Urantia Bogen

Kapitel 33

Administrationen Af Lokaluniverset

33:0.1 (366.1) MENS den Universelle Fader helt sikkert hersker over sit store skaberværk, fungerer han i lokaluniversets administration gennem Skabersønnens person. Faderen fungerer ellers ikke personligt i de administrative anliggender i et lokalunivers. Disse sager er overladt til Skabersønnen og til lokaluniversets Moderånd og deres mangfoldige børn. Lokaluniversets planer, politikker og administrative handlinger udformes og udføres af denne Søn, som sammen med sin åndelige medarbejder uddelegerer udøvende magt til Gabriel og den retslige myndighed til Konstellationsfædrene, Systemherskerne og Planetprinserne.

1. Mikael fra Nebadon

33:1.1 (366.2) Vores Skabersøn er personificeringen af det 611.121^nde oprindelige koncept om uendelig identitet af samtidig oprindelse i den Universelle Fader og den Evige Søn. Mikael af Nebadon er den “enestefødte Søn” som personificerer dette 611.121^nde universelle koncept om guddommelighed og uendelighed. Hans hovedkvarter er i lysets trefoldige palads på Salvington. Og denne bolig er så velordnet fordi Mikael har oplevet alle tre faser af intelligensvæsnernes eksistens: åndelig, morontiel og materiel. På grund af det navn, der er forbundet med hans syvende og sidste overdragelse på Urantia omtales han nogle gange som Kristus Mikael.

33:1.2 (366.3) Vores Skabersøn er ikke den evige Søn, den Universelle Faders og den Uendelige Ånds eksistentielle Paradispartner. Mikael af Nebadon er ikke medlem af Paradistreenigheden. Ikke desto mindre besidder vores Mestersøn i sit rige alle de guddommelige egenskaber og kræfter, som den Evige Søn selv ville manifestere, hvis han rent faktisk var til stede på Salvington og virkede i Nebadon. Mikael besidder endnu mere magt og autoritet, for han ikke kun personificerer den Evige Søn, men repræsenterer også fuldt ud og legemliggør den Universelle Faders personlighedstilstedeværelse til og i dette lokalunivers. Han repræsenterer endda Fader-Sønnen. Disse forhold udgør en Skabersøn, den mest magtfulde, alsidige og indflydelsesrige af alle guddommelige væsener, som er i stand til direkte at administrere evolutionære universer og have personlighedskontakt med umodne skabte væsener.

33:1.3 (366.4) Vores Skabersøn udøver den samme åndelig tiltrækningskraft, åndetyngdekraft fra lokaluniversets hovedkvarter som den Evige Søn fra Paradiset ville uudøve, hvis han var personlig tilstede på Salvington, og mere; denne Universsøn er også personificeringen af den Universelle Faders for Nebadons univers. Skabersønner er personlighedscentre for de åndelige kræfter i Paradiset Fader-Søn. Skabersønner er de endelige styrke- og personlighedsfokuseringer af Gud den Syvfoldiges mægtige tid-rum egenskaber.

33:1.4 (367.1) Skabersønnen er den stedfortrædende personalisering af den Universelle Fader, den Evige Søns guddommelige koordinat og den Uendelige Ånds skabende samarbejdspartner. For vores univers og alle dets beboede verdener er den Suveræne Søn, i alle praktiske henseender og formål, Gud. Han personificerer alle de Paradisguddomme, som dødelige under udvikling kan forstå. Denne Søn og hans Åndepartner er jeres skaberforældre. For jer er Mikael, Skabersønnen, den højeste personlighed; for jer er den Evige Søn den superhøjeste—en uendelig guddomspersonlighed.

33:1.5 (367.2) I Skabersønnens person har vi en hersker og guddommelig forælder, som er lige så mægtig, effektiv og velgørende, som den Universelle Fader og den Evige Søn ville være, hvis begge var til stede på Salvington og engageret i administrationen af Nebadon universets anliggender.

2. Den suveræne af Nebadon

33:2.1 (367.3) Observation af Skabersønnerne afslører, at nogle ligner mere Faderen, andre Sønnen og en del er en blanding af begge deres uendelige forældre. Vores Skabersøn manifesterer helt klart træk og egenskaber som meget ligner den Evige Søn.

33:2.2 (367.4) Mikael valgte at organisere dette lokalunivers og her hersker han nu suverænt. Hans personlige magt begrænses af de præ-eksisterende tyngdekraftskredsløb, der centrerer sig om Paradiset, og af forbeholdet fra Dagenes Ældstes side i superuniversets regerings af alle endelige eksekutive domme vedrørende personlighedens udslettelse. Personlighed er Faderen eneste overdrages, men Skabersønnerne, med godkendelse af den Evige Søn, igangsætter nye typer af skabninger, og i samarbejde med deres Åndepartner kan de forsøge sig med nye transformationer af energi og stof.

33:2.3 (367.5) Mikael er personifikationen af Paradisets Fader-Søn til og i Nebadons lokalunivers; derfor, da den Skabende Moderånd, lokaluniversets repræsentation af den Uendelige Ånds, underordnede sig Kristus Mikael ved hans hjemkomst fra hans afsluttende overdragelse på Urantia, fik Mestersønnen derved jurisdiktion over “al magt i himlen og på jorden”.

33:2.4 (367.6) Denne underordning af de guddommelige ministre til skabersønnerne i lokaluniverserne gør disse Mestersønner til de personlige opbevarere af Faderens, Sønnens og Åndens endeligt manifesterbare guddommelighed, mens Mikaels skabnings-overdragelsesoplevelser kvalificerer dem til at skildre det Højeste Væsens erfaringsmæssige guddommelighed. Ingen andre væsener i universerne har således personligt udtømt potentialerne i den nuværende endelige erfaring, og ingen andre væsener i universerne besidder sådanne kvalifikationer for enlig suverænitet.

33:2.5 (367.7) Selvom Mikaels hovedkvarter officielt er placeret på Salvington, Nebadons hovedstad, tilbringer han meget af sin tid med at besøge konstellationernes og systemernes hovedkvarter og endda de enkelte planeter. Fra tid til anden rejser han til Paradiset og ofte til Uversa, hvor han rådføre sig med Dagenes Ældste. Når han er fraværende fra Salvington indtages hans plads af Gabriel, som derefter fungerer som regent for Nebadons univers.

3. Universets søn og ånd

33:3.1 (368.1) Mens den Uendelige Ånd gennemtrænger alle tidens og rummets universer fungerer den fra hvert lokalunivers hovedkvarteret som en specialiseret fokalisering, der opnår fulde personlighedskvaliteter ved hjælp af teknikken til skabende samarbejde med Skabersønnen. Hvad angår et lokalunivers, er en Skabersøns administrative autoritet suveræn; den Uendelige Ånd, er som den guddommelige tjener, fuldstændig samarbejdsvillig, selvom den er perfekt koordineret.

33:3.2 (368.2) Universets Moderånd i Salvington, Mikaels partner i kontrollen og administrationen af Nebadon, tilhører til den sjette gruppe af Højeste Ånder og udgør den 611.121^nde af denne orden. Hun meldte sig frivilligt til at ledsage Mikael, da han blev befriet fra sine forpligtelser i Paradiset og har lige siden arbejdet sammen med ham i at skabe og styre hans univers.

33:3.3 (368.3) Mester-Skabersønnen er den personlige suveræn for sit univers, men i alle detaljerne i dets ledelse er Universets Ånd medregent med Sønnen. Mens Ånden altid anerkender Sønnen som suveræn og hersker, tildeler Sønnen altid Ånden en koordinerende position og ligeberettigelse i alle rigets anliggender. I alt sit arbejde med at skænke kærlighed og liv får Skabersønnen altid og evigt perfekt støtte og dygtigt hjælp af den kloge og altid trofaste Universets Ånd og af hele hendes mangfoldige følge af englepersonligheder. En sådan guddommelig minister er i virkeligheden åndernes og åndspersonlighedernes moder, Skabersønnens altid nærværende og kloge rådgiver, en trofast og sand manifestation af Paradisets Uendelige Ånd.

33:3.4 (368.4) Sønnen fungerer som en far i sit lokalunivers. Ånden, som dødelige skabninger forstår det, udøver rollen som en mor, hun assisterer altid Sønnen og er evigt uundværlig for universets administration. I tilfælde af oprør er det kun Sønnen og hans tilknyttede sønner, der kan fungere som befriere. Ånden kan aldrig forpligte sig til at bekæmpe oprør eller forsvare autoritet, men Ånden støtter altid Sønnen i alt, hvad han kan blive nødt til at opleve i sine bestræbelser på at stabilisere regeringen og opretholde autoritet i verdener, der er plettet af ondskab eller domineret af synd. Kun en Søn kan genoprette deres fælles skaberværk, men ingen Søn kan håbe på et afgørende godt resultat uden den uophørlige medvirken af den Guddommelige minister og hendes omfattende samling af åndehjælpere, Guds døtre, som så trofast og tappert kæmper for de dødelige menneskers velfærd og deres guddommelige forældres ære.

33:3.5 (368.5) Efter afslutningen af Skabersønnens syvende og sidste skabningsoverdragelse ophører usikkerheden ved periodisk isolation for den guddommelige tjener, og Sønnens univershjælper bliver for evigt afklaret i sikkerhed og kontrol. Det er ved Skabersønnens tronbestigelse som Mestersøn, ved jubilæernes jubilæum, at Universets Ånd, foran de forsamlede værter, for første gang offentligt og universelt anerkender sin underordning under Sønnen og lover troskab og lydighed. Denne begivenhed fandt sted i Nebadon ved Mikaels tilbagekomst til Salvington efter sin overdragelse på Urantia. Aldrig før denne betydningsfulde begivenhed havde Universets Ånd anerkendt sig underordnet Universets Søn, og først efter denne frivillige afgivelse af magt og autoritet fra Ånden kunne det sandfærdigt forkyndes af Sønnen, at “al magt i himlen og på jorden er blevet givet i hans hænder”.

33:3.6 (369.1) Efter den Skabende Moderånds løfte om underordning, anerkender Nebadons Mikael ædelt sin evige afhængighed af denne Åndeledsager, idet han udnævnte Ånden til medhersker over sine universdomæner og påbyder, at alle deres skabninger aflægger løfte til Ånden om deres loyalitet, således som de havde til Sønnen; og derefter offentliggøres og udsendes den endelige “Bekendtgørelsen om Ligeberettigelse”. Selvom Sønnen var suveræn hersker i sit lokalunivers offentliggjorde sønnen til verdenerne, kendsgerningen om Åndens ligeberettigelse, med ham i alle begavelser af personlighed og egenskaber af guddommelig karakter. Og dette bliver det transcendente mønster for familieorganiseringen og styringen af selv de ydmyge skabninger i rummets verdener. Dette er, i handling og sandhed, det høje ideal for familien og den menneskelige institution, det frivillige ægteskab.

33:3.7 (369.2) Sønnen og Ånden præsiderer nu over universet på samme måde, som en far og en mor våger over og plejer deres familie bestående af sønner og døtre. Det er ikke helt malplaceret, at omtale Universets Ånd som Skabersønnens skabende ledsager og at betragte rigernes skabninger som deres sønner og døtre—en storslået og herlig familie, men en familie med et ufatteligt ansvar og endeløs omsorg.

33:3.8 (369.3) Sønnen initierer skabelsen af visse af universets børn, mens Ånden alene er ansvarlig for tilvejebringelsen af talrige ordener af åndepersonligheder, som plejer og tjener under ledelse og vejledning af denne selvsamme Moderånd. I skabelsen af andre typer af universpersonligheder fungerer både Sønnen og Ånden sammen, og i ingen skabende handling gør den ene noget uden den andens råd og godkendelse.

4. Gabriel—den ledende eksekutor

33:4.1 (369.4) Den Klare Morgenstjerne er personaliseringen af det første identitetsbegreb og personlighedsideal udtænkt af Skabersønnen og lokaluniversets manifestation af den Uendelige Ånd. Hvis vi går tilbage til de tidlige dage i lokaluniverset, foreningen af Skabersønnen og Moderånden i skabende forenings bånd, tilbage til tider før begyndelsen på skabelsen af deres alsidige familie af sønner og døtre, resulterer den første fælles handling i denne tidlige og frie forening af disse to guddommelige personer i skabelsen af Sønnens og Åndens højeste åndelige personlighed, den Klare Morgenstjerne.

33:4.2 (369.5) Kun et sådant væsen af visdom og majestæt frembringes i hvert lokalunivers. Den Universelle Fader og den Evige Søn kan faktisk skabe et ubegrænset antal Sønner i guddommelighed lig med dem selv; men sådanne Sønner kan, i forening med den Uendelige Ånds Døtre, kun skabe én Lysende Morgenstjerne i hvert univers, et væsen som dem selv og frit tager del i deres kombinerede natur, men ikke af deres kreative rettigheder. Gabriel fra Salvington er ligesom Universets Søn guddommelig i sin natur men betydeligt begrænset i sine guddommelige egenskaber.

33:4.3 (369.6) Denne førstefødte af forældrene til et nyt univers er en unik personlighed, der besidder mange vidunderlige træk, der ikke er synligt til stede hos nogen af forældrene, et væsen med hidtil uset alsidighed og uanet genialitet. Denne himmelske personlighed omfatter Sønnens guddommelige vilje kombineret med Åndens kreative fantasi. Den Lysende Morgenstjernes tanker og handlinger vil altid være fuldt repræsentative for både Skabersønnen og den Skabende Ånd. Et sådan væsen er også i stand til at have en bred forståelse af og sympatisk kontakt med både de åndelige serafiske værter og de materielle evolutionære viljeskabninger.

33:4.4 (370.1) Den Lysende Morgenstjerne er ikke en skaber, men han er en vidunderlig administrator, idet har er Skabersønnens personlige administrative repræsentant. Bortset fra skabelse og formidling af liv konfererer Sønnen og Ånden aldrig vigtige universprocedurer uden Gabriel tilstedeværelse.

33:4.5 (370.2) Gabriel af Salvington er den administrerende eksekutor for Nebadon univers og dommeren af alle udøvende appeller, der vedrører dets administration. Denne univers eksekutor blev skabt fuldt udstyret for sit arbejde, men han har fået erfaring med væksten og udviklingen af vores lokale skabelse.

33:4.6 (370.3) Gabriel er den ledende ansvarlige for udøvelsen af superuniversets mandater i forbindelse med ikke-personlige anliggender i lokaluniverset. De fleste sager vedrørende gruppedomme og dispensationelle opstandelser, afgøres af Dagenes Ældste, er også uddelegeret til Gabriel og hans stab for udførelse. Gabriel er således den fælles ledende administrator for både super- og lokaluniversets herskere. Han har til sin rådighed et egnet korps af administrative assistenter, der er skabt til deres særlige arbejde men som ikke åbenbares for de evolutionære dødelige. Ud over disse assistenter kan Gabriel anvende enhver orden af himmelske væsener som fungerer i Nebadon, og han er også øverstbefalende for “himlens hære”—de himmelske hærskarer.

33:4.7 (370.4) Gabriel og hans stab er ikke lærere; de er administratorer. Det er ikke kendt for at afvige skulle fra deres almindelige arbejde undtagen da Mikael blev inkarneret i forbindelse med en skabningsoverdragelse. Under sådanne overdragelser varetog Gabriel altid den inkarnerede Søns vilje, og i samarbejde med Dagenes Forenede, blev han den egentlige leder for universets anliggender under de senere overdragelser. Gabriel har været tæt identificeret med Urantias historie og udvikling lige siden Mikaels jordiske overdragelse.

33:4.8 (370.5) Bortset fra at møde Gabriel i overdragelsesverdenerne og ved de generelle og særlige opstandelsesopkald, vil dødelige sjældent møde ham, når de stiger op gennem lokaluniverset, før de bliver inddraget i det administrative arbejde i den lokale skabelse. Som administratorer, uanset orden eller grad, vil i kommer under Gabriels ledelse.

5. Treenighedens ambassadører

33:5.1 (370.6) Administrationen af personligheder med treenighedsoprindelse slutter med superuniversernes regering. Lokaluniverserne er præget af dobbelt tilsyn, far-mor konceptets begyndelse. Universets far er Skabersønnen; universets mor er den guddommelige Minister; lokaluniversets Skabende Ånd. Hvert lokalunivers er imidlertid velsignet med tilstedeværelsen af visse personligheder fra centraluniverset og Paradiset. I spidsen for denne paradisgruppe i Nebadon er ambassadøren for Paradistreenigheden—Immanuel af Salvington—en Dagenes Forende som er tildelt lokaluniverset Nebadon. I en vis forstand er denne høje Treenighedsøn også den Universelle Faders personlige repræsentant ved Skabersønnens domstol; deraf hans navn, Immanuel.

33:5.2 (370.7) Immanuel af Salvington, nummer 611.121 i den sjette orden af Højeste Treenighedspersonligheder, er et væsen af sublim værdighed og af en så fremragende ydmyghed, at han nægter alle levende væseners dyrkelse og tilbedelse. Han udmærker sig ved at være den eneste personlighed i hele Nebadon som aldrig har erkendt, at han er underordnet sin bror Mikael. Han fungerer som den Suveræne Søns rådgiver, men han giver kun råd på anmodning. I Skabersønnens fravær kan hanpræsidere over et hvilken som helst højt universråd, men deltager ellers ikke i universets udøvende anliggender undtagen efter anmodning.

33:5.3 (371.1) Denne Paradisets ambassadør i Nebadon er ikke underlagt lokalunivers regeringens juridiktion. Han udøver heller ikke autoritativ domsmyndighed i et udviklende lokalunivers anliggender, undtagen når det gælder tilsynet over hans forbindelsesbrødre, Dagenes Trofast, der tjener i konstellationernes hovedkvarterer.

33:5.4 (371.2) Dagenes Trofaste giver, ligesom Dagenes Forenede, aldrig råd eller hjælp til konstellationsherskerne, medmindre der er bedt om det. Disse Paradis-ambassadører til konstellationerne repræsenterer den endelige personlige tilstedeværelse af Treenighedens Stationære Sønner, der fungerer i rådgivende roller i lokaluniverserne. Konstellationer er tættere forbundet med superuniversets administration end lokalsystemer som udelukkende administreres af personlighederhjemmehørende i lokaluniverset.

6. Almindelig administration

33:6.1 (371.3) Gabriel er den ledende eksekutor og egentlige administrator af Nebadon. Mikaels fravær fra Salvington forstyrrer på ingen måde den regelbundne forvaltning af universets anliggender. Under Mikaels fravær, som da han for nylig deltog i et genforening for Orvontons Mestersønner i Paradiset, er Gabriel universets regent. På sådanne tidspunkter rådfører Gabriel sig altid med Immanuel af Salvington angående alle større problemer.

33:6.2 (371.4) Fader-Melkisedek er Gabriels første assistent. Når den Lysende Morgenstjerne er fraværende fra Salvington bliver hans ansvar overtaget af den oprindelige Melkisedek-søn.

33:6.3 (371.5) De forskellige underadministrationer af universet har fået tildelt visse specielle ansvarsområder. Mens en systemregering generelt varetager sine planeters velfærd, er den mere specielt engageret med levende væseners fysiske status med biologiske problemer. Til gengæld er konstellationsherskerne særligt opmærksomme på de sociale og statslige forhold, der hersker på de forskellige planeter og systemer. En konstellationsregering er hovedsagligt beskæftiget med forening og stabilisering. Endnu højere oppe er universets herskere mere optaget af rigernes åndelige status.

33:6.4 (371.6) Ambassadører udnævnes gennem retsdekret og repræsenterer universet for andre universer. Konsuler er konstellationernes indbyrdes repræsentanter og over for universets hovedkvarter; de udnævnes ved lovdekret og funderer kun inden for lokaluniversets grænser. Observatører udnævnes ved dekret af et systems hersker til at repræsentere systemet overfor andre systemer og i konstellationens hovedkvarter, og de fungere også kun inden for lokaluniversets grænser.

33:6.5 (371.7) Fra Salvington dirigeres udsendelser samtidigt til konstellationens hovedkvarter, systemets hovedkvarter og til individuelle planeter. Alle højere ordener af himmelske væsener kan udnytte denne tjeneste for kommunikation med deres medmennesker spredt over hele universet. Universets udsendelser når alle beboede verdener uanset deres åndelige status. Planetarisk interkommunikation nægtes kun de verdener, der er under åndelig karantæne.

33:6.6 (372.1) Konstellationsudsendelser udsendes periodevis fra konstellationens hovedkvarter af Konstellationsfædrenes leder.

33:6.7 (372.2) Tidsregning regnes, beregnes og korrigeres af en særlig gruppe væsener på Salvington. Standarddagen i Nebadon er lig med atten dage, seks timer plus to og et halvt minut af Urantiatid. Nebadonåret består af et segment af universets omløbstid i forhold til Uversa-kredsløbet og svarer til et hundred dage af universets standardtid, omkring fem år af Urantiatid.

33:6.8 (372.3) Nebadontid, udsendt fra Salvington er standarden for alle konstellationer og systemer i dette lokalunivers. Hver konstellation udfører deres anliggender i Nebadontid, men systemerne opretholder deres egen tidsregning, ligesom de enkelte planeter.

33:6.9 (372.4) Dagen i Satania er udregnet på Jerusem er lidt mindre (1 time, 4 minutter og 15 sekunder) end tre dage af Urantiatid. generelt kendt som Salvington eller univers tid, og Satania eller system tid. Standardtid er universtid.

7. Nebadons domstole

33:7.1 (372.5) Mestersønnen. Mikael, er i allerhøjeste grad kun påtaget af tre ting: skabelse, vedligeholdelse og tjeneste. Han deltager ikke personlig i det retslige arbejde i universet. Skabere sidder aldrig til doms over deres skabninger; det er den eksklusive funktion af væsener med høj uddannelse og egen skabningserfaring.

33:7.2 (372.6) Hele den retslige mekanisme i Nebadon er under Gabriels opsyn. De højere domstole, der er beliggende på Salvington, er optaget af problemer med generel betydning for universet og med de appelsager, der kommer fra systemdomstolene. Der er halvfjerds grene af disse univers domstole, og de fungerer i syv afdelinger med ti sektioner hver. I alle sager som skal afgøres præsiderer der en dobbelt domsmyndighed bestående af en magistrat med to medlemmer, en dommer med baggrund i perfektion og en magistrat med stor opstigningserfaring.

33:7.3 (372.7) Når det gælder kompetencen er domstolene i lokaluniverserne begrænset i følgende sager:

33:7.4 (372.8) 1. Administrationen af lokaluniverset er optaget af skabelse, udvikling, vedligeholdelse og tjeneste. Universets domstole har derfor ikke ret til at dømme i de sager som omhandler spørgsmålet om evigt liv eller død. Dette har ingen reference til den naturlige død, som den findes på Urantia, men hvis spørgsmålet om retten til fortsat eksistens, evigt liv, skal afgøres, skal det henvises til Orvontons domstole, og hvis afgørelsen er negativ for individet, bliver alle domme om udslettelse fuldbyrdet efter ordre fra og gennem superregeringens herskere.

33:7.5 (372.9) 2. Misligholdelse eller frafald hos nogen af Guds lokale univers Sønner, som bringer deres status og autoritet som Sønner i fare, bliver aldrig dømt i en Søns domstole; en sådan misforståelse ville straks blive overført til superuniversets domstole.

33:7.6 (372.10) 3. Spørgsmålet om genoptagelse efter åndelig isolering af enhver bestanddel i et lokalunivers—såsom et lokalsystem—til fællesskabet af af fuld åndelig status i den lokale skabelse efter åndelig isolation må godkendes af superuniversets høje forsamling.

33:7.7 (373.1) I alle andre sager er domstolene i Salvington endelige og højeste. Der er ingen appel og ingen flugt fra deres beslutninger og dekreter.

33:7.8 (373.2) Uanset hvor uretfærdigt menneskelige stridigheder nogle gange ser ud til at blive dømt på Urantia, så råder der retfærdig og guddommelig upartiskhed i universet. I lever i et velordnet univers og før eller siden kan du være afhængig af at blive behandlet retfærdigt, ja barmhjertigt.

8. De lovgivende og udøvende funktioner

33:8.1 (373.3) På Salvington, hovedkvarteret i Nebadon, er der ingen egentlige lovgivende organ. Universets hovedkvartersverdener l beskæftiger sig hovedsageligt med domsafsigelse. De lovgivende forsamlinger i lokaluniversets er beliggende i hovedkvartererne for de hundrede konstellationer. Systemerne beskæftiger si hovedsageligt med det udøvende og administrative arbejde i de lokale skabelser. Systemherskerne og deres medarbejdere håndhæver konstellationsherskernes lovmæssige beslutninger og eksekverer de retslige dekreter fra universets højeste domstole.

33:8.2 (373.4) Mens den egentlige lovgivning ikke vedtages i universets hovedkvarter, fungerer der på Salvington en række rådgivende og forskende forsamlinger, der er sammensat forskelligt og ledes i overensstemmelse med deres omfang og formål. Nogle er permanente, andre opløses, når de har nået deres mål.

33:8.3 (373.5) Lokaluniversets højeste råd består af tre medlemmer fra hvert system og syv repræsentanter fra hver konstellation. Systemer i isolation har ikke repræsentation i denne forsamling, men de har tilladelse til at sende observatører, der deltager og studerer alle dens overvejelser.

33:8.4 (373.6) De hundrede råd med højeste sanktion er også placeret på Salvington. Formændene for disse råd udgør Gabriels umiddelbare arbejdende kabinet.

33:8.5 (373.7) Alle konklusioner fra de høje rådgivende universråd overføres enten til Salvingtons retsinstanser eller til konstellationernes lovgivende forsamlinger. Disse høje råd har ikke autoritet eller magt til at gennemføre deres rekommandationer. Hvis deres råd er baseret på universets grundlæggende love, vil Nebadons domstole udstede kendelse om eksekvering; men hvis deres rekommandationer har at gøre med lokale forhold eller nødsituationer, skal de sendes til konstellationens lovgivende forsamling for at blive vedtaget og derefter til systemmyndighederne for at blive eksekveret. Disse høje råd er i virkeligheden universets superlovgivende myndighed, men de fungerer uden autoritet til vedtagelse og uden magt til at udføre dem.

33:8.6 (373.8) Selvom vi taler om universets administration i form af “domstole” og “rådsforsamlinger” bør man forstå at disse åndelige transaktioner er meget forskellige fra de mere primitive og materielle aktiviteter på Urantia der bærer tilsvarende navne.

33:8.7 (373.9) [Præsenteret af Lederen for Ærkeenglene i Nebadon.]