Urantia Bogen

Kapitel 15

De Syv Superuniverser

15:0.1 (164.1) HVAD ANGÅR den Universelle Fader—som en Fader—er universerne praktisk talt ikke-eksisterende; han beskæftiger sig med personligheder; han er personlighedernes Fader. Hvad angår den Evige Søn og den Uendelige Ånd—som skabende partnere—er universerne lokaliserede og individuelle under Skabersønnernes og de skabende ånders fælles styre. Hvad angår Paradis-treenigheden, er der uden for Havona kun syv beboede universer, de syv superuniverser, som har jurisdiktion over cirklen i det første rumniveau efter Havona. De Syv Mesterånder udstråler deres indflydelse fra den centrale ø og udgør således den enorme skabelse, ét gigantisk hjul, hvor navet er den evige Paradisø, de syv eger udstrålingen fra de Syv Mesterånder og fælgen er de ydre regioner i storuniverset.

15:0.2 (164.2) Tidligt i materialiseringen af den universelle skabelse blev den syvfoldige plan for superuniversets organisation og regering formuleret. Den første skabelse efter Havona blev opdelt i syv enorme segmenter, og disse superunivers regeringers hovedkvarteretsverdener blev designet og konstrueret. Den nuværende administrationsplan har eksisteret fra nær evighed, og herskerne over disse syv superuniverser kaldes med rette Dagenes Ældste.

15:0.3 (164.3) Ud af den store mængde viden om superuniverserne kan jeg håbe at fortælle jer lidt, men der er i disse riger en intelligent kontrolteknik for både fysiske og åndelige kræfter, og de universelle tyngdekrafts tilstedeværelser fungerer i majestætisk kraft og perfekt harmoni. Det er vigtigt først at få en passende idé om den fysiske opbygning og materielle organisering af superuniversets domæner, for så vil I være bedre forberedt til at forstå betydningen af den vidunderlige organisation, der er tilvejebragt for deres åndelige regering og for viljens intellektuelle fremgang af de skabninger, der bor på de myriader af beboede planeter, der er spredt hist og her i disse syv superuniverser.

1. Superuniversets rumniveau

15:1.1 (164.4) Inden for den begrænsede rækkevidde af optegnelser, observationer og erindringer fra generationer af en million eller en milliard af jeres korte år, for alle praktiske hensigter og formål, oplever Urantia og det univers, som det tilhører, eventyret om et langt og uudforsket spring ud i et nyt rum; men i henhold til Uversas optegnelser, i overensstemmelse med ældre observationer, i harmoni med vor ordens mere omfattende erfaringer og beregninger og som følge af konklusioner baseret på disse og andre fund ved vi, at universerne er engageret i en velordnet, velforstået og perfekt kontrolleret procession, der svinger sig i majestætisk storhed omkring den Første Store Kilde og Center og hans boligunivers.

15:1.2 (165.1) Vi har for længst opdaget, at de syv superuniverser gennemløber en stor ellipse, en gigantisk og langstrakt cirkel. Jeres solsystem og andre tidens verdener styrter ikke hovedkulds, uden kort og kompas, ud i et ukortlagt rum. Lokalunivers, som dit system tilhører, følger en bestemt og velforstået kurs mod uret rundt om den enorme sving, der omkranser centraluniverset. Denne kosmiske bane er godt kortlagt og er lige så grundigt kendt af superuniversets stjerneobservatører, som kredsløbene for de planeter, der udgør jeres solsystem, er kendt af Urantia-astronomer.

15:1.3 (165.2) Urantia er beliggende i et lokalunivers og et superunivers, der ikke er fuldt organiseret, og jeres lokalunivers er i umiddelbar nærhed af talrige delvist færdige fysiske skabelser. I tilhører et af de relativt nyere universer. Men I er ikke i dag ved at kaste jer vildt ud i det ukendte rum eller ved at svinge jer blindt ud i ukendte områder. I følger den velordnede og forudbestemte vej i superuniversets rumniveau. I passerer nu gennem det selvsamme rum, som jeres planetsystem eller dets forgængere gennemrejste evigheder siden, og en dag i en fjern fremtid vil jeres system eller dets efterfølgere igen krydse det identiske rum, som I nu så hurtigt styrter igennem.

15:1.4 (165.3) I denne tidsalder og som retningen betragtes på Urantia, svinger superunivers nummer et næsten lige nordpå, omtrent modsat i østlig retning af de Store Kilders og Centres residens i Paradiset og Havonas centralunivers. Denne position repræsenterer sammen med den tilsvarende I position mod vest den nærmeste fysiske nærhed mellem tidssfærerne og den evige ø. Superunivers nummer to befinder sig i nord og forbereder sig på svinget mod vest, mens nummer tre nu besidder det nordligste segment af den store rumbane, idet det allerede er drejet ind i den kurve, der fører til det sydlige styrt. Nummer fire befinder sig på den forholdsvis lige sydlige flyvning, idet de fremskudte regioner nu nærmer sig oppositionen til de store centre. Nummer fem har omtrent forladt sin position over for Centrenes Center, mens den fortsætter på den direkte sydlige kurs lige før svinget mod øst; nummer seks indtager det meste af den sydlige kurve, det segment, som jeres superunivers næsten er passeret.

15:1.5 (165.4) Jeres lokalunivers Nebadon tilhører Orvonton, det syvende superunivers, som svinger mellem superunivers et og seks, idet det ikke længe siden (efter vores tidsregning) har rundet den sydøstlige bøjning af superuniversets rumniveau. I dag er det solsystem, som Urantia tilhører, et par milliarder år forbi svinget rundt om den sydlige krumning, så I er netop nu på vej ud over den sydøstlige krumning og bevæger jer hurtigt gennem den lange og forholdsvis lige vej mod nord. I utallige tidsaldre vil Orvonton forfølge denne næsten direkte nordlige kurs.

15:1.6 (165.5) Urantia tilhører et system, der ligger et godt stykke ude i grænseområdet til jeres lokalunivers; og jeres lokalunivers gennemløber i øjeblikket Orvontons periferi. Bag jer er der stadig andre, men I er langt væk i rummet fra de fysiske systemer, der svinger rundt om den store cirkel i relativ nærhed til den store kilde og det store center.

2. Superuniversernes organisation

15:2.1 (165.6) Kun den Universelle Fader kender beliggenheden og det faktiske antal beboede verdener i rummet; han kalder dem alle ved navn og nummer. Jeg kan kun give det omtrentlige antal beboede eller beboelige planeter, for nogle lokaluniverser har flere verdener, der er egnede til intelligent liv, end andre. Heller ikke alle projekterede lokaluniverser er blevet organiseret. Derfor er de skøn, som jeg giver, udelukkende beregnet til at give en idé om den materielle skabelses enorme omfang.

15:2.2 (166.1) Der er syv superuniverser i storuniverset, og de er strukturerede tilnærmelsesvis som følger:

15:2.3 (166.2) 1. Systemet. Superregeringens grundlæggende enhed består af omkring tusind beboede eller beboelige verdener. Brændende sole, kolde verdener, planeter, der ligger for tæt på de varme sole, og andre sfærer, der ikke er egnede til beboelse af væsener, er ikke inkluderet i denne gruppe. Disse tusind verdener, der er tilpasset til at understøtte liv, kaldes et system, men i de yngre systemer kan kun et forholdsvis lille antal af disse verdener være beboet. Hver beboet planet ledes af en planetarisk prins, og hvert lokalt system har en arkitektonisk sfære som hovedkvarter og styres af en systemhersker.

15:2.4 (166.3) 2. Konstellationen. En konstellation består af hundrede systemer (ca. 100.000 beboelige planeter). Hver konstellation har en arkitektonisk hovedkvarterssfære og ledes af tre Vorondadek-sønner, de Højeste. Hver konstellation har også en Dagenes Trofaste som observatør, en ambassadør for Paradistreenigheden.

15:2.5 (166.4) 3. Lokaluniverset. Et hundrede konstellationer (ca. 10.000.000 beboelige planeter) udgør et lokalunivers. Hvert lokalunivers har en storslået arkitektonisk hovedkvarterverden og regeres af en af de koordinerede Skabersønner af Guds af Mikaels orden. Hvert univers er velsignet af tilstedeværelsen af en Dagenes Forenede, en repræsentant for Paradistreenigheden.

15:2.6 (166.5) 4. Den mindre Sektor. Et hundrede lokaluniverser (omkring 1.000.000.000.000 beboelige planeter) udgør en mindre sektor af superuniversets regering; den har en vidunderlig hovedkvarterverden, hvorfra dens herskere, Dagenes Yngste, administrerer den mindre sektors anliggender. Der er tre Dagenes Yngste, Højeste Treenighedspersonligheder, i hver mindre sektors hovedkvarter.

15:2.7 (166.6) 5. Den Store Sektor. Et hundrede mindre sektorer (omkring 100.000.000.000.000 beboelige verdener) udgør én stor sektor. Hver større sektor er forsynet med et fremragende hovedkvarter og ledes af tre Dagenes Fuldkomne, Højeste Treenighedspersonligheder.

15:2.8 (166.7) 6. Superuniverset. Ti store sektorer (ca. 1.000.000.000.000.000 beboelige planeter) udgør et superunivers. Hvert superunivers er forsynet med en enorm og herlig hovedkvarterverden og regeres af tre Dagenes Ældste.

15:2.9 (166.8) 7. Storuniverset. Syv superuniverser udgør det nuværende organiserede storunivers, der består af ca. syv billioner beboelige verdener plus de arkitektoniske sfærer og Havonas en milliard beboede sfærer. Superuniverserne styres og administreres indirekte og refleksivt fra Paradiset af de syv Mesterånder. Havonas en milliard verdener administreres direkte af Dagenes Evige, en sådan Højeste Treenighedspersonlighed, der præsiderer for hver af disse perfekte sfærer.

15:2.10 (167.1) Med undtagelse af Paradis-Havona sfærerne, så indeholder planen for universets organisation følgende enheder:

15:2.11 (167.2) Superuniverser 7

15:2.12 (167.3) Større sektorer . . . 70

15:2.13 (167.4) Mindre sektorer . . . 7.000

15:2.14 (167.5) Lokale universer . . . 700.000

15:2.15 (167.6) Konstellationer . . . 70.000.000

15:2.16 (167.7) Lokale systemer . . . 7.000.000.000

15:2.17 (167.8) Beboelige planeter . . . 7.000.000.000.000

15:2.18 (167.9) Hver af de syv superuniverser er indrettet, tilnærmelsesvis, som følger:

15:2.19 (167.10) Et system omfatter, tilnærmelsesvis . . . 1.000 verdener

15:2.20 (167.11) En konstellation (100 systemer) . . . 100.000 verdener

15:2.21 (167.12) Et univers (100 konstellationer) . . . 10.000.000 verdener

15:2.22 (167.13) En mindre sektor (100 universer) . . . 1.000.000.000 verdener

15:2.23 (167.14) En stor sektor (100 mindre sektorer) . . . 100.000.000.000 verdener

15:2.24 (167.15) Et superunivers (10 større sektorer) . . . 1.000.000.000.000 verdener

15:2.25 (167.16) Alle sådanne skøn er i bedste fald tilnærmelsesvis, for nye systemer udvikler sig konstant mens andre organisationer midlertidigt passerer ud af materiel eksistens.

3. Superuniverset Orvonton

15:3.1 (167.17) Praktisk talt alle de stjerneklare riger, der er synlige for det blotte øje på Urantia, tilhører den syvende del af storuniverset, superuniverset Orvonton. Mælkevejens store stjerneklare system repræsenterer den centrale kerne af Orvonton, og er stort set ud over grænserne af jeres lokalunivers. Denne store samling af sole, mørke øer i rummet, dobbeltstjerner, kugleformede sværme, stjerneskyer, spiral- og andre tåger samt myriader af individuelle planeter, udgør sammen med myriader af individuelle planeter en urlignende, aflang-cirkulær gruppering af omkring en syvendedel af de beboede evolutionære universer.

15:3.2 (167.18) Fra Urantias astronomiske position, når I ser gennem tværsnittet af de nærliggende systemer til den store Mælkevej, kan I se, at sfærerne i Orvonton bevæger sig i et enormt, aflangt plan, hvor bredden er langt større end tykkelsen og længde langt større end bredden.

15:3.3 (167.19) Observationer af den såkaldte Mælkevej afslører den relative stigning i Orvontons stjernetæthed, når himlen ses i den ene retning, mens tætheden aftager på begge sider; antallet af stjerner og andre sfærer aftager fra hovedplanet i vores materielle superunivers. Når observationsvinklen er gunstig, kigger du gennem hoveddelen af dette rige af maksimal tæthed, ser man mod boliguniverset og alle tings centrum.

15:3.4 (167.20) Af Orvontons ti store sektorer er otte groft identificeret af urantianske astronomer. De to andre er vanskelige at genkende separat, fordi man er nødt til at se disse fænomener indefra. Hvis du kunne se på superuniverset Orvonton fra en position langt ude i rummet, ville du straks genkende de ti store sektorer i den syvende galakse.

15:3.5 (168.1) Rotationscentret i jeres mindre sektor er placeret langt væk i den enorme og tætte stjernesky Skytten, som jeres lokalunivers og dets tilknyttede skabelser alle bevæger sig omkring, og fra modsatte sider af det enorme subgalaktiske Skytten-system kan I se to store strømme af stjerneskyer, der kommer frem i fantastiske stjernespiraler.

15:3.6 (168.2) Kernen i det fysiske system, som jeres sol og dens tilknyttede planeter tilhører, er centrum af den tidligere Andromeda-stjernetåge. Denne tidligere spiralformede tåge blev let forvrænget af tyngdekraftsforstyrrelserne, forbundet med begivenhederne, som fulgte med fødslen af jeres solsystem, og som var forårsaget af, at en stor nabotåge nærved nærmede sig. Denne nærstående kollision ændrede Andromeda til en noget kugleformet samling, men ødelagde ikke fuldstændigt tovejsprocessionen af solene og deres tilknyttede fysiske grupper. Jeres solsystem indtager nu en ret central position i en af armene på denne forvrængede spiral, beliggende omtrent halvvejs fra centrum ud mod kanten af stjernestrømmen.

15:3.7 (168.3) Skyttens sektor og alle andre sektorer og divisioner af Orvonton er i rotation omkring Uversa, og en del af forvirringen blandt urantianske stjerneobservatører, skyldes de illusioner og relative forvrængninger, der opstår som følge af de følgende flere revolutionære bevægelser:

15:3.8 (168.4) 1. Urantias rotation rundt om sin sol.

15:3.9 (168.5) 2. Jeres solsystems kredsløb omkring kernen af den tidligere Andromeda stjernetåge.

15:3.10 (168.6) 3. Rotationen af Andromeda stjernefamilien og de tilhørende klynger omkring det sammensatte rotations-tyngdekraftcenter i Nebadons stjernesky.

15:3.11 (168.7) 4. Svingningen af Nebadons lokale stjernesky og dens tilhørende skabelser omkring Skyttens centrum af deres mindre sektor.

15:3.12 (168.8) 5. Rotationen af et hundrede mindre sektorer, herunder Skyttens, omkring deres større sektor.

15:3.13 (168.9) 6. De ti større sektorers hvirvel, de såkaldte stjernedrifter, omkring Uversa hovedkvarteret i Orvonton.

15:3.14 (168.10) 7. Bevægelsen af Orvonton og seks tilknyttede superuniverser omkring Paradiset og Havona, processionen mod uret af superuniversets rumniveau.

15:3.15 (168.11) Disse mangeartede bevægelser er af flere typer: Jeres planet og jeres solsystems rumbaner er genetisk, medfødt i oprindelse. Orvontons absolutte bevægelse mod uret er også genetisk, iboende i mesteruniversets arkitektoniske planer. Men de mellemliggende bevægelser er af sammensat oprindelse, dels afledt af den konstitutive segmentering af stof-energi i superuniverserne og dels frembragt af den intelligente og målbevidste handling fra Paradiskraftorganisatorerne.

15:3.16 (168.12) Lokaluniverserne er tættere på hinanden, jo nærmere de er Havona; kredsløbene er flere i antal, og der er forøget overlejring, lag på lag. Men længere ude fra det evige center er der færre og færre systemer, lag, kredsløb, og universer.

4. Stjernetåger—universernes forfædre

15:4.1 (169.1) Mens skabelsen og universets organisation for evigt forbliver under de uendelige Skabere og deres medarbejders kontrol, foregår hele fænomenet i overensstemmelse med en ordineret teknik og i overensstemmelse med tyngdekraftens love om kraft, energi og stof. Men der er noget mystisk forbundet med rummets universelle kraftladning; vi forstår ganske udmærket organiseringen af de materielle skabelser fra det ultimatoniske stadie og fremad, men vi forstår ikke helt ultimatonernes kosmiske herkomst. Vi er overbeviste om, at disse forfædres kræfter har en oprindelse i Paradiset, fordi de for evigt svinger gennem det gennemtrængte rum i de nøjagtige gigantiske konturer af Paradiset. Selv om den ikke reagerer på Paradisets tyngdekraft, reagerer denne kraftladning i rummet, forfaderen til al materialisering, altid på tilstedeværelsen af det nedre Paradis, idet den tilsyneladende cirkulerer ind og ud af det nedre Paradiscenter.

15:4.2 (169.2) Paradisets kraftorganisatorer forvandler rumpotentiale til urkraft og udvikler dette førmaterielle potentiale til de primære og sekundære energimæssige manifestationer af fysiske virkelighed. Når denne energi opnår tyngdekraftsreagerende niveauer, træder styrkelederne og deres medarbejdere i superuniversregimet frem på scenen og begynder deres uendelige manipulationer, designet til at etablere de mangfoldige kraftkredsløb og energikanaler i universerne i tid og rum. På denne måde opstår fysisk stof i rummet, og på samme måde er scenen sat for indvielsen af universets organisation.

15:4.3 (169.3) Denne segmentering af energi er et fænomen, som aldrig er blevet løst af fysikerne i Nebadon. Deres største vanskelighed består i den relativt utilgængelighed for Paradisets kraftorganisatorer, for selv om de levende styrkeledere er kompetente til at håndtere rum-energi, har de ikke det mindste begreb om oprindelse af de energier som de med så stor dygtighed og intelligens manipulerer.

15:4.4 (169.4) Paradisets kraftorganisatorer er skaberne til stjernetågerne; de er i stand til at igangsætte de kolossale kraftcykloner omkring deres rum tilstedeværelse, som, når de først er startet, aldrig kan stoppes eller begrænses, indtil altgennemtrængende kræfter er mobiliseret til den endelige fremkomst af universets ultimatoniske enheder af materie. Således opstår spiral- og andre tåger, moderhjulet til de direkte oprindelsessole og deres forskellige systemer. I det ydre rum kan ses ti forskellige former for tåger, faser af primær univers evolution, og disse enorme energihjul havde samme oprindelse som dem i de syv superuniverser.

15:4.5 (169.5) Tåger varierer meget i størrelse og i det resulterende antal og samlede masse af deres stjerner og planetariske afkom. En soldannende tåge lige nord for Orvontons grænser, men inden for superuniversets rumniveau, har allerede givet oprindelse til omtrent fyrretusinde sole, og moderhjulet kaster stadig sole af sig, hvoraf størstedelen er mange gange større end jeres. Nogle af det ydre rums større tåger kan give oprindelse til op til et hundrede millioner sole.

15:4.6 (169.6) Tåger er ikke direkte relateret til nogen af de administrative enheder, såsom mindre sektorer eller lokaluniverser, selvom nogle lokaluniverser er blevet organiseret af bestanddelene fra en enkelt tåge. Hvert lokalunivers omfatter, uanset sit nebulære forhold, præcis en hundredetusindedel af den samlede energiladning af et superunivers, for energi er ikke organiseret af tåger—den er universelt distribueret.

15:4.7 (170.1) Det er ikke alle spiralformede tåger der er involveret i solfremstilling. Nogle har beholdt kontrollen med mange af deres adskilte stjerne afkom, og deres spiralformet udseende skyldes, at deres sole passere ud ad tågearmen i tæt formation men vender tilbage ad forskellige ruter, hvilket gør det let at observere dem et sted, men sværere at se dem når de er vidt spredt på deres forskellige tilbagevendende ruter længere ude og væk fra tågearmen. Der er ikke ret mange aktive soldannende tåger i Orvonton på nuværende tidspunkt, selv om Andromeda, som ligger uden for det beboet superunivers er meget aktiv. Denne fjerntliggende tåge er synlig til det blotte øje, og når I betragter den, stop da op og tænk over, at lyset som i ser, forlod disse fjerne sole for næsten en million år siden.

15:4.8 (170.2) Mælkevejsgalaksen er sammensat af et stort antal tidligere spiral og andre tåger, og mange har stadig deres oprindelige form. Men som et resultat af indre katastrofer og ydre tiltræknings har mange en sådan deformation og omorganisering, at de får disse enorme sammenhobninger til at fremstå som gigantiske lysende masser af brændende sole, ligesom den Magellanske Sky. Den kugleformede type stjernehobe er fremherskende nær Orvontons yderste randområder.

15:4.9 (170.3) De enorme stjerneskyer i Orvonton bør betragtes som individuelle sammenhobninger af materie, der kan sammenlignes med de separate tåger, der kan observeres i rumområderne uden for Mælkevejsgalaksen. Mange af de såkaldte stjerneskyer i rummet, består imidlertid, kun af gasformig materiale. Energipotentialet i disse stjernegasskyer er ufatteligt enormt, og noget af det optages af nærliggende sole og sendes ud irummet som soludstråling.

5. Oprindelsen af rumlegemer

15:5.1 (170.4) Hovedparten af masserne indeholdt i et superunivers sole og planeter er opstået i stjernetåge hjulet; meget lidt af superuniversets masse er organiseret ved en direkte handling af styrkelederne (som i konstruktionen af arkitektoniske sfærer), selv om en stadig varierende mængde af materie opstår i åbent rum.

15:5.2 (170.5) Med hensyn til oprindelse, så kan størstedelen af solene, planeterne, og andre kloder klassificeres i en af følgende ti grupper:

15:5.3 (170.6) 1. Koncentriske sammentrækningsringe. Ikke alle tåger er spiralformede. Mange umådelige store tåger, i stedet for at dele sig til et dobbelt stjernesystem eller at udvikle sig som en spiral, så undergår de fortætning ved dannelse af mangfoldige ringe. I lange perioder fremstår sådan en tåge som en enorm central sol omgivet af talrige gigantiske skyer af omkransende, ringformede formationer af stof.

15:5.4 (170.7) 2. De hvirvlede stjerner omfatter de sole der slynges ud af det store moderhjul af de stærkt opvarmede gaser. De er ikke kastet som ringe men i højre- og venstrehåndede processioner. Hvirvlede stjerner er også af oprindelse i andre end spiraltåger.

15:5.5 (170.8) 3. Tyngdekraft-eksplosions planeter. Når en sol er født af en spiral eller af en spærret tåge, bliver den ikke sjældent smidt ud et betydeligt stykke. En sådan sol er meget gasformig, og efterfølgende, efter at den er lidt afkølet og fortættet, kan den muligvis svinge nær en enorm masse af stof, en gigantisk sol eller en mørk ø i rummet. En sådan tilgang er måske ikke nær nok til at resultere i kollision, men stadig tæt på nok til at tillade tyngdekraften fra den større krop at starte tidevandskonvulsioner i den mindre, og dermed initiere en række tidevandsomvæltninger, som forekommer samtidigt på modsatte sider af den krampede sol. På deres højde frembringer disse eksplosive udbrud en række af varierende størrelse aggregeringer af stof, som kan projiceres ud over tyngdekraftens genvindingszone af den udbrudte sol, og dermed stabiliseres i deres egne baner omkring en af de to kroppe, der er berørt i denne episode. Senere forenes de større stofsamlinger og trækker gradvist de mindre kroppe til sig. På denne måde bliver mange af de mindre systemers solide planeter bragt til eksistens. Jeres eget solsystem havde netop sådan en oprindelse.

15:5.6 (171.1) 4. Centrifugale planetdøtre. Enorme sole, når de er i visse udviklingsstadier, og hvis deres rotationshastighed accelererer kraftigt, begynder at kaste store mængder af stof fra sig, som efterfølgende kan samles til at danne små verdener som fortsætte med at omkranse forældresolen.

15:5.7 (171.2) 5. Sfærer med tyngdekraftsmangel. Der er en kritisk grænse for størrelsen af de individuelle stjerner. Når en sol når denne grænse, medmindre den nedsætter rotationshastigheden, er den dømt til splittelse; solfission opstår, og en ny dobbelt stjerne af denne art er født. Adskillige små planeter kan efterfølgende blive dannet som et biprodukt af denne gigantiske splittelse.

15:5.8 (171.3) 6. Kontraktions stjerner. I de mindre systemer vil den største ydre planet nogle gange tiltrække sine naboverdner, mens de planeter som er tæt på solen begynder deres afsluttende styrt. I jeres solsystem, ville sådan en afslutning betyde, at de fire indre planeter ville blive slugt af solen, mens den store planet, Jupiter, ville blive kraftig forstørret ved tilfangetagelsen af de tilbageværende verdener. Sådan en afslutning på et solsystem ville resultere i frembringelsen af to nærliggende men ulige sole, som er en måde på hvilken dobbelt stjerner dannes. Sådanne katastrofer er sjældne undtagen i udkanten af superuniversets stjerne sammenhobninger.

15:5.9 (171.4) 7. Kumulative sfærer. Fra den umådelige mængde materie, som cirkulerer i rummet, kan små planeter langsomt akkumuleres. De vokser ved meteorisk tilvækst og ved mindre kollisioner. I visse rum sektorer, favoriserer omstændighederne sådanne former for planetarisk fødsel. Mange beboede verdener har haft sådan en oprindelse.

15:5.10 (171.5) Nogle af de tætte mørke øer er det direkte resultat af forøgelser af transmuterende energi i rummet. En anden gruppe af disse mørke øer er fremkommet ved ophobning af enorme mængder koldt stof, slet og ret fragmenter og meteorer, der cirkulerer gennem rummet. Sådanne materiesamlinger har aldrig været varme og, bortset fra tætheden, ligner sammensætningen meget Urantia.

15:5.11 (171.6) 8. Udbrændte Sole. Nogle af de mørke øer i rummet er udbrændte isolerede sole, hvor al tilgængelig rum-energi er blevet udsendt. De organiserede enheder af stof nærmer sig fuld kondensering, næsten fuldstændig konsolidering; og det kræver tidsaldre efter tidsaldre for sådanne enorme mængder af meget kondenseret stof at blive genopladet i rummets kredsløb og således blive forberedt til nye cyklusser af universets funktion efter en kollision eller en anden lige så genoplivende kosmisk begivenhed.

15:5.12 (171.7) 9. Kollisionssfærer. I områderne med tiltagende klyngedannelse, er kollisioner ikke ualmindelig. En sådan astronomisk omjustering er ledsaget af kolossale energiændringer og materieomdannelser. Kollisioner, der involverer døde sole er særligt indflydelsesrige i skabelsen af udbredte energifluktuationer. Kollisionsaffald udgør ofte det kernemateriale for den efterfølgende dannelse af planetlegemer, der er tilpasset dødelig beboelse.

15:5.13 (172.1) 10. Arkitektoniske verdener. Det er de verdener, der er bygget i henhold til planer og specifikationer for et specielt formål, som for eksempel Salvington, jeres lokalunivers hovedkvarter, og Uversa, regeringssædet for vores superunivers.

15:5.14 (172.2) Der er talrige andre teknikker til at udvikle sole og udskille planeter, men den forudgående fremgangsmåde antyder de metoder, hvorved langt størstedelen af stjernesystemer og planetariske familier bliver bragt i eksistens. At påtage sig beskrivelsen af alle de forskellige teknikker involveret i stjernernes metamorfose og planetarisk evolution, ville kræve en fortælling af næsten hundrede forskellige måder for soldannelse og planetarisk oprindelse. Når jeres stjernestuderende afsøger himlen, vil de observere fænomener, der indikerer alle disse former for stjerneudvikling, men de vil sjældent opdage beviser for dannelsen af de små, ikke-lysende samlinger af stof, der tjener som beboede planeter, den vigtigste af de enorme materielle frembringelser.

6. Rummets sfærer

15:6.1 (172.3) Uanset oprindelse, kan de forskellige rumsfærer klassificeres i følgende større delinger:

15:6.2 (172.4) 1. Solene—rummets stjerner.

15:6.3 (172.5) 2. Rummets mørke øer.

15:6.4 (172.6) 3. Mindre rumlegemer—kometer, meteorer, og planetesimaler.

15:6.5 (172.7) 4. Planeterne, inklusive de beboede verdener.

15:6.6 (172.8) 5. Arkitektoniske sfærer—verdener skabt på bestilling.

15:6.7 (172.9) Med undtagelse af de arkitektoniske sfærer, har alle rumlegemer haft en evolutionær oprindelse, evolutionær i den forstand, at de ikke er bragt til virke ved dekret fra Guddommen, evolutionær i den forstand, at Guds skabende handlinger har udfoldet sig i en tid-rumteknik gennem driften af mange af Guddommens skabte og fremkommende intelligenser.

15:6.8 (172.10) Solene. Disse er rummets stjerner i alle deres varierende stadier af eksistens. Nogle er enlige udviklende rumsystemer; andre er dobbeltstjerner, sammentrækkende eller forsvindende planetsystemer. Rummets stjerner eksisterer i ikke mindre end et tusinde forskellige tilstande og stadier. I er bekendt med sole som udsender lys ledsaget af varme; men der er også sole som skinner uden varme.

15:6.9 (172.11) De billioner på billioner af år, som en almindelig sol vil fortsætte med at afgive varme og lys, illustrerer godt det enorme energilager, som hver stofenhed indeholder. Den faktiske energi, der er lagret i disse usynlige partikler af fysisk stof, er næsten utænkelig. Og denne energi bliver næsten fuldstændig tilgængelig som lys, når den udsættes for det enorme varmetryk og de tilknyttede energiaktiviteter som hersker i de brændende soles indre. Endnu andre forhold gør det muligt for disse sole at transformere og udsende meget af den rumenergi, som kommer deres vej i de etablerede rumkredsløb. Mange faser af fysisk energi og alle former for stof tiltrækkes af og distribueres efterfølgende af soldynamoerne. På denne måde tjener solene som lokale acceleratorer for energicirkulationen, der fungerer som automatiske styrkekontrolstationer.

15:6.10 (172.12) Superuniverset Orvonton er oplyst og opvarmet af mere end ti billioner brændende sole. Disse sole er stjernerne i jeres observerbare astronomiske system. Mere end to billioner er så langt borte og for små selv til at kunne ses fra Urantia. Men i mesteruniverset er der lige så mange sole, som der er glas med vand i havene på jeres verden.

15:6.11 (173.1) Rummets mørke øer. Disse er de døde sole og andre større sammenhobninger af materie uden lys og varme. De mørke øer er nogen gange enorme i masse og udøver en kraftig indflydelse på universets ligevægt og energimanipulation. Tætheden af nogle af disse store masser er næsten utroligt. Og denne store koncentration af masse gør disse mørke øer i stand til at fungere som kraftigfulde balancehjul, der holder større nærliggende systemer i stram snor. De holder tyngdekraftens magtbalance i mange konstellationer; mange fysiske systemer, som ellers hurtigt ville dykke til ødelæggelse i nærliggende sole, holdes sikkert i tyngdekraften af disse beskyttende mørke øer. Det er på grund af denne funktion at vi kan lokalisere dem så nøjagtigt. Vi har målt tyngdekraften fra de lysende legemer og vi kan på denne baggrund kalkulere den nøjagtige størrelse og placering af de mørke rum øer som så effektivt fungerer til at fastholde et bestemt system stabilt i sin kurs.

15:6.12 (173.2) Mindre rumlegemer. Meteorerne og andre små materiepartikler, der cirkulerer og udvikler sig i rummet, udgør en enorm ophobning af energi og materielle substanser.

15:6.13 (173.3) Mange kometer er uetablerede vilde afkom af solens moderhjul, som gradvis er blevet bragt under kontrol af den centrale regerende sol. Kometer har også talrige andre oprindelser. En komets hale peger væk fra det tiltrækkende legeme eller solen på grund af den elektriske reaktion fra dens stærkt udvidede gasser og på grund af det faktiske tryk fra lys og andre energier, der udgår fra solen. Dette fænomen udgør et af de positive beviser på lysets virkelighed og dets tilknyttede energier; det demonstrerer at lys har vægt. Lys er et virkelig materie, ikke blot bølger af hypotetisk æter.

15:6.14 (173.4) Planeterne. Disse er større sammenhobninger af materie. Der følger en bane rundt om en sol eller et andet rumlegeme; de variere i størrelse fra planeteslmaler til enorme gasformige, flydende, eller faste sfærer. De kolde verdener, som er blevet opbygget af ophobninger af flydende rummateriale, når de tilfældigvis står i korrekt forhold til en nærliggende sol, er de mere ideelle planeter til at huse intelligente indbyggere. De døde sole er som regel, ikke egnede til livet; de er sædvanligvis alt for langt væk fra en levende, brændende sol, og yderligere er de alt for massive; tyngdekraften er kolossal på overfladen.

15:6.15 (173.5) I jeres superunivers er der ikke en kold planet ud af fyrre beboelig for væsener af jeres orden. Og, selvfølgelig er de supervarme sole og de iskolde fjerntliggende verdener uegnede til at huse højere liv. I jeres solsystem er der kun tre planeter på nuværende tidspunkt egnet til at rumme liv. Urantia er i størrelse, tæthed, og placering i mange henseender ideal for menneskelig beboelse.

15:6.16 (173.6) Lovene for fysisk-energiadfærd er grundlæggende universelle, men lokale påvirkninger har meget at gøre med de fysiske forhold, der hersker på individuelle planeter og i lokale systemer. En næsten uendelig mangfoldighed af skabningsliv og andre levende manifestationer kendetegner rummets utallige verdener. Der er dog visse lighedspunkter i en gruppe af verdener tilknyttet et givet system, mens der også er et universmønster af intelligent liv. Der er fysiske forhold mellem de planetsystemer, som hører til det samme fysiske kredsløb, og som følger hinanden tæt i det endeløse sving rundt i universernes cirkel.

7. De arkitektoniske sfærer

15:7.1 (174.1) Mens hvert superunivers regering præsiderer nær centret af de evolutionære universer i deres rumsegment, så indtager den en verden skabt på bestilling og som er befolket af akkrediterede personligheder. Disse hovedkvartersverdener er arkitektoniske sfærer, rumlegemer specielt konstrueret til deres specielle formål. Mens de deler lyset fra nærliggende sole, nliver disse sfærer uafhængigt oplyst og opvarmet. Hver har en sol som udsender lys uden varme, ligesom Paradisets satellitter, mens hver af dem er forsynet med varme ved cirkulation af visse energistrømme, nær sfærens overflade. Disse hovedkvartersverdener tilhører et af de større systemer beliggende nær det astronomiske centrum af deres respektive superunivers.

15:7.2 (174.2) Tiden er standardiseret på superuniversernes hovedkvarter. Standarddagen for superuniverset Orvonton svarer til næsten tredive dage af Urantia tid, og Orvonton året er lig med hundrede standarddage. Dette Uversa år er standard i det syvende superunivers, og det er toogtyve minutter mindre end tre tusinde dage af Urantia tid, svarende til otte og en femtedel af jeres år.

15:7.3 (174.3) De syv superuniversers hovedkvartersverdner deler Paradisets natur og pragt, deres centrale, mønster af perfektion. I virkeligheden er alle hovedkvartersverdener paradisiske. De er i sandhed himmelske boliger, og de tiltager i materiel størrelse, morontia skønhed, og åndelig herlighed fra Jerusem til den centrale ø. Og alle satellitterne af disse hovedkvartersverdener er også arkitektoniske sfærer.

15:7.4 (174.4) De forskellige hovedkvartersverdener er udstyret med hver fase af materiel og åndelig skabelse. Alle slags materielle, morontielle og åndelige væsener har hjemme på disse mødestedsverdener i universerne. Efterhånden som dødelige skabninger stiger op i universet, passerer fra de materielle til de åndelige områder, så vil de aldrig miste deres påskønnelse for, og nydelse af, deres tidligere eksistensniveauer.

15:7.5 (174.5) Jerusem, hovedkvarteret for jeres lokalsystem Satania, har sine syv verdener af overgangskultur, som hver er omgivet af syv satellitter, blandt hvilke er de syv mansoniaverdener for morontielle ophold, menneskets første bopæl efter døden. Således som udtrykket himlen er blevet brugt på Urantia, har det nogle gange betydet disse syv mansoniaverdener, hvor den første mansoniaverden blev betegnet som den første himmel, og så videre til den syvende.

15:7.6 (174.6) Edentia, hovedkvarteret for jeres konstellation Norlatiadek, har sine halvfjerds satellitter af socialiseringskultur og uddannelse, hvorpå opstigende opholder sig efter afslutningen af Jerusems program for mobilisering, forening, og realisering af personligheden.

15:7.7 (174.7) Salvington, Nebadons hovedstad, jeres lokalunivers, er omgivet af ti universitetsklynger på niogfyrre sfærer hver. Herpå er mennesket åndeliggjort efter dets konstellationssocialisering.

15:7.8 (174.8) Uminor den tredje, hovedkvarteret for jeres mindre sektor, Ensa, er omgivet af de syv sfærer af de højere fysiske studier af det opstigende liv.

15:7.9 (174.9) Umajor den femte, hovedkvarteret for jeres store sektor, Splandon, er omgivet af halvfjerds sfærer for den videregående intellektuelle uddannelse i superuniverset.

15:7.10 (175.1) Uversa, Orvontons hovedkvarter, jeres superunivers, er umiddelbart omgivet af de syv højere universiteter for avanceret spirituel uddannelse for opstigende viljeskabninger. Hver af disse syv klynger af vidunderlige sfærer består af halvfjerds specialiserede verdener, indeholdende tusinder og atter tusinder af rigt udstyret institutioner og organisationer, der er helliget universets uddannelse og åndelig kultur, hvor tidens pilgrimme bliver omskolet og genundersøgt som forberedelse til deres lange flyvetur til Havona. Tidens ankommende pilgrimme bliver altid modtaget på disse tilknyttede verdener, men de afgående kandidater bliver altid sendt til Havona direkte fra Uversas kyster.

15:7.11 (175.2) Uversa er det åndelige og administrative hovedkvarter for tilnærmelsesvis en billion beboede eller beboelige verdener. Orvontons hovedstads herlighed, storhed og perfektion overgår enhver af tid-rum-kreationernes vidundere.

15:7.12 (175.3) Hvis alle de planlagte lokaluniverser og deres bestanddele var etableret, så ville der være lidt mindre end fem hundrede milliarder arkitektoniske verdner i de syv superuniverser.

8. Kontrol og regulering af energi

15:8.1 (175.4) Superuniversernes hovedkvarterssfærer er konstrueret således, at de kan fungere som effektive kraft-energiregulatorer for deres forskellige sektorer, der tjener som fokuspunkter for retningsbestemmelse af energi til deres lokaluniverser. De udøver en kraftig indflydelse på balancen og kontrollen af de fysiske energier, der cirkulerer gennem organiserede rum.

15:8.2 (175.5) Yderligere regulerende funktioner udføres af superuniversets kraftcentre og fysiske kontrollanter, levende og halvlevende intelligente væsener, der er konstitueret til dette udtrykkelige formål. Disse kraftcentre og kontrollører er svære at forstå; de lavere ordener er ikke frivillige, de besidder ikke vilje, de vælger ikke, deres funktioner er meget intelligente men tilsyneladende automatiske og iboende i deres højt specialiserede organisation. Superuniversernes kraftcentre og fysiske kontrollører påtager sig styring og den delvise kontrol af tredive energisystemer, som omfatter grativa området. De fysisk energikredsløb, der administreres af kraftcentrene i Uversa kræver lidt over 968 millioner år for at fuldføre omkredsen af superuniverset.

15:8.3 (175.6) Udvikling af energi har substans; det har vægt, selvom vægten altid er relativ, afhængig af rotationshastighed, masse, og antityngdekraft. Masse i materie har en tendens til forsinke hastigheden i energi; og den overalt tilstedeværende energihastighed er svarende til: udgangshastigheden, minus forsinkelse af masse, som man støder på undervejs, plus den regulerende funktion af superuniversets levende energikontrollanter og den fysiske påvirkning af nærliggende stærkt opvarmede eller stærkt ladede rumlegemer.

15:8.4 (175.7) Den universelle plan for vedligeholdelse af ligevægt mellem materie og energi nødvendiggør at de mindre materielle enheder dannes og nedbrydes hele tiden. Universets Styrkeledere har evnen til at kondensere og tilbageholde, eller til at udvide og frigøre, varierende mængder energi.

15:8.5 (175.8) Hvis tyngdekraften havde en tilstrækkelig langvarig forsinkende indflydelse, ville den til sidst omdanne al energi til stof, hvis det ikke der var for to faktorer: For det første på grund af energikontrollanternes antityngdekraftpåvirkning, og for det andet fordi organiseret stof har en tendens til at gå i opløsening under visse forhold, der findes i meget varme stjerner og under visse ejendommelige forhold i rummet i nærheden af meget energirige kolde legemer af kondenseret stof.

15:8.6 (176.1) Når ophobning af masse bliver for stor og truer med at afbalancere energien, at tømme de fysiske styrkekredsløb, så intervenere de fysiske kontrollører medmindre tyngdekraftens egen yderligere tendens til at overmaterialisere energi bliver besejret af forekomsten af en kollision mellem de døde giganter i rummet, hvorved tyngdekraftens akkumulerede ophobninger på et øjeblik bliver fuldstændig opløst. I disse kollisionsepisoder omdannes enorme mængder af materien pludselig til den sjældneste form for energi, og kampen for universel ligevægt begynder på ny. Efterhånden bliver de større systemer stabiliseret, bliver fysisk bragt i orden, og svinges ind i superuniversernes balancerede og etablerede kredsløb. Efterfølgende denne begivenhed vil der ikke opstå flere kollisioner eller andre ødelæggende katastrofer i sådanne etablerede systemer.

15:8.7 (176.2) Under tiden med plusenergi er der styrkeforstyrrelser og varmeudsving ledsaget af elektriske manifestationer. I tider med minusenergi er der øget tendenser til, at materien akkumulere, kondenserer, og kommer ud af kontrol i de mere fintfølende afbalancerede kredsløb, med resulterende tidevands- eller kollisionsregulering, som hurtigt genopretter balancen mellem cirkulerende energi og mere specifikt stabiliseret materie. At forudberegne og på anden måde at forstå den sandsynlige adfærd fra de brændende sole og de mørke øer i rummet er en af de himmelske stjerneobservatørers opgaver.

15:8.8 (176.3) Vi er i stand til at genkende de fleste love, der styrer universets ligevægt og forudsige meget vedrørende universets stabilitet. Praktisk talt, så er vores prognoser pålidelige, men vi konfronteres altid med visse kræfter, som ikke fuldt ud følger de love vi kender for energikontrol og materiens adfærd. Forudsigeligheden af alle fysiske fænomener bliver i stigende grad sværere efterhånden som vi fortsætter udad i universerne fra Paradis. Efterhånden som vi passerer grænserne for Paradisherskernes personlig administration, bliver vi konfronteret med stigende manglende evne til at regne i overensstemmelse med de etableretde standarder og den erfaring, der er opnået i forbindelse med observationer, der udelukkende har at gøre med fysiske fænomener i de nærliggende astronomiske systemer. Selv i de syv superuniversers verdener, lever vi midt i krafthandlinger og energireaktioner, som gennemtrænger alle vores domæner og strækker sig i forenet ligevægt gennem alle regioner i det ydre rum.

15:8.9 (176.4) Jo længere ud vi går, mere sikkert er det, at vi møder disse varierende og uforudsigelige fænomener, som er så usvigelig karakteristiske for de Absoluttes og de erfaringsmæssige Guddommes uudgrundelige tilstedeværende udøvelse. Og disse fænomener må være tegn på en eller anden universel overkontrol af alle ting.

15:8.10 (176.5) Superuniverset Orvonton er tilsyneladende nu ved at nedtrappe; de ydre universer synes uden fortilfælde at optrappe hvad angår fremtidige aktiviteter; central universet Havona er evigt stabiliseret. Tyngdekraft og fraværet af varme (kulde) organiserer og holder materien sammen; varme og antityngdekraft forstyrrer materien og spreder energi. De levende styrkeledere og kraftorganisatorer er hemmeligheden bag den specielle kontrol og intelligente styring af de endeløse transformationer af universets skabelse, afvikling, og genskabelse. Tåger kan spredes, sole brænde ud, systemer forsvinde, og planeter gå til grunde, men universerne går ikke til grunde.

9. Superuniversernes kredsløb

15:9.1 (176.6) Paradisets universelle kredsløb gennemtrænger faktisk de syv superuniversers verdener. Disse tilstedeværende kredsløb er: den Universelle Faders personlighedstyngdekraft, den Evige Søns åndelige tyngdekraft, Samforenerens sindstyngdekraft, og den evige øs materielle tyngdekraft.

15:9.2 (177.1) Ud over de universelle paradiskredsløb, og de Absoluttes og erfaringsbaserede Guddommes tilstedeværelses-præstationer, fungerer der inden for superuniversets rumniveau kun to energikredsløbsopdelinger eller styrkeadskillelser: superuniversets kredsløb og lokaluniversetskredsløb.

15:9.3 (177.2) Superuniversets kredsløb:

15:9.4 (177.3) 1. Det forenende intelligentskredsløb for en af de syv Mesterånder i Paradiset. Et sådan kosmisk-sindskredsløb er begrænset til et enkelt superunivers.

15:9.5 (177.4) 2. Det reflekterende tjenestekredsløb af de syv Reflekterende Ånder i hvert superunivers.

15:9.6 (177.5) 3. Mysterieledsagerens hemmelige kredsløb, der på en eller anden måde er indbyrdes forbundet og dirigeret af Divington til den Universelle Fader i Paradiset.

15:9.7 (177.6) 4. Kredsløbet for Den Evige Søns gensidig kommunikation med hans Paradissønner.

15:9.8 (177.7) 5. Den Uendelige Ånds blitztilstedeværelse.

15:9.9 (177.8) 6. Paradis udsendelserne, Havonas rumrapporter.

15:9.10 (177.9) 7. Styrkecentrenes og de fysiske overvågers energikredsløb.

15:9.11 (177.10) Lokaluniversernes kredsløb:

15:9.12 (177.11) 1. Overdragelsesånden fra Paradisetsønnerne, Talsmanden for overdragelsensverdenerne. Sandhedens Ånd, Mikaels ånd på Urantia.

15:9.13 (177.12) 2. De Guddommelige tjeneres kredsløb, lokaluniversers Moderånder, Helligånden i jeres verden.

15:9.14 (177.13) 3. 3. Et lokalunivers intelligensministerielle kredsløb, herunder de hjælpende sindsånder, der er til stede på forskellig vis.

15:9.15 (177.14) Når der udvikles en sådan åndelig harmoni i et lokalunivers, at dets individuelle og sammensatte kredsløb ikke kan skelnes fra superuniverset kredsløb, når en sådan identitet funktion og ensartede tjeneste virkelig råder, så svinger lokaluniverset straks ind i lysets og livets etablerede kredsløb, fog bliver straks berettiget til optagelse i det åndelige sammenslutning af superskabelsens fuldendte forening. Betingelserne for optagelse i rådene for Dagenes Ældste, medlemskab i superuniversets forbund, er:

15:9.16 (177.15) 1. Fysisk stabilitet. Stjernerne og planeterne i et lokalunivers skal være i balance; perioderne med umiddelbare stjernekmetamorfose skal være færdig. Universet skal fortsætte på et klart spor; dets bane skal være sikkert og endeligt stabiliseret.

15:9.17 (177.16) 2. Åndelige loyalitet. Der skal eksistere en tilstand af universel anerkendelse af, og loyalitet over for Guds suveræne Søn som præsiderer over et sådan lokalunivers anliggender. Der skal være fremkommet en tilstand af harmonisk samarbejde mellem de enkelte planeter, systemer, og konstellationer for hele lokaluniverset.

15:9.18 (177.17) Jeres lokal univers er endnu ikke medregnet som tilhørende superuniversets stabiliserede fysiske orden, meget mindre som at have medlemskab af superregeringens anerkendte åndelige familie. Selvom Nebadon endnu ikke har repræsentation på Uversa, sendes vi fra superuniversets regering til dets verdener på specielle tjenester fra tid til anden, netop ligesom jeg er kommet til Urantia direkte fra Uversa. Vi yder al mulig hjælp til jeres ledere og herskere i løsningen af deres vanskelige problemer; vi ønsker at se jeres univers kvalificeret til fuld optagelse i de tilknyttede kreationer af superuniversfamilien.

10. Superuniversernes herskere

15:10.1 (178.1) Superuniversernes hovedkvarter er sæde for den høje åndelige regering af tid-rum-domænerne. Superregeringens udøvende afdeling, der tager udgangspunkt i Treenighedens Råd, er direkte styret af en af de Syv Mesterånder af øverste tilsyn, væsener, der sidder på autoritetssæder i Paradiset og administrerer superuniverserne gennem de Syv Højeste Udøvere, der er stationeret på den Uendelige Ånds syv specielle verdener, Paradisets yderste satellitter.

15:10.2 (178.2) Superuniversets hovedkvarter er de Reflekterende Ånders og de Reflekterende billedhjælperes opholdssteder. Fra denne midtvejsposition udøver disse vidunderlige væsener deres kolossale refleksionsoperationer, og tjener således centraluniverset ovenover og lokaluniverserne nedenunder.

15:10.3 (178.3) Hvert superunivers præsideres af tre Dagenes Ældste, superregeringens fælles øverste regeringsledere. I dens udøvende afdeling består superuniversets regerings personale af syv forskellige grupper:

15:10.4 (178.4) 1. Dagenes Ældste.

15:10.5 (178.5) 2. Visdommens Fuldkomne.

15:10.6 (178.6) 3. Guddommelige Rådgivere.

15:10.7 (178.7) 4. Universelle Censorer.

15:10.8 (178.8) 5. Mægtige Budbringere.

15:10.9 (178.9) 6. De høje i autoritet.

15:10.10 (178.10) 7. Dem uden Navn og Nummer.

15:10.11 (178.11) De tre Dagenes Ældste er direkte assisteret af et korps af en milliard Visdommens fuldkomne, som er forbundet med tre milliarder guddommelige rådgivere. En milliard Universelle Censorer er knyttet til hver superunivers administrationen. Disse tre grupper er koordinerede Treenighedspersonligheder, der har direkte og guddommeligt oprindelse i Paradistreenigheden.

15:10.12 (178.12) De resterende tre ordener, de Mægtige Budbringere, De Høje i Autoritet og Dem uden Navn og Nummer, er glorificerede opstigende dødelige. Den første af disse ordener kom op gennem det opstigende styre og passerede gennem Havona i Grandfandas dage. Efter at have opnået Paradiset, blev de mønstret i Finalitkorpset, omfavnet af Paradistreenigheden og efterfølgende tildelt til den himmelske tjeneste hos Dagenes Ældste. Som en gruppe, er disse tre ordener kendt som Opnåelsens Treenigede Sønner, idet de er af dobbelt oprindelse men nu i Treenighedstjeneste. Således blev den udøvende afdeling af superuniversets regering udvidet til at inkludere glorificerede og fuldkomne børn fra de evolutionære verdener.

15:10.13 (178.13) Superuniversets koordineringsråd er sammensat af de tidligere omtalte syv udøvende grupper og de følgende sektorherskere og andre regionale tilsynsførende:

15:10.14 (179.1) 1. Dagenes Fuldkomne—herskerne af superuniversets store sektorer.

15:10.15 (179.2) 2. Dagenes Yngste—ledere af superuniversets mindre sektorer.

15:10.16 (179.3) 3. Dagenes Forende—Paradisets rådgivere til lokaluniversernes herskere.

15:10.17 (179.4) 4. Dagenes Trofaste—Paradisets rådgivere til de Højeste Herskere af konstellationsregeringerne.

15:10.18 (179.5) 5. Treenighedens Lærersønner, dem som tilfældigvis er i tjeneste på superuniversets hovedkvarter.

15:10.19 (179.6) 6. Dagenes Evige, dem som tilfældigvis er til stede på superuniversets hovedkvarter.

15:10.20 (179.7) 7. De Syv Reflekterende Billedhjælpere—ordførerne for de syv Reflekterende Ånder og gennem dem repræsentanter for Paradisets Syv Mesterånder.

15:10.21 (179.8) De Reflekterende Billedhjælpere fungerer også som repræsentanter for talrige grupper af væsener, der er indflydelsesrige i superuniversets regeringer, men som på grund af forskellige årsager ikke på nuværende tidspunkt, er fuldt aktive i deres individuelle kapaciteter. Denne gruppe omfattet: Det Højeste Væsens personlighedsmanifestation i det udviklende superunivers, den Højestes Egenskabsløse Tilsynsførende, den Ultimatives Egenskabsbestemte Stedfortrædere, Majestons unavngivne forbindelsesreflektorer, og den Evige Søns superpersonlige åndelige repræsentanter.

15:10.22 (179.9) På næsten alle tidspunkter er det muligt at finde repræsentanter for alle grupper af skabte væsener i superuniversernes hovedkvartersverdener. Superuniversernes rutineprægede tjeneste udføres af de mægtige sekonafer og af andre medlemmer af den Uendelige Ånds store familie. I arbejdet i disse vidunderlige centre for superuniversets administration, kontrol, tjeneste, og udøvende domsafsigelse, er intelligenserne fra hver eneste sfære af det universelt liv blandet sammen i effektiv omsorg, klog administration, kærlig tjeneste og retfærdig domsafsigelse.

15:10.23 (179.10) Superuniverserne opretholder ingen former for ambassadør repræsentation; de er fuldstændigt isoleret fra hinanden. De kender kun hinandens gensidige affærer gennem Paradisets informationscentral som opretholdes af de Syv Mesterånder. Deres herskere arbejder i rådene for guddommelig visdom for velfærden af deres egne superuniverser uden hensyn til hvad der hænder i andre sektorer af den universelle skabelse. Denne isolation af superuniverserne vil bestå indtil det tidspunkt, hvor koordineringen af dem har opnået en mere fuldstændig faktualisering af personlighedssuveræniteten hos den udviklende, erfaringsbaserede Højeste Væsen.

11. Den rådgivende forsamling

15:11.1 (179.11) Det er på sådanne verdener som Uversa at væsenerne, der repræsenterer fuldkommenhedens autokrati og evolutionens demokrati, mødes ansigt til ansigt. Superregeringens udøvende afdeling har sin oprindelse i fuldkommenhedens riger; den lovgivende afdeling udspringer af blomstringen af de evolutionære universer.

15:11.2 (179.12) Superuniversets rådgivende forsamling er begrænset til hovedkvartersverdenen. Dette lovgivende eller rådgivende råd består af syv huse, hvor hvert lokalunivers, der er optaget i superuniversets råd, vælger en indfødt repræsentant. Disse repræsentanter er udvalgt af de høje råd i sådanne lokaluniverser blandt de opstigende pilgrims kandidater fra Orvontons som opholder sig på Uversa, og godkendt for transport til Havona. Den gennemsnitlige tjenestetid er omkring hundrede år af superuniversets standardtid.

15:11.3 (180.1) Jeg har aldrig kendt til en uenighed mellem Orvontons ledere og Uversa-forsamlingen. Endnu aldrig, i vores superunivers’ historie, har det rådgivende organ nogensinde vedtaget en anbefaling, som den udøvende afdeling af superregeringen endda har tøvet med at udføre. Der har altid hersket den mest fuldkomne harmoni og samarbejdsaftale, hvilket alt sammen vidner om, at evolutionære væsener virkelig kan nå højderne af perfektioneret visdom, som kvalificerer dem til at omgås og samarbejde med personligheder af perfekt oprindelse og guddommelig natur. Tilstedeværelsen af de rådgivende forsamlinger på superuniversets hovedkvarter afslører visdommen, og varsler den ultimative triumf for hele det omfattende evolutionære koncept om den Universelle Fader og hans Evige Søn.

12. De højeste domstole

15:12.1 (180.2) Når vi taler om Uversa regeringens udøvende og rådgivende afdelinger, så kan I, ud fra analogien af visse former for Urantias civile regering, ræsonnere, at vi må have en tredje eller retslig afdeling, og det har vi; men den har ikke et særskilt personale. Vores domstole er sammensat som følger: Der præsiderer, i overensstemmelse med karakteren og alvoren af sagen, en Dagenes Ældste, en Visdommens Fuldkomne, eller en Guddommelig Rådgiver. Beviserne for eller imod et individ, en planet, system, konstellation, eller univers præsenteres og fortolket af Censorerne. Forsvaret af tidens børn og de evolutionære planeter er fremført af de Mægtige Budbringere, de officielle observatører af superuniversets regering til lokaluniverserne og systemer. Den højere regerings standpunkt skildres af Dem med Høj Autoritet. Og sædvanligvis formuleres dommen af en kommission af varierende størrelse, der ligelidt består af Dem uden Navn og Nummer og en gruppe af forstående personligheder valgt fra den rådgivende forsamling.

15:12.2 (180.3) Dagenes Ældstes domstole er de høje appeldomstole for den åndelige bedømmelse af alle bestanddele af universerne. Lokaluniversernes Suveræne Sønner er de højeste i deres egne domæner; de er kun underlagt superregeringen i det omfang, at de frivillig forelægger sager til råd eller dom hos Dagenes Ældste, undtagen i sager, der involverer udslettelse af viljeskabninger. Domsafgørelser har deres oprindelse i lokaluniverserne, men domme, der involverer udslettelse af viljeskabninger er altid formuleret på, og udøvet fra, superuniversets hovedkvarter. Lokaluniversernes Sønner kan bestemme det dødelige menneskes overlevelse, men det er kun Dagenes Ældste som sidder i udøvende dom over spørgsmålene om evigt liv og død.

15:12.3 (180.4) I alle sager som ikke kræver retslig behandling, forelæggelse af beviser, afgiver Dagenes Ældste eller deres medarbejdere beslutninger, og disse afgørelser er altid enstemmige. Vi har her at gøre med fuldkommenhedens råd. Der er ingen uenigheder eller minoritetsopfattelser i bestemmelserne fra disse højeste og uovertræffelige domstole.

15:12.4 (180.5) Med ganske få undtagelser så udøver superregeringerne domsmyndighed over alle ting og alle væsener i deres respektive domæner. Der er ingen appel fra superuniversets autoriteters afgørelser og beslutningerne, da de repræsenterer den samstemmende meninger fra Dagenes Ældste og den Mesterånd, som fra Paradiset, præsiderer over det pågældende superunivers skæbne.

13. Sektorregeringerne

15:13.1 (181.1) En stor sektor udgør omkring en tiendedel af et superunivers og består af hundrede mindre sektorer, titusinde lokaluniverser, omkring hundrede milliarder beboelige verdener. Disse større sektorer administreres af tre Dagenes Fuldkomne, Højeste Treenighedspersonligheder.

15:13.2 (181.2) Domstolene i Dagenes Fuldkomne er konstitueret meget lig dem af Dagenes Ældste med undtagelse af at de ikke sidder i åndelig dom over rigerne. Arbejdet i disse større sektorregeringer har hovedsageligt at gøre med den intellektuelle status for en fjerntliggende skabelse. De større sektorer tilbageholder, dømmer, dispenserer, tabulerer, for at indberette til Dagenes Ældste domstole, alle sager af superuniversets betydning af rutinemæssig og administrativ karakter, som ikke umiddelbart er beskæftiget med den åndelige administration af rigerne eller med udarbejdelsen af Paradisherskeres planer for de dødeliges opstigning. Personalet i en stor sektorregering er ikke anderledes end superuniversets.

15:13.3 (181.3) Ligesom de storslåede satellitter i Uversa beskæftiger sig med jeres endelig åndelige forberedelse til Havona, således er de halvfjerds af Umajor den Femtes satellitter viet til jeres superunivers intellektuelle uddannelse og udvikling. Fra hele Orvonton er her samlet de vise væsener, som utrætteligt arbejder for at forberede tidens dødelige til deres videre fremskridt mod evighedens karriere. Det meste af denne træning af opstigende dødelige udføres på de halvfjerds studieverdener.

15:13.4 (181.4) Regeringerne for de mindre sektorer ledes af tre Dagenes Yngste. Deres administration beskæftiger sig primært med fysisk kontrol, forening, stabilisering, og rutine koordinering af forvaltningen af lokaluniverserne i en mindre sektor. Hver mindre sektor omfatter så mange som hundrede lokaluniverser, titusinde konstellationer, en million systemer, eller omkring en milliard beboelige verdener.

15:13.5 (181.5) De mindre sektores hovedkvartersverdener er de store mødesteder for De Ledende Fysiske Kontrollører. Disse hovedkvartersverdener er omgivet af de syv instruktionssfærer, som udgør superuniversets adgangsskoler og er uddannelsescentre for fysisk og administrativ viden angående universernes univers.

15:13.6 (181.6) Administratorerne af regeringer i de mindre sektorer er underlagt de større sektorherskers umiddelbare domsmyndighed. Dagenes Yngste modtager alle observationsrapporter og koordinerer alle anbefalinger, der kommer op til et superunivers fra Dagenes Forenede, som er stationeret som Treenighedsobservatører og rådgivere på lokaluniversernes hovedkvarterssfærer og fra Dagenes Trofaste, som ligeledes er tilknyttet de Højestes råd i konstellationernes hovedkvarter. Alle sådanne rapporter er videregivet til Dagenes Fuldkomne på de større sektorer, for efterfølgende at overgå til Dagenes Ældste domstole. Således strækker Treenighedsregimet sig fra lokaluniversernes konstellationer op til superuniversets hovedkvarter. Lokalsystemets hovedkvarteret har ingen Treenigheden repræsentanter.

14. De syv superuniversers formål

15:14.1 (181.7) Der er syv hovedformål, som bliver udfoldet i evolutionen af de syv superuniverser. Hvert hovedformål i superuniversets evolution vil kun finde sit højeste udtryk i et af de syv superuniverser, og derfor har hvert superunivers en speciel funktion og en enestående karakter.

15:14.2 (182.1) Orvonton, det syvende superunivers, det som jeres lokalunivers tilhører, er hovedsageligt kendt på grund af dets kolossale og overdådige overdragelse af den barmhjertige tjeneste til de dødelige i rigerne. Den er berømt for den måde, hvorpå retfærdigheden sejrer, som tilpasset af barmhjertighed og styrke hersker, betinget af tålmodighed, mens tidens ofre frit bringes for at sikre stabilisering af evigheden. Orvonton er en universel demonstration af kærlighed og barmhjertighed.

15:14.3 (182.2) Det er, imidlertid meget svært at beskrive vores opfattelse af den sande natur af det evolutionære formål, som udfolder sig i Orvonton, men det kan antydes ved at sige, at I denne superskabelse føler vi, at de seks enestående formål med kosmisk evolution, som manifesteret i de seks tilknyttede superskabelser er her blevet sammenbundet til en helhedsmening; og det er af denne grund, vi nogle gange har formodet, at den udviklede og færdigjorte personalisering af Gud den Højestes vil i en fjern fremtid og fra Uversa regere de fuldendte syv superuniverser i al den erfaringsmæssige majestæt af hans til den tid opnået almægtig suveræne styrke.

15:14.4 (182.3) Ligesom Orvonton er enestående i sin natur og individuel i skæbne, så er hvert af dets seks tilknyttede superuniverser også. En væsentlig del af, hvad der foregår i Orvonton er imidlertid ikke åbenbaret for jer, og af disse uåbenbarede funktioner af livet i Orvonton, finder mange af dem deres mest fuldstændige udtryk i et af de andre superuniverser. De syv formål med superuniversernes evolution fungerer overalt i alle syv superuniverser, men hver superskabelse vil kun give fyldt udtryk til et af disse formål. For at forstå mere om disse superuniversets formål, ville meget, som du ikke forstår, skulle afsløres, og selv da ville du kun forstå lidt. Hele denne fortælling præsenterer kun et flygtigt glimt af den enorme skabelse, som din verden og dit lokale system er en del af.

15:14.5 (182.4) Jeres verden kaldes Urantia, og den er nummer 606 i den planetariske gruppe, eller system, af Satania. Dette system har på nuværende tidspunkt 619 beboet verdener, og mere end tohundrede yderligere planeter udvikler sig gunstig mod at blive beboede verdener engang i fremtiden.

15:14.6 (182.5) Satania har en hovedkvartersverden kaldet Jerusem, og det er system nummer fireogtyve i konstellationen Norlatiadek. Jeres konstellation Norlatiadek, består af hundrede lokalsystemer og har en hovedkvartersverden kaldt Edentia. Norlatiadek er nummer halvfjerds i Nebadons univers. Lokaluniverset Nebadon består af hundrede konstellationer og har en hovedstad kendt som Salvington. Nebadons univers er nummer fireogfirs i den mindre sektor, Ensa.

15:14.7 (182.6) Den mindre sektor Ensa består af hundrede lokaluniverser og har en hovedstad kaldet Uminor den tredje. Denne mindre sektor er nummer tre i den store sektor Splandon. Splandon består af hundrede mindre sektorer og har en hovedkvartersverden kaldt Umajor den femte. Det er den femte større sektor af superuniverset Orvonton, det syvende segment af storuniverset. På denne måde kan i lokalisere jeres planet i organisations- og administrationsplanen af universernes univers.

15:14.8 (182.7) Storuniversets nummer for jeres verden, Urantia, er 5.342.482.337.666. Det er registreringsnummeret på Uversa og på Paradis, jeres nummer i fortegnelsen over beboede verdener. Jeg kender også jeres registreringsnummer for de fysiske sfærer, men det er af sådan en overordentlig størrelse at det næsten ingen praktisk betydning har til det dødelige sind.

15:14.9 (183.1) Jeres planet er medlem af et enormt kosmos; i tilhører en noget nær uendelig familie af verdener, men jeres sfære administreres lige så præcis og lige så kærligt som om det var den eneste beboede verden i al eksistens.

15:14.10 (183.2) [Præsenteret af en Universel Censor hjemmehørende på Uversa.]