Urantia Bogen

Kapitel 26

Centraluniversets Tjenende Ånder

26:0.1 (285.1) SUPERNAFERNE er Paradisets og centraluniversets tjenende ånder; de er den højeste orden i den laveste gruppe af den Uendelige Ånds børn—engleskarerne. Disse tjenende ånder møder man fra Paradisets ø til verdenerne i tid og rum. Ingen større dele af den organiserede og beboede skabelse er uden deres tjenester.

1. De tjenende ånder

26:1.1 (285.2) Englene er de tjenende åndelige medarbejdere til de evolutionære og opstigende viljevæsener i hele rummet, og de er også kollegaer og arbejdskammerater for de højere værter af sfærernes guddommelige personligheder. Englene af alle ordener er forskellige personligheder og højt individualiserede. De har alle en stor evne til at værdsætte omvekslingsledernes tjenester. Sammen med rummets budbringerværter tilbringer de tjenende ånder perioder af hvile og forandring; de er meget sociale af natur og har en associeringsevne, der langt overgår menneskers.

26:1.2 (285.3) De tjenende ånder i storuniverset er klassificeret som følger:

26:1.3 (285.4) 1. Supernafer.

26:1.4 (285.5) 2. Sekonafer.

26:1.5 (285.6) 3. Tertiafer.

26:1.6 (285.7) 4. Omniafer.

26:1.7 (285.8) 5. Serafer.

26:1.8 (285.9) 6. Keruber og Sanober.

26:1.9 (285.10) 7. Mellemvæsener.

26:1.10 (285.11) De individuelle medlemmer af engleordenerne er ikke helt stationære med hensyn til personlig status i universet. Engle af visse ordener kan blive Paradisledsagere for en sæson, en del bliver Himmelske Registratorer, andre stiger op til rækken af de Tekniske Rådgivere. Visse af keruberne kan stræbe efter serafisk status og skæbne, mens evolutionære serafer kan opnå de åndelige niveauer af Guds opstigende Sønner.

26:1.11 (285.12) De syv åbenbarede ordener af tjenende ånder, er grupperet til præsentation i overensstemmelse med deres funktioner af størst betydning for opstigende skabninger:

26:1.12 (285.13) 1. De tjenende ånder i centraluniverset. De tre ordener af supernafer tjener i Paradis-Havonasystemet. Første gradens eller Paradissupernaferne er skabt af den Uendelige Ånd. Den anden og tredje gradens ordener, der tjener i Havona, er henholdsvis afkom af Mesterånderne og Kredsløbs Ånderne.

26:1.13 (286.1) 2. De tjenende ånder i superuniverserne—sekonaferne, tertiaferne og omniaferne. Sekonaferne, de Reflekterende Ånders børn, tjener i forskellige opgaver i de syv superuniverser. Tertiaferne, med oprindelse i den Uendelige Ånd, bliver til sidst dedikeret til forbindelsestjenesten mellem Skabersønnerne og Dagenes Ældste. Omniaferne er skabt i fællesskab af den Uendelige ånd og de Syv Højeste Ledere, og de er udelukkende sidstnævntes tjenere. Diskussionen af disse tre ordener er emnet for en efterfølgende fortælling i denne serie.

26:1.14 (286.2) 3. De tjenende ånder i lokaluniverserne omfatter seraferne og deres assistenter keruberne. Med disse afkom af en Univers Moderånd har de dødelige opstigende den første kontakt. Mellemvæsenerne, som er født i de beboede verdener, hører ikke rigtig til de egentlige engleordener, selvom de ofte funktionelt grupperes med de tjenende ånder. Deres historie, med en beretning om serafer og keruber, er præsenteret i de kapitler, der omhandler anliggenderne i dit lokalunivers.

26:1.15 (286.3) Alle engleværternes ordener er viet til de forskellige universers tjenester, og de tjener på den ene eller anden måde de højere ordener af himmelske væsener, men det er supernaferne, sekonaferne og seraferne, der i stort antal er beskæftiget med at fremme opstigningsplanen med progressiv fuldkommenhed for tidens børn. De fungerer i central-, super- og lokaluniverserne og udgør den ubrudte kæde af åndelige tjenere, som den Uendelige Ånd har tilvejebragt for at hjælpe og vejlede alle, der søger at nå frem til den Universelle Fader gennem den Evige Søn.

26:1.16 (286.4) Supernaferne er begrænset i “åndspolaritet” med hensyn til kun en handlingsfase, nemlig den med den Universelle Fader. De kan arbejde enkeltvis, undtagen når de direkte anvender Faderens eksklusive kredsløb. Når de befinder sig i kraftmodtagelse på Faderens direkte tjeneste, må supernaferne frivilligt forene sig i par for at kunne fungere. Sekonafer er ligeledes begrænsede og skal desuden arbejde i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Seraferne kan arbejde enkeltvis som diskrete og lokaliserede personligheder; men de er kun i stand til at tilslutte sig, når de er polariserede som forbindelsespar. Når sådanne åndevæsener er forbundet som par, omtales den ene som komplementær til den anden. Komplementære relationer kan være forbigående, de er ikke nødvendigvis af permanent karakter.

26:1.17 (286.5) Disse strålende lysvæsener opretholdes direkte ved indtagelse af den åndelig energi fra universets primære kredsløb. De dødelige på Urantia opnår deres lysenergi gennem den vegetative inkarnation, men engleværterne er kredsløbs-tilkoblet, de “har mad som i ikke ved noget om”. De tager også del i de vidunderlige Treenighedens Undervisende Sønners cirkulerende undervisning; og de har en modtagelse af viden og et indtag af visdom, der ligner meget deres teknik til at assimilere livsenergierne.

2. De mægtige supernafer

26:2.1 (286.6) Supernaferne er de dygtige tjenere for alle typer af væsener, der opholder sig i Paradiset og i centraluniverset. Disse høje engle er skabt i tre hovedordener: første, anden og tredje gradens supernafer.

26:2.2 (287.1) Supernaferne af første graden er afkom udelukkende af Samskaberen. De deler deres tjeneste omtrent ligelig mellem visse grupper af Paradismedborgere og de stadig voksende korps af opstigningspilgrimme. Disse engle på den evige ø er yderst effektive til at fremme den væsentlige undervisning af begge grupper af Paradisbeboere. De bidrager med meget, som er nyttigt for den gensidige forståelse mellem disse to unikke ordener af universets skabninger—den ene er den højeste type af guddommelig og perfekt viljeskabning, og den anden, den fuldkomne evolution af den laveste type af viljeskabninger i hele universet af universer.

26:2.3 (287.2) Det arbejde som supernaferne af første graden udfører, er så unikt og særpræget, at det vil blive behandlet separat i den efterfølgende beretning.

26:2.4 (287.3) Supernaferne af anden graden er ledere af de opstigende væseners anliggender på de syv kredsløb i Havona. De er ligeledes beskæftiget med at støtte undervisningen af de talrige ordener af Paradisborgere, som opholder sig i lange perioder på verdenskredsløbene i den centrale skabelse, men vi kan ikke diskutere denne fase af deres tjeneste.

26:2.5 (287.4) Der er syv typer af høje engle, som hver især har deres oprindelse i en af de Syv Mesterånder og en natur, der er udformet i overensstemmelse hermed. Kollektivt skaber de Syv Mesterånder mange forskellige grupper af unikke væsener og enheder, og de individuelle medlemmer af hver orden er forholdsvis ensartet i deres natur. Men når disse selvsamme Syv Mesterånder skaber individuelt, er de resulterende ordener altid syvfoldige i naturen; hver Mesterånd børn til tager del i deres skabers natur og er derfor forskellige fra de andre. Dette er oprindelsen af supernaferne af anden graden, og englene af alle syv skabte typer tjenestegør i alle aktivitetskanaler, der er åbne for hele deres orden, hovedsagligt på de syv kredsløb i det centrale og guddommelige univers.

26:2.6 (287.5) Hvert af de syv planetariske kredsløb i Havona er under direkte tilsyn af en af de Syv Kredsløbs Ånder, selv den kollektive—og dermed ensartede—skabelse af de Syv Mesterånder. Skønt de tager del naturen af den Tredje Kilde og Center, var disse syv underordnede Havona ånder ikke en del af det oprindelige mønsterunivers. De begyndte at fungere efter den oprindelige (evige) skabelse men langt før Grandfandas tid. De kom utvivlsomt til syne som Mesteråndernes skabende reaktion på det Højeste Væsens pludselig opstående formål, og de blev opdaget i funktion ved organiseringen af storuniverset. Den Uendelige Ånd og alle hans skabende medarbejdere, synes som universelle koordinatorer, at være rigt udstyret med evnen til at give passende skabende reaktioner på de samtidige udviklinger i de erfaringsbaserede Guddomme og i de udviklende universer.

26:2.7 (287.6) Supernaferne af tredje graden har deres oprindelse i disse Syv Kredsløbs Ånder. Hver af dem, på de separate Havona cirkler, er bemyndiget af den Uendelige Ånd til at skabe et tilstrækkeligt antal høje supernafiske tjenere af tredje graden for at opfylde centraluniversets behov. Mens Kredsløbsånderne producerede forholdsvis få af disse engletjenere før tidens pilgrimme ankom til Havona, så påbegyndte de Syv Mesterånder ikke deres skabelse af anden gradens supernafer før Grandfanda var landet. Som den ældste af de to ordener, skal supernaferne af tredje graden, derfor behandles først.

3. Tredje gradens supernafer

26:3.1 (288.1) Disse tjenere af de Syv Mesterånder er englespecialisterne i de forskellige kredsløb i Havona, og deres tjeneste strækker sig til både tidens opstigende pilgrimme og evighedens nedstigende pilgrimme. I de en milliard studieverdener af den perfekte centrale skabelse vil dine supernafiske medarbejdere af alle ordener være fuldt synlige for jer. Der vil i alle være, i den højeste forstand, broderlige og forstående væsener med gensidig kontakt og sympati. I vil også genkende og omgås inderligt med de nedstigende pilgrimme. Paradisborgerne, som rejser gennem disse kredsløb indefra og ud, ankommer til Havona gennem pilotverden i den første kreds og fortsætter udad til den syvende.

26:3.2 (288.2) De opstigende pilgrimme fra de syv superuniverser rejser gennem Havona i modsat retning, hvor de ankommer til pilotverdenen i den syvende kreds og fortsætter indad. Der er ikke sat nogen tidsgrænse for de opstigende skabningers fremskridt fra verden til verden og fra kredsløb til kredsløb, ligesom der ikke vilkårligt er tildelt noget fast tidsrum til opholdet i morontiaverdenerne. Men mens tilstrækkelig udviklede individer kan fritages fra ophold i en eller flere af lokaluniversets uddannelsesverdener, så kan ingen pilgrimme undgå at rejse gennem alle syv Havona kredsløb af fremadskridende åndeliggørelse.

26:3.3 (288.3) Det korps af tredje gradens supernafer, som primært er tildelt til tjeneste af pilgrimmene fra tiden er klassificeret som følger:

26:3.4 (288.4) 1. Harmoni Overvågerne. Det bør være indlysende, at en eller anden form for koordinerende indflydelse må være påkrævet, selv i et perfekt Havona, for at opretholde systemet og sikre harmoni i alt arbejdet med at forberede pilgrimmene fra tiden for deres efterfølgende præstationer i Paradis. Det er harmonivejledernes egentlige opgave—at sikre, at alting løber smidigt og hurtigt. De fremkommer på det første kredsløb, tjener overalt i Havona, og deres tilstedeværelse på kredsene betyder, at intet kan gå galt. Deres store evne til at koordinere en stor mængde forskellige aktiviteter som involverer personligheder af forskellige ordener—endda på flere niveauer—gør det muligt for disse supernafer at være til hjælp hvor og når det er nødvendigt. De bidrager enormt til den gensidige forståelse mellem pilgrimmene fra tiden og pilgrimmene fra evigheden.

26:3.5 (288.5) 2. De Ledende Registratorer. Disse engle er skabt på det andet kredsløb, men virker overalt i centraluniverset. De registrerer optegnelserne i tre eksemplarer og udfører optenelserne til Havonas konkrete arkiv, i deres klassers åndelige arkiver, til Paradisets formelle arkiver. Derudoven overfører de automatisk transaktionerne af sand vidensimport til Paradisets levende biblioteker, vogterne af viden af supernafernes første grad.

26:3.6 (288.6) 3. Informations udsenderne. Børnene af den tredje kredsløbs Ånd fungerer overalt i Havona, selvom deres officielt station er placeret på planet nummer halvfjerds i den yderste cirkel. Disse mesterteknikere er den centrale skabelses udsendelsesmodtagere og -sendere og leder rumrapporterne om alle guddomsfænomener i Paradis. De kan betjene alle de grundlæggende kredsløb i rummet.

26:3.7 (288.7) 4. Budbringerne har deres oprindelse på kredsløb nummer fire. De gennemrejser Paradis-Havonasystemet som bærere af alle budskaber, der kræver personlig transmission. De tjener deres kammerater, de himmelske personligheder, paradispilgrimmene og selv de opstigende sjæle fra tiden.

26:3.8 (289.1) 5. Intelligenskoordinatorerne. Disse tredje gradens supernafer, børn til den femte Kredsløbs Ånd, er altid kloge og sympatiske initiativtagere af broderlig forening mellem de opstigende og de nedstigende pilgrimme. De tjener alle indbyggerne i Havona, og især de opstigende, ved at holde dem løbende informeret om forholdene i universernes univers. I kraft af personlige kontakter med informationsudsenderne og reflektorerne er disse “levende aviser” i Havona øjeblikkeligt fortrolige med al information, der passerer gennem de enorme nyhedskredsløb i centraluniverset. De sikrer sig information ved hjælp af Havona-grafmetoden, som gør dem i stand til automatisk at modtage lige så meget information på en time af Urantia tid som det ville tage et tusinde år med jeres hurtigste telegrafteknologi at optage.

26:3.9 (289.2) 6. Transportpersonlighederne. Disse væsener, der har deres oprindelse på kredsløb nummer seks, opererer nprmalt fra planet nummer fyrre i det yderste kredsløb. Det er dem, som transporterer de skuffede kandidater bort som midlertidigt mislykkes i deres guddomseventyr. De står klar til at betjene alle, der skal komme og gå i Havonas tjeneste, og som som ikke er rumrejsende.

26:3.10 (289.3) 7. Reservekorpsene. Udsvingene i arbejdet med de opstigende væsener, paradispilgrimmene og andre ordener af væsener, der opholder sig i Havona, gør det nødvendigt at opretholde disse reserver af supernafier i pilotverdenen i syvende cirkel, hvor de tager oprindelse De er skabt uden specielt design og er kompetente til at tage tjeneste i de mindre krævende faser af enhver af deres supernafiske medarbejdere af tredje graden.

4. Anden gradens supernafer

26:4.1 (289.4) Supernaferne af anden graden er tjenere til de syv planetariske kredsløb i centraluniverset. En del af dem er engageret i at betjene pilgrimmene fra tiden, og halvdelen af hele deres orden er forordnet til uddannelse af evighedens Paradispilgrimme. Disse Paradismedborgere ledsages også, under deres pilgrimsfærd gennem Havona kredsløbene, af frivillige fra de Dødeliges Finalitetskorps, et arrangement, som har været i kraft siden den første finaliter-gruppe blev fuldført.

26:4.2 (289.5) I overensstemmelse med deres periodiske tjeneste af de opstigende pilgrimme arbejder anden gradens supernafer i følgende syv grupper:

26:4.3 (289.6) 1. Pilgrims hjælpere.

26:4.4 (289.7) 2. Overhøjhedens vejledere.

26:4.5 (289.8) 3. Treenighedens vejledere.

26:4.6 (289.9) 4. Sønfindere.

26:4.7 (289.10) 5. Faderens vejledere.

26:4.8 (289.11) 6. Rådgivere og konsulenter.

26:4.9 (289.12) 7. Hvilens fuldbyrdere.

26:4.10 (289.13) Hver af disse arbejdsgrupper indeholder engle af alle syv skabte typer, og en pilgrim fra rummet undervises altid af en anden gradens supernaf med oprindelse i den Mesterånd som præsiderer over det superunivers hvor pilgrimmen er født. Når I dødelige på Urantia når frem til Havona vil I helt sikkert blive vejledt af supernafer, hvis skabte natur—ligesom jeres egen udviklede natur—er afledt af Orvontons Mesterånden. Og eftersom at jeres vejledere udspringer af Mesterånden i jeres eget superunivers, er de særligt kvalificerede til at forstå, trøste og hjælpe jer i alle jeres anstrengelser på at opnå Paradisets perfektion.

26:4.11 (290.1) Tidens pilgrimme transporteres forbi Havonas mørke gravitationslegemer til det ydre planetariske kredsløb af transportpersonlighederne af første gradens sekonafer, som opererer fra hovedkvartererne i de syv superuniverser. Et flertal, men ikke alle, af seraferne af planetarisk og lokal univers tjeneste, som er blevet akkrediteret til Paradisets opstigning, vil tage afsked med deres dødelige medmennesker før den lange flyvning til Havona og påbegynder straks en lang og intens træning for himmelske opgaver, og forventer som seraferne, at opnå fuldkommenhed i eksistens og overhøjhedens tjeneste. Og dette gør de, i håb om at blive genforenet med pilgrimmene fra tiden, for at blive regnet blandt dem, der for evigt følger samme dødelige kurs, som har opnået den Universelle Fader og har modtaget tildelingen til den uafslørede tjeneste for Finalitetens korps.

26:4.12 (290.2) Pilgrimmen lander på modtagelsesplaneten i Havona, pilotverdenen på det syvende kredsløb, udrustet med kun en slags fuldkommenhed, formålets fuldkommenhed. Den Universelle Fader har påbudt “Vær I fuldkomne, således som jeg er fuldkommen.” Dette er den forbløffende invitationskommando der udsendes til de endelige børn i rummets verdener. Forkyndelsen af denne formaning har sat hele skabelsen i bevægelse i den fælles stræben hos de himmelske væsener for at hjælpe til med at opfylde og virkeliggørelse denne utrolige befaling fra den Første Store Kilde og Center.

26:4.13 (290.3) Når du, gennem og ved hjælp af alle hjælperværterne i den universelle overlevelsesplan, endelig er afleveret i modtagelsesverden i Havona, ankommer du med kun en slags fuldkommenhed—formålets fuldkommenhed. Dit formål har været grundigt bevist, din tro er testet. Du er kendt for at kunne tåle skuffelser. Ikke engang den manglende erkendelse af den Universelle Fader kan ryste troen eller alvorligt forstyrre tilliden hos en opstigende dødelig, der har gennemgået den erfaring, som alle må gennemgå for at nå frem til de perfekte sfærer i Havona. Når du når Havona er din oprigtighed blevet sublim. Formålets fuldkommenhed og længselens guddommelighed har sammen med troens urokkelighed sikret din indtrædelse i evighedens faste boliger; din udfrielse fra tidens usikkerhed er fuldstændig og komplet, og nu må du stå ansigt til ansigt med Havonas problemer og Paradisets uendeligheder, som du så længe har været i træning til at møde i tidens erfaringsmæssige epoker på verdensskolerne i rummet.

26:4.14 (290.4) Troen har givet den opstigende pilgrim en fuldkommenhed i formålet, som giver tidens børn adgang til evighedens porte. Nu må pilgrimshjælperne begynde arbejdet med at udvikle den fuldkomne forståelse og den forståelsesteknik, som er så uundværlig for personlighedens fuldkommenhed i Paradis.

26:4.15 (290.5) Evnen til at forstå, er den dødeliges pas til Paradiset. Vilje til at tro er nøglen til Havona. Accepten af sønskab, samarbejde med den iboende Retter, er prisen for evolutionær overlevelse.

5. Pilgrimmenes hjælpere

26:5.1 (291.1) Den første af de syv grupper af anden gradens supernafer, man træffer er pilgrimshjælperne, de væsener med hurtig forståelse og bred sympati, som byder til de meget berejste opstigende fra rummet velkommen til centraluniversets stabiliserede verdener og den etablerede organisation. Samtidig begynder disse høje tjenere deres arbejde for evighedens paradispilgrimme, hvoraf de første ankom til pilotverdenen i den inderste Havona-kredsløb samtidig med, at Grandfanda landede på pilotverdenen i det yderste kredsløb. Tilbage i de for længst svundne dage mødtes pilgrimmene fra Paradiset og tidens pilgrimme først på den modtagende verden af kredsløb nummer fire.

26:5.2 (291.2) Disse pilgrimshjælpere, fungerer i den syvende cirkel af Havona-verdener, udfører deres arbejde for de opstigende dødelige i tre hovedgrupperinger: Den første er den højeste forståelse af Paradistreenigheden; den anden er den åndelige forståelse af Fader- Søn-partnerskabet mellem; den tredje er den intellektuelle erkendelse af den Uendelige Ånd. Hver af disse instruktionsfaser er opdelt i syv grene, hver og en af tolv mindre afdelinger, som hver består af halvfjerds undergrupper, og hver af disse halvfjerds underordnede grupper af instruktion er præsenteret i tusinde klassifikationer. Mere detaljeret undervisning gives på de efterfølgende cirkler, men pilgrimshjælperne underviser i en oversigt over alle Paradisets krav.

26:5.3 (291.3) Det er altså den primære eller elementære kursus, som de i troen testede og meget berejste pilgrimme fra rummet stilles overfor. Men længe før de nåede Havona, har disse opstigende børn fra tiden lært at feste på usikkerhed, at mæske sig på skuffelse, at begejstres over tilsyneladende nederlag, at styrke sig ved tilstedeværelse af vanskeligheder, at udvise ukueligt mod i lyset af ufatteligheden, og at udøve uovervindelig tro, når de konfronteres med det uforklarliges udfordring. For længe siden blev kampråbet for disse pilgrimme: “I forbindelse med Gud er intet—absolut ingenting—umuligt.”

26:5.4 (291.4) Der er et bestemt krav til tidens pilgrimme på hver af Havona-cirklerne; og mens enhver pilgrim fortsætter under supernafernes vejledning af natur tilpasset til at hjælpe den særlige type opstigende skabning, er kursen, der skal mestres, nogenlunde ensartet for alle opstigende, der når centraluniverset. Dette præstationsforløb er kvantitativt, kvalitativt og erfaringsmæssigt—intellektuelt, åndeligt og højest.

26:5.5 (291.5) Tid har næsten ingen betydning på Havona cirklerne. På en begrænset måde påvirker den mulighederne for at avancere, men præstation er den sidste og højeste prøve. I samme øjeblik din supernafiske ledsager bedømmer dig værende kompetent til at blive forflyttet indad til næste cirkel, føres du frem foran de tolv adjudanter i den syvende Kredsløbs Ånd. Her vil du blive bedt om at bestå testene i cirklen bestemt af superuniverset af din oprindelse og af dit fødselssystem. Den guddommelige opnåelse af denne cirkel finder sted på pilotverdenen og består i den åndelige anerkendelse og realisering af Mesterånden i den opstigende pilgrims superunivers.

26:5.6 (291.6) Når arbejdet i den ydre Havona-cirkel er afsluttet og kursut, der præsenteres, er mestret, tager pilgrimshjælperne deres åndelige graduerede til pilotverdenen i den næste cirkel og overlader dem under beskyttelse af overhøjhedens vejledere. Pilgrimshjælperne bliver altid en sæson for at hjælpe med at gøre overførslen både behagelig og givende.

6. Overhøjhedens vejledere

26:6.1 (292.1) De opstigende fra rummet betegnes som “åndelige graduerede”, når de overføres fra den syvende til den sjette cirkel og placeres under midlertidig overopsyn af Overhøjhedens vejledere. Disse vejledere bør ikke forveksles med de Graduerede Vejledere—som hører til den Uendelige Ånds Højere Personligheder—som sammen med deres servitale medarbejdere betjener både opstigende og nedstigende pilgrimme på alle kredsløb i Havona. Overhøjhedens vejledere fungerer kun på den sjette cirkel i centraluniverset.

26:6.2 (292.2) Det er i denne cirkel at de opstigende opnår en ny erkendelse om den Højeste Guddommelighed. Gennem deres lange karriere i de evolutionære universer har tidens pilgrimme oplevet en voksende bevidsthed om virkeligheden af en almægtig overkontrol af skabelserne i tid og rum. Her på dette Havona kredsløb, kommer de tæt på at møde centraluniversets kilde til tid og rum enhed—den åndelige virkelighed af Gud den Højeste.

26:6.3 (292.3) Jeg kan ikke rigtig forklare, hvad der foregår på denne cirkel. Ingen personlig tilstedeværelse af Overhøjheden er mærkbar for de opstigende. I visse henseende kompenserer nye forhold til den Syvende Mesterånd for dette afsavn af kontaktmulighed til det Højeste Væsen. Men uanset vores manglende evne til at forstå selve teknikken, synes hver opstigende skabning at gennemgå en transformerende vækst, en ny integration af bevidsthed, en ny spiritualisering af formålet, en ny følsomhed for guddommelighed, hvilket næppe kan forklares tilfredsstillende uden at antage den uåbenbarede aktivitet af det Højeste Væsen. For dem af os, der har observeret disse mystiske transaktioner, ser det ud til, at Gud den Højeste kærlighedsfuldt skænker sine erfaringsbørn, helt op til den yderste grænse for deres erfaringsmæssige kapacitet, disse forbedringer af intellektuel forståelse, åndelig indsigt og personlighedens udbredelse, som de vil få brug for, i alle deres anstrengelser på at trænge ind i det guddommelige niveau af Overhøjhedens Treenighed for at opnå de evige og eksistentielle Guddomme i Paradiset.

26:6.4 (292.4) Når Overhøjhedens vejledere anser deres elever for at være modne til at avancere, fører de dem frem foran en kommission af halvfjerds, en blandet gruppe, hvor medlemmerne tjener som eksaminatorer i pilotverdenen i kredsløb nummer seks. Efter at have tilfredsstillet denne kommission angående deres forståelse af det Højeste Væsen og af Overhøjhedens Treenighed bliver pilgrimmene certificeret til oversættelse til det femte kredsløb.

7. Treenighedens vejledere

26:7.1 (292.5) Treenighedens vejledere er de utrættelige tjenere i den femte cirkel af Havona-uddannelsen af de fremadskridende pilgrimme i tid og rum. De spirituelle kandidater er her betegnes her som “kandidater til guddomseventyret”, da det er i denne cirkel, under ledelse af Treenighedsvejlederne, at pilgrimmene modtager avanceret undervisning om den guddommelige Treenighed som forberedelse til forsøget på at opnå personlighedsgenkendelse af den Uendelige Ånd. Og her opdager de opstigende pilgrimmene, hvad sand studier og ægte mental indsats betyder, når de begynder at forstå karakteren af den endnu mere krævende og langt mere besværlig åndelige anstrengelse, der påkræves for at opfylde kravene til det høje mål, der er sat for deres præstation på dette kredsløbs verdener.

26:7.2 (292.6) De mest trofaste og effektive er Treenighedens vejledere, og hver pilgrim modtager udelt opmærksomhed og nyder fuld hengivenhed fra en sekundær supernaf, der tilhører denne orden. Aldrig ville en pilgrim fra tiden finde den første tilgængelige person i Paradistreenigheden, hvis det ikke fik hjælp og støtte af disse vejledere og skarer af andre åndelige væsener, der er engageret i at instruere de opstigende om naturen og teknikken i det forestående guddomseventyr.

26:7.3 (293.1) Efter afslutning af undervisningskurset på dette kredsløb tager Treenighedens vejledere deres elever til dens pilotverden og præsenterer dem for en af de mange treenige kommissioner, der fungerer som eksaminatorer og certificerer af kandidater for guddomseventyret. Disse kommissioner består af en repræsentant for finaliterne, en af adfærdslederne fra ordenen af første gradens supernafer og enten en Enlig Budbringer fra rummet eller en Treenigede Søn fra Paradiset.

26:7.4 (293.2) Når en opstigende sjæl faktisk starter til Paradiset, ledsages vedkommende kun af en transittrio: den supernafiske cirkelmedarbejder, den Graduerede Vejleder og sidstnævntes evigt tilstedeværende servitale medarbejder. Disse udflugter fra Havona cirklerne til Paradiset er prøveture; de opstigende har endnu ingen status i Paradiset. De opnår ikke boligstatus i Paradiset, før de har passeret gennem den terminale hvile af tid efter opnåelsen af den Universelle Fader og den endelige afslutning af Havona kredsløbene. Først efter den guddommelige hvile får de del i “guddommelighedens essens” og “Overhøjhedens ånd” og begynder dermed for alvor at fungere i evighedens cirkel og i Treenighedens nærværelse.

26:7.5 (293.3) Opstigerens ledsagere af transittrioen er ikke forpligtet til at sætte ham i stand til at lokalisere den geografiske tilstedeværelse af treenighedens åndelige lysstyrke, snarere at give al mulig hjælp til en pilgrim i hans vanskelige opgave at genkende, skelne og forstå den Uendelige Ånd tilstrækkeligt til at udgøre en personlighedsgenkendelse. Enhver opstigende pilgrim i Paradiset kan skelne Treenighedens geografiske eller lokaliseret tilstedeværelse, den store majoritet er i stand til at kontakte Guddommenes intellektuelle virkelighed, især den Tredje Person, men ikke alle kan genkende eller bare delvis forstå virkeligheden af Faderens og Sønnens åndelige tilstedeværelse. Endnu vanskeligere er selv den minimale åndelige forståelse af den Universelle Fader.

26:7.6 (293.4) Det er sjældent, at jagten på den Uendelige Ånd ikke bliver fuldbyrdet, og når deres forsøgspersoner har haft succes i denne fase af guddomseventyret, forbereder Treenigheds vejlederne sig på at overføre dem til Sønfindernes tjeneste på Havonas fjerde cirkel.

8. Sønfinderne

26:8.1 (293.5) Det fjerde Havona-kredsløb kaldes undertiden “Sønnernes kredsløb”. Fra verdenerne i dette kredsløb begiver de opstigende pilgrimme sig til Paradiset for at opnå en forståelsesfuld kontakt med den Evige Søn, mens de nedstigende pilgrimme i verdenerne i dette kredsløb får en ny forståelse for naturen og missionen af Skabersønnerne af tid og rum. Der er syv verdener i dette kredsløb, hvor Paradisets Mikaels reservekorps opretholder særlige tjenesteskoler med gensidig tjeneste for både de opstigende og de nedstigende pilgrimme; og det er i disse Mikael Sønnernes verdener, at tidens pilgrimmene og evighedens pilgrimmene når frem til deres første sande gensidige forståelse af hinanden. I mange henseender er oplevelserne af dette kredsløb de mest spændende under hele opholdet i Havona.

26:8.2 (294.1) Sønfinderne er de supernafiske tjenere for de opstigende dødelige i det fjerde kredsløb. Ud over det generelle arbejde med at forberede deres kandidater til en erkendelse af den Evige Søns Treenighedsforhold, må disse Sønfindere instruere deres pilgrimme så udførligt, at de vil få fuld succes: for det første i en fyldestgørende åndelig forståelse af Sønnen; for det andet i en tilfredsstillende personlighedserkendelse af Sønnen; for det tredje, i en korrekt differentiering af Sønnen fra den Uendelige Ånds personlighed.

26:8.3 (294.2) Efter opnåelsen af den Uendelige Ånd udføres der ikke flere eksaminer. Testene i de indre cirkler er pilgrimskandidaternes præstationer, når de er i omfavnelsen af Guddommens indhylling. Fremskridt afgøres udelukkende af individets spiritualitet, og ingen andre end guderne formaster sig til at bedømme denne besiddelse. I tilfælde af fiasko angives der aldrig nogen årsag, og hverken kandidaterne selv eller deres forskellige lærere og vejledere bliver irettesat eller kritiseret. På Paradiset betragtes skuffelser aldrig som nederlag; udsættelse betragtes aldrig som skændsel; tidens tilsyneladende svigt forveksles aldrig med evighedens betydelige forsinkelser.

26:8.4 (294.3) Ikke mange pilgrimme oplever forsinkelsen af tilsyneladende fiasko i guddomseventyret. Næsten alle opnår den uendelige ånd, selvom en pilgrim fra superunivers nummer et af og til ikke lykkes i første forsøg. De pilgrimme, der opnår Ånden, fejler sjældent at finde Sønnen; af dem, der fejler på det første eventyr, kommer næsten alle fra superuniverser tre og fem. Det store flertal af dem, der mislykkes på det første eventyr for at opnå Faderen, efter at have fundet både Ånden og Sønnen, kommer fra superunivers nummer seks, selvom nogle få fra nummer to og tre ligeledes er mislykkede. Og alt dette synes klart at indikere, at der er en eller anden god og tilstrækkelig grund til disse tilsyneladende fiaskoer; i virkeligheden simpelthen uundgåelige forsinkelser.

26:8.5 (294.4) De kandidater for guddomseventyret som har lidt nederlag placeres under forvaltningsområdet af opgavelederne, en gruppe af første gradens supernafer, og sendes tilbage til arbejdet i rummets riger for en periode af ikke mindre end tusinde år. De vender aldrig tilbage til deres fødsels superunivers, men altid til den superskabelse som er mest gunstig for deres omskoling som forberedelse for det andet guddomseventyr. Efter denne tjeneste vender de egen af drift tilbage til den ydre cirkel af Havona, bliver straks eskorteret til kredsen af deres afbrudte karriere og genoptager straks deres forberedelser til guddomseventyret. Anden gradens supernafer undlader aldrig at styre deres kandidater med succes i det andet forsøg og de samme supernafiske tjenere og andre vejledere har altid hånd om disse kandidater under dette andet eventyr.

9. Faderens vejledere

26:9.1 (294.5) Når pilgrimssjælen når den tredje cirkel i Havona kommer vedkommende under formynderskab af Faderens vejledere, de ældre, højt udlærte og mest erfarne supernafiske tjenere. På dette kredsløbs verdener opretholder Faderens vejledere visdomsskoler og tekniske højskoler, hvor alle væsener, bosat i centraluniverset, tjener som lærere. Intet er forsømt, som kan være til gavn for et tidsvæsen i dette transcendente eventyr om at opnå evigheden.

26:9.2 (294.6) Opnåelsen af den Universelle Fader er passet til evigheden, på trods af de resterende kredsløb, der skal passeres. Det er derfor en betydningsfuld begivenhed i pilotverdenen i cirkel nummer tre, når transittrioen annoncerer, at tidens sidste satsning er ved at indfinde sig; at et andet rumvæsen søger adgang til Paradiset gennem evighedens portaler.

26:9.3 (295.1) Tidens prøve er næsten overstået; kapløbet om evigheden er næsten løbet. Usikkerhedens dage er ved at være forbi; fristelsen til tvivl er forsvindende; påbuddet om at være perfekt er blevet overholdt. Fra selve bunden af den intelligente tilværelse har skabningen af tid og materiel personlighed steget op i rummets evolutionære sfærer og har således bevist gennemførligheden at opstigningsplanen, mens den for evigt demonstrerer retfærdigheden af den Universelle Faders befaling til sine ydmyge skabninger i verdenerne: “Vær fuldkomne, ligesom jeg er fuldkommen.”

26:9.4 (295.2) Skridt for skridt, liv for liv, verden efter verden er opstigningskarrieren blevet mestret, og guddommens mål er nået. Overlevelse er fuldendt i perfektion, og perfektion er fyldt med guddommelighedens overhøjhed. Tiden er tabt i evigheden, rummet opsluges i en tilbedende identitet og harmoni med den Universelle Fader. Udsendelserne fra Havona udsender herlighedens rumrapporter, de gode nyheder om, at de samvittighedsfulde skabninger af dyrisk natur og materiel oprindelse i sandhed gennem evolutionær opstigning, i virkeligheden og for evigt er blevet Guds fuldkomne Sønner.

10. Rådgiverne og konsulenterne

26:10.1 (295.3) De supernafiske rådgivere og konsulenter i den anden cirkel er instruktører for tidens børn med hensyn til evighedens karriere. Opnåelsen af Paradiset medfører ansvar af en ny og højere orden, og opholdet på den anden cirkel byder på rig mulighed for at modtage disse hengivne supernafers nyttige råd.

26:10.2 (295.4) De, for hvem det ikke lykkes ved første forsøg at opnå Guddommen, rykker direkte fra fiaskoen cirkel til den anden cirkel inden de sendes tilbage til superuniverstjeneste. Således tjener rådgiverne og konsulenterne også som rådgivere og trøstere for disse skuffede pilgrimme. De har lige mødt deres største skuffelse, som på ingen anden måde adskiller sig fra den lange liste af lignende oplevelser, hvorpå de klatrede, som på en stige, fra kaos til herlighed—undtagen i dens størrelse. Det er dem, der har tømt oplevelsesbægeret til sidste dråbe, og jeg har observeret, at de midlertidigt vender tilbage superuniversernes tjeneste som den højeste type af kærlige tjenere for tidens og de timelige skuffelsers børn.

26:10.3 (295.5) Efter et langt ophold på kredsløb nummer to eksamineres de skuffede pilgrimme af perfektionrådene, der samles i pilotverdenen i denne cirklen, og er certificeret som at have bestået Havona prøven; og dette, for så vidt angår ikke-åndelig status, giver dem den samme status i tidens universer, som om de faktisk havde haft held med guddomseventyret. Disse kandidaters ånd var helt acceptable; deres manglende succes var indbygget i en eller anden fase af teknikken eller i en eller anden del af deres erfaringsmæssige baggrund.

26:10.4 (295.6) Derefter føres de af cirklens rådgivere frem for Paradiset opgavelederne og tilbagesendes til tidens tjeneste i rummets verdener, og de rejser med fryd og glæde til opgaverne fra tidligere dage og tidsaldre. En senere dag skal de vende tilbage til cirklen for deres største skuffelse og på ny forsøge sig på guddomseventyret.

26:10.5 (296.1) For de succesfulde pilgrimme på det andet kredsløb er den evolutionære usikkerheds stimulans forbi, men eventyret med den evige opgave er endnu ikke begyndt; og selvom opholdet på denne cirkel er fuldt ud fornøjeligt og yderst profitabelt, mangler det noget af den forventningsfulde entusiasme fra de tidligere cirkler. Mange er de pilgrimme, der på et sådant tidspunkt ser tilbage på den lange, lange kamp med en glad misundelse og virkelig ønsker, at de på en eller anden måde kunne gå tilbage til tidens verdener og begynde det hele forfra, ligesom I dødelige, når I nærmer jer en høj alder, nogle gange ser tilbage på ungdommens og det tidlige livs kampe og virkelig ønsker, at I kunne leve jeres liv om igen.

26:10.6 (296.2) Men gennemkrydsningen af den inderste cirkel ligger lige foran, og snart derefter er den sidste transitsøvn til ende og det nye eventyr om den evige karriere begynder. Rådgiverne og konsulenterne på denne anden cirkel indleder forberedelsen af deres pilgrimme for denne store og afsluttende hvile, den uundgåelige søvn som altid indtræder mellem de stadier som indebærer adskilte epoker i opstigningsforløbet.

26:10.7 (296.3) Når de opstigende pilgrimme, som er nået frem til den Universelle Fader, fuldfører deres anden cirkeloplevelse, udsteder deres altid tilstedeværende Graduerede Vejleder ordren, der giver dem adgang til den sidste cirkel. Disse vejledere fører personlig deres pilgrimme til den inderste cirkel og overlader dem der i varetægt af hvilens fuldbyrder, den sidste af de ordner af anden gradens supernafer, der er forordnet til at tage hånd om tidens pilgrimme i Havonas verdenskredsløb.

11. Hvilens fuldbyrder

26:11.1 (296.4) Meget af en opstigendes tid på det sidste kredsløb er viet til en fortsættelse af studiet af de forestående problemer med ophold i Paradiset. En omfattende skare af forskellige væsener, hvoraf de fleste er uåbenbarede, er permanente eller midlertidige beboere i denne indre ring af Havona-verdener. Og blandingen af disse mangfoldige typer giver de supernafiske hvilens fuldbyrder et rigt situationsmiljø, som de effektivt udnytter til at fremme uddannelsen af de opstigende pilgrimme, især med hensyn til tilpasningsproblemerne til de mange grupper af væsener som de snart kommer til at møde i Paradiset.

26:11.2 (296.5) Blandt dem, der opholder sig på dette indre kredsløb, er de skabningstreenigede sønner. Supernaferne af første og anden graden er de almindelige vogtere af disse sønners forenede korps, inklusive det treenigede afkom af de dødelige finaliter og lignende afkom fra Paradisets borgere. Visse af disse sønner er omfavnet af Treenigheden og indsat i superregeringerne, andre er tildelt forskellige opgaver, men langt de fleste er ved at blive samlet i det fælles korps, i de fuldkomne verdener i det indre Havona kredsløb. Her bliver de under supernafernes opsyn forberedt til et fremtidigt arbejde af et særligt og unavngivet korps af høje Paradisborgere, som før Grandfandas tid var de første udøvende assistenter for Dagenes Evige. Der er mange grunde til at formode, at disse to unikke grupper af treenigede væsener kommer til at arbejde sammen i den fjerntliggende fremtid, ikke mindst deres fælles skæbne i reserverne af Paradisets Treenigede Finalitetskorps.

26:11.3 (296.6) På dette inderste kredsløb omgås både de opstigende og de nedstigende pilgrimme med hinanden og med de skabningstreenigede sønner. Ligesom deres forældre har disse sønner stor gavn af indbyrdes samvær, og det er supernafernes særlige opgave, at understøtte og sikre broderskabet mellem de treenigede sønner af de dødelige finalitere og de treenigede sønner af Paradisborgerne. De supernafiske hvilens fuldbyrder, er ikke så meget optaget af deres uddannelse som af at fremme deres forståelsesmæssige samvær med forskellige grupper.

26:11.4 (297.1) Dødelige har fået Paradisets befaling: “Vær fuldkomne, således som din Paradisfar er fuldkommen.” Til disse treenigede sønner i deres fælles korps ophører de tilsynsførende supernafer aldrig med at forkynde: “Vær forstående over for jeres opstigende brødre, ligesom Paradisets Skabersønner kender og elsker dem.”

26:11.5 (297.2) Den dødelige skabning skal finde Gud. Skabersønnen stopper aldrig, før han finder mennesket—skabningen med den laveste vilje. Der er ingen tvivl om, at Skabersønnerne og deres dødelige børn forbereder sig på en fremtidig og ukendt tjeneste i universet. Begge gennemgår hele spektret af det erfaringsbaserede univers og bliver på den måde uddannet og trænet til deres evige mission. Overalt i universerne sker der denne unikke blanding af det menneskelige og det guddommelige, sammenblandingen af skabningen og Skaberen. Ureflekterede dødelige har omtalt manifestationen af guddommelig barmhjertighed og ømhed, især over for de svage og på vegne af de trængende, som et tegn på en antropomorf Gud. Sikke en fejltagelse! Sådanne manifestationer af barmhjertighed og overbærenhed fra menneskers side bør snarere tages som bevis på, at det dødelige menneske er besjælet af den levende Guds ånd; at skabningen, når alt kommer til alt, er motiveret af guddommelighed.

26:11.6 (297.3) Nær slutningen af den første cirkels ophold møder de opstigende pilgrimme for første gang hvilens indstifter fra supernafernes første grad. Det er Paradisets engle, der kommer ud for at hilse velkommen til dem som står ved tærsklen til evigheden og for at fuldende deres forberedelse til overgangssøvnen til den sidste opstandelse. Du er i virkeligheden ikke et paradisets barn førend du har gennemkrydset den indre cirkel og har oplevet opstandelsen i evigheden fra tidens terminale søvn. De fuldkomne pilgrimme begynder denne hvile, falder i søvn, på den første cirkel i Havona, men de vågner op på Paradisets kyster. Af alle, der stiger op til den evige ø, er det kun dem som lander på denne måde, som er evighedens børn; de andre rejser dertil som besøgende, som gæster uden opholdsstatus.

26:11.7 (297.4) Og nu, ved kulminationen af Havona-karrieren, når I dødelige falder i søvn i pilotverdenen i det indre kredsløb, går I ikke alene til hvile, som I gjorde i jeres oprindelsesverdener, da I lukkede øjnene i den dødelige døds naturlige søvn, eller som I gjorde, da I gik ind i den lange transittrance som forberedelse til rejsen til Havona. Nu, hvor du forbereder dig på at opnå hvile, bevæger din mangeårige partner fra den første cirkel sig over ved din side, hvilens majestætiske komplement, som forbereder sig på at gå ind i hvilen som ét med dig, som Havonas løfte om, at din overgang er fuldført, og at du kun afventer de sidste detaljer af perfektion.

26:11.8 (297.5) Din første overgang var faktisk døden, den anden en ideel søvn, og nu er den tredje metamorfose den sande hvile, evighedernes afslapning.

26:11.9 (297.6) [Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]