Urantia Bogen

Kapitel 40

Guds Opstigende Sønner

40:0.1 (443.1) SOM i mange af de andre større grupper af universets væsener er der blevet åbenbaret syv generelle klasser af Guds Opstigende Sønner:

40:0.2 (443.2) 1. Fader fusionerede dødelige.

40:0.3 (443.3) 2. Søn fusionerede dødelige.

40:0.4 (443.4) 3. Ånden fusionerede dødelige.

40:0.5 (443.5) 4. Evolutionære serafer.

40:0.6 (443.6) 5. Opstigende Materielle Sønner.

40:0.7 (443.7) 6. Overførte Mellemvæsener.

40:0.8 (443.8) 7. Personaliserede Rettere.

40:0.9 (443.9) Beretningen om disse væsener, fra de ydmyge dødelige af dyreoprindelse i de evolutionære verdener til den Universelle Faders Personaliserede Rettere, præsenterer en herlig fortælling om den uforbeholdne overdragelse af guddommelig kærlighed og imødekommende nedstigning gennem alle tider og i alle universer af Paradisgudernes vidtstrakte skabelse.

40:0.10 (443.10) Disse præsentationer begyndte med en beskrivelse af guderne, og gruppe for gruppe er beretningen gået ned ad den universelle skala af levende væsener, indtil den har nået den laveste livsorden, der er udstyret med udødelighedens potentiale; og nu er jeg, som engang var en dødelig med oprindelse i en evolutionær verden i rummet—blevet udsendt fra Salvington—for at uddybe og fortsætte beretningen om gudernes evige formål med hensyn til de opstigende ordener af sønner, mere specielt med hensyn til de dødelige skabninger i tid og rum.

40:0.11 (443.11) Da størstedelen af denne beretning vil være viet til en diskussion af de tre grundlæggende ordener af opstigende dødelige, der først blive taget hensyn til de ikke-dødelige opstigende ordener af sønskab—serafisk, Adamisk, mellemvæser og Retterer.

1. Evolutionære serafer

40:1.1 (443.12) Dødelige væsener med oprindelse i dyreriget er ikke de eneste væsener, der er privilegerede til at nyde sønskab; engleskarerne deler også den himmelske mulighed for at opnå Paradiset. Skytsserafer opnår gennem erfaring og tjeneste med tidens opstigende dødelige også status som opstigende sønskab. Sådanne engle opnår Paradiset gennem Serafington, og mange bliver endda mønstret i de Dødeliges Finalitetskorps.

40:1.2 (443.13) At stige til de himmelske højder af finaliter sønskab med Gud er en mesterlig bedrift for en engel, en præstation som langt overgår jeres opnåelse af evig overlevelse gennem den Evige Søns plan og den altid tilstedeværende hjælp fra den indre Retter; men skytsseraferne, og lejlighedsvis andre, udfører faktisk sådanne opstigninger.

2. Opstigende materielle sønner

40:2.1 (444.1) Guds Materielle Sønner er skabt i lokaluniverset sammen medMelkisedekerne og deres medarbejdere, som alle klassificeret som nedstigende Sønner. Og de planetariske Adamer—de evolutionære verdeners materielle Sønner og Døtre—er virkelig nedstigende Sønner, som kommer ned til de beboede verdener fra deres oprindelsessfærer, hovedstæderne i de lokale systemer.

40:2.2 (444.2) Når sådan en Adam og Eva har fuld succes med deres fælles planetariske mission som biologiske opløftere, deler de skæbnen med indbyggerne i deres verden. Når en sådan verden er etableret i de fremskredne stadier af lys og liv, får denne trofaste materielle søn og datter lov til at frasige sig alle planetariske administrative pligter, og efter således at være blevet befriet fra det nedadgående eventyr, får de lov til at registrere sig selv som fuldkomne materielle sønner på lokaluniversets optegnelser. Ligeledes, når planetarisk tildeling er længe forsinket, må de materielle sønner med stationær status—borgerne i de lokale systemer—trække sig tilbage fra aktiviteterne i deres statussfærer og på samme måde registrere sig som fuldkomne materielle sønner. Efter disse formaliteter bliver sådanne befriede Adams og Evas akkrediteret som Guds opstigende Sønner og kan straks begynde den lange rejse til Havona og Paradiset, begyndende på det nøjagtige punkt af deres daværende nuværende status og åndelige opnåelse. Og de foretager denne rejse i selskab med de dødelige og andre opstigende Sønner, og fortsætter indtil de har fundet Gud og er optaget i de Dødeliges Finalitetskorps for evig tjeneste hos Paradisguddommene.

3. Overførte mellemvæsener

40:3.1 (444.3) Skønt de er berøvet de umiddelbare fordele ved de planetariske overdragelser fra de nedstigende Guds Sønner, og selvom deres opstigning til Paradiset længe er udskudt, bliver begge grupper af mellemvæsener ikke desto mindre løst fra planetarisk pligt kort efter, at en evolutionær planet har nået de mellemliggende epoker af lys og liv (hvis ikke før). Nogle gange oversættes størstedelen af dem sammen med deres menneskelige fætre på dagen for nedstigningen af lysets tempel og ophøjelsen af planetprinsen til den planetariske suveræns værdighed. Efter at være blevet fritaget for deres planetariske tjeneste, registreres begge ordener i lokaluniverset som opstigende Guds Sønner og begynder umiddelbart den lange Paradisopstigning ad de selvsamme ruter, der er ordineret til udviklingen af de dødelige racer i de materielle verdener. Første gradens gruppe er bestemt til forskellige finaliter-korps, men anden graden eller de adamiske mellemvæsener alle bliver sendt til optagelse i de Dødeliges Finalitetskorps.

4. Personaliserede rettere

40:4.1 (444.4) Når tidens dødelige ikke opnår deres sjæles evige overlevelse i planetarisk forening med den Universelle Faders åndelige gaver, skyldes en sådan fiasko aldrig på nogen måde forsømmelse af pligt, tjeneste, service eller hengivenhed fra Retterens side. Ved den jordiske død vender sådanne tiloversblevne ledsagere tilbage til Divington, og efterfølgende kan de, efter den ikke-overlevendes dom, blive omfordelt til tidens og rummets verdener. Nogle gange, efter gentagne tjenester af denne art eller efter en usædvanlig oplevelse, såsom at fungere som den iboende Retter for en inkarneret Overdragelsessøn, bliver disse effektive Rettere personaliseret af den Universelle Fader.

40:4.2 (445.1) Personaliserede Rettere er væsener af en unik og uudgrundelig orden. Oprindeligt havde de en eksistentiel førpersonlig status, men de har fået erfaring ved at deltage i livet og karrieren for de ydmyge dødelige i de materielle verdener. Og eftersom den personlighed, der er skænket disse erfarne Tankerettere, har sin oprindelse og sit udspring i den Universelle Faders personlige og vedvarende tjeneste for overdragelser af erfaringspersonlighed til hans skabning, klassificeres disse Personlige Rettere som Guds opstigende Sønner, den højeste af alle sådanne ordener af Sønner.

5. De dødelige i tid og rum

40:5.1 (445.2) Dødelige repræsenterer det sidste led i kæden af de væsener, der kaldes Guds sønner. Den Oprindelige og Evige Søns personlige berøring går videre ned gennem en række af aftagende guddommelige og stadig mere menneskelige personaliseringer, indtil der ankommer et væsen, der ligner jer selv, et væsen I kan se, høre og røre ved. Og så bliver du åndeligt bevidst om den store sandhed, som din tro kan gribe—sønskab med den evige Gud!

40:5.2 (445.3) På samme måde kommer den Oprindelige og Uendelige Ånd gennem en lang serie af formindsket guddommelige og stigende menneskelige ordener tættere og tættere på rigernes kæmpende skabninger og når grænsen for udtryk i englene—som du kun blev skabt lidt lavere end—som personligt beskytter og vejleder dig på livsrejse i den dødelige karriere i tiden.

40:5.3 (445.4) Gud Faderen vil ikke, kan ikke, således nedtrappe sig selv for at skabe en så nær personlig kontakt med det næsten ubegrænsede antal af opstigende skabninger i universernes univers. Men Faderen er ikke afskåret fra personlig kontakt med sine ydmyge skabninger; du er ikke uden det guddommelige nærvær. Selvom Gud Faderen ikke kan være sammen med jer ved direkte personlighedsmanifestation, er han i jer og af jer i skikkelse af de iboende Tankerettere, de guddommelige Ledsagere. Således kommer Faderen, som er længst væk fra jer i personlighed og ånd, jer nærmest i personlighedskredsløbet og i åndens berøring af indre fællesskab med selve sine dødelige sønners og døtres sjæle.

40:5.4 (445.5) Åndelig identifikation udgør hemmeligheden bag personlig overlevelse og bestemmer skæbnen for åndelig opstigning. Og da Tankeretterne er de eneste fusionspotentiale ånder, der kan identificeres med mennesket under livet i kødet, klassificeres de dødelige i tid og rum primært i overensstemmelse med deres forhold til disse guddommelige gaver, de iboende Mysterieledsagere. Denne klassifikation er som følger:

40:5.5 (445.6) 1. Dødelige hos hvilken Retteren opholder sig midlertidig eller i erfaringsformål.

40:5.6 (445.7) 2. Dødelige som i deres type ikke fusionerer med Retteren.

40:5.7 (445.8) 3. Dødelige som har potentiale for fusion med Retteren.

40:5.8 (445.9) Serie et—dødelige hos hvilken Retteren opholder sig midlertidig eller i erfaringsformål. Denne seriebetegnelse er midlertidig for enhver udviklingende planet, der bruges i de tidliger stadier af alle beboede verdener undtagen dem i den anden serie.

40:5.9 (445.10) Dødelige af den første serie bebor rummets verdener under de tidligere epoker af menneskehedens udvikling og omfatter de mest primitive typer af menneskelige sind. På mange verdener som det præadmiske Urantia, opnår et stort antal af de højere og mere avancerede typer af primitive mennesker overlevelsesevne, men opnå ikke fusion med Retteren. I mange, mange tidsaldre før menneskets opstigning til niveauet for højere åndelig vilje, bor Retteren i disse kæmpende skabningers sind under deres korte kødelige liv, og i det øjeblik sådanne viljeskabninger er beboet af Retteren, begynder gruppens skytsengle at fungere. Selvom disse dødelige i den første serie ikke har personlige værger, har de gruppebeskyttere.

40:5.10 (446.1) En erfaringsbaseret Retter bliver hos et primitivt menneske under hele dets kødelige liv. Retteren bidrager meget til udviklingen af primitive mennesker, men er ikke i stand til at danne evige forbindelser med sådanne dødelige. Denne forbigående tjeneste fra Retterens side udretter to ting: For det første får de værdifuld og aktuel erfaring med det evolutionære intellekts natur og funktion, en erfaring, der vil være uvurderlig i samarbejde med senere kontakter i andre verdener med højere udviklende væsener. For det andet bidrager Retternes midlertidige ophold i høj grad til at forberede deres jordiske subjekter på en mulig senere fusion med Ånden. Alle gudssøgende sjæle af denne type opnår evigt liv gennem den åndelige omfavnelse af Moderånden i lokaluniverset og bliver således opstigende dødelige indenfor lokaluniversets regime. Mange personer fra det præadamiske Urantia blev således forfremmet til Satanias mansoniaverdener.

40:5.11 (446.2) Guderne, som foreskrev at det dødelige menneske klatre til højere niveauer af åndelig intelligens gennem lange tidsaldre af evolutionære prøvelser og trængsel, noterer sig dets status og behov på hvert trin af opstigningen; og altid er de guddommelige upartiske og retfærdige, endog charmerende barmhjertige, i de endelige domme over disse kæmpende dødelige fra de tidlige dage af de udviklende racer.

40:5.12 (446.3) Serie to—dødelige som i deres type ikke fusionerer med Retteren. Disse er specialiserede typer af mennesker, som ikke er i stand til at opnå evig forening med deres iboende Retterer. Typeklassificering blandt de en-, to- eller tredelte hjernede racer er ikke en faktor for fusion med Retteren; alle sådanne dødelige er beslægtede, men disse ikke Retter-fusionstyper er en helt anden og markant modificeret orden af viljevæsener. Mange af dem som ikke trækker vejret, hører til denne serie, og der findes adskillige andre grupper, som normalt ikke fusionerer med Retteren.

40:5.13 (446.4) Ligesom serie nummer et, nyder hvert medlem af denne gruppe tjenesten af en enkelt Retter under livet i kødet. I løbet af det timelige liv gør disse Rettere alt det for deres midlertidigt beboede subjekter, som bliver gjort i andre verdener, hvor de dødelige har fusionspotentiale. De dødelige i denne anden serie er ofte beboet af jomfruelige Rettere, men de højere mennesketyper er ofte i forbindelse med mesterlige og erfarne Ledsagere.

40:5.14 (446.5) I opstigningsplanen for opløftelsen af skabninger af dyrisk oprindelse, nyder disse væsener samme hengivne tjeneste fra Guds Sønner, som den der ydes til de dødelige af Urantiatypen. Serafernes samarbejder med Retterne på de planeter, hvor fusion ikke forekommer, er præcis lige så fuldstændigt som på verdenerne med fusionspotentiale; skæbnebeskytterne tjener på disse sfærer lige som på Urantia og fungerer på samme måde på tidspunktet for de dødeliges overlevelse, hvor den overlevende sjæl bliver fusioneret med Ånden.

40:5.15 (446.6) Når du støder på disse modificerede dødelige typer i mansoniaverdenerne, vil du ikke finde nogen problemer med at kommunikere med dem. De taler det samme systemsprog men med en modificeret teknik. Disse væsener er identiske med jeres livsform i ånd og personlighedsmanifestationer, og de adskiller sig kun ved visse fysiske træk og ved, at de ikke kan fusionere med Tankerettere.

40:5.16 (447.1) Med hensyn til præcis hvorfor denne type skabninger aldrig er i stand til at fusionere med den Universelle Faders Rettere, er jeg ikke i stand til at sige. En del af os hælder til den opfattelse, at Livsbærerne i deres anstrengelser med at formulere væsener, der er i stand til at opretholde eksistens i et usædvanligt planetarisk miljø, konfronteres med nødvendigheden af at foretage så radikale modifikationer i de intelligente viljevæseners universplan, at det i sagens natur bliver umuligt at frembringe en permanent forening med Retterne. Ofte har vi spurgt: Er dette en tilsigtet eller utilsigtet del af opstigningsplanen? Men vi har ikke fundet svaret.

40:5.17 (447.2) Serie tre—Dødelige som har potentiale for fusion med Retteren. Alle Fader-fusionerede dødelige er af animalsk oprindelse, ligesom Urantias racerne. De omfatter dødelige af en-, to- eller trehjernede typer med Retter fusionpotentiale. Urantianere er af den mellemliggende eller to-hjernede type, og er på mange måde menneskeligt overlegne i forhold til en-hjernede grupper men absolut begrænset i sammenligning med de tre-hjernede ordener. Disse tre typer af fysisk-hjerne-begavelse er ikke faktorer ved tildeling af Retterer, i serafisk tjeneste eller i nogen anden fase af åndelig tjeneste. Den intellektuelle og åndelige forskel mellem de tre hjernetyper karakteriserer individer, der ellers er ret ens i sindbegavelse og åndeligt potentiale, idet de er størst i det timelige liv og har en tendens til at aftage, efterhånden som mansoniaverdenerne krydses én efter én. Fra systemhovedkvarteret og frem er udviklingen af disse tre typer den samme, og deres endelige paradisskæbne er identisk.

40:5.18 (447.3) De unummererede serier. Disse beretninger kan umuligt omfatte alle de fascinerende variationer i de evolutionære verdener. Du ved, at hver tiende verden er en decimal- eller eksperimentel planet, men du ved ingenting om de andre variabler, der punkterer de evolutionære sfærers kredsløb procession. Der er for mange forskelle til at fortælle om, selv mellem de åbenbarede ordener af levende væsener og mellem planeter i samme gruppe, men denne præsentation tydeliggør de væsentlige forskelle i forhold til opstigningskarrieren. Og opstigningskarrieren er den vigtigste faktor i enhver betragtning af de dødelige i tid og rum.

40:5.19 (447.4) Hvad angår chancerne for dødelig overlevelse, så lad det for altid stå klart: Alle sjæle i alle mulige faser af dødelig eksistens vil overleve, forudsat at de viser vilje til at samarbejde med deres iboende Retter og udviser et ønske om at finde Gud og opnå guddommelig fuldkommenhed, selv om disse ønsker kun er de første svage glimt af den primitive forståelse af det “sande lys, som oplyser ethvert menneske, der kommer ind i verden.”

6. Guds sønner gennem troen

40:6.1 (447.5) De dødelige racer repræsenterer den laveste orden af intelligent og personlige skabelse. I dødelige er guddommeligt elskede, og hver eneste af jer kan vælge at acceptere den sikre skæbne af en herlig oplevelse, men i er endnu ikke af natur af den guddommelige orden; i er helt og holdent dødelige. I vil blive betragtet som opstigende sønner i det øjeblik, fusionen finder sted, men status for de dødelige i tid og rum er som troens sønner forud for den endelige sammensmeltning af den overlevende dødelige sjæl med en eller anden type af evig og udødelig ånd.

40:6.2 (448.1) Det er et højtideligt og himmelsk kendsgerning, at sådanne ydmyge og materielle skabninger som menneskene på Urantia er Guds sønner, trosbørn af den Højeste. “Se, hvilken kærlighed Faderen har skænket os, for at vi skal kaldes Guds sønner.” “For at alle, som tog imod ham, dem gav han styrke til at erkende, at de er Guds Sønner.” Selv om “det endnu ikke er klart, hvad i skal blive”. er i allerede nu “Guds troende sønner,” “for i har ikke modtaget ånden i trældom så i igen vil føle frygt, men i har modtaget sønskabets ånd, hvorved i råber: ‘vor Fader.’” Talte den gamle profet i den evige Guds navn: “Selv til dem vil jeg give en plads i mit hus og et navn som er bedre end sønner; Jeg vil give dem et evigt navn, et som ikke skal udslettes.” “Og fordi I er sønner, har Gud sendt sin søns ånd ind i jeres hjerter.”

40:6.3 (448.2) Alle evolutionære verdener af jordisk beboelse huser disse trossønner af Gud, sønner af nåde og barmhjertighed, dødelige væsener, der tilhører den guddommelige familie og derfor kaldes Guds sønner. Dødelige på Urantia har ret til at betragte sig selv som værende Guds sønner, fordi:

40:6.4 (448.3) 1. I er sønner af et åndelig løfte, trossønner; du har accepteret status som søn. Du tror på virkeligheden af dit sønskab, og dermed bliver dit sønskab med Gud evigt virkeligt

40:6.5 (448.4) 2. En Guds Skabersøn blev en af jer; han er faktisk din ældre bror; og hvis I i ånden bliver virkelig beslægtede brødre til Kristus, den sejrrige Mikael, så skal I også i ånden være sønner af den Fader som I har til fælles—ja, den universelle Fader af alle.

40:6.6 (448.5) 3. I er sønner, fordi en Søns ånd er blevet udgydt over jer, er blevet skænket frit og sikkert til alle Urantias racer. Denne ånd drager jer altid mod den guddommelige Søn, som er dens kilde, og mod Paradisfaderen som er kilden til denne guddommelige Søn.

40:6.7 (448.6) 4. Af sin guddommelige frie vilje har den Universelle Fader givet jer jeres skabningspersonligheder. I er blevet udstyret med et mål af den guddommelige spontanitet af fri vilje, som Gud deler med alle, der kan blive hans sønner.

40:6.8 (448.7) 5. Der bor et fragment af den Universelle Fader i dig, og du er således direkte beslægtet med den guddommelige Fader for alle Guds Sønner.

7. Faderfusionerede dødelige

40:7.1 (448.8) Udsendelsen af Rettere, deres ophold i os, er i sandhed et af Gud Faders uudgrundelige mysterier. Disse fragmenter af den Universelle Faders guddommelige natur bærer potentialet for skabningens udødelighed med sig. Rettere er udødelige ånder, og forening med dem giver evigt liv til den fusionerede dødeliges sjæl.

40:7.2 (448.9) Jeres egne racer af overlevende dødelige tilhører denne gruppe af Guds opstigende Sønner. I er nu planetariske sønner, evolutionære skabninger afledt af Livsbærernes implantationer og modificeret af Adamisk-livsinfusionen, næppe endnu opstigende sønner; men i er i sandhed sønner med opstigningspotentiale—selv til de højeste højder af herlighed og opnåelse af guddommelighed—og denne åndelige status af opstigende sønskab kan i opnå ved tro og ved fri vilje samarbejde med den iboende Retters åndeliggørende aktiviteter. Når I og jeres Retterer endelig og for evigt fusionerer, når I to bliver ét, ligesom i Kristus Mikael, Guds Søn og Menneskesønnen, er ét, så er I i virkeligheden blevet Guds opstigende sønner.

40:7.3 (449.1) Detaljerne i Retter-karrieren som iboende tjeneste på en forsøgs- og evolutionær planet er ikke en del af min opgave; udarbejdelsen af denne store sandhed omfatter hele jeres livsbane. Jeg medtager omtalen af visse af Retterens funktioner for at give en fyldestgørende erklæring om de Retter-fusionerede dødelige. Disse iboende Guds-fragmenter er med jeres værensorden fra de tidlige dage af den fysiske eksistens gennem hele den opstigende karriere i Nebadon og Orvonton og videre gennem Havona til selve Paradiset. Derefter, i det evige eventyr, er denne samme Retter ét med jer og en del af jer.

40:7.4 (449.2) Disse er de dødelige, som er blevet befalet af den Universelle Fader: “Vær du fuldkommen ligesom jeg er fuldkommen.” Faderen har skænket sig selv til dig, placeret sin egen ånd i dig; derfor kræver han ultimativ perfektion af dig. Beretningen om menneskets opstigning fra tidens jordiske sfærer til evighedens guddommelige riger udgør en spændende fortælling, som ikke indgår i min opgave, men dette himmelske eventyr bør være det dødelige menneskes højeste studie.

40:7.5 (449.3) Fusion med et fragment af den Universelle Fader svarer til en guddommelig validering af en eventuel opnåelse af Paradis, og sådanne Retterfusionerede dødelige er den eneste klasse af mennesker, der alle gennemrejser Havona-kredsløbene og finder Gud i Paradiset. For den Retterefusionerede dødelige er universaltjenestens karriere vidt åben. Hvilken værdig skæbne og ærefuld opnåelse venter hver eneste af jer! Forstår i fulde ud, hvad der er blevet gjort for jer? Forstår i storheden i de evige præstationers højder, der ligger foran jer?—selv jer, der nu trasker videre på livets beskedne vej gennem jeres såkaldte “tårernes dal”?

8. Sønfusionerede dødelige.

40:8.1 (449.4) Mens praktisk talt alle overlevende dødelige fusionerer med deres Retter i en af mansoniaverdenerne eller strakt efter deres ankomst til de højere morontiasfærerne, er der visse tilfælde af forsinket fusion, nogle oplever ikke denne endelige sikkerhed for overlevelse, før de når de sidste uddannelsesverdener i universets hovedkvarter, og nogle få af disse dødelige kandidater til evigt liv mislykkedes fuldstændigt i at opnå identitetsfusion med deres trofaste Retter.

40:8.2 (449.5) Sådanne dødelige er blevet anset for værdige til at overleve af de dømmende myndigheder, og selv deres Rettere har ved deres tilbagevendelse fra Divinington været medvirkende til deres opstigning til mansoniaverdenerne. Sådanne væsener er steget op gennem et system, en konstellation og gennem Salvington-kredsløbets uddannelsesverdener; de har nydt de “halvfjerds gange syv” muligheder for fusion og har stadig ikke været i stand til at opnå enhed med deres Rettere.

40:8.3 (449.6) Når det bliver tydeligt, at nogle synkroniserings vanskelighed forhindre Faderfusion, indkaldes Skabersønnens overlevelsesdommere. Og når denne undersøgelsesdomstol, sanktioneret af en personlig repræsentant for Dagenes Ældste, til sidst fastslår, at den opstigende dødelig ikke er skyldig i nogen synlig årsag til ikke at have opnået fusion, bekræfter de det i lokaluniversets optegnelser og overfører behørigt denne konklusion til Dagenes Ældste. Derefter vender den iboende Retter straks tilbage til Divinington for at få det bekræftet af de Personaliserede Ledsagere, og ved denne afskedigelse bliver den morontiadødelige straks fusioneret med en individualiseret gave af Skabersønnens ånd.

40:8.4 (450.1) Ligesom Morontia-sfærer i Nebadon deles med de åndsfusionerede dødelige, så deler disse Søn- fusionerede skabninger Orvontons tjenester med deres Retter-fusionerede brødre, som rejser indad mod den fjerntliggende Paradisets ø. De er i sandhed jeres brødre og I vil med stor fornøjelse nyde deres samvær når I passerer gennem superuniversets uddannelsesverdener.

40:8.5 (450.2) De med Sønnen fusionerede dødelige er ikke en talrig gruppe, der er mindre end en million af dem i superuniverset Orvonton. Bortset fra deres skæbne i Paradis er de på alle måder ligeværdige med deres Retterfusionerede medarbejdere. De rejser ofte til Paradiset på en superunivers opgave, men bor der sjældent permanent, da de som klasse er begrænset til sdet uperunivers, hvor de er født.

9. Åndsfusionerede dødelige.

40:9.1 (450.3) Opstigende åndsfusionerede dødelige er ikke Tredje Kilde personligheder; de er inkluderet i Faderens personlighedskredsløb, men de er fusioneret med individualiseringer af Tredje Kildes og Centers præsindsånd. En sådan åndsfusion indtræffer aldrig under det naturlige liv; den finder kun sted på tidspunktet for de dødeliges genopvågning i den morontielle eksistens i mansoniaverdenerne. I fusionsoplevelsen er der ingen overlapning; viljesvæsenet er enten fusioneret med Ånden, fusioneret med Sønnen eller fusioneret med Faderen. De som er fusionerede med Retteren eller Faderen er aldrig fusioneret med Ånden eller Sønnen.

40:9.2 (450.4) Den kendsgerning, at disse typer af dødelige skabninger ikke er kandidater for Retterfusion, forhindrer ikke Retteren fra at dvæle i deres indre under livet i kødet. Retteren arbejder i disse væseners sind under det materielle liv men bliver aldrig for evigt ét med sine elevsjæle. Under dette midlertidige ophold opbygger Retteren effektivt den tilsvarende åndelige modpart til den dødelige natur—sjælen—som de gør i kandidaterne til Retterfusion. Indtil tidspunktet for de dødeliges død er Retterens arbejde fuldstændig beslægtet med deres funktion i jeres egne menneskeracer, men ved den kropslige opløsning tager Retteren evigt afsked med disse kandidater for åndsfusion, og de begiver sig direkte til Divinington, hovedkvarteret for alle guddommelige Ledsagere, hvor de afventer deres ordens nye opgaver.

40:9.3 (450.5) Når sådanne sovende overlevende genpersonaliseret i mansoniaverdenerne fyldes den afrejste Retters plads af en individualisering af den guddommelige ministers ånd, den Uendelige Ånds repræsentant i det omhandlende lokalunivers. Denne åndsinfusion udgør disse overlevende skabninger til åndsfusionerede dødelige. Disse væsener er på alle måder jeres ligeværdige i sind og ånd; og de er i sandhed jeres samtidige, der deler mansonia- og morontiasfærerne med jeres orden af fusionskandidater og med dem, der skal fusioneres med Sønnen.

40:9.4 (450.6) Der er dog et særligt punkt, hvor åndsfusionerede dødelige adskiller sig fra deres opstigende brødre: Dødeliges erindring om menneskelige oplevelser i de materielle oprindelsesverdener overlever den kødelige død, fordi den iboende Retter har erhvervet et åndeligt modpart eller afskrift af de begivenheder i menneskelivet, som var af åndelig betydning. Men hos de Åndsfusionerede dødelige findes der ikke en sådan mekanisme, der kan bevare den menneskelige hukommelse. Retternes hukommelsesudskrifter er fulde og intakte, men disse erhvervelser er erfaringsmæssige ejendele for de afrejste Rettere og er ikke tilgængelige for skabningerne i deres tidligere bolig, som derfor vågner op i opstandelsessalene i Nebadons morontiasfærer, som om de var nyskabte væsener, skabninger uden bevidsthed om tidligere eksistens.

40:9.5 (451.1) Sådanne børn i lokaluniverset bliver sat i stand til at tilbagetage meget af deres tidligere menneskelige hukommelseserfaring ved at få det genfortalt af de tilknyttede serafer og keruber og ved at konsultere optegnelserne om den jordiske karriere, der er indgivet af de registrerende engle. Dette kan de gøre med utvivlsom sikkerhed, fordi den overlevende sjæl, af erfaringsmæssig oprindelse i det materielle og jordiske liv, selv om den ikke har nogen erindring om jordiske begivenheder, har en resterende erfarings-genkendelses-reaktion på disse uerindrede begivenheder fra tidligere erfaringer.

40:9.6 (451.2) Når en åndsfusioneret dødelig bliver fortalt om begivenhederne i den uerindrede fortid, sker der en øjeblikkelig reaktion af erfaringsmæssig genkendelse i sjælen (identiteten) hos en sådan overlevende, som øjeblikkeligt giver den fortalte begivenhed et følelsesmæssigt skær af virkelighed og en intellektuel kvalitet af kendsgerning; og denne dobbelte reaktion udgør rekonstruktionen, genkendelsen og valideringen af en uerindret facet af dødelig erfaring.

40:9.7 (451.3) Selv hos kandidater for fusion med Retteren er det kun de menneskelige erfaringer som var af åndelig værdi som er fælles besiddelse af den overlevende dødelig og den tilbagevendende Retter og som derfor umiddelbart kan huskes straks efter den dødeliges overlevelse. Vedrørende de begivenheder som ikke har åndelig betydning, må selv de som skal fusionere med Retteren sætte lid til genkendelsesreaktionen i den overlevende sjæl. Og eftersom en hvilken som helst enkelt begivenhed kan have åndelig betydning for én dødelig men ikke for en anden bliver det muligt for en gruppe af samtidige opstigende fra samme planet at forene deres pulje af begivenheder som Retterne husker og således rekonstruere enhver erfaring som de har fælles, og som var af åndelig værdi i livet hos nogen af dem.

40:9.8 (451.4) Selvom vi forstå disse fremgangsmåder for hukommelsesrekonstruktion ret godt, forstår vi ikke teknikken til personlighedsgenkendelse. Personligheder som en gang har været forbundet med hinanden reagerer gensidigt overfor hinanden helt uafhængig af hukommelsens funktion, omend selve hukommelsen og teknikkerne til dens rekonstruktion er nødvendige for at give et sådant gensidigt personlighedsrespons fuld genkendelse.

40:9.9 (451.5) En åndsfusioneret overlevende er også i stand til at lære meget om det liv, han levede i kødet, ved at genbesøge sin fødeverden efter den planetariske dispensation, han levede under. Sådanne børn af Åndsfusion er i stand til at nyde disse muligheder for at undersøge deres menneskelige karriere, da de generelt er begrænset til at tjene det lokale univers. De deler ikke jeres høje og ophøjede skæbne i Finalitetens Paradiskorps; kun dødelige, der er fusioneret med Retterer eller andre særligt omfavnede opstigende væsener bliver optaget i rækken af dem, der venter på det evige guddomseventyr. Åndsfusionerede dødelige er de permanente borgere i lokaluniverserne; de kan stræbe efter en skæbne i Paradiset, men de kan ikke være sikre på det. I Nebadon er deres univershjem den ottende gruppe af verdener, der omkranser Salvington, en skæbnehimmel af natur og beliggenhed, der minder meget om den, som de planetariske traditioner på Urantia forestiller sig.

10. Opstigendes skæbner

40:10.1 (452.1) Åndsfusionerede dødelige er stort set begrænset til et lokalunivers; Sønfusionerede overlevende er begrænset til et superunivers; Retterfusionerede dødelige er bestemt til at trænge igennem universernes univers. De dødeliges fusionsånder stiger altid op til oprindelse niveauet; sådanne åndelige entiteter vender altid tilbage til den oprindelige kildes sfære.

40:10.2 (452.2) Åndsfusionerede dødelige er af lokaluniverset; de stiger normalt ikke ud over grænserne af deres fødselsrige, ud over grænserne for rumområdet for den ånd, der gennemtrænger dem. Sønfusionerede opstigende stiger ligeledes op til kilden for deres åndelige begavelse, for ligesom en skabersøns sandhedsånd fokuserer i den tilhørende guddommelige minister, så implementeres hans “fusionsånd” i de højere universers reflekterende ånder. En sådan åndelig relation mellem lokale og superuniverselle niveauer af Gud den Syvfoldige kan være vanskelig at forklare, men ikke at skelne, da den umiskendeligt er åbenbaret i de Reflekterende Ånders børn—Skabersønnernes sekorafiske Stemmer. Tankeretteren, der nedstammer fra Faderen i Paradis stopper aldrig, før den dødelige søn står ansigt til ansigt med den evige Gud.

40:10.3 (452.3) Den mystiske variabel i associativ teknik, hvorved et dødeligt væsen ikke eller ikke kan blive evigt fusioneret med den iboende Tankeretter, kan synes at afsløre en brist i opstigningsplanen; fusion af Søn og Ånd ligner overfladisk set, kompensation for uforklarlige fejl i nogle detalje i planen for opnåelse af Paradis, men alle sådanne konklusioner er fejlagtige; vi har lært, at alle disse hændelser udfolder sig i lydighed mod de etablerede love for de Højeste Universherskere.

40:10.4 (452.4) Vi har analyseret dette problem og er nået til den ubestridelige konklusion, at det ville være uretfærdigt over for tid-rum-universerne at sende alle dødelige til en ultimativ Paradis-skæbne, for så vidt som Skabersønnernes og Dagenes Ældstes domstol, så ville være helt afhængige af tjenesterne fra dem, der var i transit til højere riger. Og det synes ikke at være mere end passende, at de lokale og superuniversernes regeringer hver især forsynes med en permanent gruppe af opstigende borgere; så funktionerne i disse administrationssystemer ville blive beriget af anstrengelserne hos visse grupper af forherligede dødelige med permanent status, evolutionære komplement til abandonterne og susatierne. Nu er det helt indlysende, at den nuværende opstigningsplan effektivt forsyner tid-rum-administrationerne med netop sådanne grupper af opstigende væsener; og vi har mange gange undret os: Udgør alt dette en tilsigtet del af de alvise planer, som Mesteruniversets Arkitekter har lagt for at forsyne Skabersønnerne og Dagenes Ældste med en permanent opstigende befolkning? med udviklede ordener af borgere, der vil blive stadig mere kompetente til at varetage disse rigers anliggender i de fremtidige universtidsaldre?

40:10.5 (452.5) At dødeliges skæbner varierer på denne måde, beviser på ingen måde, at den ene nødvendigvis er større eller mindre end den anden, blot at de er forskellige. Opstigere, der er fusioneret med en Retter, har ganske rigtigt en storslået og glorværdig karriere som finaliter foran sig i den evige fremtid, men det betyder ikke, at de foretrækkes frem for deres opstigne brødre. Der er ingen favorisering, intet vilkårligt i den selektive udførelse af den guddommelige plan for de dødeliges overlevelse.

40:10.6 (453.1) Mens finaliterne, der er fusioneret med Retteren, tydeligvis nyder den bredeste tjenestemulighed af alle, udelukker opnåelsen af dette mål dem automatisk fra chancen for at deltage i den langvarige kamp i et univers eller superunivers, fra de tidligere og mindre afklarede epoker til de senere og etablerede epoker med opnåelse af relativ fuldkommenhed. Finaliterne opnår en vidunderlig og vidtrækkende oplevelse af forbigående tjeneste i alle syv segmenter af det store univers, men de opnår normalt ikke den intime viden om noget univers, som selv nu kendetegner de åndsfusionerede veteraner fra Nebadons FuldendelsensKorps. Disse personer har mulighed for at være vidne til de planetariske tidsaldres opadgående procession, mens de udfolder sig én efter én på ti millioner beboede verdener. Og i sådanne lokaluniversborgeres trofaste tjeneste lægger erfaring sig oven på erfaring, indtil tidens fylde modner den høje kvalitet af visdom, som skabes af fokaliseret erfaring—autoritativ visdom—og dette er i sig selv en afgørende faktor i løsning af et lokalunivers.

40:10.7 (453.2) Som det er med de Åndsfusionerede, sådan er det også med de Sønfusionerede dødelige der har opnået opholdsstatus i Uversa. En del af disse væsener stammer fra Orvonton tidligste epoker, og de repræsenterer et langsomt akkumulerende mængde af indsigtsuddybende visdom, som yder stadig større bidrag til velfærden og den endelige afvikling af det syvende superunivers.

40:10.8 (453.3) Hvad den ultimative skæbne for disse stationære ordener af borgere i lokaluniverserne og superuniverserne skal blive ved vi ikke, men det er meget muligt, at når Paradisets finalitere udfører deres pionerarbejde ved guddommelighedens ekspanderende grænser i planetsystemet på det første ydre rums niveau, så vil deres Søn- og Åndsfusionerede brødrene fra opstigningens evolutionære kamp, på acceptable vis bidrage til opretholdelsen af den erfaringsmæssige ligevægt i de fuldkomne superuniverser, mens de står klar til at byde velkommen til den indkommende strøm af Paradispilgrimme, som på denne fjerntliggende dag kan tænkes at strømme gennem Orvonton og dets søsterskabelser som en vældig åndssøgende strøm fra disse nu uudforskede og ubeboede galakser i det ydre rum.

40:10.9 (453.4) Mens størstedelen af de Åndsfusionerede tjener permanent som borgere i lokaluniverserne, gør alle ikke det. Hvis en eller anden fase af deres universtjeneste skulle kræve deres personlige tilstedeværelse i superuniverset, ville der ske sådanne forvandlinger i disse borgere som ville gøre dem i stand til at stige op til det højere univers; og når de Himmelske Beskyttere ankommer med ordre om at præsentere disse Åndsfusionerede dødelige ved Dagenes Ældstes domstol, ville de stige op og aldrig vende tilbage. De bliver superuniversets protegéer og tjener som assistenter for de Himmelske Beskyttere, permanent, bortset fra de få, der til gengæld bliver kaldt til tjeneste i Paradis og Havona.

40:10.10 (453.5) Ligesom deres Åndsfusionerede brødre krydser de Sønfusionerede hverken Havona eller opnår Paradiset, medmindre de har gennemgået visse modificerende forvandlinger. Af gode og tilstrækkelige grunde er sådanne forvandlinger blevet udført i visse Sønfusionerede overlevende, og disse væsener kan man træffe her og der på de syv kredsløb i centraluniverset. Det er således, at et vist antal dødelige, der er fusioneret både med Sønnen og Ånden, faktist stiger op til Paradis og når et mål, der på mange måder er lig med det, der venter de dødelige, der er fusioneret med Faderen.

40:10.11 (453.6) Faderfusionerede dødelige er potentielle finalitere; deres destination er den Universelle Fader, og ham opnår de, men inden for rammerne af den nuværende universtidsalder er finaliter ikke sådan ikke skæbneopnåere. De forbliver ufærdige skabninger—sjette stadiets ånder—og er derfor inaktive i de evolutionære domæner af prælys og livsstatus.

40:10.12 (454.1) Når en dødelig finalit erTreenigheds omfavnet—bliver en Treeniggjort Søn, som f. eks. en Mægtig Budbringer—så har denne finalit opnået skæbnen, i det mindste for indeværende universtidsalder. Mægtige Budbringere og deres kammerater er måske ikke i den egentlige forstand ånder på syvende stadie, men ud over andre ting giver Treenighedens omfavnelse dem alt det, som en finalit på et tidspunkt vil opnå som en ånd på syvende. Når dødelige, der er fusioneret med Sønnen eller Ånden er treeniggjort, gennemgår de Paradisoplevelsen sammen med de Retterfusionerede opstigende, med hvem de nu er ligeværdige i alle anliggender som gælder superuniversets administration. Disse Treenigede Sønner af Udvælgelse eller af Opnåelse er i det mindste for nuværende færdige skabninger, i modsætning til finaliterne, som på nuværende tidspunkt er ufærdige skabninger.

40:10.13 (454.2) Når alt kommer til alt, ville det derfor næppe være passende at bruge ordene “større” eller “mindre” i kontrasten mellem skæbnerne for de forskellige opstigende sønskabsordener. Enhver sådan Guds søn deler Guds faderskab, og Gud elsker hver af sine skabningssønner lige højt; han respekterer ikke opstigende skæbner mere, end han respekterer de skabninger, der kan opnå sådanne skæbner. Faderen elsker hvereneste af sine sønner, og denne hengivenhed er ikke mindre end sand, hellig, guddommelig, ubegrænset, evig og enestående—en kærlighed, der er skænket denne søn og den søn, individuelt, personligt og eksklusivt. Og en sådan kærlighed overskygger fuldstændig alle andre fakta. Sønskab er det højeste forhold mellem den skabte og Skaberen.

40:10.14 (454.3) Som dødelig kan i nu erkende jeres plads i familien af guddommelige sønner og begynder at ane forpligtelsen til at benytte jer af de fordele, der så frit gives i og af Paradisets plan for de dødeliges overlevelse, hvilken plan er blevet så forbedret og oplyst af en Overdragelsessøns livserfaring. Alle faciliteter og alle kræfter er blevet stillet til rådighed for at sikre jeres ultimative opnåelse af Paradisets mål om guddommelig fuldkommenhed.

40:10.15 (454.4) [Præsenteret af en Mægtig Budbringer, der midlertidigt er tilknyttet Gabriel af Salvingtons stab]