Urantia Bogen

Kapitel 38

Lokaluniversets Tjenende Ånder

38:0.1 (418.1) DER findes tre særskilte klasser af den Uendelige Ånds personligheder. Den impulsive apostel forstod dette da han skrev om Jesus, ” som er steget til himlen og nu er ved Guds højre side, så engle, autoritet og kræfter er underlagt ham”. Englene er tidens tjenende ånder; autoritet er af rummets budbringerskarer, kræfter er den Uendelige Ånds højere personligheder.

38:0.2 (418.2) Som supernaferne i centraluniverset og sekonaferne i et superunivers, så udgør seraferne sammen med de tilhørende keruber og sanober englekorpset i et lokalunivers.

38:0.3 (418.3) Seraferne er alle temmelig ens udformet. Overalt i de syv superuniverser fremstår de med en minimal variation fra et univers til et andet; de er de nærmest standardiserede blandt alle åndetyper af personlige væsener. Deres forskellige klasser udgør de lokale skabelseskorps af dygtige og almindelige forekommende ministre.

1. Serafernes oprindelse

38:1.1 (418.4) Seraferne skabes af Universets Moderånd og de er projiceret i formation enhed - 41.472 individer per gang - lige siden ”mønsterenglene” og visse ærkeengle typer blev skabt under Nebadons tidligere tider. Skabersønnen og den Uendelige ånds universrepræsentant samarbejdede ved skabelsen af et stort antal Sønner og andre universpersonligheder. Efterfulgt dette projekts fuldbyrdelse engagerer Sønnen sig i skabelsen af de Materielle Sønner, de første seksuelle væsener, mens Universets Moderånd samtidig påbegyndte sit første særskilte projekt for åndeproduktion. Således indledes skabelsen af de serafiske skarer i et lokalunivers.

38:1.2 (418.5) Disse engleklasser projiceres på tidspunktet når planlægningen for udviklingen af de dødelige viljevæsener sker. Skabelsen af serafer daterer sig fra den tid da Universets Moderånd opnåede relativ personlighed, ikke som den senere samordning med Mestersønnen, men som den tidligere tidens skabende hjælper til Skabersønnen. Før denne hændelse var de serafer som tjente i Nebadon udlånt midlertidigt fra et nærliggende univers

38:1.3 (418.6) Serafer skabes vedvarende periodevis; universet Nebadon opbygges fortløbende. Universets Moderånd ophører aldrig med sin skabende virksomhed i et voksende univers på vej mod perfektion.

2. Englenes væsen

38:2.1 (419.1) Engle har ingen materiel krop, men de er klare og uafhængige væsener; de er af åndenatur og åndeoprindelse. Selv om de er usynlige for de dødelige fornemmer de jer uden hjælp af transformatorer eller tolke sådan som i er i kødelig form, de forstår intellektuelt de dødeliges måde at leve på, og de har fælles med mennesket alle ikke-sensuelle følelser og opfattelser. De værdsætter og nyder i stor udstrækning jeres præstationer indenfor musik, kunst og virkelig humor. De er fuldt medvidende om jeres moralske kampe og åndelige besværligheder. De elsker menneskene, og kun godt kan komme ud af jeres forsøg på at forstå og elske dem.

38:2.2 (419.2) Selvom seraferne er meget tilgivende og sympatiske væsener er de ikke væsener med seksuelle følelser. De er dybest set sådan, som i vil blive i mansoniaverdnerne, hvor ”man ikke tager sig en hustru, og heller ikke gives hustru til mænd, men vil være som englene i himmelen.” For alle dem som ”bliver agtet værdige til at få del i mansoniaverdnerne, med dem er det sådan, at de hverken tager sig hustru eller hustru er givet til mænd; heller ikke kan de længere dø, eftersom de er lige med englene”. Da vi har at gøre med kønsvæsener har vi imidlertid for vane at tale om de væsener som mere direkte nedstammer fra Faderen og Sønnen som Guds Sønner, mens vi benævner Åndens børn Guds døtre. Engle er derfor, almindeligvis betegnet i feminint pronomen på planeter med kønsvæsener.

38:2.3 (419.3) Seraferne er skabt således, at de kan fungerer både på åndelige og konkrete niveauer. Der findes få faser af morontia- eller åndeaktiviteter som ikke er åbne for deres aktiviteter. Selvom englene i deres personlige status ikke ligger langt fra mennesker, overskygges disse meget af seraferne i spørgsmål om visse funktionelle præstationer. De har mange evner, som ligger udenfor menneskets opfattelsesevne. I er f. eks. blevet informeret om at ” ethvert hår på jeres hoveder er talte,” og det er sandt at sådan er det, men en seraf spilder ikke sin tid på at udregne dem eller at holde styr på hvor mange der er hver dag. Englene har en medfødt og automatisk evne (dvs. automatisk, så langt som i kan se) til at vide sådanne sager; i ville sandelig anse en seraf for at være et matematisk vidunderbarn. Derfor udfører seraferne med største lethed talrige opgaver som ville være enorme opgaver for de dødelig at gennemføre.

38:2.4 (419.4) Englene står over jer i spørgsmålet om åndelig status, men de er ikke jeres dommere eller anklagere. Uanset jeres fejl så ”fremfører ingen engle, selvom de står højere i styrke og magt, nogensinde anklager mod jer.” Englene sidder ikke til doms over menneskeheden, og de individuelle dødelige bør heller ikke på forhånd dømme deres medskabninger.

38:2.5 (419.5) Det er klogt om i elsker dem, men i bør ikke tilbede dem; engle bør ikke være genstand for tilbedelse. Da jeres profet ”faldt ned for hans fødder for at tilbede ham” sagde den store seraf Loyalatia: ” Gør ikke sådan; jeg er en medtjener med dig og din race som alle er pålagt at tilbede Gud”.

38:2.6 (419.6) I sin natur og personligheds begavelse står seraferne kun en ubetydelighed foran de dødelige racer på skalaen for skabte væseners eksistenser. Når I befries fra jeres kødelige krop bliver i sandelig meget ligesom dem. I mansoniaverdnerne begynder i at påskønne seraferne, på konstellationen sfærer nyder i dem, mens de i Salvington deler deres steder for hvile og tilbedelse med jer. Under hele jeres morontia- og efterfølgende åndeopstigning kommer jeres omgang med seraferne til at være idealistisk; jeres kammeratskab vil være fremragende.

3. Uåbenbarede engle

38:3.1 (420.1) Overalt i lokaluniversets domæner fungerer talrige klasser af åndevæsener som ikke åbenbares for de dødelige, fordi de på ingen måde er knyttet til den evolutionære plan for opstigning til Paradiset. I dette kapitel begrænses ordet ”engel” med hensigt på at betegne de serafiske og med dem associerede efterkommere til Universets Moderånd som i vid udstrækning er involveret i virkeliggørelsen af planerne for de dødeliges overlevelse. I lokaluniverset tjener seks andre klasser af beslægtede væsener, de uåbenbarede engle, som ikke på nogen særskilt måde er knyttet til de universaktiviteter som berører de evolutionære dødeliges opstigning til Paradiset. Disse seks grupper af englekompagnier kaldes aldrig serafer, ej heller taler man om dem som tjenende ånder. Disse personligheder er helt optaget af administrative og andre sager i Nebadon, engagementer som på ingen måde er forbundet til menneskenes gradvise livsforløb af åndelig opstigning og opnåelse af perfektion.

4. Serafernes verden

38:4.1 (420.2) Den niende gruppe af syv primære sfærer i Salvingtons kredsløb er serafernes verdener. Hver og en af disse verdener har seks tilhørende satellitter, hvorpå der findes specielle skoler som helligere sig til alle faser af serafernes uddannelse. Selvom seraferne har adgang til alle niogfyrre verdner som denne gruppe af Salvingtons sfæren består af, så besidder de udelukkende kun den første klynge af syv sfærer. De tilbageværende seks klynger optages af seks klasser af englekompagnier som ikke er åbenbaret på Urantia; hver af disse grupper har deres hovedkvarter i en af disse seks primære verdner og helligere sig til specialiserede aktiviteter på de seks tilhørende satellitter. Hver engleklasse har fri adgang til alle disse syv forskellige gruppers verdener.

38:4.2 (420.3) Disse hovedkvartersverdner hører til de storslåede riger i Nebadon; serafernes eget domæne kendetegnes af både skønhed og et vidtstrakt område. Her har hver seraf et virkelig hjem, og ”hjem” betyder et bosted for to serafer, de bor parvis.

38:4.3 (420.4) Skønt de ikke er mandlige og kvindelige ligesom de Materielle Sønner og de dødelige, er seraferne negative og positive. Størstedelen af opgaver kræver to engle for at kunne udføres. Når de ikke er tilkoblet kredsløbene kan de arbejde alene; og de behøver heller ikke at komplementerende for deres væsen når de er stationære. Sædvanligvis bibeholder de deres oprindelige væsenkomplementer, men ikke nødvendigvis. Disse forbindelser er primært betinget af funktionen; de er ikke præget af seksuelle følelser selvom de er overordentlig personlige og virkelig kærlighedsfulde.

38:4.4 (420.5) Foruden deres anviste hjem, har seraferne også gruppe-, kompagni-, bataljon- og divisionshovedkvarter. De samles til møder hvert tusinde år og alle er til stede i overensstemmelse med tiden for deres skabelse. Hvis en seraf har ansvarsopgaver som forbyder fraværelse fra tjenesten, så bytter hun tilstedeværelse med sin komplement og erstattes af en seraf som er født på et andet tidspunkt. Hver serafisk partner er således nærværende ved mindst hver anden sammenkomst.

5. Serafernes uddannelse

38:5.1 (420.6) Seraferne tilbringer deres første årtusinde som ikke-kommissionerede observatører i Salvington og dets associerede skoleverdener. Det andet årtusinde tilbringes i serafernes verden i kredsløbet rundt om Salvington. Deres centrale uddannelsesskoler styres nu af Nebadons første hundrede tusinde serafer, og deres ledere er den oprindelige og førstefødte engel i dette lokalunivers. Den først skabte gruppe af serafer i Nebadon blev trænet af et korps på tusinde serafer fra Avalon; efterfølgende er vores engle blevet undervist af deres egne ældre kammerater. Melkisedekerne yder også en stor del af uddannelsen og undervisning af alle englene i lokaluniverset: serafer, keruber og sanober.

38:5.2 (421.1) Ved afslutningen af denne uddannelsesperiode i serafernes verdener i Salvington mobiliseres seraferne i engleorganisationens sædvanlige grupper og enheder og anvises til nogle af konstellationerne. De udnævnes endnu ikke til tjenende ånder selvom de er vel inde i de faser af engleuddannelse som går forud for idriftsættelse.

38:5.3 (421.2) Seraferne begynder deres karriere som tjenende ånder med at tjene som observatører i de laveste evolutionære verdner. Efter denne erfaring vender de tilbage til de associerede verdener ved hovedkvarteret i den anviste konstellation for at påbegynde deres avancerede studier og mere definitivt forberedelse for tjeneste i et eller andet bestemt lokalsystem. Efter denne almindelige uddannelse befordres de til tjeneste i et af lokalsystemerne. I de arkitektoniske verdner som er forbundet med hovedstaden i et af systemerne i Nebadon afslutter vores serafer deres uddannelse og kommissioneres som tidens tjenende ånder.

38:5.4 (421.3) Når seraferne en gang er blevet kommissioneret kan de færdes på opgave i hele Nebadon; ja selv i Orvonton. Deres arbejde i universet er uden grænser og begrænsninger; de er tæt forbundet med de materielle væsener i verdener og er vedvarende i tjeneste hos de lavere klasser af åndelige personligheder; de yder kontakten mellem disse væsener i åndeverden og de dødelige i de materielle verdener.

6. Serafernes organisation

38:6.1 (421.4) Efter det andet tusindårs ophold ved det serafiske hovedkvarter organiseres seraferne under ledelse i grupper på tolv (12 par, 24 serafer) og tolv sådanne grupper udgør et kompagni (144 par, 288 serafer) under en leders kommando. Tolv kompagnier under en kommandør udgør en bataljon (1.728 par eller 3.456 serafer), og tolv bataljoner under en leder udgør en serafisk division (20.730 par eller 41.472 individer), mens tolv divisioner underlagt kommando af en tilsynsførende bliver en legion som omfatter 258.832 par eller 497.664 individer. Jesus hentydede til en sådan gruppe af engle den nat i Getsemane have da han sagde: ”Jeg kunne selv nu bede min Fader, og han ville straks give mig mere end tolv legioner engle”.

38:6.2 (421.5) Tolv legioner engle udgør et armékorps som omfatter 2.985.984 par eller 5.971.968 individer, og tolv sådanne armékorps (35.831.808 par eller 71.663.616 individer) udgør den største operative seraforganisation: en englearmé. Et serafisk armékorps kommanderes af en ærkeengel eller af en anden personlighed med tilsvarende rang, mens englearmérne ledes af de Lysende Aftenstjerner eller af andre umiddelbare stedfortrædere for Gabriel. Og Gabriel er ”øverstbefalende for de himmelske arméer”. Nebadon Herskerens administrative udøver, ”Herren, hærskarernes Gud”.

38:6.3 (421.6) Selvom seraferne og alle andre klasser i lokaluniversets tjener under direkte overopsyn af den Uendelige Ånd, som den er personaliseret i Salvington, er de efter Mikaels overdragelse på Urantia blevet underlagt Mestersønnens suverænitet. Selv da Michael var født i kødelig form på Urantia udgik superuniversets informations udsendelse til hele Nebadon med budskabet: ”Og lad alle engle tilbede ham”. Alle grader af engle er underlagt hans suverænitet; de er en del af den gruppe som er kaldt ”hans mægtige engle”.

7. Keruber og sanober

38:7.1 (422.1) I alle deres vigtigste egenskaber er keruber og sanober ligesom serafer. De har samme oprindelse men ikke altid samme skæbne. De er vidunderlige intelligente, forunderlige effektive, rørende tilgivende og næsten menneskelige. De er den laveste klasse af engle og således endnu nærmere beslægtede med de mere progressive typer af mennesker i de evolutionære verdner.

38:7.2 (422.2) Keruberne og sanoberne er medfødt forbundet, funktionelt forenet. Den ene er en energi positiv personlighed; den anden er energi negativ. Den højre sides deflektor eller positivt ladede engel er kerub - den ældre eller bestemmende personlighed. Den venstre sides deflektor eller negativt ladede engel er sanob - væsenets komplement. Hver type af engel er meget begrænset hvad angår at fungere alene; derfor tjener de sædvanligvis parvis. Når de tjener uafhængig af deres serafiske ledelse er de endnu mere afhængig af hinandens kontakt og fungerer da altid i par.

38:7.3 (422.3) Keruberne og sanoberne er de serafiske ministres trofaste og effektive hjælpere, og alle syv klasser af serafer har tilføjet disse underordnede assistenter. Keruberne og sanoberne tjener på denne måde under lange tidsaldre, men de følger ikke med seraferne på opgave udenfor grænserne af lokaluniverset.

38:7.4 (422.4) Keruberne og sanoberne udfører det rutinemæssige åndearbejde i systemets individuelle verdener. På en ikke-personlig opgave og i en nødsituation kan de tjene i stedet for et serafisk par, men de fungerer aldrig, selv midlertidigt som engle, som våger over mennesker, det er et eksklusivt serafprivilegium.

38:7.5 (422.5) Når keruberne anvises til en planet, påbegynder de det lokale uddannelseskursus som omfatter studier af de planetariske skikke og sprog. De tjenende ånder i tiden er alle tosproglige, de taler sproget i lokaluniverset hvor de har deres oprindelse og det tilsvarende superunivers sprog. Gennem studier i verdnernes forskellige skoler lærer de sig yderligere sprog. Keruberne og sanoberne er ligesom seraferne og alle andre klasser af åndevæsener vedvarende engageret i anstrengelser af selvforbedring. Kun såsom de underordnede væsener af styrkekontrol og energistyring er ude af stand til at udvikle sig; alle væsener som har virkelig eller potentiel personlighedsvilje søger efter nye opnåelser.

38:7.6 (422.6) Keruber og sanober er af naturen meget tæt på morontianiveauets eksistens, og de viser sig at være yderst effektive i arbejdet i grænselandet mellem de fysiske, morontielle og åndelige domæner. Disse børn til lokaluniversets Moderånd betegnes som ”fjerde væsener” meget ligesom Havona servitalerne og de mæglende kommissioner. Hver fjerde kerub og hver fjerde sanob er kvasimateriel og minder meget definitivt om morontianiveauets eksistens.

38:7.7 (422.7) Disse englenes fjerde væsener er til stor hjælp for seraferne i de mere konkrete faser af deres univers og planetariske aktiviteter. Disse morontiakeruber udfører også mange uundværlige grænselandsopgaver i de morontielle uddannelsesverdener, og de er i stort antal tildelt til tjeneste hos Morontialedsagerne. De betyder for morontiasfærerne omtrent det samme som mellemvæsenerne gør for de evolutionære planeter. I de beboede verdner arbejder disse morontiakeruber ofte i forbindelse med mellemvæsenerne. Keruber og mellemvæsenerne er klart adskilte klasser af væsener; de har forskellig oprindelse, men de udviser som lighed i deres natur og funktion.

8. Kerubernes og sanobernes evolution

38:8.1 (423.1) Mange veje til en mere avancerede tjeneste er åbne for keruberne og sanoberne; de fører til højere status som yderligere kan forstærkes af den Guddommelige Ministers omfavnelse. Der findes tre store klasser af keruber og sanober med hensyn til evolutionær potentiale:

38:8.2 (423.2) 1. Opstigningskandidater. Disse væsener er af naturen kandidater for serafisk status. Keruber og sanober af denne klasse er højt begavet selvom de ikke i deres medfødte anlæg er jævnbyrdige med seraferne; men med flid og gennem erfaring er det muligt for dem at opnå fuld serafisk status.

38:8.3 (423.3) 2. Mellemfasekeruber. Alle keruber og sanober er ikke lige i deres opstigningspotentiale, og mellemfasekeruberne er medfødt begrænsende væsener blandt engleskabelserne. De fleste af dem forbliver keruber og sanober selvom de mere begavede individer kan nå op til begrænset seraftjeneste

38:8.4 (423.4) 3. Morontiakeruber. Disse ”fjerde væsener” blandt engleklasserne bibeholder altid deres kvasimaterielle kendetegn. Sammen med flertallet af deres mellemfasebrødre kommer de til at fortsætte som keruber og sanober i forventning til den afsluttende faktualisering af det Højeste Væsen.

38:8.5 (423.5) Mens den anden og tredje gruppe er noget begrænsede i deres tilvækstpotentiale kan opstigningskandidaterne opnå den universelle serafiske tjenestens højder. Mange blandt de mere erfarne af disse keruber er knyttet til de serafiske skæbnebeskyttere og placeres således i den direkte linje til forfremmelse i status som Mansoniaverdens Lærere, når de forlades af deres serafiske overordnede. Skæbnebeskytterne har ikke keruber og sanober som hjælpere, når deres dødelige protegéer, når frem til morontialivet. Og når andre typer af evolutionære serafer bevilges tilladelse for afrejse til Serafington og Paradiset må de forlade deres tidligere underordnede, når de forlader Nebadons grænser. Sådanne forladte keruber og sanober omfavnes sædvanligvis af Universets Moderånd og opnår således et niveau som modsvarer Mansoniaverdens Lærere i og med opnåelsen af serafstatus.

38:8.6 (423.6) Når de en gang omfavnede keruber og sanober, som længe har tjent som Mansoniaverdens Lærere på morontiasfærerne, fra den laveste til de højeste, og når deres korps i Salvington er overfyldt, så kalder den Klare Morgenstjerne disse trofaste tjenere til tidens skabte væsener sammen foran sig. De aflægger personligheds forvandlingens ed; og derefter omfavnes disse avancerede og ældre keruber og sanober i grupper på syv tusinde igen af Universets Moderånd. Fra denne anden omfavnelse fremtræder de som fuldt udviklede serafer. Herefter er serafernes hele og fuldstændige livsforløb med alle af Paradisets muligheder åbnet for disse genfødte keruber og sanober. Sådanne engle kan tildeles til skæbnebeskyttelse for et eller andet dødelig væsen, og hvis den dødelige protegé opnår overlevelse bliver de berettiget til opflytning til Serafington og de syv kredsløb som er opnåelige for serafer, ja selv til Paradiset og Finalitkorpset.

9. Mellemvæsenerne

38:9.1 (424.1) Mellemvæsenerne klassificeres på tre forskellige måder. De klassificeres korrekt blandt Guds opstigende Sønner; de grupperes faktuelt blandt de permanente klasser med statsborgerskab; mens de funktionelt set regnes blandt tidens tjenende ånder, fordi de har en tæt og effektiv forbindelse med engleskarerne i arbejdet med at tjene de dødelige mennesker på de enkelte verdner i rummet.

38:9.2 (424.2) Disse unikke væsener fremtræder i de fleste beboede verdner og findes altid på decimal- eller livseksperimentplaneterne, sådan som Urantia. Mellemvæsenerne er af to typer - første gradens og anden gradens - og de fremkommer gennem følgende fremgangsmåde:

38:9.3 (424.3) 1. Første gradens mellemvæsener, den mere åndelige gruppe, er en noget standardiseret klasse af væsener som i ensartethed nedstammer fra Planetprinsernes stab af modificerede opstigende dødelige. Antallet af første gradens mellemvæsener er altid halvtreds tusinde, og ingen planet som nyder deres tjeneste har en større gruppe.

38:9.4 (424.4) 2. Anden gradens mellemvæsener, den mere materielle gruppe blandt disse væsener, varierer meget i antal i de forskellige verdener selvom gennemsnittet er omkring halvtreds tusinde. De har en varierede nedstamning fra de planetariske biologiske opløftere, Adamerne og Evaerne, eller fra disses umiddelbare efterkommere. Der findes ikke mindre end fireogtyve forskellige fremgangsmåder for frembringelsen af disse anden gradens mellemvæsener i de evolutionære verdner i rummet. Den måde, hvorpå denne gruppe på Urantia fik sin oprindelse var usædvanlig og speciel.

38:9.5 (424.5) Ingen af disse grupper er en evolutionær tilfældighed; begge er væsentlige dele i univers arkitekternes forudbestemte planer og deres tilsynekomst i de udviklende verdner på det belejlige tidspunkt er i overensstemmelse med de overvågende Livsbærernes oprindelige retningslinjer og udviklingsplaner.

38:9.6 (424.6) Første gradens mellemvæsener får deres intellektuelle og åndelige energi med samme fremgangsmåde som englene, og de er ensartet i deres intellektuelle status. De syv bistående sindsånder har ingen kontakt med dem; og kun den sjette og syvende, tilbedelsens ånd og visdommens ånd kan tjene dem som hører til anden gradens gruppe.

38:9.7 (424.7) Anden gradens mellemvæsener får deres fysiske energi ved hjælp af den adamiske fremgangsmåde, åndeligt er de tilkoblet ligesom englene og intellektuelt er de begavet med den morontielle overgangstype af sind. De inddeles i fire fysiske typer, åndeligt i syv klasser og i tolv niveauer af intellektuel reaktion på den fælles tjeneste fra de to sidste bistående sindsånder og morontiasindet. Disse forskelligheder bestemmer deres forskellige aktiviteter og planetariske opgaver.

38:9.8 (424.8) Første gradens mellemvæsener minder mere om engle end om dødelige; anden gradens klasser ligner meget mere mennesker. Hver gruppe er til uvurderlig hjælp for den anden ved udførelsen af deres mangesidige planetariske opgaver. Første gradens ministre kan opnå forbindelsessamarbejde både med overvågerne af morontia - og åndeenergi og med sindskredsløbenes agenter. Den anden gradens gruppe kan kun etablere arbejdskontakter med de fysiske overvågere og behandlerne af de materielle kredsløb. Men eftersom at hver klasses mellemvæsener perfekt kan synkronisere kontakten med den anden gruppe, så kan begge grupper dermed praktisk udnytte hele energispektret fra den grove styrke i de materielle verdener op gennem overgangsfaserne af universets energier til de højere åndevirkelighedens kræfter i de himmelske riger.

38:9.9 (425.1) Kløften mellem de materielle og åndelige verdener overbygges fuldstændigt af serieforbindelser mellem dødelige mennesker, anden gradens mellemvæsener, første gradens mellemvæsener, morontiakeruber, mellemfasekeruber og serafer. I en enkelt dødeliges personlige erfaring forenes disse forskellige niveauer utvivlsomt mere eller mindre og gøres personlig meningsfyldte af den guddommelige Tankeretters uobserverende og hemmelighedsfulde operationer.

38:9.10 (425.2) I normale verdner udfører første gradens mellemvæsener deres tjeneste som et informationsindsamlende korps og som himmelske værter på vegne af Planetprinsen, mens anden gradens ministre fortsætter deres samarbejde med det adamiske regime for fremgang af den progressive planetariske civilisation. I tilfældet hvor Planetprinsen falder fra og den materielle Søn mislykkes, således som det skete på Urantia, bliver mellemvæsenerne Systemherskerens protegéer og tjener under ledende rådgivning fra Planetens tilforordnede vogter. Men kun i tre andre verdner i Satania fungerer disse væsener som en gruppe under fælles ledelse, således som de forenede mellemvæsen tjener på Urantia.

38:9.11 (425.3) Det planetariske arbejde som både første graden og anden gradens mellemvæsener gør, er varierede og forskelligartede i de mange individuelle verdener i et univers, men på de normale og gennemsnitlige planeter er deres aktiviteter meget forskellige fra de opgaver, der optager deres tid på isolerede områder, såsom Urantia.

38:9.12 (425.4) Første gradens mellemvæsener er planetariske historiker, som fra tiden før Planetprinsens ankomst og indtil tidsalderen af lys og liv er etableret, samler de historiske skuespil og planlægger fremstillingen af den planetariske historie for udstilling af planeterne i systemhovedkvarterets verden.

38:9.13 (425.5) Mellemvæsenerne forbliver i en beboet verden i lange tider, men hvis de er trofaste til deres betroet opgave vil de til sidst og helt sikkert blive anerkendt for deres tidsalder lange tjeneste i opretholdelsen af Skabersønnens suverænitet; de bliver på behørig vis belønnet for deres tålmodige tjeneste af de materielle dødelige i deres verden i tid og rum. Før eller senere optages alle forordnede mellemvæsener i Guds opstigende Sønners klasse og påbegynder på behørig vis det lange eventyr af opstigning til Paradiset i selskab med disse samme dødelige med oprindelse i dyreriget, deres jordiske brødre, som de så ængsteligt vogtede og så effektivt tjente under deres lange planetariske ophold.

38:9.14 (425.6) [Præsenteret af en Melkisedek på opgave for lederen af Nebadons serafiske armékorps.]