Urantia Bogen

Kapitel 21

Paradisets Skabersønner

21:0.1 (234.1) Skabersønnerne er skabere og herskere over lokaluniverserne i tid og rum. Disse universets skabere og suveræner er af dobbelt oprindelse; de legemliggør Gud Faderens og Gud Sønnens egenskaber. Men hver enkelt Skabersøn er forskellig fra alle andre; hver er enestående i natur såvel som i personlighed; hver enkelt er “den enestefødte søn” af det perfekte guddomsideal i sin oprindelse.

21:0.2 (234.2) I det store arbejde med at organisere, udvikle og perfektionere et lokalunivers nyder disse høje Sønner altid den Universelle Faders opretholdende godkendelse. Skabersønnerne forhold til deres Paradisfader er rørende og uovertræffeligt. Ingen tvivl om, at guddomsforældrenes dybe hengivenhed for deres guddommelige afkom er kilden til den smukke og næsten guddommelige kærlighed som selv dødelige forældre viser deres børn.

21:0.3 (234.3) Disse primære Paradissønner personliggjort som Mikaeler. Når de begiver sig ud fra Paradiset for at grundlægge deres universer er de kendt som Skaber Mikaels. Når de er etablerede med højeste autoritet kaldes de Mester Mikaels. Nogle gange refererer vi til suverænen i jeres univers Nebadon som Kristus Mikael. Altid og for evigt regerer de efter “Mikaels orden”, som er benævnelsen på den første Søn af deres orden og natur.

21:0.4 (234.4) Den oprindelige eller førstefødte Mikael har aldrig oplevet inkarnation som et materielt væsen, men syv gange har han passeret gennem oplevelsen af åndeligt skabningsopstigning på de syv kredsløb i Havona, der avancerede fra de ydre sfærer til det inderste kredsløb af den centrale skabelse. Mikaels orden kender storuniverset fra dets ene ende til den anden; der findes ingen væsentlig oplevelse af nogen af tidens og rummets børn, som Mikaels ikke personligt har taget del i; de er faktisk ikke kun delagtige i den guddommelige natur men også i jeres natur, i betydningen alle naturer, fra den højeste til den laveste.

21:0.5 (234.5) Den oprindelige Michael er den præsiderende leder af de primære Paradissønner når de samles til konference i centrum af alle ting. Det er ikke længe siden, at vi på Uversa optog en universel udsendelse af et ekstraordinært konklave på den evige ø med hundrede og halvtreds tusinde Skabersønner, forsamlet i forældrenes tilstedeværelse og engageret i overvejelser, der havde at gøre med fremskridtet med foreningen og stabiliseringen af universernes univers. Dette var en udvalgt gruppe af suveræne Michaels, syvfoldige overdragelsessønner.

1. Skabersønnernes oprindelse og natur

21:1.1 (234.6) Når den absolutte åndelige idémæssig helhed i den Evige Søn møder helheden i den absolutte personlighedskoncept i den Universelle Fader, når en sådan skabende forening er endelig og fuldt ud er opnået, når en sådan absolut åndelig identitet og en sådan uendelig enhed af personlighedskoncept opstår, så, lige der og da, uden tab af noget af personlighed eller privilegier fra nogen af de uendelige Guddomme, bliver en ny og original Skabersøn blinker til som fuldgyldigt væsen, den enbårne Søn af det perfekte ideal og den kraftfulde idé, hvis union producerer denne nye skaberpersonlighed af styrke og perfektion.

21:1.2 (235.1) Hver Skabersøn er den enbårne afkom og den eneste som kan fødes ud af den perfekte forening af de oprindelige begreber i de to uendelige, og evige og perfekte sind som tilhører de evigt eksisterende Skabere af universernes univers. Der kan aldrig blive en anden lignende Søn, for hver Skabersøn er det ubetinget, afsluttet og det endelige udtryk og legemliggørelsen af alt i hver fase af hvert træk i enhver mulighed for enhver guddommelig virkelighed, som gennem al evighed nogensinde kunne findes i, udtrykt af, eller udviklet sig fra, de guddommelige skabende potentialer, som forenede sig for at bringe denne Mikael Søn til eksistens. Hver Skabersøn er den absolutte af de forenede guddomsbegreber, som udgør hans guddommelige oprindelse.

21:1.3 (235.2) Disse Skabersønners guddommelige naturer er i princippet ligeligt afledt af begge Paradisforældres egenskaber. Alle har del i den guddommelige naturs fylde som karakteriserer den Universelle Fader og i den Evige Søns skaberprivilegier, men når vi observerer den praktiske udførelse af Mikael-funktioner i universerne, skelner vi åbenlyse forskelle. Nogle Skabersønner fremstår mere som Gud Faderen; andre mere som Gud Sønner. For eksempel: Tendensen med administration i Nebadons univers tyder på, at dens Skaber og regerende Søn er en, hvis natur og karakter mere ligner den Evige Modersøn. Det bør yderligere siges, at nogle universer er præsideret af Paradis Mikaels, der ligner Gud Faderen og Gud Sønnen. Og disse observationer er på ingen måde underforståede kritikpunkter; de er blot en registrering af fakta.

21:1.4 (235.3) Jeg kender ikke det eksakte antal eksisterende Skabersønner, men jeg har gode grunde til at tro, at der er mere end syv hundrede tusinde. Vi ved, at der er præcis syv hundrede tusinde Dagenes Forende og der bliver ikke skabt flere. Vi observerer også, at de planlagte planer for den nuværende universtidsaldre ser ud til at angive, at en af Dagenes Forenede skal stationeres i hvert lokalunivers som Treenighedens rådgivende ambassadør. Vi noterer videre, at det stadig stigende antal Skabersønner allerede overstiger det konstante antal Dagenes Forende. Med hvad angår bestemmelsen for Mikaelerne udover de syvhundredtusinde er vi aldrig blevet informeret.

2. Lokaluniversernes skabere

21:2.1 (235.4) Paradissønnerne af den primære orden er planlæggere, skabere, bygmestre og administratorer af deres respektive domæner, lokaluniverserne i tid og rum, de grundlæggende skabelsesenheder i de syv evolutionære superuniverser. En Skabersøn får lov til at vælge det sted i rummet, for hans fremtidige kosmiske aktivitet, men før han overhovedet kan påbegynde den fysiske organisering af sit univers, skal han under en lang observationsperiode studere sine ældre brødres præstationer i forskellige skabelser som er beliggende i det superunivers, hvor han planlægger sit forehavende. Og forud for alt dette, har Mikael sønnen fuldført sin lange og unikke erfaring med observation i Paradiset og træning i Havona.

21:2.2 (235.5) Når en Skabersøn afrejser fra Paradiset for at påbegynde eventyret med at skabe et univers, for at blive overhovedet—praktisk taget Gud—i det lokalunivers, som han selv organiserer, så befinder han sig for første gang i tæt kontakt med og i mange henseender afhængig af, den Tredje Kilde og Center. Skønt den Uendelige Ånd forbliver hos Faderen og Sønnen i centrum af alle ting, er han bestemt til at fungere som den faktiske og effektive hjælper til hver Skabersøn. Derfor ledsages hver Skabersøn af en Skabende Datter til den Uendelige Ånd, det væsen, der er bestemt til at blive den guddommelige ledsager, Moderånden i det nye lokalunivers.

21:2.3 (236.1) En Mikael søns afgang ved denne lejlighed frigør for evigt hans skaberrettigheder fra Paradisets Kilder og Centre, kun underlagt visse begrænsninger, der er iboende i disse Kilder og Centres præ-eksistens og visse andre forudgående kræfter og tilstedeværelser. Blandt disse begrænsninger for de ellers almægtige skaberrettigheder for et lokalunivers Fader er følgende:

21:2.4 (236.2) 1. Energi-materie er domineret af den Uendelige Ånd. Før nogen nye former for ting, store eller små, kan skabes, før nogen ny transformation af energi-materie kan forsøges, må en Skabersøn sikre sig samtykke og samarbejde fra den Uendelige Ånd.

21:2.5 (236.3) 2. Mønstre og typer af skabte væsener kontrolleres af den Evige Søn. Før en Skabersøn kan engagre sig i skabelsen af en ny væsentype, ethvert nyt mønster for væsener, må han sikre sig samtykke fra den Evige og Oprindelige Modersøn.

21:2.6 (236.4) 3. Personlighed er designet og skænket af den Universelle Fader.

21:2.7 (236.5) Typerne og mønstrene af sind bestemmes af de forudskabte væsensfaktorer. Efter at disse er blevet forbundet til at udgøre et væsen (personlig eller på anden måde) er sindet en berigelse fra den Tredje Kilde og Center, den Universelle kilde til sindets tjeneste for alle væsener under Paradisskabernes niveau.

21:2.8 (236.6) Kontrollen af ånds designs og typer afhænger af deres manifestationsniveau. I sidste analyse, kontrolleres åndelig design af Treenigheden eller af de åndelige begavelser som Treenighedspersonlighederne—Faderen, Sønnen og Ånden, der går forud for Treenigheden er i besiddelse af.

21:2.9 (236.7) Når sådan en fuldkommen og guddommelig Søn har taget stedet i rummet for sit valgte univers i besiddelse, når de indledende problemer med universets materialisering og opnåelsen af den væsentligste ligevægt er løst; når han har dannet en effektiv og samarbejdende fællesskab med sin kompletterende Datter til den Uendelige Ånd—så indleder denne Universsøn og dennes Universånd den forbindelse, der er beregnet til at give oprindelse til utallige skarer af deres lokale universbørn. I forbindelse med denne begivenhed bliver den Skabende Ånds fokalisering af Paradisets Uendelige Ånd ændret i sin natur, idet den får de personlige egenskaber af Moderånden i et lokalunivers.

21:2.10 (236.8) Uanset at alle Skabersønner er guddommelige ligesom deres Paradisforældre, ligner ingen eksakt hinanden; hver og en er unik, forskelligartet, eksklusiv og original i naturen såvel som personligheden. Og eftersom de er arkitekter og beslutningstagerne af livsplanerne i deres respektive riger, sikrer netop denne mangfoldighed, at deres domæner også vil være mangfoldige i enhver form og fase af Mikael-afledt levende eksistens, som kan skabes eller senere udvikles der. Derfor er ordenerne af skabninger, der er hjemmehørende i lokaluniverserne meget varieret. Der findes ikke to lokaluniverser som administreres eller bebos af i alle henseender identiske indfødte væsener med tofoldig oprindelse. Inden for ethvert superunivers er halvdelen af deres iboende egenskaber temmelig ens, idet de nedstammer fra de ensartede Skabende Ånder; den anden halvdel variere, idet de nedstammer fra de forskelligartede Skabersønner. Men en sådan mangfoldighed karakteriserer ikke de skabninger, der udlukkende har oprindelse i den Skabende Ånd, eller de importerede væsener, som er hjemmehørende i central- eller i superuniverserne.

21:2.11 (237.1) Når en Mikael søn er fraværende fra sit univers, ledes dens regering af det førstefødte indfødte væsen; den Klare Morgenstjerne, lokaluniversets administrerende udøver. Råd og rådgivning fra Dagenes Forende er uvurderlig på disse tider. Under disse fravær er en Skabersøn i stand til at investere den tilhørende Moderånd med overkontrol af sin åndelige tilstedeværelse i de beboede verdner og i hjerterne på sine dødelige børn. Og Moderånden i et lokalunivers forbliver altid i dets hovedkvarter, og udvider sin opfostrende omsorg og åndelig tjeneste til de fjerneste egne af et sådant evolutionært domæne.

21:2.12 (237.2) En Skabersøns personlig tilstedeværelse i sit lokalunivers er ikke nødvendig for at en etableret materiel skabelse kan fungere smidigt. Disse Sønner kan rejse til Paradiset, og alligevel kredser deres universer videre gennem rummet. De kan lægge styrkens tøjler ned for at inkarnere som tidens børn, og alligevel roterer deres riger rundt omkring deres respektive centre. Ingen materiel organisation er uafhængig af Paradisets absolutte tyngdekraftsgreb eller af den kosmiske overkontrol, der er iboende i rumtilstedeværelsen af den Egenskabsløse Absolutte.

3. Lokaluniversets suverænitet

21:3.1 (237.3) En Skabersøn tildeles et område for et univers med Paradistreenighedens godkendelse og med bekræftelse af den overvågende Mesterånd for det omhandlende superunivers. Denne handling medfører retten til fysisk besiddelse, en kosmisk forpagtningsret. Men ophøjelsen af en Mikael Søn fra dette indledende og selvbegrænsende stadie af herredømme til den erfaringsmæssige overhøjhed af selvoptjent suverænitet kommer som et resultat af hans egne personlige erfaringer i arbejdet med universets skabelse og inkarnationsoverdragelser. Indtil opnåelsen af overdragelses optjent suverænitet regerer han som stedfortræder for den Universelle Fader.

21:3.2 (237.4) En Skabersøn kan til enhver tid hævde fuld suverænitet over sin personlige skabelse, men han vælger klogt ikke at gøre det. Hvis han, inden han har passeret gennem skabningens overdragelser, påtog sig en ufortjent højeste suverænitet, ville Paradispersonlighederne, der er bosat i hans lokalunivers trække sig tilbage. Dette er imidlertid aldrig sket gennem alle skabelser af tid og rum.

21:3.3 (237.5) Det faktum, at man er skabende, indebærer suverænitetens fulde omfang, men Mikaels vælger at erhverve den erfaringsmæssigt og bevarer derved det fulde samarbejde med alle Paradisets personligheder, der er knyttet til lokaluniversets administration. Vi kender ingen Michaels, der nogensinde har gjort noget andet; men de kunne alle sammen, de er i sandhed Sønner med fri vilje.

21:3.4 (237.6) En Skabersøns suverænitet i et lokalunivers passerer gennem seks, måske syv stadier af erfaringsmæssig manifestation. Disse fremtræder i følgende rækkefølge:

21:3.5 (237.7) 1. Indledende stedfortrædende suverænitet—den enlige, provisoriske myndighed som udøves af en Skabersøn før erhvervelsen af personlige egenskaber af den associerede Skabende Ånd.

21:3.6 (237.8) 2. Fælles stedfortrædende suverænitet—Paradisparrets fælles styre efter Universets Moderånds personlighedsopnåelse.

21:3.7 (238.1) 3. Forøgelse af stedfortrædende suverænitet—en Skabersøns fremadskridende autoritet i perioden med hans syv skabningers overdragelser.

21:3.8 (238.2) 4. Højeste suverænitet—den etablerede myndighed efter fuldførelsen af den syvende overdragelse. I Nebadon dateres højeste suverænitet sig fra fuldførelsen af Mikaels overdragelse på Urantia. Den har eksisteret i kun lidt over nittenhundrede år af jeres planetariske tid.

21:3.9 (238.3) 5. Forøgelse af den højeste suverænitet—det fremskredne forhold, der vokser ud af afviklingen af et flertal af skabningens domæner i lys og liv. Denne fase vedrører den uopnåede fremtid for dit lokalunivers.

21:3.10 (238.4) 6. Trinitarisk suverænitet—udøvet efter etableringen af hele lokaluniverset i lys og liv.

21:3.11 (238.5) 7. Uåbenbaret suverænitet—de ukendte forhold i en fremtidig universtidsaldre.

21:3.12 (238.6) Ved at acceptere den indledende stedfortrædende suverænitet af et projekteret lokalunivers, aflægger en Skaber Mikael en ed til Treenigheden om ikke at påtage sig den højeste suverænitet, før de syv skabningsoverdragelser er blevet fuldført og certificeret af superuniversets herskere. Men hvis en Mikael Søn ikke efter behag kunne hævde en sådan ufortjent suverænitet, ville der ikke være nogen mening i at aflægge ed på ikke at gøre det.

21:3.13 (238.7) Selv i præ-overdragelsens tidsalder styrer en Skabersøn sit domæne næsten suverænt, når der ikke er uenighed i nogen af dets dele. Begrænset herredømme ville næppe tydeligt, hvis suveræniteten aldrig blev udfordret. Den suverænitet, der udøves af en Skabersøn før overdragelserne og i et univers uden oprør, er ikke større end i et univers med oprør; men i det første tilfælde er suverænitetens begrænsninger ikke åbenlyse; i det andet er de det.

21:3.14 (238.8) Hvis en Skabersøns autoritet eller forvaltning nogensinde udfordres, angribes eller bringes i fare, er han evigt forpligtet til at opretholde, beskytte, forsvare og om nødvendigt, genvinde sin personlige skabelse. Disse Sønner kan kun foruroliget eller chikaneret af skabninger som de selv har skabt eller af højere væsener som de selv har valgt. Man kan måske konkludere, at det er usandsynligt, at “højere væsener,” de som har deres oprindelse på niveauer over et lokalunivers, ikke ville forårsage uro for en Skabersøn, og det er sandt. Men det kunne de, hvis de ville. Dyd er frivillig med personlighed; retfærdighed er ikke automatisk hos fri vilje skabninger.

21:3.15 (238.9) Før fuldførelsen af overdragelseskarrieren regerer en Skabersøn med visse selvpålagte begrænsninger af suveræniteten, men efter sin afsluttede overdragelsestjeneste, regerer han i kraft af sin faktiske erfaring i form og lighed med sine mangfoldige skabninger. Når en Skaber syv gange har opholdt sig blandt sine skabninger, når overdragelseskarrieren er afsluttet, så er han i højeste grad etableret i sin autoritet i universet; han er blevet en Mestersøn, en suveræn og højeste hersker.

21:3.16 (238.10) Teknikken til at opnå suverænitet over et lokalunivers omfatter følgende syv erfaringsmæssige trin:

21:3.17 (238.11) 1. Erfaringsmæssigt at trænge ind i syv skabningsniveauer af væren gennem teknikken med inkarneret overdragelse i selve skabningens lighed på det pågældende niveau.

21:3.18 (238.12) 2. At erfaringsmæssigt at indvie sig til hver fase i Paradisguddommens syvfoldige vilje således som den personificeres i de syv Herskerånder.

21:3.19 (239.1) 3. At gennemgå hver og en af de syv erfaringen på de skabtes niveauer samtidigt med udførelse af en af de syv indvielser til Paradisguddommens vilje.

21:3.20 (239.2) 4. På hvert skabningsniveau, erfaringsmæssigt at skildre højdepunktet af skabningsliv til Paradisets guddom og for alle universets intelligenser.

21:3.21 (239.3) 5. På hvert skabningsniveau, erfaringsmæssigt at afsløre én fase af Guddommens syvfoldige vilje til overdragelsesniveauet og til hele universet.

21:3.22 (239.4) 6. Erfaringsmæssigt at forene den syvfoldige skabningsoplevelse med den syvfoldige oplevelse af indvielse til åbenbaringen af Guddommens natur og vilje.

21:3.23 (239.5) 7. At opnå et nyt og højere forhold til det Højeste Væsen. Eftervirkningen af helheden af denne Skaber-skabning-oplevelse forstærker superuniversets virkelighed af Gud den Højeste og tid-rum-suveræniteten af den Almægtige Højeste og faktualiserer den højeste lokaluniversets suverænitet af en Paradis Mikael.

21:3.24 (239.6) Ved at løse spørgsmålet om suverænitet i et lokalunivers viser Skabersønnen ikke blot sin egen egnethed til at regere, men afslører også Paradisguddommernes natur og skildrer deres syvfoldige holdning. Den begrænsede forståelse og de skabtes påskønnelse af Faders overhøjhed, drejer sig om Skabersønnens eventyr, når han nedstiger for at påtage sig sine skabningers form og erfaring. Disse primære Paradissønner er de virkelige åbenbarer af Faderens kærlige natur og godtgørende autoritet, den samme Fader, som i forbindelse med Sønnen og Ånden er det universelle overhovedet for al styrke, personlighed og regeringer i alle de universelle riger.

4. Mikael overdragelser

21:4.1 (239.7) Der er syv grupper af overdragelses Skabersønner, og de er klassificeret i overensstemmelse med det antal gange, de har skænket sig selv til deres rigers skabninger. De spænder fra den indledende oplevelse op gennem fem yderligere sfærer af progressiv overdragelse, indtil de når den syvende og sidste episode af skabning-Skaber-oplevelse.

21:4.2 (239.8) Avonale overdragelser sker altid i kødelige skikkelse, men en Skabersøns syv overdragelser involverer hans tilsynekomst på syv skabningsniveauer og vedrører åbenbaringen af de syv primære udtryk for Guddommens vilje og natur. Uden undtagelse gennemgår alle Skabersønner disse syv gange, idet de giver af sig selv til deres skabte børn, før de påtager sig etablering og højeste beslutningsret over de universer de selv har skabt.

21:4.3 (239.9) Selvom disse syv overdragelser varierer i de forskellige sektorer og universer, inkluderer de altid eventyret med overdragelsen i dødelig skikkelse. Ved den afsluttende overdragelse fremstår en Skabersøn som medlem af en af de dødeliges højere racer i en eller anden beboet verden, sædvanligvis som medlem af den gruppe, der indeholder de største arvelige egenskaber fra Adams slægt, som tidligere var blevet importeret for at forbedre den fysiske status for folk med oprindelse i dyreriget. Kun én gang under hans syvfoldige karrierer som overdragelses Søn fødes en Paradis Mikael af en kvinde, som I har beskrivelse om barnet i Betlehem. Kun en gang lever og dør han som medlem af den laveste orden af evolutionære viljevæsener.

21:4.4 (239.10) Efter hver af sine overdragelser stiger en Skabersøn op til “Faderens højre side”, for der at modtage Faderens accept af overdragelsen og modtage instruktion i forberedende til næste episode af universtjeneste. Efter den syvende og sidste overdragelse modtager en Skabersøn fra den Universelle Fader den højeste autoritet og domsmyndighed over sit univers.

21:4.5 (240.1) Det er registreret, at den guddommelige Søn som sidst fremstod på jeres planet var en Paradis Skabersøn, som havde fuldført seks faser af sin overdragelseskarriere; derfor kunne han, da han opgav det bevidste greb om sit inkarnerede liv på Urantia, sandelig sige, hvilket han også gjorde: “Det er fuldbragt.”—det var bogstaveligt talt fuldendt. Hans død på Urantia fuldendte hans overdragelseskarriere; det var det sidste skridt i opfyldelsen af en Paradis Skabersøns hellige ed. Og når denne erfaring er erhvervet, er sådanne Sønner højeste suveræne i universet; de regerer ikke længere som Faderens stedfortrædere, men i deres egen ret og navn som “Kongernes Konge og Herrernes Herre”. Med visse nævnte undtagelser er disse syvfoldige Overdragelsessønner de ubetinget højeste i de universer, hvor de har deres bolig. Med hensyn til hans lokalunivers blev “al magt i himlen og på jorden” overgivet til denne triumferende og tronende Mestersøn.

21:4.6 (240.2) Skabersønner, efter afslutningen af deres overdragelseskarriere, regnes som en separat orden, syvfoldige Mestersønner. Personligt er Mestersønnerne identiske med Skabersønnerne, men de har gennemgået en så unik overdragelsesoplevelse, at de almindeligvis betragtes som en anden orden. Når en Skaber værdiger sig til at udføre en overdragelse, er en reel og permanent forandring bestemt til at finde sted. Sandt nok er overdragelsessønnen stadig og ikke desto mindre en Skaber, men han har tilføjet sin natur oplevelsen af en skabning, som for altid fjerner ham fra en Skabersøns guddommelige niveau og ophøjer ham til en Mestersøns erfaringsplan. , en der fuldt ud har fortjent retten til at regere et univers og administrere dets verdener. Sådanne væsener legemliggør alt, hvad der kan sikres fra guddommelig afstamning, og omfavner alt, der kan udledes af oplevelsen af perfektioneret skabning. Hvorfor skulle mennesket beklage sin ringe oprindelse og påtvungne evolutionære karriere, når selve guderne skal igennem en tilsvarende oplevelse, før de anses for at være erfaringsmæssigt værdige og kompetente til endeligt og fuldt ud at herske over deres universdomæner!

5. Mestersønnernes forhold til universet

21:5.1 (240.3) En Mester Mikaels styrke er ubegrænset, fordi den afledt af erfaren tilknytning til Paradistreenigheden og den er ubestridt, fordi den er afledt af faktisk erfaring som selve de skabninger, der er underlagt en sådan autoritet. En syvfoldig Skabersøns suverænitet er højest i sin natur fordi den:

21:5.2 (240.4) 1. Omfavner Paradisguddommens syvfoldige synsvinkel.

21:5.3 (240.5) 2. Indbefatter den syvfoldige holdning hos tidens og rummets skabte væsener.

21:5.4 (240.6) 3. Syntetiserer perfekt Paradisets holdning og skabningernes synsvinkel.

21:5.5 (240.7) Denne erfaringsbaserede suverænitet er således altomfattende hele Gud den Syvfoldiges guddommelighed, der kulminerer i det Højeste Væsen. Og en syvfoldig Søns personlige suverænitet er ligesom den fremtidige suverænitet hos Højeste Væsen, der engang skal fuldføres, idet den omfatter det største mulige indhold af Paradistreenighedens styrke og autoritet, som kan manifesteres inden for de pågældende tid-rum grænser.

21:5.6 (240.8) Med opnåelsen af den højeste suverænitet i lokaluniverset, går der fra en Michael Søn kraften og muligheden for at skabe helt nye typer skabninger i den nuværende universtidsalder. Men en Mestersøns tab af magt til at skabe helt nye ordener af væsener forstyrrer på ingen måde det livsarbejde, der allerede er etableret og er i gang med at udfolde sig; dette enorme program for universets udvikling fortsætter uden afbrydelse eller begrænsning. En Mestersøns erhvervelse af højeste suverænitet indebærer ansvaret for personlig hengivenhed til at fostre og administrere det, som allerede er designet og skabt, og af det, som efterfølgende vil blive frembragt af dem, der er blevet designet og skabt på denne måde. Med tiden kan der udvikles en næsten uendelig udvikling af forskellige væsener, men intet helt nyt mønster eller type intelligent skabning vil fremover komme direkte fra en Mestersøn. Dette er det første skridt, begyndelsen, på en fast administration i ethvert lokalunivers.

21:5.7 (241.1) Ophøjelsen af en syvfoldig overdragelsessøn til den ubestridte suverænitet i hans univers betyder, begyndelsen på enden af en årelang usikkerhed og relativ forvirring. Efter denne begivenhed, vil det, der ikke engang kan spiritualiseres, til sidst blive opløst; det, der ikke engang kan koordineres med den kosmiske virkelighed, til sidst blive ødelagt. Når bestemmelserne om endeløs barmhjertighed og navnløs tålmodighed er udtømt i et forsøg på at vinde loyaliteten og hengivenheden hos viljeskabninger i rigerne, vil ret og retfærdighed sejre. Det, som barmhjertighed ikke kan rehabilitere, vil retfærdigheden til sidst tilintetgøre.

21:5.8 (241.2) Mester Mikaels er suveræne i deres egne lokaluniverser, når de først er blevet installeret som suveræne herskere. De få begrænsninger på deres herredømme er dem, der ligger i den kosmiske præeksistens af visse kræfter og personligheder. Ellers er disse Mestersønner suveræne i autoritet, ansvar og administrativ styrke i deres respektive universer; de er som skabere og guder, suveræne i stort set alle ting. Der er ingen indtrængen ud over deres visdom med hensyn til et givet univers’ funktion.

21:5.9 (241.3) Efter sin ophøjelse til fast suverænitet i et lokalunivers er en Paradis Mikael fuld kontrol over alle andre Guds Sønner, der fungerer inden for hans domæne, og han kan frit regere i overensstemmelse med hans opfattelse af behovene i hans riger. En Mestersøn kan i overensstemmelse med sin vilje variere rækkefølgen af den åndelige bedømmelse og evolutionære tilpasning af de beboede planeter. Og sådanne Sønner udfører og gennemfører planerne efter deres eget valgt i alle sager vedrørende specielle planetariske behov, især med hensyn til verdener for deres skabningsophold og endnu mere vedrørende den terminale overdragelses rige, inkarnationens planet i dødelige køds skikkelse.

21:5.10 (241.4) Mestersønnerne ser ud til at stå i fuld kommunikation med deres overdragelsesverdener, ikke kun verdener, som de personlig har besøgt men alle verdener hvorpå en Administratorsøn har overdraget sig. Denne kontakt opretholdes af deres eget åndelige nærvær, Sandhedens Ånd, som de kan “udgyde over alt kød”. Disse Mestersønner opretholder også en ubrudt kontakt med den Evige Modersøn i alle tings centrum. De besidder en sympatisk rækkevidde som strækker sig fra den Universelle Fader i det høje til det planetariske livs ydmyge racer i tidens riger.

6. Mester Mikaels skæbner

21:6.1 (241.5) Ingen kan med endelig autoritet tillade sig at diskutere, hverken naturen eller skæbnen for lokaluniversernes syvfoldige Mestersuveræne; ikke desto mindre spekulerer vi alle meget omkring disse spørgsmål. Vi lærer, og vi tror, at hver Paradis Mikael er denabsolutte af de dobbelte guddomsbegreber om hans oprindelse; således legemliggør han de faktiske faser af den Universelle Fader og den Evige Søns uendelighed. Mikaels skal være partielle i forhold til den totale uendelighed, men de er sandsynligvis absolutte i forhold til den del af uendeligheden, der vedrører deres oprindelse. Men når vi observerer deres arbejde i den nuværende universtidsaldre, opdager vi ingen handling, der er mere end endelig; enhver formodet superfinite kapacitet som kan tænkes må være indesluttet i sig selv og endnu uåbenbaret.

21:6.2 (242.1) Fuldførelsen af skabning-overdragelses-karrierne og ophøjelsen til højeste universsuverænitet må betyde den fuldendte frigørelse af en Mikaels endelige handlingevner ledsaget af tilsyneladende kapacitet, til mere end begrænset tjeneste. For i denne forbindelse bemærker vi, at sådanne Mestersønner derefter er begrænset i frembringelsen af nye typer af skabningsvæsener, en begrænsning, der utvivlsomt er nødvendig af frigørelsen af deres superendelige potentialer.

21:6.3 (242.2) Det er højst sandsynligt, at disse uafslørede skaberkræfter forbliver iselvstændige i hele den nuværende universtidsaldre. Men engang i en meget fjern fremtid, i de nu mobiliserende universer i det ydre rum, tror vi, at forbindelsen mellem en syvfoldig Mestersøn og en Skabende Ånd på syvende trin kan nå op til absonitte tjenesteniveauer, ledsaget af fremkomsten af nye ting, betydninger og værdier på transcendentale niveauer af ultimative univers betydning.

21:6.4 (242.3) Ligesom den Højeste Guddom aktualiseres i kraft af erfaringsmæssig tjeneste, så opnår Skabersønnerne den personlige realisering af Paradis- guddommelighedens potentialer bundet i deres uudgrundelige natur. Da Kristus Mikael var på Urantia, sagde han en gang: “jeg er vejen, sandheden og livet.” Og Vi tror på, at Mikaels i evigheden bogstaveligt talt er bestemt til at være “vejen, sandheden og livet”, som altid baner vejen for alle universpersonligheder, som den fører fra højeste guddommelighed gennem ultimativ absonitet til den evige guddoms endelighed.

21:6.5 (242.4) [Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]