Gå til hovedindhold

Kapitel 35. Guds Sønner I Lokaluniverset

Urantia Bogen

Kapitel 35

Guds Sønner I Lokaluniverset

35:0.1 (384.1) DE tidligere introducerede Guds Sønner har haft en paradisisk oprindelse. De er afkom af de guddommelige Herskere af de universelle domæner. Af den første Paradis-orden af sønner, Skabersønnerne, er der i Nebadon kun en, Mikael, universets fader og suveræn. Af den anden orden af Paradisets sønner, Avonalerne eller Administratorsønnerne, har Nebadon sin fulde kvote—1.062. Og disse “mindre Kristus” er lige så effektive og almægtige i deres planetariske overdragelser, som Skaber- og Mestersønnen var på Urantia. Den tredje orden, der er af treenighedsoprindelse, registrerer sig ikke i et lokalunivers, men jeg anslår, at der i Nebadon er mellem femten og tyve tusinde af Treenighedens Lærersønner, foruden de registrerede 9.642 af skabningstreenigede assistenter. Disse Paradisets Daynaler er hverken magistrater eller administratorer; de er superlærere.

35:0.2 (384.2) De typer af Sønner, der her skal redegøres for, har deres oprindelse i lokaluniverset; de er afkom af en Paradisskabersøn i varieret forening med den komplementære Univers Moderånd. De følgende ordener af lokaluniversets sønner nævnes i disse fortællinger:

35:0.3 (384.3) 1. Melkisedeksønner.

35:0.4 (384.4) 2. Vorondadeksønner.

35:0.5 (384.5) 3. Lanonandeksønner.

35:0.6 (384.6) 4. Livsbærersønner.

35:0.7 (384.7) Den treenige Paradisguddom fungerer i skabelsen af tre ordener af sønner: Mikaelerne, Avonalerne og Daynalerne. Den dobbelte Guddom i lokaluniverset, Sønnen og Ånden, fungerer også i skabelsen af tre høje ordener af Sønner: Melkisedekerne, Vorondadekerne og Lanonandekerne; og efter at have opnået dette trefoldige udtryk, samarbejder de med det næste niveau af Gud den Syvfoldige i produktionen af den alsidige orden af Livsbærere. Disse væsener er klassificeret med Guds nedstigende Sønner, men de er en unik og original form for liv i universet. Omtalen af dem vil fylde hele næste kapitel.

1. Fader Melkisedek

35:1.1 (384.8) Efter at have frembragt væsener med personlig hjælp, såsom den Lysende Morgenstjerne og andre administrative personligheder, i overensstemmelse med det guddommelige formål og de skabende planer for et givet univers, opstår der en ny form for skabende forening mellem Skabersønnen og den Skabende Ånd, lokaluniversets Datter af den Uendelige Ånd. Det personlighedsmæssige afkom, der er resultatet af dette kreative partnerskab, er den oprindelige Melkisedek—Fader Melkisedek—det unikke væsen, der efterfølgende samarbejder med Skabersønnen og den Skabende Ånd om at bringe hele gruppen af dette navn til eksistens.

35:1.2 (385.1) I Nebadons univers fungerer faderen Melkisedek som den første ledende medarbejder til den Lysende Morgenstjerne. Gabriel er mere optaget af universets politik, Melkisedek med praktiske procedurer. Gabriel præsiderer over Nebadons regelmæssigt konstituerede tribunaler og råd, Melkisedek over de særlige, ekstraordinære og akutte kommissioner og rådgivende organer. Gabriel og Fader Melkisedek er aldrig samtidig væk fra Salvington på samme tid, for i Gabriels fravær fungerer Fader Melkisedek som Nebadons øverste leder.

35:1.3 (385.2) Melkisedekerne i vores univers blev alle skabt inden for en tusindårsperiode af standardtid af Skabersønnen og den Skabende Ånd i samarbejde med Fader Melkisedek. Da de er en orden af sønner, hvor en af deres egne fungerede som koordinerende skaber, så er Melkisedekerne i deres konstitution delvis af selvoprindelse og derfor kandidater for virkeliggørelse af en overjordisk type selvstyre. De vælger med jævne mellemrum deres egen administrative leder for en periode på syv år i standardtid og fungerer ellers som en selvregulerende orden, selvom den oprindelige Melkisedek udøver visse iboende medmenneskelige prærogativer. Fra tid til anden udpeger denne Fader Melkisedek visse individer af sin orden til at fungere som særlige Livsbærere til de midsonitiske verdener, en type beboede planeter, der ikke tidligere er blevet åbenbaret på Urantia.

35:1.4 (385.3) Melkisedekerne fungerer ikke i større udstrækning udenfor lokaluniverset, undtagen når de indkaldes som vidner i sager, der verserer ved superuniversets domstole, og når de udpeges til særlige ambassadører, som de nogle gange er, der repræsenterer et univers til et andet i det samme superunivers. Den oprindelige eller førstefødte Melkisedek i hvert univers er altid fri til at rejse til nabouniverserne eller til Paradiset på missioner, der vedrører hans ordens interesser og pligter.

2. Melkisedeksønnerne

35:2.1 (385.4) Melkisedekerne er den første orden af guddommelige Sønner, der kommer tilstrækkelig nær de lavere skabningers liv til at kunne fungere direkte i tjenesten med at opløfte de dødelige, for at tjene de evolutionære menneskeracer uden nødvendigheden af inkarnation. Disse Sønner befinder sig naturligt på midtpunktet af den store personlighedsnedstigning, idet de ved deres oprindelse er omtrent midtvejs mellem den højeste Guddommelighed og det laveste skabningsliv begavet med vilje. De bliver derfor naturlige mellemled mellem de højere og guddommelige niveauer af levende eksistens og de lavere, selv de materielle, livsformer i de evolutionære verdener. De serafiske ordener, englene, nyder at arbejde sammen med Melkisedekerne; i virkeligheden finder alle former for intelligent liv i disse Sønner forståelsesfulde venner, sympatiske lærere og kloge rådgivere.

35:2.2 (385.5) Melkisedekerne er en selvstyrende orden. Med denne unikke gruppe møder vi det første forsøg på selvbestemmelse fra lokaluniversets væsener og observerer den højeste type af ægte selvstyre. Disse Sønner organiserer deres egen forvaltnings mekanisme for deres egen gruppe og deres hjemmeplanets administration, såvel som for de seks tilhørende sfærer og deres biverdener. Det bør bemærkes, at de aldrig har misbrugt deres privilegier; ikke en eneste gang gennem hele Orvontons superunivers har disse Melkisedeksønner svigtet deres betroede erhverv. De er håbet for enhver af universets grupper, som stræber efter selvstyre; de er mønsteret og lærerne i selvstyre for alle sfærer i Nebadon. Alle ordener af intelligente væsener, overordnede fra oven og underordnede nedefra, priser helhjertet Melkisedekernes regering.

35:2.3 (386.1) Melkisedek Sønnernes orden indtager stillingen og påtager sig ansvaret som den ældste søn i en stor familie har. Det meste af deres arbejde er regelmæssigt og noget rutinemæssigt, men meget af det er frivilligt og helt og holdent selvpålagt. Størstedelen af de særlige forsamlinger, som fra tid til anden finder sted på Salvington, er indkaldt på Melchizedeks foranledning. På eget initiativ patruljerer disse sønner i deres hjemlige univers. De opretholder en selvstændig organisation, der beskæftiger sig med universets efterretninger, og de udarbejder periodiske rapporter til Skabersønnen uafhængigt af alle de oplysninger, der kommer til universets hovedkvarter gennem de almindelige organer, der beskæftiger sig med rigets rutinemæssige administration. De er af natur fordomsfri observatører; de har fuld tillid fra alle klasser af intelligente væsener.

35:2.4 (386.2) Melkisedekerne fungerer som mobile og rådgivende domstole i rigerne; disse Universsønner begiver sig i små grupper ud til verdenerne for at tjene som rådgivende kommissioner, modtage vidneudsagn, høre forslag og virke som rådgivere og dermed hjælpe med at løse de største vanskeligheder og afgøre de alvorlige uoverensstemmelser, der opstår fra tid til anden i anliggender i de evolutionære domæner.

35:2.5 (386.3) Disse ældste Sønner af et univers er de vigtigste hjælpere for den Lysende Morgenstjerne i udførelsen af Skabersønnens opgave. Når en Melkisedek begiver sig til en fjerntliggende verden i Gabriels navn, kan han, med henblik på denne særlige mission, blive stedfortræder i afsenderens navn og vil i så fald optræde på tildelingsplaneten med fuld autoritet fra den Lysende Morgenstjerne. Dette gælder især på de sfærer, hvor en højere Søn endnu ikke har vist sig i skikkelse af rigets skabninger.

35:2.6 (386.4) Når en Skabersøn påbegynder overdragelseskarrieren i en evolutionær verden, går han alene; men når en af hans Paradisbrødre, en Avonalsøn, indleder sin overdragelse, ledsages han af Melkisedekstøtterne, tolv i antal, som så effektivt bidrager til at overdragelsesopgaven bliver vellykket. De understøtter også Paradisets Avonaler på disses magisterielle missioner til de beboede verdener, og på disse opgaver er Melkisedekerne synlige for de dødeliges øjne, hvis Avonalsønnen også har manifesteret sig på denne måde.

35:2.7 (386.5) Der er ingen fase af planetariske åndelig behov, som de ikke yder tjeneste til. De er lærerne, der så ofte vinder hele verdener af avanceret liv til den endelige og fuldstændig anerkendelse af Skabersønnen og hans Paradisfader.

35:2.8 (386.6) Melkisedekerne er så godt som perfekte i deres visdom, men de er ikke ufejlbarlige i deres dømmekraft. Når de har været alene på planetariske missioner, har de nogle gange fejlet i mindre sager, dvs. de har valgt at gøre visse ting, som deres vejledere efterfølgende ikke har godkendt. En sådan fejl i dømmekraften diskvalificerer midlertidigt en Melkisedek, indtil han rejser til Salvington og i audiens med Skabersønnen modtager den instruktion, som effektivt renser ham for den disharmoni, som forårsagede til uenighed med hans medmennesker; og derefter, efter den korrigerende hvile, følger genindsættelse i tjeneste på den tredje dag. Men disse mindre uoverensstemmelser i Melkisedekernes funktion har sjældent forekommet i Nebadon.

35:2.9 (387.1) Disse Sønner er ikke en voksende orden; deres antal er stationært, selvom det varierer i hvert lokalunivers. Antallet af registrerede Melkisedeker på deres hovedkvartersplanet i Nebadon er op mod ti millioner.

3. Melkisedekverdenerne

35:3.1 (387.2) Melkisedekerne bor i deres egen verden nær Salvington, universets hovedkvarter. Denne sfære, ved navn Melkisedek, er pilotverdenen i Salvington-kredsløbet af halvfjerds primære sfærer, som hver især er omkranset af seks bisfærer for specialiserede aktiviteter. Disse vidunderlige sfærer—halvfjerds primære og 420 bisfærer—omtales ofte som Melkisedek-universitetet. Opstigende dødelige fra alle Nebadons konstellationer gennemgår træning på alle 490 verdener for at erhverve beboelsesstatus på Salvington. Men uddannelse af opstigende er kun én fase af de alsidige aktiviteter, der foregår på Salvington-klyngen af arkitektoniske sfærer.

35:3.2 (387.3) De 490 sfærer i Salvington-kredsløbet er opdelt i ti grupper, der hver består af syv primære og toogfyrre bisfærer. Hver af disse grupper er under generelt opsyn af en af de store ordener i universets liv. Den første gruppe, der omfatter pilotverdenen og de følgende seks primære sfærer i den omkansende planetariske procession, er under Melkisedekernes opsyn. Disse Melkisedek verdener er:

35:3.3 (387.4) 1. Pilotverdenen—Melkisedek-sønnernes hjemmeverden.

35:3.4 (387.5) 2. Verden for det fysiske livs skoler og laboratorier for levende energier.

35:3.5 (387.6) 3. Verden for morontialivet.

35:3.6 (387.7) 3. Sfæren for det begyndende åndeliv.

35:3.7 (387.8) 5. Verden for det mellemste åndeliv.

35:3.8 (387.9) 6. Sfæren for det avancerende åndeliv.

35:3.9 (387.10) 7. Området for koordineret og højeste selvvirkeliggørelse.

35:3.10 (387.11) De seks biverdener fra hver og en af disse Melkisedeksfærer er helliget til aktiviteter som er nærbeslægtet med arbejdet i den tilhørende primære sfære.

35:3.11 (387.12) Pilotverdenen, sfæren Melkisedek, er det fælles mødested for alle væsener, der er engageret i at uddanne og åndeliggøre de opstigende dødelige i tid og rum. For en opstigende er denne verden sandsynligvis det mest interessante sted i hele Nebadon. Alle evolutionære dødelige, der dimitterer fra deres konstellationsuddannelse, er bestemt til at lande på Melkisedek, hvor de bliver indviet i Salvington-uddannelsessystemets discipliner og åndelige progression. Og du vil aldrig glemme dine reaktioner på den første dag i livet på denne unikke verden, heller ikke efter at du har nået din paradisiske destination.

35:3.12 (387.13) De opstigende dødelige forbliver boende på Melkisedek-verdenen mens de gennemgår deres uddannelse på de seks omkransende planeter af specialiseret uddannelse. Og den samme metode bliver fuldt under hele deres ophold i de halvfjerds kulturelleverdener, de primære sfærer i Salvington-kredsløbet.

35:3.13 (387.14) Mange forskellige aktiviteter optager tiden for de talrige væsener, der bor på de seks bisfærer til Melkisdek-sfæren, men når det gælder de opstigende dødelige er disse satellitter helligede til de følgende særlige faser af studiet:

35:3.14 (388.1) 1. Sfære nummer et er beskæftiget med gennemgangen af de opstigende dødeliges oprindelige planetariske liv. Dette arbejde udføres i klasser bestående af dem, der har deres dødelige oprindelse i en given verden. Dem fra Urantia foretager dette erfaringsmæssige gennemgang sammen.

35:3.15 (388.2) 2. Det særlige arbejde på sfære nummer to består af en lignende gennemgang af de oplevelser, man har gjort sig i de mansoniaverdener, der kredser rundt om primærsatellitten i lokalsystemets hovedkvarter.

35:3.16 (388.3) 3. Gennemgangen af denne sfære vedrører opholdet i det lokale systems hovedstad og omfatter aktiviteterne i resten af de arkitektoniske verdener i systemets hovedkvartersklynge.

35:3.17 (388.4) 4. Den fjerde sfære beskæftiger sig med en gennemgang af erfaringerne i konstellationens halvfjerds biverdener og deres tilknyttede sfærer.

35:3.18 (388.5) 5. På den femte sfære gennemgås opstigningsopholdet i konstellationens hovedkvartersverden.

35:3.19 (388.6) 6. Tiden på sfære nummer seks viet til et forsøg på at korrelere disse fem epoker og således opnå en koordinering af erfaringer, der er forberedende for indtrædelse i de Melkisedekse primærskoler for universuddannelse.

35:3.20 (388.7) Skolerne for universadministration og åndelig visdom er beliggende i Melkisedeks hjemmeverden, hvor man også finder de skoler, der beskæftiger sig med et enkelt forskningsområde, såsom energi, materie, organisation, kommunikation, optegnelser, etik og sammenlignende skabningers eksistens.

35:3.21 (388.8) I Melkisedeks Højskole for Åndelig Begavelse samarbejder alle Guds Sønners ordener—selv Paradisets ordener—med Melkisedek lærerne og de serafiske lærere om at uddanne de skarer, der drager ud som skæbneevangelier og forkynder åndelig frihed og guddommelig sønskab selv til universets fjerntliggende verdener. Denne særlige skole på Melkisedeks-universitet er en eksklusiv institution i universet, besøgende studerende modtages ikke fra andre riger.

35:3.22 (388.9) Det højeste uddannelseskursus i universadministrationen gives af Melkisedekerne i deres hjemmeverden. Den Høje Etikkens Højskole ledes af den oprindelige Fader Melkisedek. Det er til disse skoler, at de forskellige universer sender udvekslingsstuderende. Selvom det unge univers Nebadon står lavt på universernes skala, hvad angår åndelig præstation og høj etisk udvikling, har vores administrative problemer ikke desto mindre gjort hele universet til en stor klinik for andre nærliggende skabelser, så de melkisedekske skoler er overfyldt med besøgende studerende og observatører fra andre riger. Foruden den uhørte store gruppe af egne indskrevne studerende findes der altid over et hundred tusinde fremmede studerende deltagende ved Melkisedeks skolerne, for Melkisedek ordenen i Nebadon er berømt i hele Splandon.

4. Melkisedekernes særlige arbejde

35:4.1 (388.10) En højt specialiseret gren af Melkisedekernes aktiviteter har at gøre med overvågningen af de opstigende dødeliges progressive morontia-karriere. Meget af denne uddannelse udføres af de tålmodige og kloge serafiske ministre assisteret af dødelige, som er steget op til relative højere niveauer af universopnåelse, men alt dette uddannelsesarbejde er under Melkisedekernes generelle overopsyn i forbindelse med Treenighedens Lærersønner.

35:4.2 (389.1) Mens Melkisedek-ordenerne hovedsagligt er viet til det enorme uddannelsessystem og det oplevelsesmæssige oplæringsregime i lokaluniverset, fungerer de også i unikke opgaver og under usædvanlige omstændigheder. I et udviklende lokalunivers, der til sidst omfatter omkring ti millioner beboede verdener, er mange ting ud over det sædvanlige bestemt til at ske, og det er i sådanne nødsituationer, at Melkisedekkerne handler. På Edentia, jeres konstellations hovedkvarteret, er de kendt som nødhjælpssønner. De er altid klar til at tjene i alle behov—fysiske, intellektuelle eller åndelige—uanset om de er på en planet, i et system, i en konstellation eller i et universet. Når og hvor som helst der er behov for særlig hjælp, der vil du finde en eller flere af Melkisedeksønnerne.

35:4.3 (389.2) Når en del af Skabersønnens plan er truet af misligholdelse, vil en Melkisedek straks gå for at yde hjælpe. Men det er ikke ofte, de bliver tilkaldt, når der er syndigt oprør, sådan som det skete i Satania.

35:4.4 (389.3) Melkisedekerne er de første til at handle i alle nødsituationer, af hvilken som helst natur på alle verdener, hvor der bor viljevæsener. De fungerer nogle gange som midlertidige beskyttere på afsporede planeter, hvor de tjener som modtagere af en misligholdende planetarisk regering. I en planetarisk krise tjener disse Melkisedeksønner i mange unikke kapaciteter. En sådan Søn kan med lethed gøre sig synlig for dødelige væsener, og nogen gange har en af denne orden endda inkarneret i lighed med dødeligt kød. Syv gange i Nebadon har en Melkisedek tjent i en evolutionær verden i lighed med dødeligt kød, og ved adskillelige lejligheder er disse Sønner fremtrådt i lighed med andre ordener af universets skabninger. De er i sandhed de alsidige og frivillige nødhjælpere til alle ordener af universets intelligenser og til alle verdener og systemer af verdener.

35:4.5 (389.4) Melkisedek, som levede på Urantia under Abrahams tid var lokalt kendt som prinsen af Salem, fordi han ledede en lille koloni af sandhedssøgende, der boede et sted kaldet Salem. Han tilbød sig frivilligt til at inkarnere i dødelig skikkelse, og det gjorte han efter godkendelse af planetens Melkisedek modtagere som frygtede, at livets lys ville blive slukket i den periode af tiltagende åndeligt mørke. Og han fostrede sin tids sandhed og gav den trygt videre til Abraham og dennes medarbejdere.

5. Vorondadeksønnerne

35:5.1 (389.5) Efter skabelsen af de personlige hjælpere og den første gruppe af de alsidige Melkisedekere, planlagde Skabersønnen og lokaluniversets Skabende Ånd den anden store og mangfoldige orden af universets sønner, Vorondadekerne og bragte dem i eksistens. De er mere almindelige kendt som konstellationsfædre, fordi der altid findes en Søn af denne orden som leder for hver konstellations regering i hvert lokalunivers.

35:5.2 (389.6) Antallet af Vorondadeker varierer i hvert lokalunivers, kun en million er det registrerede antal i Nebadon. Disse Sønner, ligesom deres samordnede, Melkisedekerne, besidder ingen reproduktionsevne. Der findes ingen kendt metode med hvilken de kunne øge deres antal.

35:5.3 (389.7) I mange henseende er disse Sønner en selvstyrende enhed, som individer og som grupper, og selv som helhed, er de stort set selvbestemmende, meget ligesom Melkisedekerneer det, men Vorondadekernes aktiviteter er ikke lige så vidt omfattende. De er ikke jævnbyrdige med deres Melkisedek brødre i lysende alsidighed, men de er netop endnu mere pålidelige og effektive som herskere og fremsynede administratorer. De er heller ikke helt administrative på højde med deres underordnede Lanonandek-systemherskere, men de overgår alle ordener af universsønner i stabilitet af formål og i guddommelig dømmekraft.

35:5.4 (390.1) Selvom denne orden af Sønners beslutninger og afgørelser altid er i overenisstemmelse med de guddommelige Sønners ånd og i harmoni med Skabersønnens politik, er de blevet citeret for fejl over for Skabersønnen, og i detaljer om teknik er deres beslutninger nogle gange blevet omstødt efter appel til universets overordnede domstole. Men disse Sønner begår sjældent fejl, og de har aldrig gjort oprør; aldrig i hele Nebadons historie er en Vorondadek blevet fundet i foragt for universets regering.

35:5.5 (390.2) Vorondadekernes tjeneste i lokaluniverserne er omfattende og varieret. De tjener som ambassadører for andre universer og som konsuler, der repræsenterer konstellationer i deres oprindelige univers. Af alle lokaluniversets sønneordener er de dem, der oftest får overdraget den fulde uddelegering af suveræne beføjelser, der skal udøves i kritiske univers-situationer.

35:5.6 (390.3) På de verdener, der er adskilt i åndeligt mørke, de sfærer som gennem oprør og misligholdelse befinder sig i planetarisk isolation, er der normalt en observerende Vorondadek til stede, afventende genoprettelse til normal status. I visse nødsituationer kan denne Højeste observatør udøve absolut og vilkårlig autoritet over ethvert himmelsk væsen, der er tildelt denne planet. Det er registreret på Salvington, at Vorondadeks nogle gange har udøvet en sådan autoritet som de højeste regenter af sådanne planeter. Og dette har også været sandt selv for beboede verdener, der var uberørt af oprør.

35:5.7 (390.4) Ofte sidder et korps på tolv eller flere Vorondadeksønner til doms som en højere domstol for prøvelse og appel vedrørende særlige sager, der involverer en planets eller et systems status. Men deres arbejde drejer sig i højere grad om de lovgivende funktioner, der hører til konstellationsregeringerne. Som et resultat af alle disse tjenester er Vorondadeksønnerne blevet lokaluniversernes historiker; de er personligt fortrolige med alle de politiske stridigheder og sociale omvæltninger i de beboede verdener.

6. Konstellationsfædrene

35:6.1 (390.5) Mindst tre Vorondadeks er tildelt herredømmet over hver af de hundrede konstellationer i et lokalunivers. Disse Sønner udvælges af Skabersønnen og udpeges af Gabriel som de Højeste i konstellationerne for tjeneste i en titusinde års periode—10.000 standardår, omkring 50.000 år af Urantia tid. Den regerende Højeste, Konstellationsfaderen, har to medarbejdere, en senior og en junior. Ved hvert administrationsskifte bliver seniormedarbejder leder af regeringen og junior overtager den seniors ansvarsområder, mens de ikke-tildelte Vorondadekere bosiddende i Salvingtons verdenerne nominerer en fra deres række som kandidat til at overtage juniormedarbejders ansvarsområder. Således har hver af de Højeste herskere, i overensstemmelse med den nuværende politik, en tjenesteperiode i hovedkvarteret for en konstellation af tre dekamillennier, omkring 150.000 Urantia-år.

35:6.2 (390.6) De hundrede konstellationsfædre, de faktiske præsiderende ledere af konstellationsregeringerne, udgør Skabersønnens højeste rådgivende kabinet. Dette råd samles ofte i univershovedkvarteret og er ubegrænset i omfanget og rækkevidden af dets overvejelser, men er hovedsageligt optaget af konstellationernes velfærd og foreningen af administrationen af hele lokaluniverset.

35:6.3 (391.1) Når en konstellationsfader er til stede ved opgaver i universets hovedkvarter, som han ofte er, bliver seniormedarbejderen fungerende direktør for konstellationsanliggender. Seniormedarbejderens normale funktion er tilsynet med åndelige anliggender, mens juniormedarbejderen personligt er optaget af konstellationens fysiske velfærd. Ingen større politik bliver dog nogensinde gennemført i en konstellation, medmindre alle tre af de Højeste er enige om alle detaljerne i dens udførelse.

35:6.4 (391.2) Hele mekanismen for åndelig intelligens og kommunikationskanaler er til rådighed for de Højeste i konstellationen. De er i perfekt kontakt med deres overordnede på Salvington og med deres direkte underordnede, de lokale systemers suveræner. De mødes ofte i råd med disse Systemsuveræner for at drøfte konstellationens tilstand.

35:6.5 (391.3) De Højeste omgiver sig med et korps af rådgivere, som varierer i antal og sammensætning fra tid til anden i overensstemmelse med tilstedeværelsen af de forskellige grupper i konstellationens hovedkvarter og også efterhånden som de lokale krav varierer. I tider med stress kan de bede om, og vil hurtigt modtage, yderligere Sons of the Vorondadek-ordre til at hjælpe med det administrative arbejde. Norlatiadek, din egen konstellation, administreres i øjeblikket af tolv Vorondadek Sønner.

7. Vorondadek verdenerne

35:7.1 (391.4) Den anden gruppe af syv verdener i kredsløbet af halvfjerds primære sfærer, der omgiver Salvington omfatter Vorondadek-planeterne. Hver af disse sfærer, med sine seks omkransende satellitter, er viet til en særlig fase af Vorondadek-aktiviteter. På disse niogfyrre riger sikrer de opstigende dødelige sig højdepunktet af deres uddannelse med hensyn til universets lovgivning.

35:7.2 (391.5) De opstigende dødelige har observeret de lovgivende forsamlinger, således som de fungerede på konstellationernes hovedkvartersverdener, men her på disse Vorondadek verdener deltager de i vedtagelsen af den egentlige generelle lovgivning for lokaluniverset under ledelse af de højtstående Vorondadekker. Sådanne love er designet til at koordinere de forskellige udtalelser fra de selvstændige lovgivende forsamlinger i de hundrede konstellationer. Den undervisning man får i Vorondadek-skolerne, er uovertruffen selv på Uversa. Denne uddannelse sker gradvis og strækker sig fra den første sfære, med supplerende arbejde på dens seks satellitter, op gennem de resterende seks primære sfærer og deres tilknyttede satellitgrupper.

35:7.3 (391.6) De opstigende pilgrimme vil blive introduceret til adskillige nye aktiviteter i disse verdener af studier og praktisk arbejde. Det er ikke forbudt for os at påtage os åbenbaringen af disse nye og uanede sysler, men vi fortvivler over at kunne beskrive disse foretagender for dødelige væseners materielle sind. Vi er uden ord til at formidle betydningen af disse overjordiske aktiviteter, og der er ingen analoge menneskelige engagementer, der kan bruges som illustrationer af disse nye erhverv af de opstigende dødelige, mens de forfølger deres studier på disse niogfyrre verdener. Og mange andre aktiviteter, som ikke er en del af det opstigende regime, er centreret i disse Vorondadek-verdener i Salvington-kredsløbet.

8. Lanonandeksønnerne

35:8.1 (392.1) Efter skabelsen af Vorondadekerne forener Skabersønnen og Universets Moderånd sig med det formål at frembringe den tredje orden af universsønner, Lanonandekerne. Selvom de er beskæftiget med mangfoldige opgaver forbundet med systemadministrationerne, er de bedst kendt som Systemherskere, herskere over lokalsystemer, og som Planetprinser, de administrative overhoveder for de beboede verdener.

35:8.2 (392.2) Da disse væsener var en senere og lavere—hvad angår guddommelighedsniveauer—orden af sønskabsskabelse, var det påkrævet, at de gennemgik visse uddannelseskurser på Melkisedek verdenerne som forberedelse for efterfølgende tjeneste. De var de første studerende ved Melkisedek universitetet, og blev klassificeret og certificeret af deres Melkisedek lærere og -eksaminatorer i i henhold til evner, personlighed og præstationer.

35:8.3 (392.3) Nebadons univers begyndte sin eksistens med præcis tolv millioner Lanonandeks, og da de havde passeret gennem Melchizedek-sfæren, blev de i de sidste tests opdelt i tre klasser:

35:8.4 (392.4) 1. Første gradens Lanonandeks. Af den højeste rang var der 709.841. Disse er de Sønner som udpeges som Systemherskere, assistenter til de højeste råd i konstellationerne og som rådgivere i universets højere administrative arbejde.

35:8.5 (392.5) 2. Anden gradens Lanonandeks. Af denne orden, der udsprang af Melkisedek var der 10.234.601. De er tildelt som planetprinser og til reserverne i denne orden.

35:8.6 (392.6) 3. Tredje gradens Lanonandeks. Denne gruppe indeholdt 1.055.558. Disse Sønner fungerer som underordnede assistenter, budbringere, vogtere, kommissionærer og observatører, og varetager de forskellige opgaver i et system og dets tilhørende verdener.

35:8.7 (392.7) Det er ikke muligt, som det er med evolutionære væsener, for disse Sønner, at udvikle sig fra en gruppe til en anden. Efter at de har gennemgået Melkisedek uddannelsen, når de først er blevet testet og klassificeret, tjener de uafbrudt i den tildelte rang. Disse sønner reproducerer sig heller ikke; deres antal i universet er stationært.

35:8.8 (392.8) I runde tal er Lanonandek-ordenen af Sønner klassificeret på Salvington som følger:

35:8.9 (392.9) Universkoordinatorer og Konstellationsrådgivere . . . 100.000

35:8.10 (392.10) Systemherskere og Assistenter . . . 600.000

35:8.11 (392.11) Planetprinser og Reserver . . . 10.000.000

35:8.12 (392.12) Budbringerkorps . . . 400.000

35:8.13 (392.13) Vogtere og Registratorer . . . 100.000

35:8.14 (392.14) Reservekorps . . . 800.000

35:8.15 (392.15) Da Lanonandekerne en noget lavere orden af Sønner end Melkisedekerne og Vorondadekerne er de til endnu større nytte i universets underordnede enheder, for de i stand til at nærme sig de lavere væsener af de intelligente racer. De står også i større fare for at komme på afveje, for at afvige fra den acceptable teknik for universets regering. Men disse Lanonandeks, især første gradens orden, er de mest egnede og alsidige af alle administratorer i lokaluniverset. I retshåndhævende evne overgås de kun af Gabriel og hans uåbenbarede medarbejdere.

9. Lanonandekherskerne

35:9.1 (393.1) Lanonandekerne er de kontinuerlige herskere over planeterne og systemernes roterende suveræner. En sådan Søn hersker nu i Jerusem, hovedkvarteret for jeres lokalsystem af beboede verdener.

35:9.2 (393.2) Systemherskerne regerer i kommissioner på to eller tre i hovedkvarteret i hvert system af beboede verdener. Konstellationsfaderen udnævner en af disse Lanonandeks til leder hvert titusinde år. Nogle gange foretages der ingen forandring hvad angår trioens ledelse, da det er helt op til konstellationens herskere. Systemregeringer ændrer sig ikke pludselig i personale, medmindre en tragedie af en eller anden art indtræffer.

35:9.3 (393.3) Når Systemherskere eller assistenter tilbagekaldes, udfyldes deres pladser ved, at det øverste råd i konstellationens hovedkvarter udvælger dem blandt ordenens reserver, en gruppe, der er større på Edentia end det angivne gennemsnit.

35:9.4 (393.4) De øverste Lanonandek-råd er udstationeret på de forskellige konstellationshovedkvarterer. Et sådant organ ledes af den ældste Højeste medarbejder hos Konstellationens Fader, mens den yngste medarbejder overvåger reserverne i den sekundære orden.

35:9.5 (393.5) Systemherskerne er tro mod deres navn; de er næsten suveræne i de lokale anliggender i de beboede verdener. De er næsten faderlige i deres ledelse af Planetprinserne, de Materielle Sønner og de tjenende ånder. Den personlige forståelse hos herskerne er næsten fuldstændig. Disse herskere overvåges ikke af Treenighedens observatører fra centraluniverset. De udgør den udøvende del af lokaluniverset, og som vogtere af håndhævelsen af lovgivende mandater og som udøvere af retslige domme udgør de det eneste sted i hele universets administration, hvor personlig illoyalitet over for Mikael sønnens vilje lettest og nemmest ville kunne forskanse sig og forsøge at gøre sig gældende.

35:9.6 (393.6) Vores lokalunivers har været uheldig, fordi over syv hundrede Sønner af Lanonandek-ordenen har gjort oprør mod universets regering og dermed udløst forvirring i flere systemer og på adskillelige planeter. Af hele dette antal fejl var kun tre Systemherskere; praktisk talt alle disse sønner tilhørte anden og tredje gradens orden, Planetprinser og tredje gradens Lanonandeker.

35:9.7 (393.7) Det store antal af disse Sønner, som er faldet fra integriteten, indikerer ikke nogen fejl i skaberværket. De kunne være blevet gjort guddommeligt perfekte, men de blev skabt sådan, at de bedre kunne forstå og nærme sig de evolutionære skabninger, der bor i tidens og rummets verdener.

35:9.8 (393.8) Af alle de lokale universer i Orvonton har vores univers, med undtagelse af Henselon, mistet det største antal af denne orden af sønner. På Uversa er der konsensus om, at vi har haft så mange administrative problemer i Nebadon, fordi vores Sønner af Lanonandek-ordenen er blevet skabt med en så stor grad af personlig frihed til at vælge og planlægge. Jeg fremsætter ikke denne bemærkning som kritik. Skaberen af vores univers har fuld ret og magt til at gøre dette. Det er vores høje herskeres påstand, at selv om sådanne sønner med frie valg skaber overdrevne problemer i universets tidligere tidsaldre, så vil gevinsten ved højere loyalitet og mere frivillig tjeneste fra disse gennemtestede sønners side, når tingene er helt afklarede og endelig afgjort, langt mere end kompensere for forvirringen og trængslerne i tidligere tider.

35:9.9 (394.1) I tilfælde af oprør på et systemhovedkvarter installeres en ny hersker normalt inden for en forholdsvis kort tid, men sådan er det ikke på de enkelte planeter. De er komponentenheder i den materielle skabelse, og skabningens frie vilje udgør en faktor i den endelige afgørelse af alle sådanne problemer. Efterfølgende planetprinser er udpeget til isolerede verdener, planeter, hvis autoritetsprinser er kommet på afveje, men de påbegynder ikke at regere aktivt over sådanne verdener, før resultaterne af oprøret delvist er overvundet og fjernet af de afhjælpende foranstaltninger, som Melkisedekerne og andre tjenende personligheder vedtager. Prør fra en planetarisk prins isolerer øjeblikkeligt hans planet, de lokale åndelige kredsløb afbrydes øjeblikkeligt. Kun en Overdragelse Søn kan genetablere interplanetariske kommunikationslinjer på sådan en åndeligt isoleret verden.

35:9.10 (394.2) Der eksisterer en plan for at redde disse egensindige og ukloge Sønner, og mange har benyttet sig af dette barmhjertige bestemmele; men aldrig mere må de fungere i de positioner, hvori de misligeholdte. Efter rehabilitering anvises de til overvågningsopgaver og til afdelinger med fysisk administration.

10. Lanonandekverdenerne

35:10.1 (394.3) Den tredje gruppe af syv verdener i Salvington-kredsløbet af halvfjerds planeter, med deres respektive toogfyrre satellitter, udgør Lanonandek-klyngen af administrative sfærer. På disse riger fungerer de erfarne Lanonandek’er, der tilhører det tidligere systemherskerkorps, som administrative lærere for de opstigende pilgrimme og de serafiske værter. De evolutionære dødelige observerer systemadministratorerne i arbejde på systemhovedstæderne, men her deltager de i selve koordineringen af de administrative udtalelser fra de titusind lokale systemer.

35:10.2 (394.4) Disse administrative skoler i lokaluniverset overvåges af et korps af Lanonandeksønner, som har haft lang erfaring som Systemherskere og som rådgivere i konstellationerne. Disse udøvende kollegier overgås kun af administrative skoler i Ensa.

35:10.3 (394.5) Samtidig med at Lanonandek-verdenerne fungerer som træningssfærer for opstigende dødelige, er de centre for omfattende foretagender, der har at gøre med universets normale og rutinemæssige administrative operationer. Hele vejen ind til Paradis fortsætter de opstigende pilgrimme deres studier i de praktiske skoler for anvendt viden—faktisk træning i virkelig at gøre de ting, de bliver undervist i. Universets uddannelsessystem som opretholdes af Melkisedekerne er praktisk, gradvis fremadskridende, meningsfyldt og erfaringsbaseret. Det omfatter uddannelse i materielle, intellektuelle, morontielle og åndelige ting.

35:10.4 (394.6) Det er i forbindelse med disse Lanonandeks administrative sfærer, at de fleste af de reddede Sønner i denne orden tjener som overvågere af og ledere for planetariske anliggender. Og disse misligeholdende planetariske prinser og deres oprørskollegaer, som vælger at acceptere den tilbudte rehabilitering kommer til at fortsætte i disse rutineopgaver indtil Nebadon universet er etableret i lys og liv.

35:10.5 (395.1) Mange af Lanonandeksønnerne i de ældre systemer har imidlertid opbygget vidunderlige optegnelser om tjeneste, administration og åndelig opnåelse. De er en ædel, trofast, og loyal gruppe på trods af deres tendens til at fare vild gennem forkerte antagelse om personlig frihed og urealistiske forestillinger om selvbestemmelse.

35:10.6 (395.2) [Udarbejdet med støtte af Lederen for Ærkeenglene, bemyndiget af Gabriel fra Salvington.]