Urantia Bogen

Kapitel 47

De Syv Mansoniaverdner

47:0.1 (530.1) SKABERSØNNEN talte under sit ophold på Urantia om de “mange boliger i Faderens univers”. I en vis forstand er alle de seksoghalvtreds verdener, der omkranser Jerusem, helliget de opstigende dødeliges overgangskultur, men de syv satellitter til verden nummer et er mere bestemt kendt som mansoniaverdenerne.

47:0.2 (530.2) Overgangsverden nummer et er helt og holdent helliget opstigningsaktiviteter, idet den er hovedkvarter for det finaliterkorps som er tildelt Satania. Denne verden tjener nu som hovedkvarter for mere end hundrede tusinde kompagnier af finaliter, og der er tusind glorificerede væsener i hver af disse grupper.

47:0.3 (530.3) Når et system er etableret i lys og liv, og når mansoniaverdenerne én efter én ophører med at tjene som uddannelsesstationer for de dødelige, overtages de af den voksende finaliterbefolkning, som samles i disse ældre og mere højt perfektionerede systemer.

47:0.4 (530.4) Morontia Tilsynsførende og Melkisedekerne har ansvaret for de syv mansoniaverdener. Der er en tjenestegørende guvernør på hver verden, som er direkte ansvarlige overfor Jerusem herskerne. Uversa mæglerne har hovedkvarter på hver af mansoniaverderne, og i nærheden ligger de Tekniske Rådgivers lokale mødested. Omvekslingslederne og de himmelske kunstnere har gruppehovedkvarterer i hver af disse verdener. Spirongerne fungerer fra mansoniaverden nummer to, mens alle syv, i lighed med de andre overgangskulturplaneter og hovedkvartersverdenen, er rigelig forsynet med spornagier af standardtypen.

1. Finaliternes verden

47:1.1 (530.5) Selv om det kun er finaliter og visse grupper af genoplivede børn samt disses plejere som er bosiddende i overgangsverden nummer et, så er der sørget for underholdning af alle ordener af åndevæsener, overgangsdødelige og gæstestuderende. Spornagierne, som fungerer i alle disse verdener, er gæstfrie værter for alle væsener, som de kan genkende. De har en vag fornemmelse af finaliterne, men kan ikke visualisere dem. De må betragte dem på samme måde, som I gør med englene i jeres nuværende fysiske tilstand.

47:1.2 (530.6) Selvom finaliternes verden er en sfære med udsøgt fysisk skønhed og ekstraordinær morontiel udsmykning, er den store åndelige bolig, der ligger i centrum af aktiviteterne, finaliternes tempel, ikke synlig for det uhjulpne materielle eller tidlige morontielle syn. Men energiomformerne er i stand til at visualisere mange af disse realiteter for opstigende dødelige, og fra tid til anden fungerer de således, som ved lejlighederne for klasseforsamlingerne for mansoniaverdenens studerende på denne kulturelle sfære.

47:1.3 (531.1) Gennem hele oplevelsen af mansoniaverdenerne er du på en måde åndeligt bevidst om tilstedeværelsen af dine glorificerede brødre, der har nået Paradiset, men det er meget forfriskende nu og da rent faktisk at opleve dem, som de fungerer i deres hovedkvarterer. I vil ikke spontant visualisere finaliter, før I opnår sand åndelig vision.

47:1.4 (531.2) På den første palæverden skal alle overlevende bestå kravene fra forældrekommissionen fra deres oprindelige planeter. Den nuværende Urantia kommission består af tolv forældrepar, der for nylig er ankommet, og som har haft dødelig erfaring med at opdrage tre eller flere børn til pubertetsalderen. Tjenesten i denne kommission går på skift og er som regel kun for ti år. Alle, der ikke kan tilfredsstille disse kommissærer med hensyn til deres forældreerfaring, må kvalificere sig yderligere ved at gøre tjeneste i de Materielle Sønners hjem på Jerusem eller delvist i prøvebørnehaven på finaliternes verden.

47:1.5 (531.3) Men uafhængig af forældreerfaring gives de forældre i mansoniaverdnerne, som har voksende børn i prøvetidsbørnehjemmet alle muligheder for at samarbejde med morontiavogterne af disse børn angående deres undervisning og træning. Disse forældre har tilladelse til at rejse derhen på besøg så ofte som fire gange om året. Og det er en af de mest rørende smukke scener under hele opstigningsforløbet, at se forældrene fra mansoniaverdnerne omfavne deres materielle efterkommere ved lejlighederne for deres periodiske pilgrimsfærd til finaliter verden. Mens den ene eller begge forældre kan tænkes at forlade en mansoniaverden tidligere end barnet er de meget ofte samtidig der under en periode.

47:1.6 (531.4) Ingen opstigende dødelig kan undslippe oplevelsen af at opfostre børn—deres egne eller andres—hverken i de materielle verdener eller senere i finaliterverdenen eller i Jerusem. Fædre skal igennem denne vigtige erfaring lige så sikkert som mødre. Det er en uheldig og fejlagtig opfattelse hos moderne mennesker på Urantia, at børnekultur hovedsageligt er mødrenes opgave. Børn har brug for fædre såvel som mødre, og fædre har lige så meget brug for denne forældreerfaring som mødre.

2. Prøvetidsbørnehjemmet

47:2.1 (531.5) De skoler, der modtager spædbørn i Satania, ligger på finaliterverdenen, den første af Jerusems overgangskultur-sfærer. Disse skoler for spædbørn er virksomheder, der er helliget opdragelse og træning af tidens børn, inklusive dem, der er døde i de evolutionære verdener i rummet, før de fik individuel status i universets optegnelser. I tilfælde af at en eller begge af et sådant barns forældre overlever, udpeger skæbnens vogter sine tilknyttede keruber som vogtere af barnets potentielle identitet og pålægger keruberne ansvaret for at levere denne uudviklede sjæl i hænderne på morontiaverdens lærer i morontiaverdenernes prøvetidsbørnehjem.

47:2.2 (531.6) Det er de samme udsendte keruber, som i egenskab af mansoniaverdens lærere under Melkisedekernes tilsyn opretholder sådanne omfattende uddannelsestjenester for at træne finaliternes prøvetidsprotegéer. Disse finaliternes protegéer, disse småbørn til opstigende dødelige, personaliseres altid nøjagtig efter den fysiske status de havde ved tiden for deres død, med undtagelse af potentialet for reproduktion. Denne opvågning sker på det nøjagtige tidspunkt, hvor barnets forældre ankommer til den første mansoniaverden. Og så får disse børn alle muligheder for at vælge den himmelske vej, ligesom de ville have gjort det i de verdener, hvor døden så utidigt afsluttede deres karriere.

47:2.3 (532.1) I børnehjemsverden grupperes de væsener som er på prøvetid i overensstemmelse med om de har Rettere eller ikke, for Retterne kommer for at tage bolig i disse materielle børn på samme måde som i tidens verdener. Børn, som er i en alder, hvor de endnu ikke har Rettere passes i familier med fem børn, i aldersgruppen fra under et år og op til omtrent fem år, den tid hvor Retteren ankommer.

47:2.4 (532.2) Alle børn i de udviklende verdener, der har Tankerettere, men som før døden ikke havde et valg vedrørende Paradiskarrieren, bliver også genpersonaliseres i systemets finaliter verden, hvor de ligeledes vokser op i de Materielle Sønners og deres medarbejderes familier, ligesom de små, der ankom uden Retterer, men som senere vil modtage Mysterieledsagerne, når de har nået den fornøden alder for moralsk valg.

47:2.5 (532.3) De børn og unge som bebos af Rettere opdrages også i finaliter verden i familier af fem børn, i alderen mellem seks og fjorten; tilnærmelsesvis består disse familier af børn som er seks, otte, ti, tolv og fjorten år. Når de har truffet deres endelige valg efter at være fyldt seksten år overgår de til den første mansoniaverden og begynder deres opstigning til Paradis. En del gør deres valg før denne alder og går videre til opstigningssfærerne, men meget få børn under seksten år, regnet efter Urantias standarder, vil være at finde i mansoniaverdenerne.

47:2.6 (532.4) Serafvogterne passer disse børn prøvetidsbørnehjem på finaliterverdenen, ligesom de åndelige ministre tager sig af de dødelige på de evolutionære planeter, mens de trofaste spornagier tager sig af deres fysiske fornødenheder. Og på denne måde vokser disse børn op i overgangskulturen til det tidspunkt, hvor de gør sig deres endelige valg.

47:2.7 (532.5) Hvis der ikke er gjort noget valg angående opstigningslivet, når det materielle liv har nået sin afslutning, eller hvis disse tidens børn definitivt har besluttet sig mod Havona eventyret, afslutter døden automatisk deres prøvetidslivskarriere. Der er ingen domsafsigelse i sådanne sager; der er ingen genopstandelse fra en sådan anden død. De bliver simpelthed, som om de aldrig havde været.

47:2.8 (532.6) Men hvis de vælger Paradisets vej til fuldkommenhed, bliver de straks gjort klar til oversættelse til den første mansoniaverden, hvor mange af dem ankommer i tide til at slutte sig til deres forældre i Havona-opstigningen. Efter at have passeret gennem Havona og nået frem til guddommene udgør disse reddede sjæle af dødelig oprindelse Paradisets permanente opstigende borgerskab. Disse børn, som er blevet berøvet den værdifulde og essentielle evolutionære erfaring i de dødelige verdener, bliver ikke mønstret i Finalitetens Korps.

3. Den første mansoniaverden

47:3.1 (532.7) I mansoniaverdnerne genoptager de genopstandne dødelige overlevende deres liv, lige hvor de slap, da de blev overhalet af døden. Når du går fra Urantia til den første mansoniaverden, vil du bemærke en betydelig forandring, men hvis du var kommet fra en mere normal og progressiv tidssfære, ville du næppe bemærke forskellen bortset fra, at du var i besiddelse af en anden krop; tabernaklet af kød og blod er blevet efterladt på fødselsverdenen.

47:3.2 (532.8) Selve centrum for alle aktiviteter i den første mansoniaverden er opstandelseshallen, det enorme tempel for personlighedssammensætning. Denne gigantiske struktur består af det centrale mødested for de serafiske skæbnevogtere, Tankeretterne og opstandelsens ærkeengle. Livsbærerne fungerer også sammen med disse himmelske væsener i genopstandelsen af de døde.

47:3.3 (533.1) Udskrifterne af de dødeliges sind og de aktive skabningers hukommelsesmønstre, som de er transformeret fra de materielle niveauer til de åndelige, er i de løsrevne tankeretteres individuelle besiddelse; disse åndeliggjorte faktorer af sind, hukommelse og skabningers personlighed er for evigt en del af disse rettere. Skabningens sindsmatrix og de passive identitetspotentialer er til stede i morontiasjælen, som er betroet de serafiske skæbnevogtere. Og det er genforeningen af serafernes tillid til morontiasjælen og Retternes tillid til åndesindet, der samler skabningens personlighed igen og udgør genopstandelsen af en sovende overlevende.

47:3.4 (533.2) Hvis en forgængelig personlighed af dødelig oprindelse aldrig skulle blive samlet på denne måde, ville det ikke-overlevende dødelige væsens åndelige elementer for evigt fortsætte som en integreret del af den individuelle oplevelsesmæssige gave fra den engangsboende Retter.

47:3.5 (533.3) Fra det Nye Livets tempel strækker der sig syv radiale fløje, de dødelige racers opstandelseshaller. Hver af disse strukturer er helliget til sammensætningen af personlighederne fra en af de syv racer i tiden. Der er hundrede tusind personlige opstandelseskamre i hver af disse syv fløje, som enden i de cirkelrunde haller som ved klassevis opstandelse tjener som opvækkelseskamre for op til en million individer. Disse haller omgives af kamre for sammensætning af personligheder fra de blandede racer i de normale verdener fra tiden efter Adam. Uanset hvilken teknik, der anvendes i de enkelte verdener af tid i forbindelse med særlige opstandelser eller som gælder hele domsperioden, sker den virkelige og bevidste genforening af den faktiske og fuldstændige personlighed i opstandelseshallerne i mansoniaverden nummer et. Gennem hele evigheden vil i tænke tilbage på de dybe erindringsbilleder af hvordan i først bevidnede denne opstandelses morgen.

47:3.6 (533.4) Fra opstandelseshallerne fortsætter du til Melkisedek sektoren, hvor du får tildelt permanent bolig. Derefter får du ti dage med personlig frihed. Det står dig frit at udforske omgivelserne rundt om dit nye hjem og gøre dig fortrolig med det program som umiddelbart er forestående. Du har også tid til at tilfredsstille din længsel efter at konsultere registret og opsøge dine kære og andre jordiske venner, som er gået forud for dig til disse verdener. Ved afslutningen af din ti dages periode, begynder du det andet skridt på vejen til Paradiset, for mansoniaverdenerne er i selve virkeligheden uddannelsesverdener, ikke kun opholdsplaneter.

47:3.7 (533.5) I mansoniaverden nummer et (eller en anden i tilfælde af avanceret status) vil du genoptager din intellektuelle uddannelse og åndelig udvikling nøjagtig på præcis det niveau, hvor de blev afbrudt af døden. Mellem tidspunktet for den planetariske død, eller forvandlingen, og opstandelsen i mansoniaverden opnår mennesket absolut ingenting bortset fra en erfaring af overlevelse som et faktum. Du begynder over på den anden siden, præcis hvor du slap hernede.

47:3.8 (533.6) Næsten hele oplevelsen på mansoniaverden nummer et angår rettelse af mangler. De overlevende, der ankommer til denne første opholdssfære fremviser så mange og så forskellige defekter i skabningskarakteren og mangler i den dødelige erfaring, at rigets vigtigste aktiviteter går ud på at korrigere og helbrede disse mangfoldige efterladenskaber fra det kødelige liv i de materielle evolutionære verdener i tid og rum.

47:3.9 (534.1) Opholdet i mansoniaverden nummer et er designet til at udvikle dødelige overlevende mindst op til status for den postadamiske dispensation i de normale evolutionære verdener. Åndeligt er de studerende i mansoniaverdenen naturligvis langt forud for en sådan tilstand af blot menneskelige udvikling.

47:3.10 (534.2) Hvis du ikke tilbageholdes i mansoniaverden nummer et indtræder du ved afslutningen af disse ti dage ind i forvandlingssøvnen og rejser til verden nummer to, og hver tiende dag derefter avancerer du på denne måde til du ankommer til den verden du er blevet tildelt.

47:3.11 (534.3) I centrum af mansoniaverdens syv større administrationscirkler ligger Morontialedsagernes tempel, de personlige vejledere, der er tildelt de opstigende dødelige. Disse ledsagere er afkom af lokaluniversets Moderånd, og der er flere millioner af dem på morontiaverdenerne i Satania. Bortset fra dem, som er tildelt som gruppeledsagere, vil du få meget at gøre med tolkene og oversætterne, bygningsvogterne og ekskursionslederne. Og alle disse ledsagere er meget samarbejdsvillige med dem, der har at gøre med at udvikle dine personlighedsfaktorer i sind og ånd i morontiakroppen.

47:3.12 (534.4) Når du begynder i den første mansoniaverden bliver der tildelt en Morontialedsager til hver kompagni på et tusind opstigende dødelige, men du vil møde et større antal, efterhånden som du gør fremskridt gennem de syv mansoniasfærer. Disse smukke og alsidige væsener er selskabelige kammerater og charmerende vejledere. Det kan frit ledsage enkeltpersoner eller udvælge grupper til enhver af overgangskulturens sfærern, inklusive deres satellitverdener. De er ekskursionsvejledere og fritidskammerater for alle opstigende dødelige. De ledsager ofte grupper af overlevende på periodiske besøg i Jerusem, og på enhver dag, hvor du er der, kan du gå til systemhovedstadens registreringssektor og møde opstigende dødelige fra alle syv mansoniaverdener, da de frit rejser frem og tilbage mellem deres boliger og systemets hovedkvarter.

4. Den anden mansoniaverden

47:4.1 (534.5) På denne sfære bliver du nærmere bekendt med mansoniaverdens liv. Morontialivets grupperinger begynder at tage form; arbejdsgrupper og sociale organisationer begynder at fungere, samfundet antager formelle proportioner og de avancerede dødelige indvier nye samfundsprogrammer og styrelsesformer.

47:4.2 (534.6) De overlevende, der er fusioneret med ånden, bor i mansoniaverdenerne sammen med de opstigende dødelige, der er fusioneret med Retteren. Selvom de forskellige himmelske livsformer er forskellige, er de alle venlige og broderlige. I alle opstigningens verdener vil du ikke finde noget, der kan sammenlignes med menneskelig intolerance og diskrimination i hensynsløse kastesystemer.

47:4.3 (534.7) Når du stiger op gennem den ene efter den anden af mansoniaverdnerne bliver de mere fyldt med fremrykkende overlevendes morontiaaktiviteter. Under den videre rejse vil du opdage, at mansoniaverdnerne fremviser mere og mere af Jerusems kendetegn. Glashavet optræder for første gang i den anden mansoniaverden.

47:4.4 (534.8) En nylig udviklet og tilpasset morontiakrop erhverves hver gang, der sker en opflytning fra en mansoniaverden til en anden. Du falder i søvn ved tiden for den serafiske transport og vågner op med den nye men uudviklet krop i opstandelseshallerne, på stort set samme måde som da du ankom til mansoniaverden nummer et, undtagen at Tankeretteren ikke forlader dig under denne overgangssøvn mellem forskellige mansoniaverdener. Din personlighed forbliver intakt efter at du en gang er overgået fra de evolutionære verdener til den første mansoniaverden.

47:4.5 (535.1) Retterens hukommelse forbliver helt intakt hos dig under din opstigning gennem morontialivet. De mentale associationer, der var rent dyriske og udelukkende materielle, gik naturligvis til grunde sammen med den fysiske hjerne, men alt i jeres mentale liv, som var værdifuldt, og som havde overlevelsesværdi, blev modsvaret af Retteren og bevares som en del af den personlige hukommelse under hele opstigningsforløbet. Du vil være bevidst om alle dine værdifulde erfaringer, når du avancerer fra en mansoniaverden til en anden og fra en sektor af universet til en anden—endda til Paradiset.

47:4.6 (535.2) Selvom I har morontielle kroppe fortsætter i gennem alle disse syv verdener med at spise, drikke og hvile. I tager del i den morontielle orden af føde, et rige af levende energi ukendt i de materielle verdener. Både mad og vand udnyttes fuldt ud i morontiakroppen; der forekommer ingen restaffald. Hold en pause og tænk over det: Mansonia nummer et er en meget materiel sfære, der præsenterer den tidlige begyndelse af morontia-regimet. Du er stadig et næsten-menneske og ikke langt fra det dødelige livs begrænsede synsvinkler, men hver verden afslører klare fremskridt. Fra sfære til sfære bliver du mindre materiel, mere intellektuel og en smule mere åndelig. Det åndelige fremskridt er størst i de sidste tre af disse syv progressive verdener.

47:4.7 (535.3) De biologiske mangler blev i vid udstrækning udbedret på den første mansoniaverden. Der blev mangler i planetariske erfaringer vedrørende sexliv, familiesammenhold og forældrefunktion enten korrigeret eller projiceret til fremtidig udbedring blandt de materielle sønners familier på Jerusem.

47:4.8 (535.4) Mansoniaverden nummer to drager i særdeleshed omsorg for fjernelse af alle faser af intellektuel konflikt og for helbredelse af alle former af mental disharmoni. Anstrengelserne med at forstå den morontielle mota betydning, påbegyndt i den første mansoniaverden fortsætter her med større alvorlighed. Udviklingen i mansoniaverden nummer to kan sammenlignes med den intellektuelle status som råder i de idealistiske evolutionære verdeners kultur efter Administratorsønnens besøg.

5. Den tredje mansoniaverden

47:5.1 (535.5) Mansonia den tredje er hovedkvarter for mansoniaverdens lærerne. Selvom de arbejder på alle syv mansonia-sfærer, har de deres gruppes hovedkvarter i centrum af skolecirklerne i verden nummer tre. Der er millioner af disse instruktører i mansonia- og de højere morontiaverdener. Disse avancerede og glorificerede keruber tjener som morontialærere hele vejen op fra mansoniaverdenerne til den sidste sfære for de opstigendes uddannelse i lokaluniverset. De vil være blandt de sidste der vil ønske jer et kærligt farvel, når afskedens time nærmer sig, den tid, hvor I siger farvel—i det mindste for et par tidsaldre—til jeres fødselsunivers, når I bliver serafomsluttet for overførsel til modtagelsesverdenerne i den mindre sektor af superuniverset.

47:5.2 (535.6) Når du opholder dig i den første mansoniaverden, har du tilladelse til at besøge den første af overgangsverdenerne, finaliternes hovedkvarter og systemets prøvebørnehave til opdragelse af uudviklede evolutionære børn. Når du ankommer til mansonia nummer to, får du tilladelse til regelmæssigt at besøge overgangsverden nummer to, hvor hovedkvarteret for de morontielle tilsynsførende for hele Satania og uddannelsesskolerne for de forskellige morontielle ordener ligger. Når du når mansoniaverden nummer tre, får du straks tilladelse til at besøge den tredje overgangssfære, hovedkvarteret for engleordenerne og hjemstedet for deres forskellige systemuddannelsesskoler. Besøg i Jerusem fra denne verden bliver mere og mere indbringende og er af stadig større interesse for de dødelige, der er på vej frem.

47:5.3 (536.1) Mansonia den tredje er en verden med store personlige og sociale præstationer for alle, der ikke har nået det, der svarer til disse kulturkredse, før de blev frigivet fra kødet i de dødelige fødselsverdener. På denne sfære påbegyndes et mere positivt uddannelsesarbejde. Uddannelsen i de to første mansoniaverdener er for det meste af mangelfuld karakter—negativ—idet den har at gøre med at supplere erfaringerne fra livet i kødet. I denne tredje mansoniaverden begynder de overlevende virkelig deres progressive morontiakultur. Hovedformålet med denne uddannelse er at øge forståelsen af sammenhængen mellem morontia mota og de dødeliges logik, koordineringen af morontia mota og den menneskelige filosofi. Overlevende dødelige får nu praktisk indsigt i sand metafysik. Dette er den virkelige introduktion til den intelligente forståelse af kosmiske betydninger og universets indbyrdes relationer. Kulturen i den tredje mansoniaverden har karakter af en normal beboet planets under tiden efter en Søns overdragelse.

6. Den fjerde mansoniaverden

47:6.1 (536.2) Når du ankommer til den fjerde mansoniaverden, er du godt i gang med den morontielle karriere; du er kommet langt fra den første materielle eksistens. Nu får du tilladelse til at besøge overgangsverden nummer fire for der at blive fortrolig med superenglenes hovedkvarterer og uddannelsesskoler, herunder de strålende aftenstjerner. Gennem de gode tjenester fra disse superengle i den fjerde overgangsverden får de morontielle besøgende mulighed for at komme meget tæt på de forskellige ordener af Guds sønner under de periodiske besøg i Jerusem, for nye sektorer af systemets hovedstad åbner sig gradvist for de fremadskridende dødelige, når de foretager disse gentagne besøg i hovedkvarterets verden. Nye storheder udfolder sig gradvist for disse opstigendes ekspanderende sind.

47:6.2 (536.3) På den fjerde mansonia finder den enkelte opstiger mere passende sin plads i morontialivets gruppearbejds- og klassefunktioner. Opstigere udvikler her en øget forståelse af udsendelserne og andre faser af lokaluniversets kultur og fremskridt.

47:6.3 (536.4) Det er i løbet af uddannelsesperioden på verden nummer fire, at de opstigende dødelige virkelig først bliver introduceret til kravene og glæderne ved morontiavæsenernes sande sociale liv. Og det er virkelig en ny oplevelse for evolutionære væsener at deltage i sociale aktiviteter, der hverken er baseret på personlig selvhævdelse eller på egennyttig erobring. En ny social orden er ved at blive indført, en orden baseret på den gensidige påskønnelses forstående sympati, den gensidige tjenestes uselviske kærlighed og den altoverskyggende motivation til at realisere en fælles og højeste skæbne—Paradisets mål om tilbedende og guddommelig perfektion. De opstegne er alle ved at blive selvbevidste om at kende Gud, åbenbare Gud, søge Gud og finde Gud.

47:6.4 (536.5) Den intellektuelle og sociale kultur i denne fjerde mansoniaverden kan sammenlignes med det mentale og sociale liv under tidsalderen efter den Undervisende Søn på planeter med normal evolution. Det åndelige niveau er dog langt ovenover niveauet i de dødeliges verdensorden.

7. Den femte mansoniaverden

47:7.1 (537.1) Transport til den femte mansoniaverden repræsenterer et enormt skridt fremad i en morontia fremadskridendes liv. Oplevelsen i denne verden er en ægte forsmag på livet i Jerusem. Her begynder man at indse de loyale evolutionære verdeners høje skæbne, eftersom de normalt kan nå frem til dette stadie i løbet af deres naturlige planetariske udvikling. Kulturen i denne mansoniaverden svarer generelt til kulturen i den tidlige æra af lys og liv på planeter med normal evolutionær udvikling. Og ud fra dette kan du forstå, hvorfor det er sådan arrangeret, at de højt kultiverede og progressive typer af væsener, der nogle gange bebor disse avancerede evolutionære verdener, er fritaget for at passere gennem en eller flere, eller endda alle, af mansoniasfærerne.

47:7.2 (537.2) Efter at have mestret det lokale univers’ sprog, før du forlod den fjerde mansoniaverden bruger du nu mere tid på at perfektionere Uversas sprog, så du kan beherske begge sprog, før du ankommer til Jerusem med status som beboer. Alle opstigende dødelige er tosprogede fra systemets hovedkvarter og op til Havona. Og så er det kun nødvendigt at udvide superuniversets ordforråd, og der kræves stadig yderligere udvidelse for at få ophold i Paradis.

47:7.3 (537.3) Ved ankomsten til mansoniaverden nummer fem får pilgrimmen tilladelse til at besøge overgangsverden med tilsvarende nummer, Sønnernes hovedkvarter. Her bliver den opstigende dødelig personlig fortrolig med de forskellige grupper af guddommelige sønner. I har hørt om disse fantastiske væsener og har allerede truffet dem i Jerusem, men nu lærer i dem virkelig at kende.

47:7.4 (537.4) I den femte mansoniaverden begynder du at lære om konstellationens studieverdener. Her møder du den første af de instruktører, der begynder at forberede dig til det efterfølgende ophold i konstellationen. Mere af denne forberedelse fortsætter på verdenerne seks og syv, mens de sidste detaljer bliver lagt i sektoren for de opstigende dødelige på Jerusem.

47:7.5 (537.5) En ægte fødsel af kosmisk bevidsthed finder sted på mansonia nummer fem. Du er ved at blive universbevidst. Dette er i sandhed en tid med udvidede horisonter. Det begynder at gå op for de opstigende dødeliges udvidede sind, at der venter en fantastisk og storslået, en himmelsk og guddommelig skæbne for alle, der fuldfører den progressive opstigning til Paradis, som er blevet så møjsommeligt, men så glædeligt og lykkebringende påbegyndt. Omtrent på dette tidspunkt begynder den gennemsnitlige dødelige opstigningsperson at udvise ægte erfaringsmæssig entusiasme for opstigningen til Havona. Studiet bliver frivilligt, uselvisk tjeneste naturligt og tilbedelse spontant. En ægte morontia-karakter er ved at spire frem; et ægte morontia-væsen er ved at udvikle sig.

8. Den sjette mansoniaverden

47:8.1 (537.6) De som opholder sig på denne sfære tillades at besøge overgangssfære nummer seks, hvor de lærer mere om superuniversets høje ånder, selvom de ikke kan visualisere særlig mange af disse himmelske væsener. Her får de også deres første lektioner i den fremtidige spirituelle karriere som ånd, hvilket umiddelbart følger efter gradueringen fra morontiauddannelsen i lokaluniverset.

47:8.2 (537.7) Den tilknyttende Systemhersker besøger ofte denne verden, og her påbegyndes den indledende instruktion i universets administrationsteknik. De første lektioner, der omfatter et helt univers, bliver nu givet.

47:8.3 (538.1) Dette er en strålende tidsalder for opstigende dødelige, og som regel er den vidne til den perfekte sammensmeltning af det menneskelige sind og den guddommelige Retter. Potentielt kan denne fusion have været indtruffet tidligere, men den egentlige funktionsidentitet opnås mange gange ikke før opholdet i den femte eller endda den sjette verden.

47:8.4 (538.2) Foreningen af den udviklende udødelige sjæl med den evige og guddommelige Retter signaleres af den serafisk tilkaldelse af den overvågende superengel for de opstandne overlevende og af ærkeenglen for dem, som går til doms på tredje dagen; og så, i nærvær af en sådan overlevendes morontialedsager, taler disse bekræftelsens budbringere: “Dette er en elsket søn, som jeg har velbehag i.” Denne enkelte ceremoni markerer indgangen for en opstigende dødelig til den evige karriere i Paradisets tjeneste.

47:8.5 (538.3) Umiddelbart efter bekræftelsen af fusion med Retteren præsenteres det nye morontiavæsen for første gang for sine kammerater med sit nye navn og bevilges fyrre dage af åndelig tilbagetrækning fra alle rutineaktiviteter, for under denne tid, at føre fortrolig samtale med sig selv, og vælge en af de valgfrie ruter til Havona og vælge mellem de forskellige teknikker til at opnå Paradis.

47:8.6 (538.4) Men disse strålende væsener er stadig mere eller mindre materielle; de er langt fra at være sande ånder; de er mere som superdødelige, åndeligt set, stadig en smule lavere end englene. Men de er virkelig ved at blive vidunderlige skabninger.

47:8.7 (538.5) Under opholdet i verden nummer seks opnår mansoniaverdens studerende en status, der er sammenlignelig med den ophøjede udvikling, der kendetegner de evolutionære verdener, som normalt er nået udover det indledende stadie af lys og liv. Samfundsorganisationen på denne mansoniaverden er af høj klasse. Skyggen af den dødelige natur bliver mindre og mindre, efterhånden som disse verdener stiger op én efter én. I bliver mere og mere bedårende, efterhånden som I efterlader de grove rester af planetens dyriske oprindelse. “At komme op gennem store prøvelser” tjener til at gøre glorificerede dødelige meget venlige og forstående, meget sympatiske og tolerante.

9. Den syvende mansoniaverden

47:9.1 (538.6) Oplevelsen på denne sfære er kronen i det umiddelbare livsforløb som fulgte direkte efter døden. Under jeres ophold her vil I modtage undervisning af mange lærere, som alle vil samarbejde om at forberede jer til opholdet på Jerusem. Enhver mærkbar forskel mellem de dødelige, der kommer fra de isolerede og tilbagestående verdener, og de overlevende fra de mere avancerede og oplyste sfærer, bliver praktisk talt udslettet under opholdet i den syvende mansoniaverden. Her vil du blive renset for alle rester af uheldig arvelighed, usunde omgivelser og uåndelige planetariske tendenser. De sidste rester af “dyrets mærke” bliver udryddet her.

47:9.2 (538.7) Under opholdet i mansoniaverden nummer syv bevilges du tilladelse til at besøge overgangsverden nummer syv, den Universelle Faders verden. Her begynder du en ny og mere åndelig tilbedelse af den usynlige Fader, en vane, du i stigende grad vil fortsætte med hele vejen op gennem din lange karriere. Du finder Faderens tempel i denne verden af overgangskultur, men du ser ikke Faderen.

47:9.3 (538.8) Nu begynder dannelsen af klasserne til opgraderingen til Jerusem. I er gået fra verden til verden som individer, men nu forbereder I jer på at tage af sted til Jerusem i grupper, selvom en opstiger inden for visse grænser kan vælge at blive i den syvende mansoniaverden med det formål at gøre det muligt for et langsomt medlem af hans jordiske eller mansoniaverdens arbejdsgruppe at indhente ham.

47:9.4 (539.1) Personalet i den syvende mansoniaverden samles på glashavet for at bevidne din afrejse til Jerusem med opholdsstatus. Hundredvis eller tusindvis af gange har du besøgt Jerusem, men altid som gæst; aldrig før har du bevæget dig mod systemets hovedstad i selskab med en gruppe af dine medmennesker, der tog et evigt farvel til hele mansoniakarrieren som opstigende dødelige. I vil snart blive budt velkommen i hovedkvarterets verden som borgere i Jerusem.

47:9.5 (539.2) Du vil i stor udstrækning nyde dine fremskridt gennem de syv dematerialiserende verdener; de er i virkeligheden demortaliserende sfærer. I den første mansoniaverden er du for det meste menneskelig, bare et dødelig væsen minus en materiel krop, et menneskelig sind huset i en morontiel skikkelse—en materiel krop i den morontielle verden, men ikke et dødelig hylster af kød og blod. I går virkelig fra at være dødelige til at være udødelige, når I fusionerer med Retteren, og efter af have afsluttet jeres karriere i Jerusem vil i være fuldgyldige morontianer.

10. Borgerskab i jerusem

47:10.1 (539.3) Modtagelsen af en ny klasse graduerede fra mansoniaverdenen er signalet til, at hele Jerusem samles som en velkomstkomité. Selv spornagierne glædes over ankomsten af disse triumferende opstigende af evolutionær oprindelse, dem, der har gennemført den planetariske livsbane og afsluttet udviklingen i mansoniaverdenerne. Kun de fysiske kontrollørere og Morontiastyrkens Tilsynsførende er fraværende fra disse glædesfester.

47:10.2 (539.4) Johannes Åbenbareren så en vision om ankomsten af en klasse avancerede dødelige fra den syvende mansoniaverden til deres første himmel, til Jerusems herligheder. Han skrev: “Og jeg så som et glashav blandet med ild; og de, der havde vundet sejren over dyret, der oprindeligt var i dem, og over billedet, der vedblev gennem herskabsverdenerne, og endelig over det sidste mærke og spor, stod på glashavet, havde Guds harper og sang sangen om befrielse fra dødelig frygt og død.” (Fuldkommen rumkommunikation findes i alle disse verdener; og jeres modtagelse af sådanne kommunikationer overalt er muliggjort ved at bære “Guds harpe”, en morontiel opfindelse, der kompenserer for den manglende evne til direkte at tilpasse den umodne morontielle sansemekanisme til modtagelse af rumkommunikation).

47:10.3 (539.5) Paulus havde også et syn på det opstigende borgerkorps af fuldkomne dødelige på Jerusem, for han skrev: “Men du er kommet til Zions bjerg og til den levende Guds by, det himmelske Jerusalem, og til en utallig skare af engle, til Mikaels store forsamling og til de retfærdige menneskers ånder, der bliver gjort fuldkomne.”

47:10.4 (539.6) Efter at de dødelige har opnået opholdsstatus i systemhovedkvarteret oplever de ikke længere nogen opstandelse i bogstavelig forstand. Den morontiaskikkelse som gives jer ved afslutningen af livsforløbet i mansoniaverden er sådan, at i kan anvende den til helt til slutningen af jeres eventyr i lokaluniverset. Forandringer i den vil blive gjort fra tid til anden, men i bibeholder denne samme form indtil i tager afsked med den, når i fremstår som første stadiets ånder forberedt til overførsel til superuniversets verdener for højere kultur og åndeuddannelse.

47:10.5 (540.1) Syv gange oplever de dødelige, der går igennem hele mansoniakarrieren, tilpasningssøvnen og opstandelsesopvågningen. Men den sidste opstandelseshal, det sidste opvågningskammer, blev efterladt i den syvende mansoniaverden. Ikke længere vil en formændring nødvendiggøre bortfald af bevidsthed eller et brud i kontinuiteten i personlig hukommelse.

47:10.6 (540.2) Den dødelige personlighed, der er blevet indviet i de evolutionære verdener og har taget bolig i kødet—beboet af Mysterieovervågerne og udstyret med Sandhedens Ånd—er ikke fuldt mobiliseret, realiseret og forenet før den dag, hvor en sådan Jerusem-borger får tilladelse til Edentia og bliver udråbt til et sandt medlem af Nebadons morontiakorps—en udødelig overlevende med Retterens forening, en Paradis-opstiger, en personlighed med morontiastatus og et sandt barn af de Højeste.

47:10.7 (540.3) Menneskets død er en procedure, som gør det muligt at forlade det materielle liv i kødet; og mansoniaoplevelsen af progressivt liv gennem syv verdener af korrigerende uddannelse og undervisning i kultur repræsenterer introduktionen af dødelige overlevende til morontiakarrieren, overgangslivet, der griber ind mellem den evolutionære materielle eksistens og den højere åndelige opnåelse af tidens opstigere, der er bestemt til at nå evighedens porte.

47:10.8 (540.4) [Sponsoreret af en Strålende Aftenstjerne.]