Bevidstheden i et sejrende menneskets liv på jorden er født ud af det væsens tro, som vover at udfordre enhver tilbagevendende episode af eksistens, når de er konfronteret med det forfærdelige syn af menneskelige begrænsninger, af den aldrig svigtende erklæring: Selv om jeg ikke kan gøre dette, så lever der i mig en som kan og vil gøre det, en del af Fader-Absoluttet af universernes univers. Og dette er ” den sejr som overvinder verden, selv din tro.” ~ Urantia Bogen, 4:4.9 (59.5)

Men langt inden disse opstigende børn fra tiden nåede Havona, har de lært sig at feste på usikkerhed, at mæske sig af skuffelse, at henrykke sig over tilsyneladende nederlag, at styrkes i tilstedeværelse af vanskeligheder, at udvise ukueligt mod overfor ufatteligheden, og at udøve uovervindelig tro ved mødet med udfordringen fra det uforklarlige. For længe siden blev kampråbet for disse pilgrimme: ”I forbindelse med Gud er ingenting - absolut ingenting - umuligt.” ~ Urantia Bogen, 26:5.3 (291.3)

Uanset hvor svært det kan være at forene den videnskabelige tvivl om effekten af bøn med den allestedsnærværende trang til at søge hjælp og vejledning fra guddommelige kilder, glem aldrig, at den oprigtige troens bøn er en mægtig kraft til fremme af personlig lykke, individuel selvkontrol, social harmoni, moralske fremskridt, og åndelig opnåelse. ~ Urantia Bogen, 91:6.3 (999.6)

Jesus beskrev den gudbevidste dødeliges dybe sikkerhed, da han sagde: "Hvad betyder det for en gudbevidst som tror på himmeriget, hvis alt jordisk kollapser?" Timelige garantier er sårbare, men åndelige aktiver er uovervindelige. Når oversvømmelserne af menneskelig modgang, selviskhed, grusomhed, had, ondskab, og jalousi slog om den dødelige sjæl, kan du være forvisset i bevidstheden om, at der er en indre bastion, en åndens fæstning, som er absolut uangribelig. Det gælder i det mindst for ethvert menneske, der har dedikeret omsorgen af sin sjæl til den evige Guds ånd iboende i sit indre. ~ Urantia Bogen, 100:2.7 (1096.4)

I Paradiset ses skuffelser aldrig som nederlag; udsættelse betragtes aldrig som skammeligt; tilsyneladende manglende succes i tiden sammenblandes aldrig med betydningsfulde forsinkelser i evigheden. ~ Urantia Bogen, 26:8.3 (294.2)

Gudkendende individer mister ikke modet af at være uheldige, og de bliver ikke nedtrykte af at møde skuffelse. Troende er immune mod den depression som er en følge af de rent materielle omvæltninger; de som lever i ånden bliver ikke foruroliget af den naturlige verdens hændelser. Kandidaterne til det evige liv er udøvere af en livgivende og konstruktiv teknik for at møde alle det dødelige livs omskiftelige eller plagsomme situationer. For hver dag den sande troende lever, vil han finde det lettere at gøre det som er rigtig. ~ Urantia Bogen, 156:5.13 (1739.8)

Men livet ville blive en jammerdal hvis du ikke lære hvordan man falder graciøst. Kunsten at lide nederlag er noget som ædle sjæle altid lærer; du må vide hvordan man taber med munterhed; du må ikke være bange for at møde skuffelser. Tøv aldrig med at indrømme at du har fejlet. Gør ikke noget forsøg på at gemme fejlen bag selvbedrageriske smil og opstemt optimisme. Det føles godt altid at kunne påberåbe sig succes, men slutresultaterne er forfærdende. En sådan teknik fører direkte til at man skaber en uvirkelig verden, og til den uundgåelige nedtur som følge af at illusionerne til sidst brister. ~ Urantia Bogen, 160:4.13 (1779.5)

Hvilken knusende skuffelse i livet kan det ikke være for de tåbelige mennesker, som, når de fokusere deres blik på de dunkle og flygtige fristelser i tiden, og derved bliver blind for de højere og mere virkelige opnåelser i form af de evige resultater af de evige verdeners guddommelige værdier og sande åndelige realiteter. ~ Urantia Bogen, 177:4.10 (1926.3)

Jesus beskrev den gudbevidste dødeliges dybe sikkerhed, da han sagde: "Hvad betyder det for en gudbevidst som tror på himmeriget, hvis alt jordisk kollapser?" ~ Urantia Bogen, 100:2.7 (1096.4)

Jesus sagde: ”Hvis du virkelig ønsker at finde Gud, så er ønsket i sig selv bevis på at du allerede har fundet ham. ~ Urantia Bogen, 130:8.2 (1440.2)

Verden er fyldt med sultne sjæle som er udhungret selv i nærheden af livets brød; mennesker dør mens de leder efter den Gud som har bolig indeni dem. ~ Urantia Bogen, 159:3.8 (1766.4)

”Den sande Gud er ikke langt væk, han er en del af os; hans ånd taler til os indefra.” ~ Urantia Bogen, 3:1.4 (45.2)

Hvis du følger den ubevidste vejledning af denne udødelige ånd, kan du være sikker på at fortsætte videre af denne opløftende vej til at finde Gud. Og når du kommer til Faderen i himlen, er det fordi, ved at søge ham er du blevet mere og mere som ham. ~ Urantia Bogen, 133:4.9 (1475.2)

Med hjælp fra Guds kærlighed og ved hans nåde bliver vi frelst. ~ Urantia Bogen, 131:1.7 (1443.3)

Derfor ”enhver der kalder på Herren skal blive frelst.” ”for han vil med glæde tilgive.” ~ Urantia Bogen, 2:4.1 (38.1)

I tro, er du berettiget, gennem tro bliver du frelst og ved denne samme tro føres du evigt fremad på vejen af udvikling og den guddommelige perfektion. ~ Urantia Bogen, 150:5.3 (1682.5)

Menneskelig frelse er virkelig; den baserer sig på to virkeligheder, som den skabendes tro kan fatte, og som dermed kan indarbejdes i det enkelte menneskes oplevelse: det faktum, at Gud er en Fader og dens korrelerede sandhed, at mennesker er brødre til hinanden. ~ Urantia Bogen, 188:4.13 (2017.8)

Når du ved, at troen har frelst dig, har du virkelig fred med Gud. Og alle, som følger denne vej af himmelsk fred er bestemt til at blive helliggjort til den evige tjeneste som den evige Guds stadigt fremrykkende sønner udføre. ~ Urantia Bogen, 143:2.6 (1610.1)

Menneskets død er en procedure, som gør det muligt at forlade det kødelige materielle liv; og mansoniaverdens erfaringer af progressiv liv gennem syv verdener af korrigerende uddannelse og undervisning i kultur udgør introduktion af dødelige overlevende til morontiakarrieren, overgangens liv som ligger mellem den evolutionære materielle tilværelse og den højere åndeopnåelse for dem, som stiger op fra tiden og hvis skæbne det er, at nå frem til evighedens porte. ~ Urantia Bogen, 47:10.7 (540.3)

Du begynder over på den anden siden præcis der hvor du sluttede hernede. ~ Urantia Bogen, 47:3.7 (533.5)

I frydes over at vide, at Menneskesønnen er opstået fra de døde, for dermed at vide, at I og jeres brødre også skal overleve den fysiske død. Men en sådan overlevelse er afhængig af, at I tidligere er født af ånden om at søge sandheden og finde Gud. ~ Urantia Bogen, 193:2.2 (2054.3)

Og når arbejdet hernede er overstået, skal du tjene med mig i det høje." ~ Urantia Bogen, 192:2.10 (2049.1)

Nøglerne til himmeriget er oprigtighed, mere oprigtighed og endnu mere oprigtighed. Alle mennesker har disse nøgler. ~ Urantia Bogen, 9:4.14 (435.7)

Du begynder over på den anden siden præcis der hvor du sluttede hernede. ~ Urantia Bogen, 47:3.7 (533.5)

Jesus sagde: ”I min Faders hus findes mange boliger.” ~ Urantia Bogen, 30:4.17 (341.7)

Således som udtrykket himlen er blevet brugt på Urantia, har det nogle gange betydet disse syv mansoniaverdner, hvor den første mansoniaverden været benævnt som den første himmel, og så videre til den syvende. ~ Urantia Bogen, 15:7.5 (174.5)

Det onde er uløseligt forbundet med den naturlige orden af denne verden, men synd er en holdning af bevidst oprør, som blev bragt til denne verden af dem, der faldt fra det åndeligt lys ind i det tætte mørke. ~ Urantia Bogen, 148:4.6 (1660.5)

Synd er den bevidste, forstået og forsætlige overtrædelse af den guddommelige lov, Faderens vilje. Synd er et mål for manglende vilje til at blive guddommeligt ført og åndeligt styret. ~ Urantia Bogen, 148:4.4 (1660.3)

Muligheden til at fejlbedømme (til at begå ondt) bliver synd når den menneskelige vilje bevidst godkender og med viden favner en bevidst umoralsk dom. ~ Urantia Bogen, 3:5.15 (52.1)

Det kræver en stor og ædel karakter af den, der først er startet forkert, og så vende rundt og gå den rigtige vej. Alt for ofte har ens eget sind tendens til at retfærdiggøre en fortsættelse af den forkerte vej, når man engang har trådt ind på den. ~ Urantia Bogen, 184:2.12 (1981.6)

"Frygt ikke" var hans slagord, og tålmodig udholdenhed var hans ideal i form af karakterstyrke. ~ Urantia Bogen, 140:8.20 (1582.1)

Frygt og vrede svækker karakteren og ødelægger lykken. ~ Urantia Bogen, 140:5.6 (1573.8)

Sagde Jesus: "Vær ved godt mod; det er mig, frygt ikke." ~ Urantia Bogen, 152:4.2 (1703.2)

"Men frygt ikke; Enhver, der oprigtigt ønsker at opnå evigt liv gennem at komme ind i Guds rige skal helt sikkert finde en sådan evig frelse." ~ Urantia Bogen, 166:3.5 (1829.2)

"Frygt ikke det ondes modstand, for jeg er altid med jer, selv til tidens afslutning." ~ Urantia Bogen, 191:4.4 (2042.1)

Fra sin tidligste begyndelse er sjælen virkelig; den har kosmiske overlevelsesegenskaber. ~ Urantia Bogen, 16:9.2 (195.8)

Den guddommelige ånd ankommer samtidigt som den første moralske aktivitet finder sted i det menneskelige sind, og i det øjeblik fødes sjælen. ~ Urantia Bogen, 133:6.5 (1478.4)

Alle mennesker, der udvikler en sjæl er bogstaveligt talt de evolutionære sønner af Gud Faderen og Gud Moderen, det Højeste Væsen. Men frem til det tidspunkt, hvor det dødelige menneske bliver sjælsbevidst om sin guddommelige arv, må denne vished om slægtskab med Guddommen forstås gennem tro. ~ Urantia Bogen, 117:6.8 (1289.1)

Dødelige væseners overlevelse er helt baseret på, at der udvikles en udødelig sjæl indenfor det dødelige sind. ~ Urantia Bogen, 36:6.5 (404.3)

Personlighedens evige overlevelse er fuldstændig afhængig af valgene fra det dødelige sind, hvis beslutninger bestemmer den potentielle overlevelse af den udødelige sjæl. Når sindet tror på Gud og sjælen kender Gud, og når de sammen med den opdragende Retter, alle ønsker Gud, så er overlevelsen sikret. ~ Urantia Bogen, 5:5.13 (69.8)

Englene er åndens tjenere i himlen. ~ Urantia Bogen, 167:7.3 (1841.2)

Læren om skytsengle er ikke en myte. Visse grupper af mennesker har rent faktisk personlige engle. Jesus erkendte dette, da han talte om børnene i himlen: "Se til, at I ikke foragter en eneste af disse små, for jeg siger jer, at deres engle i himlen altid ser min Faders ånds tilstedeværelse." ~ Urantia Bogen, 113:1.1 (1241.3)

Englene er så tæt på dig og plejer dig så inderligt, at de billedligt "græder over din forsætlige intolerance og stædighed." Serafer græder ikke fysiske tårer; de har ingen fysiske krop, de besidder heller ikke vinger. Derimod har de åndelige følelser, og de oplever fornemmelser og følelser af åndelig natur, som kan sammenlignes med menneskelige følelser i en vis forstand. Seraferne handler på dine vegne helt uafhængig af dine direkte appeller. De udfører ordrer fra deres overordnede, og fungerer således uanset dine midlertidige luner og skiftende stemninger. Det betyder ikke, at du ikke kan gøre deres opgaver enten lettere eller sværere, men snarere at dine appeller eller bønner, ikke påvirker dem direkte. ~ Urantia Bogen, 113:5.2 (1246.1)

Englene udvikler en varig hengivenhed til deres menneskelige medarbejdere; og du ville, hvis du blot kunne visualisere seraferne, udvikle en varm hengivenhed for dem. ~ Urantia Bogen, 113:2.5 (1243.2)

Skæbnevogteren påvirker dig på alle mulige måder, som er forenelige med din personligheds ukrænkelighed; Under ingen omstændigheder blander disse engle sig i den menneskelige viljes handlefrihed. ~ Urantia Bogen, 113:5.1 (1245.7)

For videnskaben er Gud en årsag, for filosofien en idé, for religionen en person, selv den kærlige himmelske Fader. For videnskabsudøveren er Gud en oprindelig kraft, for filosoffen en hypotese om enhed, for religionsudøveren en levende åndelig erfaring. ~ Urantia Bogen, 1:6.2 (30.1)

Sandhed er grundlaget for videnskab og filosofi, præsenterende det intellektuelle grundlag for religion. Skønhed støtter kunst, musik, og de meningsfulde rytmer af al menneskelig erfaring. Godhed omfatter sans for etik, moralitet, og religion - erfaringsmæssig perfektionstrang. ~ Urantia Bogen, 56:10.10 (647.1)

Videnskaben burde gøre på det materielle plan det religionen gør for mennesket på det åndelige plan: udvide livets horisont og forstørre dets personlighed. Sand videnskab kan ikke føre noget langvarig skænderi med sand religion. Den “videnskabelige metode” er kun en intellektuel målestok for at måle materielle eventyr og fysiske præstationer. Men i og med at den er materiel og helt og holdent intellektuel, er den aldeles uegnet i vurderingen af åndelige realiteter og religiøse oplevelser. ~ Urantia Bogen, 195:7.2 (2078.5)

Videnskaben har at gøre med fakta; religionen beskæftiger sig kun med værdier. Gennem oplyst filosofi bestræbelser sindet sig på at forene betydningerne af både fakta og værdier, og dermed nå frem til et koncept af fuldstændig virkelighed. Husk, at videnskaben er kundskabens domæne, filosofi er visdommens verden, og religionen er trosoplevelsens sfære. ~ Urantia Bogen, 101:5.2 (1110.5)

Den Universelle Fader er ikke den personlige skaber af lokaluniverset Nebadon, det univers som i lever i er skabt af hans Søn Mikael. ~ Urantia Bogen, 1:2:9 (24.7)

Til børnene i et lokalunivers er en Mikael Søn praktisk talt, Gud. ~ Urantia Bogen, 5:3.6 (66.2)

Vores Skabersøn er personifikationen af den 611.121nde oprindelige koncept af uendelig identitet, som samtidig fremkom hos den Universelle Fader og den Evige Søn. Mikael fra Nebadon er den ”enestefødte Søn” som personaliserer dette 611.121 universelle tankeudtryk for guddommelighed og uendelighed. ~ Urantia Bogen, 33:1:1 (366.2)

Det jødiske spædbarn Joshua ben Josef var undfanget og født ind i verden lige som alle andre babyer før og siden, bortset fra at dette særlige barn var inkarnationen af Mikael af Nebadon, en guddommelig Søn fra Paradiset og skaberen af hele dette lokalunivers af ting og væsener. Dette mysterium om Guddommens inkarnation i den menneskelige form af Jesus, som ellers var af naturlig oprindelse i denne verden, vil altid forblive uløst. ~ Urantia Bogen, 119:7:5 (1317.1)

Jesus kom med idéen om en aktiv og spontan venlighed, sådan en ægte kærlighed til ens medmennesker til at den udvidede nabolaget til hele verden, og dermed gjorde alle mennesker til ens næste. ...Han underviste om ren sympati, medfølelse. Mikael af Nebadon er en Søn som domineres af barmhjertighed; medfølelse er selve hans natur. ~ Urantia Bogen, 140:8:11 (1580.6)

For 600.000.000 år siden ankom Livsbærernes kommission, udsendt af Jerusem, til Urantia og begyndte studiet af de fysiske forhold, som en forberedelse til at lancere livet på verden nummer 606:e i Satania systemet. ~ Urantia Bogen, 58:1.1 (664.2)

Det at vi kaldes Livsbærere bør ikke forvirre jer. Vi kan bringe liv til planeter, og gør det også, men vi bragte ikke noget liv til Urantia. Livet på Urantia er unikt, og har sin oprindelse på selve planeten. Denne klode er en verden for livsmodifikation; alt det liv som findes her, blev formuleret af os netop her på planeten, og der findes ingen anden verden i hele Satania, ikke engang i hele Nebadon, hvor livsformerne er helt nøjagtig de samme som dem på Urantia. ~ Urantia Bogen, 58:4.1 (667.5)

Satania Livsbærernes projekt gik ud på at etablere et natriumkloridbaseret livsmønster, derfor kunne der ingen skridt tages i retning af at plante det ind før havvandet var blevet saltholdig nok. Urantias protoplasmatype kan kun fungere i en passende salt opløsning. Alle oprindelige livsformer, flora såvel som fauna, udvikler sig i et saltholdigt miljø. Og ikke engang de højere udviklede landdyr ville kunne fortsætte med at leve, hvis ikke blodcirkulationen havde ført denne samme livsvigtige saltopløsning gennem deres kroppe for virkelig at bade, bogstavelig talt at oversvømme hver eneste lille levende celle i dette ”salte hav”. ~ Urantia Bogen, 58:1.3 (664.4)

Når Livsbærerne har planlagt livsmønstrene, efter at de har organiseret energisystemerne, må der yderligere indtræffe et fænomen; ”livets ånde” må tildeles disse livløse former. Guds Sønner kan konstruere livsformerne, men det er Guds Ånde som giver selve livsgnisten. ~ Urantia Bogen, 36:6.4 (404.2)

For 550.000.000 år siden vendte korpset af Livsbærere tilbage til Urantia. I samarbejde med åndelige kræfter og overfysiske kræfter organiserede og påbegyndte vi denne verdens egenartede livsmønstre og plantede dem ind i gæstfrie farvande som fandtes her. Alle planetariske liv (med undtagelse af de udenom planetariske personligheder) helt frem til Planetprinsen Caligastias tid havde sin ophav i vore tre oprindelige, identiske og samtidige marine livsimplantationer. Disse tre implantationer af liv har fået betegnelserne: den centrale eller eurasiske-afrikanske, den østlige eller den australsk-asiatiske og den vestlige som omfatter Grønland og samt Nord- og Sydamerika. ~ Urantia Bogen, 58:4.2 (667.6)

For 450.000.000 år siden indtræf overgangen fra planteliv til dyreliv. Denne metamorfose fandt sted i det lave vand i de beskyttede tropiske bugter og laguner langs de adskillende kontinenters udstrakte kystlinjer. Og denne udvikling, som i sin helhed lå indbygget i de oprindelige livsmønstre, opstod gradvis. Der var mange overgangsstadier mellem de ældste primitive plantelivsformer og de yngre veldefineret animalske organismer. Selv i dag lever overgangstidens skimmelsvamp fortsat i bedste velgående, og den lader sig næppe klassificere som hverken plante eller dyr. ~ Urantia Bogen, 58:6.1 (669.2)

I jeres superunivers er der ikke engang en kold planet ud af fyrre beboelig for væsener af jeres orden. ~ Urantia Bogen, 15:6:15 (173.5)

Jeres sol udsender en variabel strøm af dødbringende stråler, og det at I kan trives på Urantia skyldes den ‘tilfældighed’ at I bliver beskyttet af mere end fyrre tilsyneladende tilfældige beskyttende mekanismer, som fungerer omtrent på samme måde som dette enestående ozonlag. ~ Urantia Bogen, 58:2:4 (666.1)

Evolutionen - på Urantia eller andre steder - altid målrettet og aldrig tilfældig. ~ Urantia Bogen, 65:0:7 (730.7)

Jeres lille og ubetydelige planet er af interesse i lokaluniverset fordi det er den jordiske hjemverden for Jesus af Nazaret. ~ Urantia Bogen, 20:5:5 (228.2)

Evolutionen er reglen om menneskelig udvikling, men selve processen varierer i høj grad i forskellige verdener. ~ Urantia Bogen, 49:1.4 (560.3)

Højere organismers udvikling fra lavere grupperinger af liv er ikke tilfældigt. ~ Urantia Bogen, 49:1.7 (560.6)

Evolutionens faktum er ikke en moderne opdagelse. Fortidens mennesker forstod den langsomme og evolutionære karakter af menneskets udvikling. ~ Urantia Bogen, 74:8.5 (837.4)

Fysik og kemi kan ikke alene forklare, hvordan et menneske udviklede sig fra det urgamle protoplasma af de første farvande. ~ Urantia Bogen, 65:6.8 (738.1)

Og nu, efter næsten ni hundrede generationers udvikling som varede i omtrent en og tyve tusinde år regnet fra starten af de tidlige pattedyr, fødte primaterne pludselig to bemærkelsesværdige skabninger, de første sande mennesker. ~ Urantia Bogen, 62:4:6 (707.5)

Fra året 1934 e.Kr. og tilbage til fødslen af de første to menneskers er der nøjagtig 993.419 år. ~ Urantia Bogen, 62:5.1 (707.7)

URANTIA blev registreret som en beboet verden, da de to første menneskevæsener - tvillingerne - var elleve år gamle og inden de var blev forældre til den førstefødte af den anden generation af de egentlige mennesker. ~ Urantia Bogen, 63:0.1 (711.1)

Disse to bemærkelsesværdige skabninger var virkelige menneskevæsener. De havde perfekt menneskelige tommelfingre, som mange af deres forfædre også havde haft, mens fødderne var lige så perfekte som hos nutidens menneskeracer. ~ Urantia Bogen, 62:5.2 (707.8)

Mange nye slags følelser viste sig hos disse menneskelige tvillinger. De nærede beundring for både genstande og andre væsener og udviste en betydelig forfængelighed. Men det mest bemærkelsesværdige fremskridt i følelsesmæssige udvikling var den pludselige tilsynekomst af en ny gruppe af virkelig menneskelige følelser: den tilbedende gruppe, omfattende ærefrygt, ærbødighed, ydmyghed og endda en primitiv form for taknemmelighed. Frygt, forbundet med uvidenhed om naturfænomenerne, var i færd med at give oprindelse til en primitiv religion. ~ Urantia Bogen, 62:5.4 (708.2)

Andon og Fonta fik sammenlagt nitten børn og de levede så længe at de fik selskab af næsten et halv hundrede børnebørn og et halvt dusin oldebørn. ~ Urantia Bogen, 63:3.2 (713.2)

Myriader af planetariske systemer er alle skabt for i sidste instans at blive beboet af mange forskellige typer af intelligente skabninger, væsener som kunne kende Gud, modtage den guddommelige kærlighed, og elske ham til gengæld. Universernes univers er Guds arbejde og bolig for hans forskellige skabninger. “Gud skabte himlene og formede jorden, han grundlagde universet og skabte ikke denne verden forgæves; han formede den til at bliver beboet.” ~ Urantia Bogen, 1:0:2 (21.2)

En næsten endeløs mangfoldighed af skabte væsener og andre levende manifestationer karakteriserer de utallige verdener i rummet. Der er, imidlertid visse lighedspunkter i en gruppe af verdener tilknyttet et givet system, samtidig med at hvert univers har sit mønster af intelligent liv. ~ Urantia Bogen, 1:0:2 (21.2)

Jeg kan kun give et tilnærmelsesvis tal på beboede eller beboelige planeter, for nogle lokaluniverser har flere verdener egnet til intelligens liv end andre. ~ Urantia Bogen, 15:2:0 (165.6)

Under de tidligere og de senere stadier på mange planeter, ville væsener af jeres nuværende klasse ikke kunne eksistere; og når de respiratoriske faktorer på en planet er meget høje eller meget lave men alle andre forudsætninger for intelligent liv er tilstrækkelig, etablerer Livsbærerne ofte i sådanne verdner en modificeret form af dødelig eksistens, væsener som er kompetente til direkte at foretage deres livs udvekslingsprocesser ved hjælp af lysenergi og de Ledende Fysiske Kontrolleres direkte omdannelse af styrke. ~ Urantia Bogen, 49:2:24 (563.1)

Jesus er i den menneskelige form den åndelige linse som for det materielle væsen synliggør Ham, som er usynlig. Han er din storebror, som i kødet gør et Væsen med uendelige attributter kendt for dig, et Væsen, som ikke engang de himmelske værter kan hævde, at de fuldt ud forstår. ~ Urantia Bogen, 169:4.13 (1857.4)

Jesus er i sandhed en frelser i den forstand, at hans liv og død faktisk vinder folk over til godhed og retfærdig overlevelse. Jesus elsker menneskerne så meget, at hans kærlighed vækker respons af kærlighed i det menneskelige hjerte. ~ Urantia Bogen, 188:5.2 (2018.1)

Jesus er den nye og levende vej fra mennesket til Gud, fra det delvise til det perfekte, fra det jordiske til det himmelske, fra tid til evighed. ~ Urantia Bogen, 129:4.7 (1425.6)

Jeg er livets brød.
Jeg er det levende vand.
Jeg er lyset.
Jeg er alle tidsaldres længsel.
Jeg er den åbne dør til evig frelse.
Jeg er det endeløse livs virkelighed.
Jeg er den gode hyrde.
Jeg er vejen til uendelig fuldkommenhed.
Jeg er opstandelsen og livet.
Jeg er den evige overlevelses hemmelighed.
Jeg er vejen, sandheden og livet.
Jeg er den infinite Fader til mine finite børn.
Jeg er det sande vintræ; I er grenene.
Jeg er håb for alle, der kender den levende sandhed.
Jeg er den levende bro fra den ene verden til den anden.
Jeg er det levende sammenhæng mellem tid og evighed.
~ Urantia Bogen, 182:1.10 (1965.4)

Der er meget i forbindelse med Jesu opstandelse, som vi ikke forstår. Men vi ved, at det skete, som vi har fortalt og omtrent på de angivne tider. ~ Urantia Bogen, 189:1:4 (2021.3)

Ti minutter i tre begyndte intense vibrationer fra blandede materielle og morontielle aktiviteter at udgå fra Josefs nye gravkammer, og to minutter over tre denne søndag morgen, den 9. april år 30 e.Kr. kom Jesus fra Nazarets opstandne morontiaform og personlighed frem fra graven. ~ Urantia Bogen, 189:1:1 (2020.4)

Hans materiale eller fysiske krop var ikke en del af den opstandne personlighed. Da Jesus kom ud af graven forblev hans kødelige krop urørt i graven. Han opstod fra graven uden at flytte stenene foran indgangen og uden at bryde Pilatus segl. ~ Urantia Bogen, 189:1:7 (2021.6)

Han kom frem fra Josefs gravkammer i nøjagtig samme form som morontia personlighederne af dem, der, som opstandne morontia opstigende væsener, fremtræder i opstandelseshallerne på den første mansoniaverden i dette lokalsystem Satania. ~ Urantia Bogen, 189:1:9 (2021.8)

Det første, Jesus gjorde efter at være opstået fra gravkammeret var at hilse på Gabriel og instruere ham til at fortsætte som chef eksekutor af universets anliggender under Immanuel, og så gav han lederen af Melkisedekerne besked om at overbringe hans broderlige hilsener til Immanuel. Jesu talte de første ord af hans efter jordiske livsforløb, og sagde: ”Efter at jeg nu har afsluttet mit liv i kødet, ønsker jeg at opholde mig her en kort tid i overgangens form for at få et bedre kendskab til mine opstigende skabningers liv og for yderligere at åbenbare min Paradisfaders vilje.” ~ Urantia Bogen, 189:1:10 (2022.1)

"Mens I glædes over jeres trofasthed mod evangeliet, bed sandhedens Faderen om at udøse i jeres hjerter en ny og større kærlighed til jeres brødre. I skal elske alle mennesker, som jeg har elsket jer; I skal tjene alle mennesker, som jeg har tjent jer." ~ Jesus, Urantia Bogen, 191:4.3 (2041.6)

"Accepten af læren om Guds faderskab indebærer, at I også frit accepterer den tilhørende sandhed om mennesket som jeres bror. Og hvis et menneske er jeres bror, er han allerede mere end din nabo som Faderen kræver, at du elsker som dig selv." ~ Jesus, Urantia Bogen, 193:1.2 (2053.4)

"Afsætte dit liv for at vise, at kærlighed er den største ting i verden. Det er Guds kærlighed, der tilskynder mennesker til at søge frelse. Kærlighed er forløberen for al åndelig godhed, essensen af det sande og det smukke." ~ Jesus, Urantia Bogen, 192:2.1 (2047.5)

"Lad jeres hjerter være domineret af kærlighed, så din åndevejleder kun har lidt besvær med at skille dig af med tendensen til at give luft for sådanne udbrud af bestialsk vrede som er uforenelig med din position som Guds sønner." ~ Jesus, Urantia Bogen, 149:4.2 (1673.2)

Inden morgengry havde fødselsveerne givet sig vel til kende, og midt på dagen den 21. august år 7 f.Kr. nedkom Maria, med hjælp og venlig støtte fra kvindelige medrejsende, med et gudebarn. Jesus fra Nazaret blev født ind i verden; han blev svøbt ind i de klæder som Maria havde taget med for et sådant mulig tilfælde, og lagt i en krybbe lige ved. ~ Urantia Bogen, 122:8:1 (1351.5)

Den næste vigtige begivenhed i livet i denne Nazaret familie var fødslen af deres andet barn, Jakob i de tidlige morgentimer den 2. april år 3 f.Kr. ~ Urantia Bogen, 123:1:5 (1357.2)

I dette år 2 f.Kr., lidt mere end en måned før hans femte fødselsdag, blev Jesus meget glad over at have fået en søster, Miriam, der blev født om natten den 11. ~ Urantia Bogen, 123:2.3 (1357.7)

Det fjerde barn i familien i Nazaret, Josef, blev født onsdag morgen den 16. marts i år 1 e.Kr. ~ Urantia Bogen, 123:4:9 (1362.1)

Hans tredje bror, Simon, blev født fredag eftermiddag 14. april i år, 2 AD ~ Urantia Bogen, 123:6:7 (1365.2)

Hans tredje bror, Simon, blev født fredag eftermiddag 14. april i år, 2 AD ~ Urantia Bogen, 124:1:7 (1367.3)

Onsdag aften 24. juni 5 AD blev Juda født. ~ Urantia Bogen, 124:3:4 (1370.2)

Søndag nat 9. januar år 7 e.Kr. blev hans bror Amos født. ~ Urantia Bogen, 124:5:2 (1373.2)

Onsdag aften 17. april 9 e.Kr. blev Ruth født, den yngste i familien. ~ Urantia Bogen, 126:3:2 (1389.5)

Alt fra Bjergprædiken til sin tale ved den sidste nadver, lærte Jesus sine disciple at vise faderlig kærlighed snarere end broderlig kærlighed. Broderlig kærlighed angiver, at du elsker din næste som du elsker dig selv, og mere end dette er ikke nødvendigt for at følge den "gyldne regel". Men faderlig kærlighed kræver, at du elsker dine dødelige medmennesker som Jesus elsker dig. ~ Urantia Bogen, 140:5:1 (1573.3)

Den gyldne regel, som er formuleret på ny af Jesus kræver aktiv social kontakt; den ældre negative regel kunne adlydes selv i isolation. Jesus afklædte moralen alle regler og ceremonier og ophøjede den til det åndelige tænkningens og det virkelig retfærdige livs majestætiske niveauer. ~ Urantia Bogen, 140:10:5 (1585.3)

Når sådanne af ånden ledede dødelige erkender den gyldne regels sande betydning fyldes de til bristepunktet med sikkerhed for, at de er borgere i et venligt univers, og deres idealer om åndens virkelighed er opfyldt hos dem, når de elsker deres medmennesker som Jesus elskede os alle, og det er virkeligheden som består i realiseringen af Guds kærlighed. ~ Urantia Bogen, 180:5:8 (1950.3)

Dette er alle sande religioners essens: at du elsker din næste som dig selv. ~ Urantia Bogen, 180:5:7 (1950.2)

Næsten alt af blivende værdi i civilisationen har sine rødder i familien. Familien var den første vellykkede fredelige gruppe, manden og kvinden lærde at tilpasse sig deres modsætningsforhold, mens de på samme tid lærde deres børn at søge fred med alle andre. ~ Urantia Bogen, 68:2:8 (765.5)

Religiøse, sociale og uddannelsesinstitutioner er alle afgørende for kulturcivilisationens overlevelse, men familien er den primære civiliserer. Et barn lærer det meste af det vigtigste i livet fra sin familie og naboerne. ~ Urantia Bogen, 82:0:2 (913.2)

Familien er den kanal, hvorigennem strømmen af kultur og viden flyder fra den ene generation til den anden. ~ Urantia Bogen, 84:0:2 (931.2)

Familien er den grundlæggende enhed af broderskab, hvor forældre og børn lærer tålmodighed, altruisme, tolerance og overbærenhedens lektier, som er så afgørende for realiseringen af broderskab blandt alle mennesker. ~ Urantia Bogen, 84:7:28 (941.9)

Menneskernes broderskab er baseret på Guds faderskab. ~ Urantia Bogen, 134:4.1 (1486.4)

Menneskeligt broderskab er, trods alt, baseret på erkendelse af Guds faderskab. Den hurtigste måde at realisere menneskeligt broderskab på Urantia er at foretage en åndelig transformation af nutidens menneskehed. ~ Urantia Bogen, 52:6.7 (598.2)

Faderskab er det forhold hvorfra vi ræsonnere os til indsigten om broderskab. ~ Urantia Bogen, 16:9.14 (196.10)

Det endelige mål for menneskelig udvikling er den ærbødige erkendelse af Guds faderskab og kærlig realisering af menneskeligt broderskab. ~ Urantia Bogen, 143:1.4 (1608.1)

Hvis hver dødelige blot kunne blive et center for dynamisk hengivenhed, ville denne godartede virus af kærlighed snart spredes i den menneskelige følelsesmæssige strøm i en sådan grad, at al civilisation ville være omfattet af kærlighed, og det ville betyde realiseringen af broderskab af mennesket. ~ Urantia Bogen, 100:4:6 (1098.3)

Himmeriget er hverken en social eller økonomisk orden; det er et rent åndeligt broderskab af individer som kender Gud. Sandt nok, et sådan broderskab er i sig selv et nyt og fantastisk socialt fænomen ledsaget af forbløffende politiske og økonomiske konsekvenser. ~ Urantia Bogen, 99:3.2 (1088.3)

Himmelriget er hverken materielt eller kun intellektuelt; det er et åndelig forhold mellem Gud og mennesket. ~ Urantia Bogen, 134:4:2 (1486.5)

Gud er ånd, og Gud giver et fragment af hans åndelige selv til at leve i det menneskelige hjerte. Åndeligt, er alle mennesker lige. Himmelriget er fri for kaster, klasser, sociale niveauer, og økonomiske grupper. I er alle brødre. ~ Urantia Bogen, 134:4.7 (1487.4)

Nøglerne til himmeriget er oprigtighed, mere oprigtighed og endnu mere oprigtighed. Det højeste moralske valg er valget af den højst mulige værdi, og dette er altid - indenfor hver sfære, indenfor alle sfærer - at vælge at gøre Guds vilje. ~ Urantia Bogen, 39:4.14 (435.7)

”Johannes kom og opfordrede til omvendelse for at forberede jer på Guds rige; nu er jeg kommet for at forkynde troen, Guds gave, som er prisen for at komme ind i himmelriget. Hvis I bare vil tro at min Fader elsker jer med en uendelig kærlighed, da er I inde i Guds rige.” ~ Jesus, Urantia Bogen, 137:8:17 (1537.4)

Han levede sandheden, ligesom han lærte det. Han var sandheden. Han følte sig tvunget til at forkynde den frelsende sandhed til sin generation, selv om en sådan oprigtighed undertiden forårsagede smerte. Han var ubetinget loyal i forhold til al sandhed. ~ Urantia Bogen, 100:7:2 (1101.6)

Han var modig, men aldrig hensynsløs; forsigtig, men aldrig fej. Han var sympatisk, men ikke sentimental; enestående men ikke excentrisk. Han var from, men ikke skinhellige. Han var så velafbalanceret, fordi han var så perfekt forenet. ~ Urantia Bogen, 100:7:4 (1102.1)

Om Jesus sagde man sandfærdigt: "Han stolede på Gud." Som et menneske blandt mennesker, stolede han højst sublimt på Faderen i himlen. Han stolede på sin Fader som et lille barn stoler på hans jordiske forældre. Hans tro var perfekt, men aldrig anmassende. ~ Urantia Bogen, 100:7.7 (1102.4)

"Han vandrede omkring og gjorde godt." ~ Urantia Bogen, 100:7.8 (1102.5)

Al sand kærlighed er fra Gud, og mennesket får en del af den guddommelige kærlighed i det omfang, det selv giver denne kærlighed til deres medskabninger. ~ Urantia Bogen, 117:6:10 (1289.3)

Tikroji meilė neina į kompromisą su neapykanta, taip pat ji ir neatleidžia už neapykantą; ji sunaikina ją. ~ Urantia Bogen, 188:5:2 (2018.1)

Siden Gud ved alt om sine børn, er det let for ham at tilgive. Jo bedre mennesket forstår sin næste, jo lettere vil det være at tilgive ham og til og med elske ham. ~ Urantia Bogen, 2:4:2 (38.2)

Hvis mennesket indser sine onde veje og angrer synden i hjertet, så kan det søge tilgivelse; det kan slippe for straf; det kan det ændre ulykken til velsignelse. ~ Urantia Bogen, 131:8:5 (1452.3)

Faderen i himlen har tilgivet dig selv før du har tænkt at spørge ham om det, men denne tilgivelse er ikke tilgængelig i din personlige religiøse oplevelse, indtil du selv tilgiver dine medmennesker. ~ Urantia Bogen, 146:2:4 (1638.4)

Når du tilgiver din jordiske broder skaber du derved i din egen sjæl evnen til som en realitet at modtage Guds tilgivelse for dine egne ugerninger. ~ Urantia Bogen, 170:2:23 (1861.5)

At gøre Guds vilje er hverken mere eller mindre end at den skabte viser sin villighed til at dele det indre liv med Gud - med selve den Gud, som har gjort et sådan indre liv af mening og værdi muligt for den skabte. ~ Urantia Bogen, 111:5.1 (1221.2)

Enhver dødelig, der bevidst eller ubevidst følger sin iboende Retter lever i overensstemmelse med Guds vilje. Bevidsthed om Retterens tilstedeværelse er bevidstheden om Guds nærvær. ~ Urantia Bogen, 107:0.4 (1176.4)

Selvom du ikke kan observere den guddommelige ånd i sit arbejde i dit sind, er der en praktisk metode til at opdage, i hvilket omfang I har overladt kontrollen over jeres sjæleformåen til at blive undervist og vejledt af den himmelske Faders Ånd i dig, nemlig graden af din kærlighed til dine medmennesker. ~ Urantia Bogen, 146:3.6 (1642.2)

Bønnen er en del af den guddommelige plan for at omdanne det som er til det som burde være. ~ Urantia Bogen, 144:4.9 (1621.8)

Den ideelle bøn er en form for åndeligt fællesskab, som fører til intelligent tilbedelse. Sand bøn er den oprigtige holdning af at søge mod himlen for at opnå sine idealer. ~ Urantia Bogen, 144:2.2 (1618.6)

Bøn er designet til at gøre mennesket mindre tænkende, men mere indsigtsfuld. Den er ikke designet til at øge viden, men snarere at udvide indsigten. ~ Urantia Bogen, 143:7.4 (1616.6)

Bønnen er ikke en måde at undgå konflikter, men snarere et incitament til vækst, inden selve konflikten. Bed kun for værdier, ikke ting; for vækst, ikke for tilfredsstillelse. ~ Urantia Bogen, 91:8.13 (1002.5)

Alle etisk bøn er et incitament til handling og en vejviser for den progressive stræben mod idealistiske mål af højere opnåelse af en selv. ~ Urantia Bogen, 91:4.2 (997.7)

Ingen kærlig far har nogensinde travlt med at straffe et vildfarende medlem af sin familie. ~ Urantia Bogen, 54:5:4 (617.4)

Du skal ikke længere være bange for at Gud straffer en hel nation for en persons synd. Heller ikke vil Faderen i himlen straffe et af sine troende børn for nationens synder.. ~ Urantia Bogen, 145:2:8 (1630.4)

Så snart du forstår tanken om Gud som en sand og kærlig Fader, den eneste koncept, som Jesus nogensinde lærte, er du nødt til at være konsekvent og samtidig opgive alle disse primitive forestillinger om Gud som en fornærmet monark, en streng og almægtig hersker, hvis primære glæde er at fange sine undersåtter i forseelser og sikre, at de er behørigt straffet, medmindre noget væsen som er næsten lig med ham selv vil melde sig frivilligt til at lide for dem, til at dø som en erstatning og i stedet for dem. Hele konceptet om forløsning og forsoning er uforenelig med det begreb om Gud som Jesus af Nazaret prædikede og eksemplificerede. Den uendelige Guds kærlighed er ikke sekundær til noget andet i hans guddommelige natur. ~ Urantia Bogen, 188:4.8 (2017.3)

Men om én ting kan du være sikker: Faderen sender ikke lidelse som en vilkårlig straf for forseelser. ~ Urantia Bogen, 148:5:3 (1661.5)

De tidligere mennesker havde ingen forestillinger om helvede eller fremtidig straf. Den vilde betragtede det fremtidige liv ligesom dette ene, men uden alle uheld. Senere omstod forestillingen om en separat skæbne for gode spøgelser og dårlige spøgelser - himmel og helvede - blev udtænkt. ~ Urantia Bogen, 86:4.7 (953.6)

Gud er Faderen, mennesket er hans børn. Kærligheden, en faders kærlighed til sine børn, bliver den centrale sandhed i universet mellem Skaberen og den skabte - ikke retfærdigheden hos en konge som søger tilfredsstillelse i de ondskabsfulde undersåtters lidelser og straf. ~ Urantia Bogen, 188:5.1 (2017.9)

Husk altid på: Sand religion er at kende Gud som din Fader og mennesket som din bror. Religionen er ikke en slavisk tro på trusler om straf eller magiske løfter om fremtidige mystiske belønninger. ~ Urantia Bogen, 99:5.2 (1091.1)

Den største straf (egentlig en uundgåelig konsekvens) for forseelser og bevidst oprør mod Guds styre er at miste eksistensen som individuel medborger af dette styre. ~ Urantia Bogen, 2:3.2 (36.7)

...selvom barmhjertighed således er dyrebar og dyrt overdraget, overstiger jeres individuelle kreditrettigheder altid langt jeres formåen til at udtømme reserven, hvis jeres formål er oprigtig og ærlig af hjerte. ~ Urantia Bogen, 28:6.7 (314.6)

Der er ingen synd i at have ærlige besiddelser på jorden forudsat at din skat er i himlen, for hvor din skat er der vil dit hjerte være. ~ Urantia Bogen, 165:4:5 (1821.5)

Rigdomme har intet direkte at gøre med adgang i Himmelriget, men kærlighed til rigdomme har. Rigets åndelige loyaliteter er uforenelige med underdanighed til materialistiske mammon. ~ Urantia Bogen, 163:2:10 (1803.1)

Jesus advarede ofte sine tilhørere mod begærlighed og sagde, at "et menneskes lykke består ikke i overflod af ejendele." ~ Urantia Bogen, 140:8.17 (1581.4)

De, der er sikker på frelsen er for evigt fri fra begær, misundelse, had og illusioner om rigdom.  ~ Urantia Bogen, 131:3:4 (1447.1)

Ingen ædle menneske søger at akkumulere rigdom og pengemagt ved slaveri eller urimelig brug af deres jordiske brødre. ~ Urantia Bogen, 132:5:18 (1464.2)

Kærligheden det dominerende karakteristisk ved alle Guds personlige forhold til sine skabninger. ~ Urantia Bogen, 2:5.12 (40.4)

Gud er af væsen venlig, naturlig medfølende og til evig tid fuld af barmhjertighed. Og det er aldrig nødvendig at udøve noget påvirkning overfor Faderen for at påkalde hans kærlig-venlighed. ~ Urantia Bogen, 2:4.2 (38.2)

Gud elsker hvert enkelt individ som et individuelt barn i den himmelske familie. ~ Urantia Bogen, 12:7.8 (138.3)

Den guddommelige kærlighed ikke blot tilgiver fejltagelser, der er begået; den absorberer og faktisk ødelægger dem. ~ Urantia Bogen, 188:5.2 (2018.1)

Det skabte væsen findes ikke kun i Gud, men Gud lever også i det skabte væsen. ”Vi ved vi bor i ham fordi han lever i os; han har givet os sin ånd. Denne gave fra Paradisfaderen er menneskets uadskillelige ledsager.” ”Han er den allestedsnærværende og altgennemtrængende Gud.” ”Den evige Faders Ånd er skjult i ethvert dødelig barns sind.” ”Mennesket søger efter en ven mens denne selvsamme ven lever i hans eget hjerte.” ”Den sande Gud er ikke langt væk, han er en del af os; hans ånd taler til os indefra.” ”Faderen lever i barnet. Gud er altid med os. Han er den evige skæbnes ledende ånd.” ~ Urantia Bogen, 3:1.4 (45.2)

“Verden er fyldt med sultne sjæle som er udhungret selv i nærheden af livets brød; mennesker dør mens de leder efter den Gud som har bolig indeni dem.” ~ Jesus, Urantia Bogen, 159:3.8 (1766.4)

Inde i jer bor et fragment af den Universelle Fader, og i er således direkte beslægtet med den guddommelige Fader til alle Guds Sønner. ~ Urantia Bogen, 40:6.8 (448.7)

“Ikke længere skal lidende dødelige nægtes trøst af at kende Guds kærlighed og forståelse af den himmelske Faders nåde. Forstår du ikke, at Gud bor i dig, at han er blevet, hvad du er for at gøre dig til, hvad han er!" ~ Jesus, Urantia Bogen, 148:6.10 (1664.2)

Som de stod der i måneskinnet, fortsatte Jesus med at sige: "I hvert menneskelige sind lever en guddommelig ånd, en gave fra Faderen i Himlen. Denne gode ånd stræber konstant efter at føre os til Gud, hjælp os med at finde Gud og at kende Gud." ~ Urantia Bogen, 133:3.7 (1472.6)

Gud elsker først mennesket og giver det potentialet til udødelighed - evig virkelighed. Og når mennesket elsker Gud, bliver det evigt i virkeligheden. ~ Urantia Bogen, 117:4.14 (1285.3)

Skabersønnerne indenfor Gud den Syvfoldiges guddomssammenslutning stiller den mekanisme til rådighed hvorved de dødelige bliver udødelige og det endelige opnår omfavnelse af det uendelige. ~ Urantia Bogen, 0:8.11 (12.2)

Udsendelse af Rettere og at de bor i de dødelige er sandelig et af Gud Faderens ufattelige mysterier. Disse fragmenter af den Universelle Faders guddommelige væsen medbringer potentialet for udødelighed hos de skabte væsener. Retterne er udødelige ånder, og forening med Retteren giver evigt liv af sjælen som den fusionerede dødelige har. ~ Urantia Bogen, 40:7.1 (448.8)

Det faktum at Guds eksistens er virkelig vises i menneskets erfaring af den iboende guddommelige tilstedeværelse som bor i mennesket, den åndelige Åndeledsager som er sendt fra Paradiset for leve i det dødelige menneskets sind hvor den bistår med at udvikle den udødelige sjæl som overlever i evighed. ~ Urantia Bogen, 1:2.3 (24.1)

"Fortsæt med at tro på mig, og hvad jeg har åbenbaret for dig, og du skal modtage evigt liv som en gave." ~ Jesus, Urantia Bogen, 181:2.11 (1957.1)

"Ophør med at være bange for mennesker; vær ikke bange for at forkynde den gode nyhed om det evige liv til dine medmennesker, der vansmægtes i mørke og sulter efter sandhedens lys." ~ Jesus, Urantia Bogen, 192:2.11 (2049.2)

Denne mulighed for opnåelse af guddommelig fuldkommenhed er den endelige og sikreste skæbne af menneskets evige åndelige fremskridt. ~ Urantia Bogen, 1:0:4 (22.1)

Gud er ikke kun skæbne bestemmeren; han er menneskets evige skæbne. ~ Urantia Bogen, 5:4.3 (67.1)

Paradiset er enestående, fordi det den primære kilde verden og det endelige skæbnemål for alle ånds personligheder. ~ Urantia Bogen, 11:9.1 (126.6)

Identifikation med ånden udgør hemmeligheden af personlig overlevelse og afgør den åndelige opstandelsens skæbne. ~ Urantia Bogen, 40:5:4 (445.5)

En deze ene God is onze Maker en de laatste bestemming van de ziel. ~ Urantia Bogen, 131:4:2 (1448.1)

Det transcendente mål for tidens børn er at finde den evige Gud, at forstå den guddommelige natur, at genkende den Universelle Fader. Guds fortrolige skabninger har kun en højeste ambition, kun et fortærende ønske, og det er at bliver som ham i deres egen sfære, som han er i sin personligheds Paradis fuldkommenhed og i hans universelle sfære af retfærdigt overherredømme. Fra den Universelle Fader som bebor evigheden, er der fremkommet det højeste bud, "Vær fuldkomne, som jeg er fuldkommen.” ~ Urantia Bogen, 1:0:3 (21.3)

Dette storslåede og universelle påbud om at stræbe efter opnåelsen af den guddommelige fuldkommenhed er den første forpligtelse, og burde være den højeste ambition blandt hele den kæmpende skabelse bestående af væsener som fuldkommenhedens Gud har skabt. Denne mulighed for opnåelse af guddommelig fuldkommenhed er den endelige og sikreste skæbne af menneskets evige åndelige fremskridt. ~ Urantia Bogen, 1:0:4 (22.1)

Og så vendte Mesteren sig til dem alle og sagde: "Vær ikke forfærdede, over at I ikke kan forstå den fulde betydning af evangeliet. I er men begrænsede, dødelige mennesker, og det, som jeg har lært jer hører til det uendelige, guddommelige og evige. Vær tålmodig og ved godt mod, for I har de evige tidsaldre foran jer, hvor I kan fortsætte jeres gradvise opnåelse af oplevelsen af at være perfekt, som jeres Fader i Paradiset er perfekt." ~ Urantia Bogen, 181:2:25 (1961.4)