Urantia Bogen

Kapitel 36

Livsbærerne

36:0.1 (396.1) LIVET opstår ikke spontant. Livet er konstrueret i overensstemmelse med planer formuleret af de (uåbenbarede) Tilværelsens Arkitekter og fremkommer på de beboelige planeter enten gennem direkte import eller som et resultat af en proces udført af lokaluniversets Livsbærere. Disse livsbærere er blandt de mest interessante og alsidige i Universsønnernes mangfoldige familie. De er betroet med designe og transportere skabningers liv til de planetariske sfærer. Og efter, at de har plantet dette liv i sådanne nye verdener bliver de der i lange perioder for at opfostre dets udvikling.

1. Livsbærernes oprindelse og natur

36:1.1 (396.2) Selvom Livsbærerne tilhører familien af guddommelige Sønner, er de en særlig og distinkt type af Universsønner, idet de er den eneste gruppe af intelligent liv i et lokalunivers, i hvis skabelse herskerne i et superunivers deltager. Livsbærerne er afkom af tre præeksisterende personligheder: Skabersønnen, Universets Moderånd og ved forordning, en af de tre Dagenes Ældste, som præsiderer over det pågældende superunivers skæbne. Disse Dagenes Ældste, som er de eneste, der kan beslutte udslettelse af intelligent liv, deltager i skabelsen af Livsbærerne, som er betroet med etableringen af fysisk liv i de udviklende verdener.

36:1.2 (396.3) I Nebadons univers har vi registreret skabelsen af hundrede millioner Livsbærere. Dette effektive korps af livsformidlere er ikke en virkelig selvstyrende gruppe. De er instrueret af en livsbestemmende trio, bestående af Gabriel, Fader Melkisedek og Nambia, den oprindelige og førstefødte Livsbærer i Nebadon. Men i alle faser af administrationen af deres forskellige afdelinger er de selvstyrende.

36:1.3 (396.4) Livsbærerne er inddelt i tre store divisioner: Den første division er de ældre Livsbærere, den anden er assistenter og den tredje af beskyttere. Den primære division er underinddelt i tolv grupper af specialister i de forskellige former for livsmanifestation. Adskillelsen af disse tre divisioner blev foretaget af Melkisedekerne, som udfører tests til dette formål på Livsbærernes hovedkvarterssfære. Melkisedekerne har lige siden været tæt knyttet til Livsbærerne og ledsager dem altid, når de drager ud for at etablere liv på en ny planet.

36:1.4 (396.5) Når en evolutionær planet afslutningsvis etableres i lys og liv bliver Livsbærerne organiseret i de højere rådgivende organer, der skal hjælpe med den fortsatte administration og udvikling af verden og dens herliggjorte væsener. I de senere og etablerede tidsaldre i et univers under udvikling bliver disse Livsbærere betroet mange nye opgaver.

2. Livsbærernes verdener

36:2.1 (397.1) Melkisedekerne har det generelle opsyn med den fjerde gruppe af de syv primære sfærer i Salvingtons kredsløb. Disse verdener for Livsbærerne betegnes som følger:

36:2.2 (397.2) 1. Livsbærernes hovedkvarter.

36:2.3 (397.3) 2. Den livsplanlæggende sfære.

36:2.4 (397.4) 3. Den livsbevarende sfære.

36:2.5 (397.5) 4. Sfæren for livets evolution.

36:2.6 (397.6) 5. Sfæren for livet forbundet med sind.

36:2.7 (397.7) 6. Sfæren for sind og ånd i levende væsener.

36:2.8 (397.8) 7. Sfæren for uåbenbaret liv.

36:2.9 (397.9) Hver af disse primære sfærer er omgivet af seks satellitter, hvor de særlige faser af alle Livsbærernes aktiviteter i universet er centreret.

36:2.10 (397.10) Verden nummer et, hovedkvarterets sfære sammen med dens seks tilhørende satellitter, er helliget studiet af livet i universet, livet i alle dets kendte manifestationsfaser. Her ligger livsplanlægningens kollegium, hvor lærere og rådgivere fra Uversa og Havona, ja selv fra Paradis, fungerer. Og jeg har tilladelse til at afsløre, at de syv centrale placeringer for de assisterende sinds-ånder befinder sig på denne verden af Livsbærere.

36:2.11 (397.11) Tallet ti—decimalsystemet—er iboende i det fysiske univers men ikke i det åndelige. Livets domæne karakteriseret ved tre, syv og tolv eller multiplikation og kombinationer af disse grundlæggende tal. Der er tre primære og essentielt forskellige livsplaner, efter rækkefølgen af de tre Paradiskilder og -centre, og i Nebadons univers er disse tre grundlæggende livsformer fordelt på tre forskellige typer af planeter. Der var i oprindeligt tolv særskilte og guddommelige koncepter for overførbart liv. Dette tal tolv, med dets underdelinger og multipler, løber gennem alle grundlæggende livsmønstre i alle syv superuniverser. Der er også syv arkitektoniske typer af livsdesign, grundlæggende arrangementer af de reproducerende konfigurationer af levende stof. Orvontons livsmønstre er konfigureret som tolv arvebærere. De forskellige ordener af viljevæsener er konfigureret som 12, 24, 48, 96, 192, 384 og 768. På Urantia er der otteogfyrre enheder af mønsterkontrol—egenskabsbestemmere—i den menneskelige reproduktions kønsceller.

36:2.12 (397.12) Den anden verden er den livsdesignende sfære, her udarbejdes alle nye former for livsorganisering. Mens de oprindelige livsmønstre leveres af Skabersønnen, er den faktiske udførelse af disse planer overladt til Livsbærerne og deres medarbejdere. Når de generelle livsplaner for en ny verden er blevet formuleret, oversendes de til hovedkvarterssfæren, hvor de minutiøst undersøges af det højeste råd af seniorlvsbærerne i samarbejde med et korps af konsulterende Melkisedeks. Hvis planerne afviger fra tidligere accepterede formler, skal de videre sendes til og godkendes af Skabersønnen. Melkisedek lederen repræsenterer ofte Skabersønnen i disse overvejelser.

36:2.13 (397.13) Planetarisk liv er derfor, selv om det er ens i nogle henseender, forskelligt på mange måder i hver evolutionær verden. Selv i en ensartet livsserie i en enkelt familie af verdener er livet ikke helt det samme på to planeter; der er altid en planetarisk type, for Livsbærerne arbejder konstant i et forsøg på at forbedre de virale formler, der befinder sig i deres varetægt.

36:2.14 (398.1) Der er over en million fundamentale eller kosmiske kemiske formler, som udgør de overordnede mønstre og talrige grundlæggende funktionelle variationer af livsmanifestationer. Satellit nummer et i livsplanlægningssfære er de universfysikers og elektrokemikers verden, der tjener som tekniske assistenter for Livsbærerne i arbejdet med at indfange, organisere og manipulere de væsentlige enheder af energi, der bruges til at opbygge de materielle formidlere af livsoverføringen, den såkaldte arvemasse.

36:2.15 (398.2) De planetariske livsplanlægningslaboratorier er placeret på den anden satellit af denne verdens nummer to. I disse laboratorier samarbejder Livsbærerne og alle deres medarbejdere med Melkisedekerne for at modificere og om muligt at forbedre det liv, der er designet til implantation på decimalplaneterne i Nebadon. Det liv, der nu udvikler sig på Urantia, var planlagt og delvist bearbejdet på netop denne verden, for Urantia er en decimalplanet, en livseksperimentverden. På en verden ud af ti er der tilladt en større variation i standardlivsdesignet end på de andre (ikke-eksperimentelle) verdener.

36:2.16 (398.3) Verden nummer tre er helliget bevarelsen af liv. Her studeres og udvikles forskellige former for beskyttelse og bevarelse af liv af assistenterne og beskytterne i Livsbærerkorpset. Livsplanerne for hver ny verden sørger altid for den tidlige etablering af en kommission til livets bevarelse, bestående af beskyttelsesspecialister i ekspertmanipulation af de grundlæggende livsmønstre. På Urantia var der fireogtyve sådanne beskyttelseskommissærer, to for hver grund- eller stamform af livsmaterialets arkitektoniske organisation. På planeter som jeres bliver den højeste form for liv reproduceret af liv af et livsbærende bundt, som besidder fireogtyve mønsterenheder. (Og da det intellektuelle liv vokser ud af og på grundlaget af det fysiske, opstår der fire og tyve grundlæggende ordener for psykisk organisation.)

36:2.17 (398.4) Sfære nummer fire og dens tilhørende satellitter er helliget til studiet af evolutionen af skabningers liv i almindelighed og de evolutionære fortilfælde for et hvilket som helst livsniveau i særdeleshed. Den oprindelige livsplasma i en evolutionær verden må indeholde det fulde potentiale for alle fremtidige udviklingsvariationer og for alle efterfølgende evolutionære øndringer og modifikationer. Tilvejebringelsen af sådanne vidtrækkende projekter af livsmetamorfose kan kræve fremkomsten af mange tilsyneladende ubrugelige former for dyre- og planteliv. Sådanne biprodukter af planetarisk evolution, forudsete eller uforudsete, dukker op på handlingens scene kun for at forsvinde, men i og gennem hele denne lange proces løber tråden til de kloge og intelligente formuleringer fra de oprindelige designere af den planetariske livsplan og artsordning. Den biologiske evolutions mangfoldige biprodukter er alle afgørende for de højere intelligente livsformers endelige og fulde funktion, uanset at der fra tid til anden kan herske stor ydre disharmoni i de højere væseners lange opadgående kamp for at opnå herredømmet over de lavere livsformer, hvoraf mange nogle gange er så antagonistiske over for freden og komforten i de udviklende viljeskabninger.

36:2.18 (398.5) Verden nummer fem beskæftiger sig udelukkende med liv forbundet med sindet. Hver af dens satellitter er helliget studiet af en enkelt fase af skabningens sind, der er korreleret med skabningens liv. Sindet, som mennesket forstår det, er en begavelse af de syv hjælpe sindsånder, der er lagt ovenpå de ikke-lærerige eller mekaniske niveauer af sindet af den Uendelige Ånds repræsentanter. Livsmønstrene reagerer forskellig på disse sindshjælpere og på de forskellige åndelige tjeneste, der opererer overalt i tidens og rummets universer. De materielle skabningers evne til at fremkalde åndelig respons, er helt afhængig af den tilknyttede sindsbegavelse som til gengæld har styret disse samme dødelige skabningers biologiske evolution.

36:2.19 (399.1) Verden nummer seks er dedikeret til sammenhængen mellem sind og ånd, da de er forbundet med levende former og organismer. Denne verden og dens seks biverdener omfatter skabningskoordinationsskolerne, hvor lærere fra både centraluniverset og superuniverset samarbejder med Nebadon-instruktørerne om at præsentere de højeste niveauer af skabningsopnåelse til tid og rum.

36:2.20 (399.2) Livsbærernes syvende sfære er dedikeret til de uåbenbarede områder af evolutionært vskabningsliv, da det er relateret til den kosmiske filosofi om den ekspanderende faktualisering af det Højeste Væsen.

3. Livets Transplantation

36:3.1 (399.3) Livets fremkommer ikke spontant i universerne. Livsbærerne må igangsætte det på de ufrugtbare planeter. De er bærere, formidlere og vogtere af livet, som det fremtræder i de evolutionære verdener i rummet. Alt liv af enhver slags og form, som er kendt på Urantia opstår med disse Sønner, selvom ikke alle former for planetarisk liv eksisterer på Urantia.

36:3.2 (399.4) Korpset af Livsbærere, der har til opgave at plante liv i en ny verden, består normalt af hundrede senior Livsbærere, hundrede assistenter og tusinde beskyttere. Livsbærerne medbringer ofte selve livsplasmaet til en ny verden, men ikke altid. Nogle gange organiserer de livsmønstrene efter ankomsten til opgaveplaneten i overensstemmelse med formler, der tidligere er godkendt for et nyt eventyr i livsetablering. Sådan var oprindelsen til det planetariske liv på Urantia.

36:3.3 (399.5) Når de fysiske mønstre er blevet tilvejebragt i overensstemmelse med de godkendte formler, katalyserer Livsbærerne dette livløse materiale, idet de gennem deres personer overfører den vitale åndelige gnist; og straks bliver de inaktive mønstre til levende materie.

36:3.4 (399.6) Den vitale gnist—livets mysterium—overdrages gennem Livsbærerne, ikke af dem. De overvåger faktisk sådanne transaktioner, og de formulerer selve livsplasmaen, men det er universets Moderånd, der leverer den essentielle faktor i den levende plasm. Fra den Skabende Datter af den Uendelige Ånd kommer den energignist som giver liv i kroppen og forvarsler sindet.

36:3.5 (399.7) Ved tildelingen af liv overfører Livsbærerne intet af deres personlige natur, ikke engang på de sfærer, hvor nye livsordener projiceres. På sådanne tidspunkter initierer og overfører de helt enkelt livrts gnist, starter de obligatoriske omdrejninger af materien i overensstemmelse med de fysiske, kemiske og elektriske specifikationer i de foreskrevne planer og mønstre. Livsbærerne er levende katalytiske tilstedeværelser, som agiterer, organiserer og vitaliserer de ellers inerte elementer i den materielle eksistensorden.

36:3.6 (400.1) Livsbærerne af et planetarisk korps får en vis periode til at etablere liv på en ny verden, omtrent en halv million år af planeten tid. Ved denne periodes afslutning, indikeret af visse udviklingsmæssige opnåelser af det planetariske liv, ophører de med implantationsbestræbelserne, og de kan ikke efterfølgende tilføje noget nyt eller supplerende til livet på denne planet.

36:3.7 (400.2) I de tidsaldre, der ligger mellem livets etablering og fremkomsten af menneskelige væsener med moralsk status, har Livsbærerne lov til at manipulere med livsmiljøet og på anden måde styre den biologiske evolution i en gunstig retning. Og det gør de i lange perioder.

36:3.8 (400.3) Når de livsbærere, der opererer på en ny verden, først har haft held til at frembringe et væsen med vilje, med evnen til moralsk beslutning og åndeligt valg, så er deres arbejde slut—de er færdige; de kan ikke manipulere det liv, der er under udvikling, yderligere. Fra dette punkt må evolutionen af levende ting fortsætte i overensstemmelse med den iboende natur og de tendenser, som allerede er blevet givet til og etableret i de planetariske livsformler og mønstre. Livsbærerne har ikke lov til at eksperimentere eller gribe ind i viljen; de har ikke lov til at dominere eller vilkårligt påvirke moralske væsener.

36:3.9 (400.4) Efter ankomsten af en planetprins forbereder de sig på at tage af sted, skønt to af de ledende transportører og tolv beskyttere kan frivilligt, ved midlertidig, at tage afkaldsløfte, blive på ubestemt tid på planeten som rådgivere for den fortsatte udvikling og bevarelse af livsplasmaet. To sådanne Sønner og deres tolv medarbejdere tjener nu på Urantia.

4. Melkisedeklivsbærerne

36:4.1 (400.5) I ethvert lokalsystem af beboede verdener i hele Nebadon er der en enkelt sfære, hvor Melkisedekerne har fungeret som livsbærere. Disse boliger er kendt som systemets midsonitverdenerne, og på hver af dem har en materiel modificeret Melkisedeksøn parret sig med en udvalgt Datter af den Materielle Sønskabs orden. Moder Eva fra en sådan midsonitverden udsendes fra systemhovedkvarters forvaltningsområde, efter at være blevet udvalgt af den udpegede Melkisedeklivsbærer blandt de mange frivillige, der reagerer på Systemherskerens kald rettet til de Materielle Døtre på hans sfære.

36:4.2 (400.6) Afkommet af en Melkisedek-livsbærer og en Materiel Datter er kendt som midsonitere. Fader Melkisedek til en sådan race af overjordiske væsener forlader til sidst planeten med sin unikke livsfunktion, og Moder Eva for denne specielle orden af universvæsener afrejser også efter at den syvende generation af planetariske afkom er dukket op. Ledelsen af en sådan verden overgår derefter til hendes ældste søn.

36:4.3 (400.7) Midsonit-væsenerne lever og fungerer som reproducerende væsener på deres storslåede verdener, indtil de er tusinde standardår gamle; hvorefter de overflyttes ved serafisk transport. Midsoniterne er herefter ikke-reproducerende væsener, fordi den dematerialiseringsteknik, de gennemgår som forberedelse for serafindhyllelse for altid fratager dem deres reproduktive rettigheder.

36:4.4 (400.8) Disse væseners nuværende status kan næppe betegnes som hverken dødelig eller udødelig, og de kan heller ikke entydigt klassificeres som menneskelige eller guddommelige. Disse væsener er ikke Rettere beboede og derfor næppe udødelige. Men de synes heller ikke at være dødelige; ingen midsonit har oplevet døden. Alle midsonitere, der nogensinde er født i Nebadon lever den dag i dag og fungerer på deres fødselsverdener, på nogle mellemliggende sfære eller på Salvingtons midsonitsfære i finaliternes gruppe af verdener.

36:4.5 (401.1) Finaliternes Salvington verdener. Melkisedeklivsbærerne og de med dem tilknyttede Moder Evaér begiver sig fra systemets midsonitsfære til finaliternes verdener i Salvington-kredsløbet, hvor deres afkom også er bestemt til at samles.

36:4.6 (401.2) Det bør i denne forbindelse forklares, at den femte gruppe af de syv primære verdener i Salvington-kredsløbet er Finaliternes Nebadon-verdener. Børnene til Melkisedeklivsbærerne og de Materielle Døtre er hjemmehørende i finaliternes syvende verden, Salvington-midsonitsfæren.

36:4.7 (401.3) Satellitterne i finaliternes syv primære verdener er mødested for personlighederne i super- og centraluniverset, der måtte udføre opgaver i Nebadon. Mens de opstigende dødelige kan bevæge sig frit rundt i alle de kulturelle verdener og uddannelsessfærer i de 490 verdener, der udgør Melkisedek universitet, er der visse særlige skoler og adskillelige afgrænsende zoner, som de ikke har tilladelse til at besøge. Dette gælder især de niogfyrre sfærer som hører under finaliternes retssområde.

36:4.8 (401.4) Formålet med midsonitvæsenerne er ikke for nuværende kendt, men det ser ud til, at disse personligheder samler sig på den syvende finaliterverden som forberedelse til en fremtidig eventualitet i universets evolution. Vores forespørgsler vedrørende midsonit-racerne bliver altid henvist til finaliterne, og finaliterne afslår altid at diskutere deres protegéers skæbne. Uanset vores usikkerhed med hensyn til midsoniternes fremtid, ved vi, at hvert lokalunivers i Orvonton huser et sådan akkumulerende korps af disse mystiske væsener. Melkisedeks livsbærerne er overbeviste om, at deres midsonitbørn en dag vil blive udstyret med den transcendentale og evige absonitets ånd af Gud den Ultimative.

5. De syv hjælpende sindsånder

36:5.1 (401.5) Det er tilstedeværelse af de syv hjælpende sindsånder i de primitive verdener, som betinger organiske evolution forløb; det forklarer, hvorfor evolutionen er målrettet og ikke tilfældig. Disse sindshjælpere repræsenterer den funktion af den Uendelige Ånds sindstjeneste, som er udvidet til de lavere klasser af intelligent liv gennem operationerne af en lokalunivers moderånd. Sindshjælperne er børn til Universets Moderånd og udgør hendes personlige tjeneste for de materielle sind i rigerne. Uanset hvor og hvornår et sådan sind manifesterer sig, fungerer disse ånder på forskellig vis.

36:5.2 (401.6) De syv hjælpende sindsånder kaldes ved navn der svarer til følgende betegnelser: intuition, forståelse, mod, viden, rådgivning, tilbedelse, og visdom. Disse sindsånder udsender deres indflydelse til alle beboede verdener som en differentieret trang, hvor hver søger modtagelighed og kapacitet til manifestation helt uafhængigt af, i hvor høj grad dens medmennesker kan finde modtagelse og mulighed for at fungere.

36:5.3 (401.7) De centrale opholdssteder for hjælpeånderne på Livsbærernes hovedkvartersverden viser Livsbærerens Tilsynsførende, omfanget og kvaliteten af sindshjælpernes sindsfunktion på hver verden og i enhver given levende organisme med intellektuel status. Disse livssindsplaceringer er perfekte indikatorer for levende sindsfunktion for de første fem sindshjælpere. Men med hensyn til den sjette og syvende hjælpende ånd—tilbedelse og visdom—registrerer disse centrale centre kun den kvalitative funktion. Den kvantitative aktivitet af tilbedelsens sindshjælpere og visdommens sindshjælpere registreres i den Guddommelige Ministers direkte nærvær i Salvington idet det er en personlig oplevelse af universets Moderånd.

36:5.4 (402.1) De syv hjælpende sindsånder ledsager altid Livsbærerne til en ny planet, men de skal ikke betragtes som entiteter; de er mere som kredsløb. De syv univers hjælpeånder fungerer ikke som personligheder adskilt fra den guddommelige ministers universets tilstedenværelse; de er faktisk et bevidsthedsniveau for den guddommelige minister og er altid underordnet deres kreative moders handling og tilstedeværelse.

36:5.5 (402.2) Vi mangler ord til at betegne disse syv hjælpende sindsånder. De er tjenere for de lavere niveauer af det erfaringsbaserede sind, og de kan beskrives i rækkefølgen af evolutionær opnåelse, som følger:

36:5.6 (402.3) 1. Intuitionens ånd—hurtig perception, de primitive fysiske og iboende refleksinstinkter, de retningsbestemte og andre selvbevarende egenskaber i alle sindets skabelser; den eneste af hjælperne, der i så høj grad fungerer i dyrelivets lavere klasser, og den eneste, der har omfattende funktionel kontakt med de ikke-lærbare niveauer af mekaniske sind.

36:5.7 (402.4) 2. Forståelsens ånd—impulsen til koordinering, den spontane og tilsyneladende automatiske association af idéer. Dette er gaven ved koordinering af erhvervet viden, fænomenet med kvik ræsonnement, hurtig dømmekraft og omgående beslutning.

36:5.8 (402.5) 3. Modets ånd— den troskabsegenskab—som personlige væsener er udstyret med—er grundlaget for karakterdannelse og den intellektuelle rod til moralsk udholdenhed og åndelig mod. Når den oplyses af fakta og inspireres af sandhed, bliver denne hemmeligheden bag trangen til evolutionær opstigning gennem kanalerne for intelligent og samvittighedsfuld selvstyrelse.

36:5.9 (402.6) 4. Kundskabens ånd—nysgerrighedens-moder til eventyr og opdagelser, den videnskabelige ånd; vejleder og trofast partner for modets og rådgivningens ånder; trangen til at lede modets begavelser ind på nyttige og progressive vækstveje.

36:5.10 (402.7) 5. Rådgivningens ånd—den social trang, begavelsen af artssamarbejde; viljeskabningers evne til at harmonisere med deres medmennesker; oprindelsen til flokinstinktet blandt de mere ydmyge skabninger.

36:5.11 (402.8) 6. Tilbedelsens ånd—den religiøse impuls, den første differentielle trang, der adskiller sindsskabninger i to grundklasser af jordisk eksistens. Tilbedelsens ånd adskiller for evigt dyret i dets forening fra de sjælløse skabninger i sindets begavelse. Tilbedelse er kendetegnet for kandidatur til åndelig opstigning.

36:5.12 (402.9) 7. Visdommens ånd—alle moralske skabningers iboende tendens til velordnet og progressiv evolutionær fremgang. Dette er den højeste af hjælpeånderne, åndekoordinatoren og foreneren af alle de andres arbejde. Denne ånd er hemmeligheden bag den medfødte trang hos sindsvæsener, som initierer og opretholder det praktiske og effektive program på tilværelsens stigende skala; denne gave af levende ting, der forklarer deres uforklarlige evne til at overleve og i overlevelse, til at udnytte koordineringen af alle deres tidligere erfaringer og nuværende muligheder for at erhverve alt det, som alle de andre seks mentale ministre kan mobilisere i den pågældende organismes sind. Visdommen er kulminationen af den intellektuelle præstation. Visdom er målet for en rent mental og moralsk eksistens.

36:5.13 (403.1) De hjælpende sindsånder vokser erfaringsmæssigt, men de bliver aldrig personlige. De udvikles sig i funktion, og funktionen af de fem første i dyreordenerne er til en vis grad nødvendig for alle syvs funktion som menneskeligt intellekt. Dette forhold til dyrene gør hjælpeånderne mere praktisk effektive som menneskesind; og derfor er dyrene til en vis grad uundværlige for menneskets intellektuelle såvel som fysiske evolution.

36:5.14 (403.2) Disse sindshjælpere fra et lokalunivers Moderånd er relateret til skabningers liv med intelligensstatus, ligesom styrkecentrene og de fysiske kontrollører forholder sig til de ikke-levende kræfter i universet. De udfører uvurderlig tjeneste i sindets kredsløb i de beboede verdener og er effektive samarbejdspartnere med de Ledende Fysiske Kontrollører, som også fungerer som kontrollører og ledere af de sindsniveauer, der findes før sindsånderne, de ikke-lærerige sindsniveauer eller det mekaniske sind.

36:5.15 (403.3) Levende sind, forud for tilsynekomsten af kapacitet til at lære af erfaring, er de Ledende Fysiske Kontrollørers tjenesteområde. Skabte sind, før de opnår evnen til at genkende guddommelighed og tilbede Guddommen, er udelukkende de assisterende ånders område. Med fremkomsten af den åndelige respons fra skabningens intellekt bliver sådanne skabte sind øjeblikkeligt supersindede, idet de øjeblikkeligt omsluttes af lokalunivers Moderåndens åndecyklusser.

36:5.16 (403.4) Hjælpe sindsånderne er på ingen måde direkte relateret til den forskelligartet og højt åndelige funktion, af den Guddommelige Ministers personlige nærvær, de beboede verdeners Helligånd; men de er funktionelt forud for og forberedelse til, at netop denne ånd dukker op i det evolutionære menneske. Hjælperne giver Universets Moderånd en varieret kontakt med og kontrol over de materielle levende væsener i et lokalunivers, men de får ikke genlyd i det Højeste Væsen, når de handler på præpersonlige niveauer.

36:5.17 (403.5) Ikke-åndelige sind er enten en manifestation af åndeenergi eller et fysisk-energi fænomen. Selv det menneskelige sind, det personlige sind, har ingen overlevelseskvaliteter bortset uden åndelig identifikation. Sindet er en guddommelig gave, men det er ikke udødeligt, når det fungerer uden åndelig indsigt, og når det er blottet for evnen til at tilbede og hige efter overlevelse.

6. Levende kræfter

36:6.1 (403.6) Livet er både mekanistisk og vitalistiskmaterielt og åndeligt. Urantia-fysikere og -kemikere vil altid gøre fremskridt i deres forståelse af de protoplasmatiske former for plante- og dyreliv, men aldrig vil de være i stand til at producere levende organismer. Livet er noget andet end alle energimanifestationer; selv fysiske skabningers materielle liv er ikke iboende i materien.

36:6.2 (403.7) Materielle ting kan have en uafhængig eksistens, men livet udspringer kun af liv. Sindet kan kun udledes af præ-eksisterende sind. Ånd stammer kun fra åndelige forfædre. Skabningen kan frembringe livsformer, men kun en skabende personlighed eller en skabende kraft kan levere den aktiverende levende gnist.

36:6.3 (404.1) Livsbærerne kan organisere de materielle former eller fysiske mønstre af levende væsener, men Ånden giver den første livsgnist og skænker sindets begavelse. Selv de levende former for eksperimentelt liv, som Livsbærerne organiserer på deres Salvington verdener er altid blottet for forplantningsevne. Når livsformlerne og de vitale mønstre er korrekt sammensat og ordentligt organiseret, er tilstedeværelsen af en Livsbærer tilstrækkelig til at sætte liv i gang, men alle sådanne levende organismer mangler to væsentlige egenskaber—begavelse og forplantningsevne. Dyresind og menneskesind er gaver fra lokaluniversets Moderånd, der fungerer gennem de syv hjælpesindsånder, mens skabningers evne til at reproducere er Universets Ånds specifikke og personlige overdragelse til forfædrenes livsplasma, der er indviet af Livsbærerne.

36:6.4 (404.2) Når Livsbærerne har designet livsmønstrene, efter at de har organiseret energisystemerne, må der opstå et yderligere fænomen; “livets ånde” må tildeles disse livløse former. Guds Sønner kan konstruere livsformer, men det er Guds Ånd, der virkelig bidrager med selve livsgnisten. Og når det således meddelte liv er brugt, så bliver det resterende materielle legeme igen dødt stof. Når det skænkede liv er opbrugt, vender kroppen tilbage til det materielle univers, hvorfra den blev lånt af Livsbærerne for at tjene som et forbigående redskab for den livsgave, som de overførte til en så synlig sammenslutning af energi og stof.

36:6.5 (404.3) Det liv, som Livsbærerne skænker planter og dyr, vender ikke tilbage til Livsbærerne, når plantern eller dyr dør. Det afgående liv fra sådan et levende væsen har hverken identitet eller personlighed; det overlever ikke døden individuelt. Under dets eksistens og ophold i materiens krop har det undergået en forandring; det har gennemgået en energimæssig evolution og overlever kun som en del af universets kosmiske kræfter; det overlever ikke som individuelt liv. Dødelige skabningers overlevelse er helt afhængig af udviklingen af en udødelig sjæl i det dødelige sind.

36:6.6 (404.4) Vi taler om livet som “energi” og som “kraft” men i virkeligheden er det ingen af delene. Kraft-energi reagerer forskelligt på tyngdekraften; det gør livet ikke. Mønster reagerer heller ikke på tyngdekraft, idet det er en konfiguration af energier, der allerede har opfyldt alle tyngdekraft-reagerende forpligtelser. Livet som sådan udgør animationen af et mønsterkonfigureret eller på anden måde segregeret energisystem—materielt, mentalt eller åndeligt.

36:6.7 (404.5) Der er nogle ting i tilknytning med udarbejdelsen af livet på de evolutionære planeter, som ikke er helt klare for os. Vi forstår fuldt ud den fysiske organisering af Livsbærernes elektrokemiske formler, men vi forstår ikke helt naturen og kilden til den livsaktiverende gnist. Vi ved, at livet strømmer fra Faderen, gennem Sønnen og ved Ånden. Det er mere end muligt, at Mesterånderne er den syvfoldige kanal for livets flod, som udgydes over hele skabelsen. Men vi forstår ikke teknikken, hvorved den overvågende Mesterånd deltager i den indledende episode af livsoverdragelse på en ny planet. Vi er overbevist om, at Dagenes Ældste også har en rolle i denne indvielse af livet på en ny verden, men vi er fuldstændig uvidende om hvordan det foregår. Vi ved dog, at Universets Moderånd virkelig vitaliserer de livløse mønstre og giver det aktiverede plasma rettighederne til organismens reproduktion. Vi observerer, at disse tre er niveauerne af Gud den Syvfoldige, ofte betegnet som de Højeste Skabere af tid og rum; ellers ved vi ikke meget mere end de dødelige på Urantia—blot at konceptet er iboende i Faderen, udtrykket i Sønnen og livsrealiseringen i Ånden.

36:6.8 (405.1) [Udarbejdet af en Vorondadeksøn udstationeret på Urantia som observatør, og handlede i denne egenskab efter anmodning fra Melkisedek-chefen for det tilsynsførende åbenbaringskorps.]