Urantia Bogen

Kapitel 27

Første Gradens Supernafer og deres virke

27:0.1 (298.1) SUPERNAFER af første graden er guddommens himmelske tjenere på den evige Paradis ø. Aldrig har de været kendt for at afvige fra lysets og retfærdighedens stier. Navneopråbene er fuldstændige; fra evighedens daggry er ikke en eneste fra denne storslåede gruppe gået tabt. Disse høje supernafer er perfekte væsener, suveræne i deres fuldkommenhed, men de er hverken absonite eller absolutte. Disse børn af den Uendelige Ånd, der er essensen af perfektion, arbejder varierende og efter eget valg i alle faser af deres mangeartede pligter. De fungerer ikke særlig meget udenfor Paradiset, selvom de deltager i de forskellige tusindårige forsamlinger og gruppesammenkomster i centraluniverset. De begiver sig også ud som guddommenes specielle budbringere, og i stort antal stiger de op for at blive Tekniske Rådgivere.

27:0.2 (298.2) Supernafer af første graden er også placeret i ledelsen for de serafiske værter, der betjener verdener, der er isoleret på grund af oprør. Når en Paradissøn skænkes en sådan verden, fuldfører sin mission, stiger op til den Universelle Fader, accepteres og vender tilbage som den akkrediterede befrier af denne isolerede verden, udpeges en supernaf af første graden altid af opgavelederne til at påtage sig kommandoen over de tjenende ånder, der er på vagt i den nylige genvundne sfære. Supernaferne i denne særlige tjeneste roteres periodisk. På Urantia er den nuværende “serafleder” den anden af denne orden, der er i tjeneste siden tiden for overdragelsen af Kristus Mikael.

27:0.3 (298.3) Fra evighedens begyndelse har supernaferne af første graden tjent på Lysets Ø og er rejst ud på ledermissioner til rummets verdener, men har kun fungeret som nu i deres nuværende klassificering siden tidens Havonapilgrimme ankom til Paradiset. Disse høje engle tjener nu hovedsagelig i følgende syv tjenesteordener:

27:0.4 (298.4) 1. Gudtilbedelsesledere.

27:0.5 (298.5) 2. Filosofiens mestre.

27:0.6 (298.6) 3. Kundskabens vogtere.

27:0.7 (298.7) 4. Adfærdslederne.

27:0.8 (298.8) 5. Etikkens fortolkere.

27:0.9 (298.9) 6. Opgavechefere.

27:0.10 (298.10) 7. Hvilens iværksættere.

27:0.11 (298.11) Først når de opstigende pilgrimme faktisk opnår ophold i Paradis, kommer de under direkte indflydelse af disse supernafer, og gennemgår da en uddannelsesperiode under ledelse af disse engle i omvendt rækkefølge end betegnelsen ovenfor. Det betyder, at du indleder din karriere i Paradis under formynderskab af hvilens iværksættere og, efter hinanden efterfølgende perioder med de mellemliggende ordener, afslutter du denne uddannelsesperiode med Gudtilbedelseslederne. Derefter er du klar til at påbegynde den endeløse karriere som en finalit.

1. Hvilens iværksættere

27:1.1 (299.1) Hvilens iværksættere er Paradisets inspektører, der går ud fra den centrale ø til Havonas indre kredsløb for der at samarbejde med deres kollegaer, hvilens fuldkomne af supernafernes anden grad. Det absolut vigtigste for at kunne nyde Paradiset er hvile, guddommelig hvile; og disse hvilens iværksættere er de sidste instruktører som gør tidens pilgrimme klar til deres introduktionen i evigheden. De begynder deres arbejde på den sidste opnåelsescirkel i centraluniverset og fortsætter det når pilgrimmen vågner fra den sidste overgangssøvn, dvalen, der graduerer et rumvæsen til det evige rige.

27:1.2 (299.2) Hvile er af syvdobbelt karakter: Der er hvile i form af søvn og leg i de lavere livsklasser, opdagelsens hvile i de højere væsener og tilbedelse i den højeste type af åndepersonlighed. Der findes også den normale hvile af energindtag, genopladningen af væsener med fysisk eller åndelig energi. Og så er der også transitsøvnen, den ubevidste dvale, når man er serafomsluttet under rejsen fra en sfære til en anden. Helt forskellig fra alle disse er metamorfosens dybe søvn, overgangshvilen fra et stadie til et andet, fra et liv til et andet, fra en eksistenstilstand til en anden, den søvn, der altid følger med overgangen fra det aktuelle univers status i modsætning til evolutionen gennem forskellige stadier indenfor en og samme status.

27:1.3 (299.3) Men den sidste metamorfosesøvn er noget mere end disse tidligere overgangssøvn, som har markeret de efter hinanden følgende statusopnåelser under opstigningsforløbet; derved krydser tidens og rummets skabninger de inderste marginer af det tidslige og det rumlige for at opnå boligstatus i Paradisets tidløse og rumløse boliger. Hvilens iværksættere og fuldbyrderne er lige så væsentlige for denne transcenderende metamorfose, som seraferne og deres tilknyttede væsener er for de dødelige væseners overlevelse efter døden.

27:1.4 (299.4) Du går ind i hvilen på den sidste Havonakreds og genopstår for evigt i Paradis. Og når du der åndeligt genpersonaliseres, vil du straks genkende de hvilens iværksætter, der byder dig velkommen til de evige kyster, som den selvsamme supernaf af første grad, der frembragte den sidste søvn på Havonas inderste kredsløb; og du vil huske den sidste store strækning af troen, da du endnu engang gjorde dig klar til at overlade bevarelsen af din identitet i den Universelle Faders hænder.

27:1.5 (299.5) Den sidste hviletid er nydt; den sidste overgangssøvn er oplevet; nu vågner du til evigt liv på de evige boligers kyster. “Og der skal ikke længere findes nogen søvn. Guds og hans Sønners nærhed er foran jer, og du er for evigt hans tjener; du har set hans ansigt, og hans navn er din ånd. Der skal ingen nat være der; og de behøver intet lys fra solen, for den store kilde og centrum giver dem lys; de skal leve i al evighed. Og Gud skal tørre alle tårer bort fra deres øjne; der skal ikke mere være død, ej heller sorg eller gråd, ej heller skal der mere være smerte, for det som før var, er nu gået bort.”

2. Opgavecheferne

27:2.1 (300.1) Dette er den gruppe, som fra tid til anden udpeges af den øverste supernaf, “den oprindelige mønsterengel”, til at præsidere over organisationen af alle tre ordener af engle—første, anden og tredje gradens. Supernaferne er som organisation, helt selvstyrende og selvregulerende, bortset fra funktionerne af deres fælles leder, Paradisets første engel, som altid præsiderer over alle disse åndelige personligheder.

27:2.2 (300.2) Opgaveenglene har meget at gøre med forherligede jordiske beboere i Paradiset, før de bliver optaget i Finalitetens korps. Studier og undervisning er ikke de eneste beskæftigelser for dem, der ankommer til Paradis; tjeneste spiller også en vigtig rolle i den førfinalitiske uddannelseserfarings oplevelser i Paradiset. Jeg har observeret, at når de opstigende dødelige har perioder med fritid, udviser de en forkærlighed for at omgås med reservekorpset af supernafiske opgavechefer.

27:2.3 (300.3) Når I dødelige opstigende når Paradiset, involverer jeres samfundsforhold meget mere end kontakt med et væld af ophøjede og guddommelige væsener og med en velkendt mængde af glorværdige meddødelige. I må også omgås med op mod tretusinde forskellige ordener af Paradisborgere, med de forskellige grupper af transcendentalerne og med talrige andre typer af Paradis beboere, permanente og forbigående, som ikke er åbenbaret på Urantia. Efter længerevarende kontakter med disse mægtige intellekter i Paradiset, er det meget afslappende at besøge de engleagtige singstyper; de minder tidens dødelige om seraferne som de har haft så lang kontakt med og så forfriskende samvær med.

3. Etikettens fortolkere

27:3.1 (300.4) Jo højere du stiger på livets skala, desto mere opmærksomhed må der rettes mod universets etik. Etisk bevidsthed simpelthen ethvert individs anerkendelser af de rettigheder, der ligger i eksistensen af enhver og alle andre individer. Men åndelige etik overskrider langt de dødeliges og endda morontias opfattelse af personlige og grupperelationer.

27:3.2 (300.5) Etik er blevet behørigt undervist og tilstrækkelig erhvervet af tidens pilgrimme i deres lange opstigning til Paradisets herligheder. Mens dette indad og opstigende kariere har udviklet sig fra rummets fødselsverdener, har de opstigende fortsat med at tilføje gruppe efter gruppe til deres stadig voksende kreds af universets medborgere. Hver ny gruppe af kollegaer, de møder medfører yderligere et etiketteniveau, der skal anerkendes og overholdes, indtil de opstigende dødelige, der er på vej op, når Paradiset, virkelig har brug for nogen, der kan yde hjælpsomme og venlige råd angående etiske tolkninger. De behøver ikke at blive undervisning i etik, men de har brug for at få det, de så møjsommeligt har lært, korrekt fortolket, når de kommer ansigt til ansigt med den usædvanlige store opgave, at komme i kontakt med så meget som er nyt.

27:3.3 (300.6) Etikkens fortolkere er til uvurderlig hjælp for de ankomne til Paradiset, når de skal tilpasse sig de mange grupper af majestætiske væsener i den begivenhedsrige periode, der strækker sig fra opnåelsen af status som bosiddende til den formelle indlemmelse i de dødeliges Finalitetskorps. Mange af de talrige typer af Paradisborgere har de opstigende pilgrimme allerede mødt på de syv kredsløb i Havona. De glorificerede dødelige har også nydt intim kontakt med de skabningstreenigede sønner af det fælles korps på det indre Havona-kredsløb, hvor disse væsener modtager en stor del af deres uddannelse. Og på de andre kredsløb har de opstigende pilgrimme mødt talrige uåbenbarede beboere i Paradis-Havona systemet, som der gennemgå gruppetræning som forberedelse til fremtidens uåbenbarede opgaver.

27:3.4 (301.1) Alle disse himmelske venskaber er altid gensidige. Som opstigende dødelige har I ikke blot fordel af disse på hinanden følgende univers ledsagere og talrige ordener af stadig mere guddommelige medarbejdere, men I giver også hvert af disse venskabelige væsener noget af jeres egen personlighed og erfaring, hvilket for altid gør hver og en af dem anderledes og bedre af at have omgået med en opstigende dødelig fra de evolutionære verdener i tid og rum.

4. Edikettelederne

27:4.1 (301.2) Efter at være blevet fuldt instrueret om etikken i Paradisets personforhold—hverken meningsløse formaliteter eller kunstige kaste påbud, men snarere en naturlig høflighed—finder de opstigende dødelige det nyttigt at få rådgivning af de supernafiske Ediketteledere, som instruerer de nye medlemmer af paradissamfundet i de sæder og skikke som hører til den perfekte adfærd blandt de høje væsener som opholder sig på den centrale ø af Lys og Liv.

27:4.2 (301.3) Harmoni er grundtonen i centraluniverset og der hersker en påviselig orden i Paradiset. En korrekt adfærd er væsentlig for fremskridt gennem viden, gennem filosofi til de åndelige højder af spontan tilbedelse. Der er en guddommelig teknik tilnærmelsen til det guddommelige; og tilegnelsen af denne teknik må afvente pilgrimmenes ankomst til Paradis. Ånden i den er blevet formidlet på Havonas cirkler, men de sidste detaljer i uddannelsen af tidens pilgrimme kan først blive lagt på, når de rent faktisk har nået Lysets Ø.

27:4.3 (301.4) Al adfærd i Paradiset er helt spontant, i enhver forstand naturlig og fri. Men der er stadig en ordentlig og perfekt måde at gøre tingene på på den evige ø, og Edikettelederne er altid ved siden af de “fremmede inden for portene” for at instruere dem og vejlede deres skridt, så de kan føle sig helt trygge og samtidig gør det muligt for pilgrimmene at undgå den forvirring og usikkerhed, som ellers ville være uundgåelig. Kun ved en sådan ordning kunne endeløs forvirring undgås; og forvirring forekommer aldrig i Paradiset.

27:4.4 (301.5) Disse adfærdsledere tjener virkelig som glorificerede lærere og vejledere. De beskæftiger sig hovedsageligt med at instruere de nye dødelige beboere om den næsten endeløse række af nye situationer og ukendte skikke. På trods af alle de lange forberedelser og den lange rejse dertil, er Paradiset stadig ubeskriveligt fremmed og uventet nyt for dem, som endelig opnår beboelsesstatus.

5. Videns vogtere

27:5.1 (301.6) De supernafiske vogtere af viden er de højere “levende epistler”, kendt og læst af alle som bor i Paradiset. De er de guddommelige optegnelser over sandheden, de levende bøger af ægte viden. I har hørt om optegnelser i “livets bog”. Videns vogtere er netop sådanne levende bøger, optegnelser om fuldkommenhed indprentet på de evige tavler af guddommeligt liv og højeste ufejlbarlighed. De er i virkeligheden levende automatiske biblioteker. Universernes kendsgerninger er iboende i disse første gradens supernafer, faktisk optegnet i disse engle; og det er også i følge deres natur umuligt for en usandhed at slå rod i disse fuldkomne og komplette vogters sind, opbevarere af evighedens sandhed og tidens intelligens.

27:5.2 (302.1) Disse vogtere afholder uformelle undervisningskurser for beboerne på den evige ø, men deres hovedfunktion er med reference og verifikation. Enhver, der opholder sig i Paradis, kan efter eget ønske have den levende kilde til den særlige kendsgerning eller sandhed, han måtte ønske at kende, ved sin side. På øens nordlige yderområde forefindes de levende vidensøgere, som vil udpege lederen af den gruppe, som har den søgte information og straks fremtræder de lysende væsener som præcis er det, som I ønsker at vide. Ikke længere behøves i at søge oplysning fra trykte sider; i omgås nu ansigt til ansigt med levende information. Den Højeste viden får I således fra de levende væsener, som er dens endelige vogtere.

27:5.3 (302.2) Når I lokaliserer den supernaf, der er præcis det, du ønsker at verificere, vil du finde alle de kendte fakta fra alle universer tilgængelige, for disse vogtere af viden er de endelige og levende sammenfatninger af det enorme netværk af registrerende engle, alt fra seraferne og sekonaferne i lokal- og superuniverserne til de tertiære supernafers hovedregistratorer i Havona. Og denne levende akkumulering af viden er er forskellig fra Paradisets formelle optegnelser, den kumulative opsummering af den universelle historie.

27:5.4 (302.3) Sandhedens visdom har sin oprindelse i centraluniversets guddommelighed, men viden, erfaringsmæssige viden, har i vid udstrækning sin begyndelse i tid og rum domæner—derfor nødvendigheden af at opretholde de fjerntliggende superunivers-organisationer af registrerende serafer og supernafer støttet af de Himmelske Registratorer.

27:5.5 (302.4) Disse første gradens supernafer, som i sagens natur er i besiddelse af universets viden, er også ansvarlige for at organisere og klassificere den. Ved at udgøre det levende referencebibliotek for universets univers har de klassificeret viden i syv store ordener, der hver har omkring en million underafdelinger. Den lethed, hvormed Paradisets beboere kan konsultere dette enorme lager af viden, skyldes udelukkende den frivillige og kloge indsats fra vogterne af viden. Vogterne er også centraluniversets ophøjede lærere, der frit giver deres levende skatte til alle væsener på alle Havona-kredsløbene, og de bruges i vid udstrækning, om end indirekte, af Dagenes Ældstes domstole. Men dette levende bibliotek, som er tilgængeligt for central- og superuniverserne, er ikke tilgængeligt for de lokale skabelser. Kun indirekte og via refleksioner er fordelene ved Paradisets viden sikret i de lokale universer.

6. Filosofiens mestre

27:6.1 (302.5) Næst efter den højeste tilfredsstillelse af tilbedelse er opmuntringen, som filosofien giver. Aldrig stiger I så højt eller avancerer så langt, at der ikke forbliver tusinde mysterier som fordrer anvendelse af filosofien når man forsøger at løse dem.

27:6.2 (302.6) Paradisets mesterfilosoffer frydes ved at føre tankerne af dets beboere, både indfødte og opstigende, i den opløftende stræben efter at forsøge at løse universets problemer. Disse supernafiske mestre af filosofi er de “vise mænd i himlen”, visdommens væsener, der gør brug af sandheden om viden og erfaringens fakta i deres bestræbelser på at mestre det ukendte. Hos dem bliver viden til sandhed og erfaring stiger til visdom. På Paradiset oplever rummets opstigende personligheder tilværelsens højder: De har viden, de kender sandheden, de kan filosofere—tænke sandheden; de kan endda forsøge at opfatte begreberne om den Ultimative og forsøge at forstå de Absoluttes teknikker.

27:6.3 (303.1) I den sydlige ende af Paradisets enorme domæne afholder filosofiens mestre omfattende kurser i visdommens halvfjerds funktionelle opdelinger. Her taler de om uendelighedens planer og formål og forsøger at koordinere erfaringerne og sammensætte viden for alle, der har adgang til deres visdom. De har udviklet en højt specialiseret holdning til forskellige problemer i universet, men deres endelige konklusioner er altid enslydende.

27:6.4 (303.2) Disse Paradis-filosoffer underviser ved hjælp af alle mulige undervisningsmetoder, inklusive Havonas højere grafteknik og visse paradismetoder for formidling af information. Alle disse højere teknikker til at formidle viden og overføre idéer ligger helt uden for forståelsesevnen hos selv det højst udviklede menneskesind. En times instruktion i Paradiset modsvarer ti tusinde år af de metoder som man på Urantia anvender for at huske ord. I kan ikke forstå sådanne kommunikationsteknikker, og der er simplthen intet i den jordske erfaring, som de kan sammenlignes med, intet, som de kan ligestilles med.

27:6.5 (303.3) Filosofiens mestre har den største glæde ved at formidle deres tolkning af universernes univers til de væsener, som er steget op fra rummets verdener. Og selvom filosofien aldrig kan være lige så afklaret i sine konklusioner som kendsgerningerne om viden og erfaringens sandheder, så kommer I dog, efter at have lyttet til disse første gradens supernafer diskurs om evighedens uløste problemer og de Absoluttes præstationer, føle en sikker og varig tilfredsstillelse med hensyn til disse uafklarede spørgsmål.

27:6.6 (303.4) Disse intellektuelle beskæftigelser i Paradiset udsendes ikke; perfektionens filosofi er kun tilgængelig for dem, der personlig er tilstede. De omkredsende skabelser kender kun til denne undervisning gennem dem, som har gået igennem denne erfaring og som efterfølgende har ført denne visdom ud til rummets universer.

7. Gudsdyrkelseslederne

27:7.1 (303.5) Tilbedelse er det højeste privilegium og den første pligt for alle skabte intelligenser. Tilbedelse er den bevidste og glædesfyldte handling at erkende og anerkende sandheden og kendsgerningerne i Skabernes intime og personlige forhold til deres skabninger. Kvaliteten af tilbedelse bestemmes af dybden i skabningens opfattelse; og efterhånden som kendskabet til gudernes uendelige karakter tiltager, bliver tilbedelsen mere og mere altomfattende, indtil den i sidste instans opnår herligheden af den højeste oplevelsesmæssige glæde og den mest udsøgte fornøjelse, som skabte væsener kender.

27:7.2 (303.6) Selvom Paradisøen indeholder visse steder fortilbedelse, er den mere en enorm helligdom for guddommelig tjeneste. Tilbedelse er den første og dominerende lidenskab hos alle, der stiger i land på dens lyksalige kyster—det spontane følelsesudbrud hos de væsener som har lært sig tilstrækkeligt om Gud for at nå frem til hans nærværelse. Cirkel efter cirkel, under den indre rejse gennem Havona, er tilbedelse en voksende lidenskab, indtil det i Paradiset bliver nødvendigt at dirigere og på anden måde kontrollere dens udtryk.

27:7.3 (304.1) De periodiske, spontane gruppe- og andre specielle udbrud af højeste tilbedelse og åndelig lovprisning, der nydes i Paradiset, udføres under ledelse af et specielt korps af første gradens supernafer. Under ledelse af disse gudsdyrkelsesledere opnår en sådan hyldest skabningens mål om suveræn fornøjelse og når højderne af perfektionen af sublimt selvudtryk og personlig nydelse. Alle første gradens supernafer længes efter at være ledere af tilbedelse, og alle opstigende væsener ville med glæde for altid forblive i denne tilbedelsens holdning, hvis ikke opgavecheferne periodisk opløste disse sammenkomster. Men intet opstigende væsen er nogensinde forpligtet til at påtage sig opgaverne om evig tjeneste, før det har opnået fuld tilfredsstillelse i tilbedelsen.

27:7.4 (304.2) Det er gudsdyrkelsesledernes opgave at undervise de opstigende væsener hvordan de skal tilbede, så de kan blive i stand til at opnå denne tilfredsstillelse af selvudfoldelse og samtidig være i stand til at give opmærksomhed til de væsentlige aktiviteter i Paradisets regime. Uden forbedring af tilbedelsesteknikken ville det tage hundredvis af år for en gennemsnitlig dødelig, der når Paradiset, at give fuldt og tilfredsstillende udtryk for sine følelser af intelligent påskønnelse og stigende taknemmelighed. Gudsdyrkelseslederne åbner nye og hidtil ukendte udtryksmuligheder, så disse vidunderlige børn fra rummets skød og tidens trængsel bliver i stand til at opnå tilbedelsens fulde tilfredsstillelse på på meget kortere tid.

27:7.5 (304.3) Alle de kunstarter hos alle væsener i hele universet, som er i stand til at intensivere og ophøje evnen til at udtrykke sig selv og formidle påskønnelse, bliver anvendt til deres højeste kapacitet i tilbedelsen af Paradisets guddomme.Tilbedelse er den højeste glæde i Paradisets eksistens; det er Paradisets forfriskende underholdning. Hvad leg og spil gør for jeres trætte sind på jorden, vil tilbedelse gøre for jeres fuldkomne sjæle i Paradiset. Tilbedelsesmåden på Paradiset er fuldstændig udenfor de dødeliges fatteevne, men ånden i den kan i begynde at værdsætte selv hernede på Urantia, for Gudernes ånd bor selv nu i jer, svæver over jer og inspirerer jer til sand tilbedelse.

27:7.6 (304.4) Der er fastsatte tider og steder for tilbedelse i Paradiset, men disse er ikke tilstrækkelige til at rumme det stadigt stigende overløb af de åndelige følelser af den voksende intelligens og den udvidede guddommelige anerkendelse af de strålende væsener af erfaringsopstigning til den evige Ø. Aldrig siden Grandfandas tid har supernaferne fuldt ud været i stand til at rumme tilbedelsens ånd i Paradiset. Der er altid et overskud af tilbedelse i forhold til forberedelserne hertil. Og det skyldes, at personligheder med iboende fuldkommenhed aldrig fuldt ud kan forstå de enorme reaktioner i de åndelige følelser hos væsener, der langsomt og møjsommeligt har banet sig vej op til Paradisets herlighed fra dybet af det åndelige mørke i de lavere verdener i tid og rum. Når sådanne engle og dødelige fra tiden når frem foran Paradisets kræfter, kommer de akkumulerede følelser gennem tidsaldrenes gang til udtryk, et syn, der forbløffer Paradisets engle og fremkalder den højeste glæde af guddommelig tilfredsstillelse hos Paradisets Guddomme.

27:7.7 (304.5) Nogle gange bliver hele Paradiset opslugt af en dominerende bølge af åndelig og tilbedende udtryk. Ofte kan gudsdyrkelseslederne ikke kontrollere sådanne fænomener før fremkomsten af den trefoldige fluktuation i Lyset fra Guddommens bolig kommer til syne, hvilket angiver at Gudernes guddommelige hjerte er blevet helt og fuldt tilfredsstillet af den oprigtige tilbedelse af Paradisets beboere, herlighedens fuldkomne medborgere og de opstigende skabninger fra tiden. Hvilken triumf af teknik! Hvilken fuldbyrdelse af gudernes evige plan og formål, at det skabte barns intelligente kærlighed fører til fuld tilfredsstillelse af Skaberfaderens uendelige kærlighed!

27:7.8 (305.1) Efter at I har opnået den højeste tilfredsstillelse af tilbedelsens fylde, er I kvalificeret til optagelse i Finalitetens korps. Opstigningsforløbet er så godt som afsluttet, og det syvende jubilæum forberedes til fejring. Det første jubilæum markerede den dødeliges aftale med Tankeretteren, da formålet med at overleve blev beseglet; den anden var opvågnen i morontia-livet; den tredje var sammensmeltningen med Tankeretteren; den fjerde var opvågningen i Havona; den femte fejrede fundet af den Universelle Fader; og det sjette jubilæum var anledningen til jeres opvækkelse, på Paradiset fra tidens sidste transitsøvn. Det syvende jubilæum markerer indgangen til det dødelige finalitetens korps og begyndelsen på evighedstjenesten. Opnåelsen af det syvende stadie af åndsrealisering af en finaliter vil sandsynligvis signalere fejringen af det første af evighedens jubilæer.

27:7.9 (305.2) Og således slutter beretningen om Paradisets supernafer, den højeste orden af alle tjenende ånder, de væsener, der, som en universel klasse, altid følger dig fra din oprindelsesverden, indtil du til sidst bliver budt farvel af tilbedelsens ledere, når I aflægger evighedens Treenighedsed og bliver mønstret i Finalitetens dødelige korps.

27:7.10 (305.3) Paradistreenighedens endeløse tjeneste skal snart begynde, og nu står finaliten ansigt til ansigt med udfordringen fra Gud den Ultimative.

27:7.11 (305.4) [Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]