Urantia Bogen

Kapitel 20

Guds Paradissønner

20:0.1 (223.1) SOM DE fungerer i Orvontons superunivers, er Guds Sønner klassificeret under tre overordnede hovedgrupper:

20:0.2 (223.2) 1. Guds Nedstigende Sønner.

20:0.3 (223.3) 2. Guds Opstigende Sønner.

20:0.4 (223.4) 3. Guds Treenigede Sønner.

20:0.5 (223.5) De nedstigende ordener af sønner inkluderer personligheder, som er af direkte og guddommelig skabelse. Opstigende sønner, såsom dødelige skabninger, opnår denne status ved erfaringsmæssig deltagelse i den kreative teknik kendt som evolution. Treenigede Sønner er en gruppe af sammensat oprindelse, som omfatter alle væsener, der er omfavnet af Paradistreenigheden, selvom de ikke er af direkte treenighedsoprindelse.

1. Guds nedstigende sønner

20:1.1 (223.6) Alle Guds nedstigende Sønner har høj og guddommelig oprindelser. De er dedikeret til den nedadgående tjeneste for tjeneste i verdener og systemer i tid og rum, for at lette fremskridtene i Paradisopstigningen for de ydmyge skabninger med evolutionær oprindelse—Guds opstigende sønner. Af de talrige ordener af nedstigende Sønner vil syv blive skildret i disse fortællinger. De Sønner, der træder frem fra guddommene på den centrale ø af lys og liv, kaldes Guds Paradissønner og de omfatter følgende tre ordener:

20:1.2 (223.7) 1. Skabersønner—Mikaelerne.

20:1.3 (223.8) 2. Administratorsønner—Avonalerne.

20:1.4 (223.9) 3. Treenighedens Lærer Sønner—Daynalerne.

20:1.5 (223.10) De resterende fire ordener af nedadgående sønner er kendt som Guds Sønner i lokaluniverserne:

20:1.6 (223.11) 4. Melkisedeksønner.

20:1.7 (223.12) 5. Vorondadeksønner.

20:1.8 (223.13) 6. Lanonandeksønner.

20:1.9 (223.14) 7. Livsbærerne.

20:1.10 (223.15) Melkisedekerne er det fælles afkom af et lokalunivers Skabersøn, Skabende Ånd og Fader Melkisedek. Både Vorondadeker og Lanonandeker er skabt af en Skabersøn og hans medarbejdende Skabende Ånd. Vorondadekerne er bedst kendt som de Højeste, Konstellationsfædrene; Lanonandekerne er kendt som Systemherskere og Planetprinser. Den trefoldige orden af Livsbærere er skabt af en Skabersøn og Skabende ånd, forbundet med en af de tre Dagenes Ældste fra retsvæsenet i det omhandlende superunivers. Men disse Guds Sønners natur og aktiviteter i lokaluniverserne er mere korrekt beskrevet i de kapitler, der omhandler de lokale skabelsers anliggender.

20:1.11 (224.1) Guds Paradissønner har en trefoldig oprindelse: De primære eller Skabersønnerne er skabt i eksistens af den Universelle Fader og den Evige Søn; de sekundære eller Administratorsønnerne er børn af den Evige Søn og den Uendelige Ånd; Treenighedens Lærer Sønner er afkom af Faderen, Sønnen og Ånden. Set ud fra et synspunkt af tjeneste, tilbedelse og bøn er Paradissønnerne som én; deres ånd er én, og deres arbejde er identisk i kvalitet og fuldstændighed.

20:1.12 (224.2) Ligesom Paradisets Dagenes ordener viste sig at være guddommelige administratorer, så har Paradissønnernes ordener åbenbaret sig som guddommelige rådgivere—skabere, tjenere, overdragere, dommere, lærere og sandhedsåbenbarere. Deres område omfatter universernes univers fra den evige øs kyster til de beboede verdener til tid og rum, og de udfører mangfoldige tjenester i central- og superuniverserne, der ikke afsløres i disse fortællinger. De er organiserede på forskellig måde afhængige af tjenestes art og opholdssted, men i et lokalunivers tjener både Administratorsønner og Lærer Sønner under ledelse af den Skabersøn som præsiderer over dette domæne.

20:1.13 (224.3) Skabersønnerne synes at besidde åndelig begavelse centreret i deres personer, som de kontrollerer og som de kan overdrage, ligesom jeres egen Skabersøn gjorde, da han udgydte sin ånd over alt dødeligt kød på Urantia. Hver Skabersøn er udstyret med denne åndelige trækningskraft i sit eget rige; han er personlig bevidst om enhver handling og følelse hos enhver nedstigende Guds Søn, der tjener i hans domæne. Her er en guddommelig refleksion, en kopiering i lokaluniverset af den Evige Søns absolutte åndelige trækningskraft, som gør ham i stand til at række ud for at skabe og vedligeholde kontakt med alle sine Paradissønner, uanset hvor de måtte være i alle universernes universer.

20:1.14 (224.4) Paradisets Skabersønner tjener ikke kun som Sønner i deres nedadgående tjeneste- og overdragelse, men når de har afsluttet deres overdragelseskarrierer, fungerer hver især som en universfader i sin egen skabelse, mens de andre Guds sønner fortsætter tjenesten for overdragelse og åndelig opløftelse designet til at vinde planeterne, en efter en, til villig anerkendelse af den Universelle Faders kærlige styre, kulminerende i skabningers indvielse til Paradisfaderens vilje og i planetarisk loyalitet over for hans Skabersøns universelle suverænitet.

20:1.15 (224.5) I en syvfoldig Skabersøn er Skaberen og skabning for evigt blandet i forståelse, sympatisk og barmhjertig forening. Hele Mikael ordenen, Skabersønnerne, er så enestående, at beretningen om deres natur og aktiviteter vil blive forbeholdt det næste kapitel i denne serie, mens denne bertning hovedsagelig vil beskæftige sig med de to bestående ordener af Paradissønner: Administratorsønnerne og Treenighedens Lærer Sønner.

2. Administratorsønnerne

20:2.1 (224.6) Hver gang en original og absolut koncept om et væsen, er formuleret af den Evige Søn, forener sig med et nyt og guddommeligt ideal om kærlig tjeneste, udtænkt af den Uendelige Ånd, fremkommer en ny og oprindelig Guds Søn, en Paradisets Administratorsøn. Disse Sønner udgør Avonalordenen i modsætning til Mikaels orden, Skabersønnerne. Selv om de ikke er skabere i personlig forstand, er de tæt forbundet med Mikaelerne i alt deres arbejde. Avonalerne er planetariske ministre og dommere, administratorerne i tid—og rumrigerne—af alle racer, for alle verdener og i alle universer.

20:2.2 (225.1) Vi har grund til at tro, at det samlede antal Administratorsønner i storuniverset er omkring en milliard. De er en selvstyrende orden og styres af deres højeste råd i Paradiset; som består af erfarne Avonaler hentet fra tjenesterne i alle universer. Men når de tildeles, og indsættes i et lokalunivers, så tjener de under ledelse af Skabersønnen i dette domæne.

20:2.3 (225.2) Avonalerne er Paradissønner af tjeneste og overdragelse til de individuelle planeter i lokaluniverserne. Og da hver Avonalsøn har en eksklusiv personlighed, da ikke to er ens, er deres arbejde individuelt unikt i deres opholdsområder, hvor de ofte inkarnerer i skikkelsen af de dødelige og nogen gange fødes af jordiske mødre i de evolutionære verdener.

20:2.4 (225.3) Foruden deres tjeneste på de højere administrative niveauer har Avonalerne en trefoldig funktion på de beboede verdner:

20:2.5 (225.4) 1. Juridiske handlinger. De fungerer ved afslutningen af de planetariske dispensationer. Med tiden kan snesevis—hundredvis—af sådanne missioner iværksættes på hver enkelt verden, og de kan besøge den samme eller andre verdener utallige gange som dispensationsterminatorer, befriere af de sovende overlevende.

20:2.6 (225.5) 2. Administrative missioner. Et planetarisk besøg af denne type finder normalt sted før ankomsten af en Overdragelsessøn. På en sådan mission optræder en Avonal som en voksen i verden ved en inkarnationsteknik, der ikke involverer jordisk fødsel Efter dette første og sædvanligvis administrative besøg kan Avonalerne gentagende gange tjene i administrativ kapacitet på samme planet både før og efter Overdragelses sønnens tilsynekomst. På disse yderligere administrative missioner optræder en Avonal muligvis i materiel og synlig form, men på ingen af dem vil han blive født ind i verden som et hjælpeløst barn.

20:2.7 (225.6) 3. Overdragelsesmissioner. Avonal sønnerne overdrager sig i det mindste en gang, til en dødelig race på en eller anden evolutionær verden. Der er talrige juridiske besøg, de administrative missioner kan være flere, men på hver planet optræder der kun en Overdragelses søn. Overdragelses Avonaler er født af kvinder, ligesom Mikael af Nebadon blev inkarneret på Urantia.

20:2.8 (225.7) Der er ingen grænse for antallet af gange, som Avonal sønnerne må tjene på administrative eller overdragelsesmissioner, men normalt, når oplevelsen er gennemgået syv gange, er der suspension til fordel for dem, der har haft mindre af en sådan tjeneste. Disse Sønner med flere overdragelseserfaring bliver derefter tildelt en Skabersøns høje personlige råd og bliver således deltagere i administrationen af universets anliggender.

20:2.9 (225.8) I alt deres arbejde for og på de beboede verdener assisteres Administratorsønnerne af to ordener af lokaluniversets skabninger, Melkisedekerne og ærkeenglene, mens de under overdragelsesmissionerne også ledsages af de Lysende Aftenstjerner, der ligeledes har deres oprindelse i de lokale skabelser. I enhver planetarisk indsats støttes de sekundære Paradissønner, Avonalerne, af den fulde styrke og autoritet fra en primær Paradissøn, Skabersønnen i lokaluniverset, hvori de gør tjeneste. I det store og hele er deres arbejde på de beboede sfærer lige så effektivt og acceptabelt, som en Skabersøns tjeneste ville have været på sådanne verdener med dødelig beboelse.

3. Juridiske processer

20:3.1 (226.1) Avonalerne er kendte som Administratorsønner, fordi de er rigernes høje dommere, dommerne over de på hinanden efterfølgende dispensationer i tidens verdener. De præsiderer over opvågningen af de sovende overlevende, sidder i dom over riget, bringer en dispensation af suspenderet retfærdighed til ophør, udfører mandaterne fra en prøvetidsalder af vilkårlig barmhjertighed, omfordeler rumvæsenerne i planetarisk tjeneste til opgaver i den nye dispensation og vender tilbage til hovedkvarteret i deres lokalunivers efter afslutningen af deres mission.

20:3.2 (226.2) Når de sidder til doms over en tidsalders skæbner, afgør Avonalerne de evolutionære racers skæbne, men selvom de kan afsige domme, der udsletter identiteten af personlige skabninger, eksekverer de ikke sådanne domme. Afgørelser af denne art udføres af ingen andre end myndighederne i et superunivers.

20:3.3 (226.3) Ankomsten af en Paradis Avonal til en evolutionær verden med det formål at afslutte en dispensation og indlede en ny æra af planetarisk udvikling indebær ikke nødvendigvis hverken en administrativ mission eller en overdragelsesmission. Administrative missioner er nogle gange, og overdragelsesmissioner altid inkarnationer; det vil sige, på sådanne opgaver tjener Avonalerne på en planet i materiel form—bogstaveligt talt. Deres andre besøg er “tekniske”, og i disse tilfælde inkarnerer en Avonal ikke til planetarisk tjeneste. Hvis en Administratorsøn kommer alene som en dispensationel dommer, ankommer han til en planet som et åndeligt væsen, usynligt for verdens materielle skabninger. Sådanne tekniske besøg forekommer gentagne gange i en beboet verdens lange historie.

20:3.4 (226.4) Avonalsønnerne kan fungere som planetariske dommere forud for både administrative og overdragelsesoplevelser. På begge disse missioner, vil den inkarnerede Søn imidlertid dømme den forbigående planetariske tidsalder, det samme gør en Skabersøn, når han inkarnerer i dødelig skikkelse på en overdragelsesmission. Når en Paradissøn besøger en evolutionær verden og bliver som en af dens folk, afslutter hans tilstedeværelse en dispensation og udgør en dom over riget.

4. Administrations missioner

20:4.1 (226.5) Forud for en overdragelsessøns planetariske tilsynekomst, bliver en beboet verden normalt besøgt af en Paradis Avonal på en administrationsmission. Hvis det er det første administrative besøg inkarnerer Avonalen altid som et materielt væsen. Han fremtræder på missionsplaneten som en fuldgyldig mand af de dødelige racer, et væsen fuldt synlig for og i fysisk kontakt med de dødelige skabninger af hans tid og generation. Gennem en administrativ inkarnation er Avonalsønnens forbindelse med de lokale og universelle åndelige kræfter fuldstændig og ubrudt.

20:4.2 (226.6) En planet kan opleve mange administrative besøg både før og efter en overdragelses søns tilsynekomst. Den kan besøges mange gange af den samme eller andre Avonaler, der fungerer som dispensationsdommere, men sådanne tekniske dømmende missioner er hverken overdragelses eller administrative, og Avonalerne er aldrig inkarnerede i sådanne tilfælde. Selv når en planet er velsignet med gentagne administrative missioner underkaster Avonalerne sig ikke altid til dødelige inkarnation; og når de tjener i med dødeligt køds skikkelse, optræder de altid som voksne væsener fra riget; de er ikke født af en kvinde.

20:4.3 (227.1) Når Paradissønnerne er inkarnerede på enten overdragelses- eller administrative missioner har de en erfaren Retter, og disse Rettere er forskellige for hver inkarnation. De Rettere der indtager de inkarnerede Guds Sønners sind, kan aldrig håbe på at få personlighed gennem sammensmeltning med de menneskelige-guddommelige væsener, som de bor i, men de bliver ofte personliggjort på foranledning af den Universelle Fader. Sådanne Rettere danner det højeste råd i Divinington for administration, identifikation og udsendelse af Mysterieledsagerne til de beboede riger. De modtager og akkrediterer også Retterne ved deres tilbagevenden til “Faderens favn” efter den jordiske opløsning af deres jordiske tabernakler. På denne måde bliver verdensdommernes trofaste Rettere de ophøjede ledere af deres slags.

20:4.4 (227.2) Urantia har aldrig været vært for en Avonalsøn på en administrativ mission. Hvis Urantia havde fulgt den generelle plan for beboede verdener, ville den være blevet velsignet med et administrativt besøg engang mellem Adams dage og Kristus Mikaels overdragelse. Men den regelmæssige rækkefølge af Paradissønner på jeres planet blev fuldstændig forvirret af tilsynekomsten af jeres Skabersøn på terminale overdragelse for nitten hundrede år siden.

20:4.5 (227.3) Urantia kan stadig få besøg af en Avonal der har fået til opgave at inkarnere på en administrativ mission, men vedrørende den fremtidige tilsynekomst af Paradissønner ved “selv ikke englene i himlen tiden eller måden for sådanne besøg”, for en Mikael-overdragelsesverden bliver en mestersøns individuelle og personlige værge og er som sådan fuldstændig underlagt hans egne planer og afgørelser. I jeres verden kompliceres dette yderligere af Mikaels løfte om at vende tilbage. Uanset misforståelserne om Mikaels af Nebadons ophold på Urantia, så er en ting med sikkerhed autentisk—hans løfte om at komme tilbage til jeres verden. I lyset af dette perspektiv, er det kun tiden, der kan afsløre den fremtidige rækkefølge for Guds Paradissønners besøg på Urantia.

5. Overdragelsen af Guds Paradissønner

20:5.1 (227.4) Den Evige Søn er Guds evige Ord. Den Evige Søn er det perfekte udtryk for den “første” absolutte og uendelige tanke fra hans evige Fader. Når en personlig duplikation eller guddommelig udvidelse af denne Oprindelige Søn begynder på en overdragelsesmission, i form af dødelig inkarnation, bliver det bogstaveligt talt sandt, at det guddommelige “Ord er gjort til kød”, og at Ordet således bor blandt de ydmyge væsener af animalsk oprindelse.

20:5.2 (227.5) På Urantia er der en udbredt tro på, at formålet med en Søns overdragelse på en eller anden måde er at påvirke den Universelle Faders holdning. Men jeres oplysning burde indikere, at dette ikke er sandt. Overdragelserne fra Avonal- og Mikael sønnerne er en nødvendig del af den erfaringsmæssige proces designet til at gøre disse Sønner til pålidelige og sympatiske dommere og herskere over folkene og planeterne i tid og rum. Karrieren med syvfoldig overdragelse er det højeste mål for alle Paradisets Skabersønner. Og alle Administratorsønner er motiveret af denne samme tjenesteånd, som i så høj grad kendetegner de primære Skabersønner og Paradisets Evige Søn.

20:5.3 (227.6) En eller anden orden af Paradissønner må overdrages til hver af de dødelige beboede verdener for at gøre det muligt for Tankeretterne at bo i sindet hos alle normale mennesker på den pågældende sfære, for Tankeretterne kommer ikke til alle eksisterende mennesker, indtil Sandhedsånden er blevet udgydt over alt kød; og udsendelsen af Sandhedsånden er afhængig af, at en Paradissøn, som vellykket har udført en opgave af dødelig overdragelse i en evolutionær verden, vender tilbage til universets hovedkvarter.

20:5.4 (228.1) I løbet af en beboet planets lange historie indtræffer mange dispensationelle domme, og mere end en administrativ mission kan forekomme, men normalt tjener en Overdragelses søn kun én gang på sfæren. Der kræves kun, at hver beboet verden har én Overdragelses søn, der kommer til at leve det fulde jordiske liv fra fødsel til død. Før eller senere, uanset åndelig status, er enhver jordisk beboet verden, bestemt til at blive vært for en Administrator søn på en overdragelsesmission med undtagelse for den ene planet i hvert lokalunivers, hvorpå en Skabersøn vælger at gennemføre sin jordiske overdragelse.

20:5.5 (228.2) Når du forstår mere om Overdragelsessønnerne, kan du se, hvorfor der er så stor interesse for Urantia i Nebadons historie, Jeres lille og ubetydelige planet er af interesse for lokaluniverset, simpelthen fordi det er Jesu af Nazarets jordiske hjemverden. Det var scenen for den endelige og triumferende overdragelse af din Skabersøn, arenaen, hvor Mikael vandt den højeste personlige suverænitet i Nebadons univers.

20:5.6 (228.3) I hovedkvarteret for sit lokalunivers tilbringer en Skabersøn, i sær efter at han har fuldført sin egen jordiske overdragelse, meget af sin tid på at rådgive og instruere kollegiet af medarbejdende sønner; Administratorsønner og andre. I kærlighed og hengivenhed, med øm barmhjertighed og kærlig omtanke, skænker disse Administratorsønner sig til rummets verdener. Og på ingen måde er disse planetariske tjenester ringere end Mikaels dødelige overdragelser. Det er sandt, at jeres Skabersøn, udvalgte til sit sidste eventyr i skabningsoplevelse, valgte en verden der havde haft usædvanlig modgang. Men ingen planet kunne nogensinde være i en sådan tilstand, at det ville kræve overdragelse af en Skabersøn for at udføre sin åndelige rehabilitering. Enhver Søn fra overdragelsesgruppen ville være lige så tilstrækkelig, for i alt deres arbejde på et lokalunivers verdenerne er de Administrative sønnerne lige så guddommeligt effektive og alle kloge, som deres Paradisbroder, Skabersønnen, ville have været.

20:5.7 (228.4) Selvom muligheden for katastrofe altid er til stede ved disse Paradis-sønner under deres overdragelsesinkarnationer, har jeg endnu ikke set optegnelsen om svigt eller misligholdelse af enten en Administrator- eller Skabersøn på overdragelsesmission. Begge er af oprindelse alt for tæt på absolut perfektion til at fejle. De påtager sig sandelig risikoen; bliver virkelig som de dødelige væsener af kød og blod og får derved den unikke skabningserfaring, men ifølge mine observationer lykkes det altid. De fejler aldrig i at nå målet med overdragelsesmissionen. Historien om deres overdragelse og planetariske tjeneste overalt i Nebadon udgør de ædleste og mest fascinerende kapitler i jeres lokalunivers historie.

6. Den dødelige overdragelses karriere

20:6.1 (228.5) Metoden, hvorved en Paradissøn bliver klar til dødelig inkarnation som en overdragelsessøn, og bliver omsluttet af en mor på overdragelsesplaneten, er et universelt mysterium; og ethvert forsøg på at opdage denne Sonarington-teknik er dømt til at mødes med sikker fiasko. Lad den storslåede viden om Jesus fra Nazarets jordiske liv absorberes ind i jeres sjæle, men det er nytteløst og meningsløst at spekulere, hvordan Mikaels hemmelighedsfulde inkarnation blev udført. Lad os alle glæde os over den viden og visheden, at sådanne præstationer er mulige for den guddommelige natur og spild ingen tid på nytteløse gætterier om teknikken, som den guddommelige visdom anvender for at afstedkomme sådanne fænomener.

20:6.2 (229.1) På en jordisk overdragelsesmission bliver en Paradissøn altid af en kvinde og vokser op som et barn af hankøn i verden, såsom Jesus gjorte på Urantia. Disse Sønner af den højeste tjeneste går alle fra barndom gennem ungdom til manddom ligesom et menneske. I ethver henseende bliver de som de dødelige i den race, de fødes ind i. De fremsætter bønner til Faderen ligesom børnene i de riger, hvor de tjener. Ud fra et materielt synspunkt lever disse menneske-guddommelige Sønner almindelige liv med en eneste undtagelse: De avler ikke afkom i verdener af deres ophold; det er en universel begrænsning pålagt alle ordener af Paradisets overdragelsessønner.

20:6.3 (229.2) Ligesom Jesus arbejdede på jeres verden som tømrerens søn, således arbejder andre Paradissønner i forskellige egenskaber på deres overdragelsesplaneter. I kan næppe forestille jer et kald, som ikke er blevet fulgt af en Paradissøn i løbet af hans overdragelse til nogen af tidens evolutionære planeter.

20:6.4 (229.3) Når en overdragelsessøn har mestret oplevelsen af at leve det jordiske liv, når han har opnået perfektion af afstemning med sin iboende Retter, begynder han den del af sin planetariske mission, der har til formål at oplyse sindet og inspirere sjælene hos sine dødelige brødre i kødet. Som lærere er disse Sønner udelukkende helliget den åndelige oplysning af de dødelige racer i de verdener hvor de opholder sig.

20:6.5 (229.4) Selvom Mikaelernes og Avonalernes overdragelser med dødelig karrierer er sammenlignelige i de fleste henseender, så er de ikke identiske i alle: En Administratorsøn forkynder Aldrig: “Den, der har set Sønnen, har set Faderen”, som jeres Skabersøn gjorte da han var på Urantia i kødelig form. men en overdraget Avonalsøn forkynder: “Den, der har set mig, har set Guds Evige Søn.” Administratorsønnerne stammer ikke direkte fra den Universelle Fader, de inkarnerer heller ikke underlagt Faderens vilje; altid overdrager de sig selv som Paradissønner underlagt den Evige Søns vilje.

20:6.6 (229.5) Når overdragelses Sønnerne—Skaber- eller Administratorsønnerne—træder ind gennem dødens porte åbenbarer de sig igen på tredje dag. Men du bør ikke have tanken om, at de altid mødes med den tragiske ende, som Skabersønnen stødte på, som opholdt sig i din verden for nitten hundrede år siden. Den ekstraordinære og usædvanligt grusomme oplevelse, som Jesus fra Nazaret gik igennem, har fået Urantia til at blive lokalt kendt som “korsets verden”. Det er ikke nødvendigt, at en sådan umenneskelig behandling tildeles en Guds søn, og langt de fleste planeter har givet dem en mere hensynsfuld modtagelse, som har givet dem mulighed for at afslutte deres jordiske karrierer, afslutte tidsalderen, dømme de sovende overlevende og indvie en ny dispensation, uden at pålægge dem en voldelig død. En overdragelses Søn må møde døden, må gennemgå hele den virkelige oplevelse af dødelig i rigerne, men den guddommelige plan kræver ikke, at denne død enten er voldsom eller usædvanlig.

20:6.7 (229.6) Når overdragelsessønnen ikke bliver dræbt med vold, giver de frivilligt deres liv og passerer gennem dødens porte, ikke for at tilfredsstille kravene om “streng retfærdighed” eller “guddommelig vrede”, men snarere for at fuldføre overdragelsen, “for at tømme bægeret” for inkarnationskarrieren og personlig erfaring i alt, hvad der udgør et skabnings liv, som det leves på den jordiske eksistens planeter. Overdragelse er for planetarisk og en univers nødvendighed, og fysiske død er intet andet end en nødvendig del af en overdragelsesmission.

20:6.8 (230.1) Når den dødelige inkarnationen er afsluttet, fortsætter Avonalen af tjeneste til Paradiset, bliver accepteret af den Universelle Fader, returnerer til lokaluniverset for sin opgave og modtager Skabersønnens anerkendelse. Derefter sender overdragelses Avonalen og Skabersønnen deres fælles Sandhedens Ånd til at virke i hjerterne hos de dødelige racer, der bor i overdragelsesverdenen. I de foregående tidsaldre før lokaluniversets suverænitet er dette begge Sønners fælles ånd, iværksat af den Skabende Ånd. Den adskiller sig noget fra Sandhedens Ånd, som karakteriserer lokaluniversets tidsaldre efter en Mikaels syvende overdragelse.

20:6.9 (230.2) Efter fuldførelsen af en Skabersøns afsluttende overdragelse forandres naturen hos den Sandhedens Ånd som tidligere var sendt til alle Avonal-overdragelsesverdener i det lokale univers: karakter bliver mere bogstavelig i den suveræne Mikaels Ånd. Dette fænomen sker i takt med at Sandhedens Ånd frigøres til tjeneste på planeten for Mikaels overdragelse i dødelig form. Derefter vil hver verden, der har får æren af en Administratorsøn overdragelse, modtage den samme åndelige Trøster fra den syvfoldige Skabersøn, i samarbejde med den pågældende Administratorsøn, som den ville have fået, hvis lokaluniversets Suveræn personlig var inkarneret som dets overdragelsessøn.

7. Treenighedens Lærersønner

20:7.1 (230.3) Disse yderst personlige og højst åndelige Paradissønner er tilvejebragt af Paradistreenigheden. De er kendt i Havona som Daynals ordenen. I Orvonton er de registreret som Treenighedens Lærersønner, således navngivet på grund af deres herkomst. På Salvington kaldes de blandt andet Paradisets Åndelige Sønner.

20:7.2 (230.4) I antal stiger Lærersønnerne konstant. Den sidste universelle folketællingsudsendelse gav antallet af disse Treenighedssønner, der fungerede i central- og superuniverserne, til lidt mere end enogtyve milliarder, og dette er eksklusiv Paradisets reserver, som omfatter mere end en tredjedel af alle treenighedslærersønner, der eksisterer.

20:7.3 (230.5) Daynal ordenen af Sønskab er ikke en organisk del af de lokale eller superuniversets administrationer. Dens medlemmer er hverken skabere eller genoprettere, hverken dommere eller herskere. De er ikke så meget optaget af universets administration som med moralsk oplysning og åndelig udvikling. De er de universelle undervisere, der er dedikeret til den åndelige opvågning og moralske vejledning af alle riger. Deres tjeneste er intimt forbundet med personlighederne i Den Uendelige Ånd og er tæt forbundet med paradisopstigningen af skabninger.

20:7.4 (230.6) Disse Treenighedssønner tager del i de tre paradisguddommes kombinerede natur, men i Havona synes de mere at afspejle den Universelle Faders natur. I superuniverserne synes de at skildre den Evige Søns natur, mens de i de lokale skabelser ser ud til at vise karakteren af den Uendelige Ånd. I alle universerne er de legemliggørelsen af tjeneste og repræsenterer visdommens gode omdømme.

20:7.5 (230.7) I modsætning til deres Paradisbrødre—Mikaelerne og Avonalerne—får Treenighedens Lærersønner ingen forberedende træning i centraluniverset. De sendes direkte til superuniversernes hovedkvarter og forordnes derfra til tjeneste i et lokalunivers. I deres tjeneste til disse evolutionære riger udnytter de den kombinerede åndelige indflydelse fra en Skabersøn og de tilhørende Administratorsønner, for Daynalerne besidder ikke en åndelig trækningskraft i sig selv.

8. Daynalernes tjeneste i lokaluniverserne

20:8.1 (231.1) Paradisets åndelige sønner er unikke væsener med treenighedsoprindelse og de eneste treenighedsskabninger, der er så fuldstændigt forbundet med opførselen af universerne med dobbelt oprindelse. De er kærligt hengiven til uddannelsestjenesten til dødelige skabninger og de lavere ordener af åndelige væsener. De begynder deres arbejde i lokalsystemerne, og i overensstemmelse med erfaring og præstation, avanceres de indad gennem konstellationstjenesten til den lokale skabelses højeste arbejde. Efter certificering kan de blive åndelige ambassadører, der repræsenterer de lokale universer, som de tjener.

20:8.2 (231.2) Det nøjagtige antal Lærersønner i Nebadon kender jeg ikke; der er mange tusinde af dem. Mange af afdelingslederne i Melkisedek-skolerne hører til denne orden, mens det kombinerede personale på det regulære konstituerede universitet i Salvington omfatter over hundredetusinde inklusive disse sønner. Et stor antal er udstationeret på de forskellige morontia-uddannelsesverdener, men de er ikke kun engageret i de dødeliges åndelige og intellektuelle fremskridt; de beskæftiger sig ligeledes med at instruere serafvæsener og andre indfødte i de lokale skabelser. Mange af deres assistenter er hentet fra rækkerne af de treenigede skabte væsener.

20:8.3 (231.3) Lærersønnerne udgør de fakulteter, der administrerer alle eksaminer og udfører alle tests for kvalificering og certificering af alle underordnede faser af universtjeneste, lige fra vagtpost til stjernestuderendes opgaver. De gennemfører et langvarigt uddannelsesforløb, der strækker sig fra de planetariske kurser op til Visdommens højskole, der ligger på Salvington. Anerkendelse, af udført anstrengelser og resultater gives til alle opstigende dødelige eller ambitiøse keruber, der gennemfører disse eventyr i visdom og sandhed.

20:8.4 (231.4) I alle universer er alle Guds Sønner afhængige af disse evigt trofaste og universelt effektive Treenighedslærersønner. De er de ophøjede lærere for alle åndelige personligheder, selv de prøvede og sande lærere for Guds Sønner selv. Men om de endeløse detaljer om Lærersønnernes pligter og funktioner kan jeg næppe instruere jer. Det vidtstrakte område for Daynal-sønskabsaktiviteter vil blive bedre forstået på Urantia, når I er mere avanceret i intelligens, og efter din planets åndelige isolation er blevet afsluttet.

9. Daynalernes planetariske tjeneste

20:9.1 (231.5) Når udviklingen af begivenheder på en evolutionær verden indikerer, at tiden er moden for at indlede en åndelig tidsalder, melder Treenighedens Lærersønner sig altid frivilligt til denne tjeneste. I er ikke bekendt med denne rækkefølge af sønskab, fordi Urantia aldrig har oplevet en åndelig tidsalder, et årtusinde af kosmisk oplysning. Men Lærersønnerne besøger allerede nu jeres verden med det formål at formulere planer vedrørende deres forventede ophold på jeres sfære. De vil være klar til at dukke op Urantia, efter at dets indbyggere har opnået en relativ befrielse fra deres dyriske snærende bånd og materialismens lænker.

20:9.2 (231.6) Treenighedens Lærersønner har intet at gøre med afslutningen af de planetariske dispensationer. De hverken dømmer de døde eller oversætter de levende, men på hver planetarisk mission ledsages de af en Administratorsøn, der udfører disse tjenester. Lærersønner beskæftiger sig udelukkende med indledningen af en åndelig tidsalder, med begyndelsen af æraen med åndelige realiteter på en evolutionær planet. De virkeliggør de åndelige modstykker til materiel viden og tidsbunden visdom.

20:9.3 (232.1) Lærersønner forbliver sædvanligvis på deres besøgsplaneter i tusinde år af planetarisk tid. En Lærersøn præsiderer over det planetariske tusindårsrige og assisteres af halvfjerds medarbejdere fra sin orden. Daynalerne inkarnerer ikke eller på anden måde materialiserer sig selv, for at synliggøre sig for materielle væsener; derfor opretholdes kontakten med besøgsverdenen gennem aktiviteterne af de Lysende Aftenstjerner. De er lokaluniverspersonligheder, som er associerede med Treenighedens Lærersønner.

20:9.4 (232.2) Daynalerne kan vende tilbage mange gange til en beboet verden, og efter deres sidste mission bliver planeten overført i etableret status som en lysets og livets sfære, det evolutionære mål for alle de dødelige beboede verdener i den nuværende universtidsalder. De Dødeliges Finalitkorps har meget at gøre med de sfærer, der er etableret i lys og liv, og deres planetariske aktiviteter berører Lærer Sønnernes aktiviteter. Faktisk er hele ordenen af Daynal sønnerne intimt forbundet med alle faser af finaliter-aktiviteter i de evolutionære skabelser af tid og rum.

20:9.5 (232.3) Treenighedens Lærersønner ser ud til at være så fuldstændigt identificeret med programmet for de dødeliges fremgang under de tidligere stadier af den evolutionære opstigning, at vi ofte er forledt til at spekulere vedrørende deres mulige forbindelse med finaliterne i de fremtidige universers uåbenbarede karriere. Vi observerer, at superuniversernes administratorer dels er Treenighedsoprindelses personligheder og delvis Treenighedsomfavnende opstigende evolutionære skabninger. Vi er overbevist om, at de Lærersønnerne og finaliterne nu er engagerede i at tilegne sig oplevelse tidsassociation, som kan være den indledende træning, der forbereder dem på tæt samarbejde i en eller anden uoplyst fremtidig skæbne. På Uversa er det vores overbevisning, at når superuniverserne til sidst er etableret i lys og liv, så vil disse Paradisets Lærersønner, som er blevet så grundigt fortrolige med problemerne i de evolutionære verdeners problemer og så længe har været forbundet med de evolutionære dødeliges karriere, sandsynligvis vil blive overført til evig forening med Finaliternes Paradiskorps.

10. Paradissønnernes forenede tjeneste

20:10.1 (232.4) Alle Guds Paradissønner er guddommelige i oprindelse og natur. Hver Paradissøns arbejde på vegne af hver verden er præcis lige som hvis den tjenende Søn var Guds første og eneste Søn.

20:10.2 (232.5) Paradissønnerne er den guddommelige præsentation af de tre Guddommens personers handlende naturer i tidens og rummets områder. Skaber-, Administrator- og Lærersønner er de evige Guddommes gaver til menneskenes børn og til alle andre af universets skabninger med opstigningspotentiale. Disse Guds Sønner er de guddommelige tjenere, som uophørligt hengiver sig til arbejdet med at hjælpe tidens skabninger med at nå evighedens høje åndelige mål.

20:10.3 (232.6) I Skabersønnerne er den Universelle Faders kærlighed blandet med den Evige Søns barmhjertighed og åbenbares for lokaluniverserne i Mikaelernes skabende kraft, kærlig tjeneste og forståelsesfuld suverænitet. I Administratorsønnerne åbenbares den Evige Søns barmhjertighed, forenet med den Uendelige Ånds tjeneste, for de evolutionære domæner i disse Avonalers karrierer med dom, tjeneste og overdragelse. I Treenighedens Lærersønner er de tre Paradisguddommes kærlighed, barmhjertighed og tjeneste koordineret på de højeste tids- og rumværdiniveauer og de præsenteres for universerne som levende sandhed, guddommelig godhed og sand åndelig skønhed.

20:10.4 (233.1) I lokaluniverserne samarbejder disse ordener af Sønskab for at fremkalde åbenbaringen af Paradisets Guddomme til rummets skabninger: Som Fader til et lokalunivers portrætterer en Skabersøn den uendelige karakter hos den Universelle Fader. Som overdragelsessønner af barmhjertighed afslører Avonalerne den mageløse natur af den evige søn af uendelig medfølelse. Som de sande lærere af opstigende personligheder afslører Treenighedens Daynal sønner den Uendelige Ånds lærerpersonlighed. I deres guddommelige perfekte samarbejde medvirker Mikaelerne, Avonalerne og Daynalerne til virkeliggørelsen og åbenbaring af Gud den Højestes personlighed og suverænitet i og for universerne i tid og rum. I harmonien af deres treenige aktiviteter fungerer disse Guds Paradissønner altid i fortroppen af Guddommens personligheder, når de følger den uophørlige ekspansion af guddommeligheden hos den Første Store Kilde og Center fra den evige Paradis ø ind i rummets ukendte dyb.

20:10.5 (233.2) [Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]