Kapitel 24. Den Uendelige Ånds Højere Personligheder
Urantia Bogen
Kapitel 24
Den Uendelige Ånds Højere Personligheder
24:0.1 (264.1) PÅ UVERSA, inddeler vi alle Samskaberens personligheder og entiteter i tre store opdelinger: Den Uendelige Ånds Højere Personligheder, Rummets Budbringerværter og Tidens Tjenende Ånder, de åndelige væsener, der er beskæftiget med at undervise og tjene viljeskabningerne i den opstigende plan for jordisk fremskridt.
24:0.2 (264.2) De Højere Personligheder af den Uendelige Ånd, som nævnes i disse beretninger fungerer overalt i storuniverset som syv divisioner:
24:0.3 (264.3) 1. Enlige Budbringere.
24:0.4 (264.4) 2. Universernes Kredsløbs Tilsynsførende.
24:0.5 (264.5) 3. Folketællingslederne.
24:0.6 (264.6) 4. Personlige Hjælpere til den Uendelige Ånd.
24:0.7 (264.7) 5. Tilknyttede Inspektører.
24:0.8 (264.8) 6. Forordnede Vagter.
24:0.9 (264.9) 7. Graduerede Vejledere.
24:0.10 (264.10) Enlige Budbringere, Kredsløbs Tilsynsførende, Folketællingsledere og de Personlige Assistenter kendetegnes ved, at være i besiddelse af enorme antityngdekraftbegavelser. De Enlige Budbringere har intet kendt hovedkvarter; de strejfer rundt i universernes univers. Universernes Kredsløbs Tilsynsførende og Folketællingslederne opretholder hovedkvarter i superuniversernes hovedstæder. Den Uendelige Ånds personlige assistenter er stationeret på den centrale Lysets Ø. De Tilknyttede Inspektører og de Forordnede Vagter er henholdsvis stationeret på hovedstæderne i lokaluniverserne og på hovedstæderne i deres delsystemer. De Graduerede Vejledere er bosiddende i Havona- universet og fungerer på alle dets en milliard verdener. De fleste af disse højere personligheder har opholdssteder i lokaluniverserne, men de er ikke organisk knyttet til administrationerne i de evolutionære verdener.
24:0.11 (264.11) Af de syv klasser der udgør denne gruppe, er det kun de Enlige Budbringere og måske de Personlige Assistenter, som strejfer om i universernes univers. Enlige Budbringere møder man fra Paradiset og udad gennem Havona kredsløbene til superuniversernes hovedstæder og derfra ud gennem sektorerne og lokaluniverserne med deres underafdelinger, endog til de beboede verdener. Selv om Enlige Budbringere hører til den Uendelige Ånds Højere personligheder, er deres oprindelse, natur og tjeneste blevet diskuteret i det foregående kapitel.
1. Universets kredsløbs tilsynsførende
24:1.1 (265.1) De enorme kraftstrømme i rummet og kredsløbene af åndelig energi kan synes at fungere automatisk; de kan synes at fungere uden hindring eller med, men det er ikke tilfældet. Alle disse enorme energisystemer er under kontrol, de er underlagt intelligent overvågning. Universernes Kredsløbs Tilsynsførende beskæftiger sig ikke med de rent fysisk eller materiel energiriger—Universets Styrkeleders domæne—men med kredsløbene for relativ åndelig energi og med de modificerede kredsløb, som er essentielle for opretholdelsen af både de højt udviklede åndelige væsener og morontia- eller overgangstyper af intelligente skabninger. Tilsynsførerne giver ikke oprindelse til kredsløb af energi og guddommelighedens superessens, men generelt har de at gøre med alle højere åndelige kredsløb i tid og evighed og med alle relative åndelige kredsløb, der er involveret i administrationen af de enkelte dele af superuniverset. De leder og manipulerer alle sådanne ånde-energikredsløb uden for Paradisøen.
24:1.2 (265.2) Universets Kredsløbs Tilsynsførende er skabt udelukkende af den Uendelige Ånd og de fungerer udelukkende som Samforenerens repræsentanter. De personaliseres for tjeneste i følgende fire ordener:
24:1.3 (265.3) 1. Højeste Kredsløbs Tilsynsførende.
24:1.4 (265.4) 2. Tilknyttende Kredsløbs Tilsynsførende.
24:1.5 (265.5) 3. Anden Gradens Kredsløbs Tilsynsførende.
24:1.6 (265.6) 4. Tredje Gradens Kredsløbs Tilsynsførende.
24:1.7 (265.7) Havonas Højeste Tilsynsførende og de Tilknyttede Tilsynsførende for de syv superuniverser er fuldførte, der skabes ikke flere af disse ordener. De Højeste Tilsynsførende er syv i antal, og er udstationeret på pilotverdenerne på de syv Havona-kredsløb. Kredsløbene i de syv superuniverser forvaltes af en vidunderlig gruppe af syv Tilknyttede Tilsynsførende, som har deres hovedkvarter på den Uendelige Ånds syv Paradissfærer, de Syv Højeste Leders verdener. Herfra fører de tilsyn og leder kredsløbene i rummets superuniverser.
24:1.8 (265.8) På disse Åndens Paradissfærer producere de syv Tilknyttende Kredsløbs Tilsynsførende og første orden af Højeste Styrkecentre en forbindelse, som under ledelse af de Højeste Ledere resulterer i subparadisiske koordinering af alle materielle og åndelige kredsløb som passerer ud til de syv superuniverser.
24:1.9 (265.9) I hovedkvarterets verdener i hvert superunivers er anden gradens Tilsynsførende for de lokale universer i tid og rum stationeret. De store og mindre sektorer er superregeringernes administrative afdelinger, men de er ikke beskæftiget med disse spørgsmål om åndeenergiens tilsyn. Jeg ved ikke, hvor mange anden gradens Kredsløbs Tilsynsførende der er i storuniverset, men i Uversa er der 84.691 af disse væsener. Anden gradens Tilsynsførende skabes løbende; fra tid til anden fremtræder de i grupper på halvfjerds i de Højeste Leders verdener. Vi får dem på rekvisition, når vi arrangerer etableringen af separate kredsløb af åndeenergi og forbindelsesstyrke til de nyligt udviklede universer i vores jurisdiktion.
24:1.10 (265.10) En tredje gradens Kredsløbs Tilsynsførende fungerer i hovedkvartersverdenen i ethvert lokalunivers. Denne orden er, ligesom anden gradens Tilsynsførende, af kontinuerlig skabelse, og bliver skabt i grupper af syvhundrede. De er tildelt de lokale universer af Dagenes Ældste.
24:1.11 (266.1) Kredsløbs Tilsynsførende er skabt til deres specifikke opgaver, og de tjener for evigt i de grupper de oprindelig er forordnet til. De roteres ikke i tjeneste og studerer derfor under en hel tidsalder de problemer, der findes i de områder, som de oprindelig er anvist til. Som eksempel: Tredje gradens Kredsløbs Tilsynsførende nr. 572.842 har fungeret på Salvington lige siden jeres lokalunivers fik sin første begyndelse, og han er medlem af Mikael af Nebadons personlige stab.
24:1.12 (266.2) Uanset af om Kredsløbs Tilsynsførerne virker i de lokale eller de højere universer dirigerer de alt vedrørende anvendelsen af de korrekte kredsløb for overføring af alle åndelige meddelelser og for transport af alle personligheder. I deres arbejde med at overvåge kredsløbene udnytter disse effektive væsener alle agenturer, kræfter og personligheder i universernes univers. De anvender i deres tjeneste de uåbenbarede “høje åndelige personligheder af kredsløbskontrol” og er dygtigt assisteret af talrige stabe bestående af den Uendelige Ånds personligheder. Det er dem, der ville isolerer en evolutionær verden, hvis dens Planetprins skulle gøre oprør mod den Universelle Fader og hans stedfortrædende søn. De kan frakoble enhver verden fra visse af den højere åndelig ordningers kredsløb i universet, men de kan ikke annullere de materielle strømme fra styrkelederne.
24:1.13 (266.3) Universernes Kredsløbs Tilsynsførende har noget af det samme forhold til åndens kredsløb som Universets Styrkeledere har til materielle kredsløb. De to ordener er komplementære og har tilsammen overopsynet med alle åndelige og materielle kredsløb, der kan kontrolleres og manipuleres af skabninger.
24:1.14 (266.4) Kredsløbs Tilsynsførerne udøver et vist tilsyn med de sindskredsløb, som er åndsassocierede, ligesom styrkelederne har en vis myndighed over de sindsfaser, som er forbundet med fysisk energi—mekaniske sind. Generelt udvides hver ordens funktioner ved at samarbejde med den anden, men rent sinds kredsløb er ikke underlagt nogen af disse tilsyn. De to ordener er heller ikke koordinerede; i alt deres mangfoldige arbejde er Universets Kredsløbs Tilsynsførende underlagt de Syv Højeste Styrkeledere og deres underordnede.
24:1.15 (266.5) Selv om Kredsløbs Tilsynsførerne er fuldstændig ens indenfor deres respektive ordener, er de alle særskilte individer. De er virkelige personlige væsener, men de besidder en anden type personlighed, end den Faderen skænker, og den træffes ikke hos nogen anden væsentype i hele den universelle eksistens.
24:1.16 (266.6) Selvom I vil genkende og kender dem, når I rejser indad mod Paradiset, så vil i ikke have nogen personlige relationer til dem. De er kredsløbs tilsynsførende, og de holder sig strengt og effektivt til deres opgaver. De beskæftiger sig udelukkende med de personligheder og enheder, der har overblik over de aktiviteter som vedrører kredsløbene under deres tilsyn.
2. Folketællingens ledere
24:2.1 (266.7) Selvom den Universelle Intelligens kosmiske sind er bevidst om alle tænkende skabningers tilstedeværelse og opholdssteder, er der i universernes univers en uafhængig metode til at holde optælling med alle viljeskabninger.
24:2.2 (266.8) Folketællingens Ledere er en af den Uendelige Ånds specielle og afsluttede skabelser, og de findes i et for os ukendt antal. De er skabt således, at de er i stand til at opretholde perfekt synkronisering med superuniversernes refleksionsteknik, samtidig med at de er personligt følsomme og lydhøre over for intelligent vilje. Disse ledere, bliverved hjælp af en teknik som ikke er helt forstået, straks gjort bevidste på viljens fødsel i enhver del af det storuniverset. De er derfor altid kompetente til at give os antallet, type og opholdsstedet for alle viljevæsener i enhver del af den centrale skabelse og i de syv superuniverser. Men de fungerer ikke på Paradiset; der er ikke behov for dem der. På Paradiset er viden iboende; guddommene ved alt.
24:2.3 (267.1) Syv Folketællings Ledere opererer i Havona; en er udstationeret i pilotverdenen på hvert Havona-kredsløb. Bortset fra disse syv og ordenens reserver på Åndens Paradisverdener, så virker alle Folketællings Ledere indenfor Dagenes Ældstes retskreds.
24:2.4 (267.2) En Folketællings Leder præsiderer i hovedkvarteret i hvert superunivers, mens tusinder og atter tusinder er underlagt denne chefleder, en i hovedstaden i hvert lokalunivers. Alle personligheder i denne orden er lige, undtagen dem i Havona pilotverdenerne og de syv chefledere i superuniverserne.
24:2.5 (267.3) I det syvende superunivers er der et hundrede tusinde Folketællings Ledere. Og dette antal består udelukkende af dem, der kan forordnes til lokaluniverser; det inkluderet ikke Usatias personlige medarbejdere, superuniversets chefleder for alle Folketællings Ledere i Orvonton. Usatia er, ligesom de andre cheflederne i de øvrige superuniverser, ikke direkte afstemt til registreringen af den intelligente vilje. Han er udelukkende afstemt med sine underordnede, der er udstationeret i Orvontons universerne; således virker han som en storslået sammentællende personlighed for deres rapporter, som kommer ind fra hovedstæderne i de lokale skabelser.
24:2.6 (267.4) Fra tid til anden opfører Uversas officielle registratorer status i deres optegnelser i superuniverset, således som den fremkommer i registreringen i Usatias personlighed. Sådanne folketællingsdata er hjemmehørende i superuniverserne; disse rapporter sendes hverken til Havona eller Paradiset.
24:2.7 (267.5) Folketællings Lederne beskæftiger sig med mennesker—ligesom med andre viljevæsener—kun i det omfang, at de registrerer selve viljefunktionen. De har intet at gøre med optegnelserne om jeres liv og dets hændelser; de er ikke i noget henseende optegnende personligheder. Folketællings Lederen i Nebadon nr. 81.412 i Orvonton serien, nu stationeret på Salvington, er i selve dette øjeblik personlige bevidst om din levende tilstedeværelse her på Urantia; og han vil give registreringen en bekræftelse af din død i det øjeblik du ophører med at fungere som et viljevæsen.
24:2.8 (267.6) Folketællings Lederne registrerer eksistensen af et nyt viljevæsen når den første viljehandling udføres; de angiver et viljevæsens død når den sidste viljehandling sker. Den delvise fremkomst af vilje som observeres i reaktionerne hos visse af de højere dyr hører ikke til Folketællings Ledernes område. De holder ikke rede på noget andet end ægte viljevæsener, og de reagerer ikke på noget andet end viljens funktion. Eksakt hvordan de registrerer viljens funktion ved vi ikke.
24:2.9 (267.7) Disse væsener har altid været Folketællings Ledere og forbliver det altid. De ville være relativt ubrugelige indenfor ethvert andet arbejdsområde i universet. Men de er ufejlbarlige i deres funktion; de gør sig aldrig skyldig i forsømmelse, eller i forfalskning. Og på trods af deres fantastiske evne og utrolige beføjelser er de personen; de har genkendelig åndelig tilstedeværelse og form.
3. Den uendeliges ånds personlige assistenter
24:3.1 (268.1) Vi har ingen autentisk viden om tidspunktet eller måden for skabelsen af de Personlige Assistenter. Deres antal må være legio, men det er ikke registreret på Uversa. Baseret på konservative beregninger på vores viden om deres arbejde, vover jeg at anslå deres antal til flere billioner. Vi er af den opfattelse, at den Uendelige Ånd ikke har nogen begrænsninger med hensyn til antallet vedrørende skabelsen af Personlige Assistenter.
24:3.2 (268.2) Den Uendelige Ånds Personlige Assistenter eksisterer udelukkende for at assistere den Tredje Guddoms Persons tilstedeværelse i Paradiset. Selvom de er knyttet direkte til den Uendelige Ånd og placeret på Paradiset, bevæger de sig som lynglimt frem og tilbage til de yderste dele i skabelsen. Hvor end Samskaberens kredsløb end strækker sig. der kan disse Personlige Assistenter fremtræde for at udøve den Uendelige Ånds påbud. De gennemkrydser rummet stort set på samme måde som de Enlige Budbringere, men de er ikke personer i samme forstand som budbringerne er det.
24:3.3 (268.3) De Personlige Assistenter er alle lige og identiske; de udviser ingen individuelle differentiering. Selvom den Uendelige Ånd ser på dem som sande personligheder, så er det svært for alle andre at abetragte dem som virkelige personer; de manifesterer ingen åndetilstedeværelse for andre åndelige væsener. Væsener med paradisoprindelse er altid bevidste om, når disse Assistenter er i nærheden, men vi genkender ingen personlighedstilstedeværelse. Fraværet af en sådan tilværelsesform gør dem utvivlsomt endnu mere tjenlige for Guddommens Tredje Person.
24:3.4 (268.4) Af alle de åbenbarede ordener af åndevæsener, med oprindelse i den Uendelige Ånd, er de Personlige Assistenter næsten de eneste som I ikke møder under jeres indadgående opstigning til Paradiset.
4. De tilknyttede inspektører
24:4.1 (268.5) De syv Højeste Ledere, på den Uendelige Ånds syv sfærer i Paradiset fungerer kollektivt som superledernes administrationsråd for de syv superuniverser. De Tilknyttede Inspektører er den personlige legemliggørelse af de Højeste Leders autoritet til lokaluniverserne af tid og rum. Disse høje observatører af anliggender i de lokale skabelser er fælles afkom af den Uendelige Ånd og Paradisets Syv Herskerånder. I tiden tæt på evigheden blev syv hundrede tusinde personliggjort af, og deres reservekorps opholder sig i Paradiset.
24:4.2 (268.6) De Tilknyttede Inspektører arbejder under direkte overopsyn af de Syv Højeste Ledere, idet de er deres personlige og mægtige repræsentanter for de lokale universer af tid og rum. En inspektør er udstationeret på hovedkvarterssfæren i hver lokal skabelse, og han er en nær samarbejdspartner for den bosiddende Dagenes Forenede.
24:4.3 (268.7) De Tilknyttede Inspektører modtager kun rapporter og anbefalinger fra deres underordnede, de Forordnede Vagter, udstationeret i hovedstæderne i lokalsystemerne af beboede verdener, mens de selv kun rapporterer til deres direkte overordnede den Højeste Leder af det pågældende superunivers.
5. De forordnede vagter
24:5.1 (268.8) De Forordnede Vagter er koordinerende personligheder og forbindelsesrepræsentanter for de Syv Højeste Ledere. De blev personliggjort i Paradiset af den Uendelige ånd, og blev skabt til de specielle formål med deres opgave. De er stationære i antal, og der findes eksakt syv milliarder.
24:5.2 (269.1) På samme måde som en Tilknyttet Inspektør repræsenterer de Syv Højeste Ledere i et helt lokalunivers, så er der i hvert af de ti tusinde systemer i den lokale skabelsen en Forordnede Vagt, der fungerer som den direkte repræsentant for den fjerntliggende og højeste superkontrolstyrelse for alle de syv superuniversers anliggender. De vagter, der er på vagt i Orvontons lokale systemregeringer handler under direkte myndighed af den højeste leder nummer syv, koordinatoren for det syvende superunivers. Men i deres administrative organisation er alle vagter, som er udstationeret i et lokalunivers underordnet den Tilknyttet Inspektør som er udstationeret i universets hovedkvarter.
24:5.3 (269.2) Inden for en lokal skabelse tjener de Forordnede Vagter på skift og bliver overført fra system til system. De skiftes normalt ud hvert årtusinde i lokaluniversets tid. De er blandt de højest rangerende personligheder, der er udstationeret i et systems hovedstad, men de deltager aldrig i forhandlinger, vedrørende systemets anliggender. I lokalsystemerne tjener de som ex officio ledere af de fireogtyve administratorer, som kommer fra de evolutionære verdener, men ellers har opstigende dødelige kun meget lidt kontakt med dem. Vagterne er næsten udelukkende beskæftigede med at holde den Tilknyttede Inspektør af deres univers fuldt informeret om alle forhold, vedrørende velfærd og tilstand i de systemer, de har fået tildelt.
24:5.4 (269.3) Forordnede Vagter og Tilknyttede Inspektører rapporterer ikke til de højeste ledere gennem et superunivers hovedkvarter. De er udelukkende ansvarlige overfor den Højeste Leder i det pågældende superunivers; deres aktiviteter er adskilt fra administrationen af Dagenes Ældste.
24:5.5 (269.4) De Højeste Ledere, Tilknyttede Inspektører og Forordnede Vagter udgør sammen med omniaferne og en mængde uåbenbarede personligheder et effektiv, direkte, centraliseret men vidtstrakt system af rådgivende og administrativ koordinering af hele storuniverset af ting og væsener.
6. De graduerede Vejledere
24:6.1 (269.5) De Graduerede Vejledere, som en gruppe, sponsorerer og leder det høje universitet for teknisk undervisning og åndelig træning, som er så essentielt for, de dødeliges opnåelse af tidernes mål: Gud, hvile og så evigheden af fuldkommen tjeneste. Disse højst personlige væsener har deres navn fra arten og formålet med deres arbejde. De er udelukkende dedikeret til opgaverne med at vejlede de dødelige kandidater fra tidens superuniverser gennem Havona forløbet med undervisning og træning, som tjener til at forberede de opstigende pilgrimme på adgang til Paradiset og Finalitetens korps.
24:6.2 (269.6) Det er ikke forbudt for mig at berette om de Graduerede Vejlederes arbejde, men det er så ultraspirituelt, at jeg tvivler på, om jeg på passende vis kan give det materielle sind en rigtig opfattelse om deres mangfoldige aktiviteter. I mansoniaverdenerne, efter at jeres synsfelt er udvidet og I er befriet fra de materielle sammenligningers lænker, kan i begynde at forstå betydningen af de realiteter, som “øjet ikke kan se eller øret ikke kan høre, og som aldrig er kommet ind i menneskers sind”. selv de ting, som “Gud har forberedt for dem, der elsker sådanne evige sandheder”. I vil ikke altid være så begrænsede i jeres synsvidde og åndelige forståelse.
24:6.3 (270.1) De Graduerede Vejledere er beskæftiget med at styre tidens pilgrimmene gennem de syv kredsløb af Havona-verdener. Den tilsynsfører, der hilser på dig ved din ankomst til modtagelsesverden af det ydre Havona kredsløb, forbliver hos dig gennem hele din karrier på de himmelske kredsløb. Selvom du omgås med utallige andre personligheder under dit ophold på en milliard verdener, vil din Graduerede Tilsynsfører følge dig til slutningen af din Havona udvikling og vil være vidne til din indtræden i tidens terminalsøvn, evighedens transitsøvn til Paradis målet, hvor du, ved din opvågnen vil blive mødt af den Paradisledsager, der er anvist til at byde dig velkommen og måske bliver hos dig, indtil du bliver indvies som medlem af Finalitetens Dødelige korps.
24:6.4 (270.2) Antallet af Graduerede Vejledere ligger udover det menneskelige sinds opfattelsesevne, og der fremkommer hele tiden flere af dem. Deres oprindelse er noget af et mysterium. De har ikke eksisteret i evighed, de fremkommer på mystik vis, efterhånden som der er behov for dem. Der er ingen optegnelser om nogen Graduerede Tilsynsfører i nogen af centraluniversets verdener indtil den fjerntliggende dag, hvor den første dødelige pilgrim ialle tider lykkes at nå frem til det ydre bælte i centralskabelsen. I det øjeblik han ankom til pilotverdenen i det ydre kredsløb, blev han mødt af den venlige hilsende Malvorian, den første af de Graduerede Vejledere og nu leder for deres højeste råd og chef for deres enorme uddannelsesorganisation.
24:6.5 (270.3) I Havonas Paradis-register, i afsnittet “Graduerede Vejledere”, er der denne første optegnelse:
24:6.6 (270.4) “Og Malvorian, den første af denne orden, hilste og instruerede pilgrimmen, der opdagede Havona og førte ham fra det første erfarings ydre kredsløb, trin for trin og kredsløb for kredsløb, indtil han stod i selve tilstedeværelsen af Kilden og Skæbnen for alle personligheder og efterfølgende krydser evighedens tærskel til Paradiset.”
24:6.7 (270.5) På det fjerne tidspunkt var jeg knyttet til tjenesten hos Dagenes Ældste i Uversa, og vi glædede os alle i forvisningen om, at selv pilgrimme fra vores superunivers til sidst kunne nå frem til Havona. Under tidsaldrenes gang havde vi lært, at rummets evolutionære skabninger ville nå Paradiset, og alle tiders begejstring løb gennem de himmelske sale da den første pilgrim faktisk ankom.
24:6.8 (270.6) Navnet på denne pilgrim, der opdagede Havona er Grandfanda, og han kom fra planet 341 i system 84 i konstellation 62 i lokaluniverset 1.131 beliggende i superunivers nummer et. Hans ankomst var signalet til etableringen af udsendelsestjenesten for universernes univers. Inden da, havde kun udsendelserne i superuniverserne og lokaluniverserne været i drift, men meddelelsen om Grandfandas ankomst til Havonas porte signalerede indvielsen af “herlighedens rumrapporter”, således kaldt, fordi den første universudsendelse rapporterede Havonas ankomst af det første af de evolutionære væsener, der havde fået adgang til målet om opstigende eksistens.
24:6.9 (270.7) De Graduerede Vejledere forlader aldrig Havona-verdenerne ; de er dedikeret til tjeneste for de graduerede pilgrimme fra tid og rum. I kommer en gang til at mødes med disse ædle væsener ansigt til ansigt, såfremt du ikke afviser den sikre og helt igennem perfekte plan designet til at bevirke din overlevelse og opstigning.
7. Oprindelsen af de Graduerede Vejledere
24:7.1 (270.8) Selvom evolution ikke er centraluniverset orden, tror vi, at de Graduerede Vejledere er de perfektionerede eller mere erfarne medlemmer af en anden orden af centraluniversets skabninger, Havona Servitalerne. De Graduerede Vejledere udviser en så omfattende sympati og en sådan evne af forståelse til at forstå de opstigende væsener, at vi er overbevist om, at de har opnået denne kultur gennem virkelig tjeneste i superuniversernes riger som Havona servitalerne i den universelle tjeneste. Hvis dette synspunkt ikke er korrekt, hvordan kan vi så forklare den fortsatte forsvinden af de ældre eller mere erfarne servitaler?
24:7.2 (271.1) En servital vil længe være fraværende fra Havona på en opgave i superuniverset, efter at have været på mange sådanne missioner tidligere, vil vende hjem, få tildelt privilegiet af “personlig kontakt” med det centrale lysende Paradis, vil blive omfavnet af de lysende personer og forsvinde fra sine åndelige medmenneskers genkendelighed, for aldrig mere at dukke op blandt dem af hans slags.
24:7.3 (271.2) Når en Havona Servital vender tilbage fra tjeneste i superuniverset, kan vedkommende nyde mange guddommelige omfavnelser og komme ud af dem blot som en ophøjet servital. At opleve den lysende omfavnelse indebærer ikke nødvendigvis at servitalen må forvandles til en Graduerede Vejledere, men næsten en fjerdedel af dem som modtager den guddommelige omfavnelse vender aldrig tilbage til tjeneste i rigerne.
24:7.4 (271.3) Der forekommer i de høje optegnelser en rækkefølge af indførsler som denne:
24:7.5 (271.4) “Og servital nummer 842.842.682.846.782 fra Havona, ved navn Sudna, kom over fra superuniverstjeneste, blev modtaget i Paradiset, kendte Faderen, gik ind i den guddommelige omfavnelse og er ikke.”
24:7.6 (271.5) Når en sådan optegnelse er indført i registret, er karrieren for denne servital afsluttet. Men efter tre øjeblikke (noget mindre end tre dage af jeres tid) fremtræder en nyfødt Graduerede Vejleder “spontant” op på det ydre kredsløb i Havona universet. Og antallet af Graduerede Vejledere, med forbehold for en ubetydelig forskel, uden tvivl på grund af dem som befinder sig i overgangen, er nøjagtigt lig med antallet af forsvundne servitaler.
24:7.7 (271.6) Der er en yderligere grund til at antage, at de Graduerede Vejledere er udviklede Havona servitaler, og det er den ufejlbarlige tendens hos disse Vejledere og deres medarbejdende servitaler til at danne nogle usædvanlige stærke bånd til hinanden. Den måde, hvorpå disse tilsyneladende forskellige ordener af væsener forstår og sympatiserer med hinanden er helt uforklarlig. Det er forfriskende og inspirerende at være vidne til deres gensidige hengivenhed.
24:7.8 (271.7) De Syv Mesterånder og de med dem tilknyttede Syv Højeste Styrkeledere er henholdsvis de personlige opbevarere af sindspotentialet og styrkepotentialet hos det Højeste Væsen, som han endnu ikke personligt opererer med. Og når disse Paradismedarbejdere i samarbejder om at skabe Havona- servitaler er sidstnævnte i sagens natur involveret i visse faser af Overhøjheden. Havona servitalerne er således i virkeligheden en refleksion i det perfekte centralunivers af visse evolutionære potentialer i tid og rum domænerne, som alle afsløres, når en servital undergår transformation og genskabelse. Vi mener, at denne transformation sker som reaktion til den Uendelige Ånds vilje, der utvivlsomt handler på vegne af den Højeste. De Graduerede Vejledere er ikke skabt af det Højeste Væsen, men vi formoder alle, at den erfaringsmæssige Guddom på en eller anden måde er involveret i de transaktioner, der bringer disse væsener til eksistens.
24:7.9 (271.8) Det Havona, som de opstigende dødelige nu rejser igennem, adskiller sig på mange måder fra centraluniverset, sådan som det var før Grandfandas tid. Ankomsten af dødelige opstigendes til Havona-kredsløbene indledte gennemgribende ændringer i organiseringen af den centrale og guddommelige skabelse, modifikationer, der utvivlsomt blev initieret af det Højeste Væsen—de evolutionære skabningers Gud—som svar på ankomsten af den første af hans erfaringsmæssige børn fra de syv superuniverser. Fremkomsten af de Graduerede Vejledere sammen med skabelsen af tredje gradens supernafer, er tegn på disse præstationer fra Gud den Højeste.
24:7.10 (272.1) [Præsenteret af en Guddommelig Rådgiver fra Uversa.]