Urantia Bogen

Kapitel 38

Lokaluniversets Tjenende Ånder

38:0.1 (418.1) DER er tre særskilte ordener af den Uendelige Ånds personligheder. Den impulsive apostel forstod dette, da han skrev om Jesus, “som er steget til himlen og er ved Guds højre hånd, engle og myndigheder og kræfter er underlagt ham”. Engle er tidens tjenende ånder; myndigheder er rummets budbringerskarer, kræfter er den Uendelige Ånds højere personligheder.

38:0.2 (418.2) Som supernaferne i centraluniverset og sekonaferne i et superunivers, så udgør seraferne sammen med de tilhørende keruber og sanober englekorpset i et lokalunivers.

38:0.3 (418.3) Seraferne er alle temmelig ensartede i design. Fra univers til univers, i alle syv superuniverser, udviser de et minimum af variation; de er den mest standardiserede af alle åndetyper af personlige væsener. Deres forskellige ordener udgør korpset af dygtige og almindelige tjenere i de lokale skabelser.

1. Serafernes oprindelse

38:1.1 (418.4) Seraferne er skabt af Universets Moderånd og er projiceret i enhedsdannelse—41.472 ad gangen—lige siden skabelsen af “mønsterenglene” og visse englearketyper i Nebadons tidlige tider. Skabersønnen og den Uendelige ånds universrepræsentant samarbejdede om skabelsen af et stort antal Sønner og andre universpersonligheder. Efter afslutningen af denne fælles indsats går Sønnen i gang med at skabe de Materielle Sønner, de første af kønsvæsenerne, mens Universets Moder Ånd samtidig engagerer sig i sit første selvstændige forsøg på åndelig reproduktion. Således begynder skabelsen af de serafiske værter i et lokalunivers.

38:1.2 (418.5) Disse engleordener projiceres på det tidspunkt, hvor man planlægger evolutionen af de dødelige viljevæsener. Skabelsen af serafer stammer fra Universets Moderånds opnåelse af relativ personlighed, ikke som Mestersønnens senere koordinat, men som Skabersønnens tidlige kreative hjælper. Før denne begivenhed blev seraferne som tjente i Nebadon udlånt midlertidigt fra et nærliggende univers.

38:1.3 (418.6) Serafer skabes stadig med jævne mellemrum; Nebadons univers er stadig under opbygning. Universets Moder Ånd ophører aldrig med sin skabende aktivitet i et voksende og perfektionerende univers.

2. Englenes væsen

38:2.1 (419.1) Engle har ikke materielle kroppe, men de er konkrete og uafhængige væsener; de er af åndelig natur og oprindelse. Selvom de er usynlige for dødelige, opfatter de dig, som du er i kødet uden hjælp af transformatorer eller tolke, de forstår intellektuelt den jordiske måde at leve på, og de deler alle menneskets ikke-sanselige følelser og fornemmelser. De værdsætter og nyder i stor udstrækning jeres indsats inden for musik, kunst og ægte humor. De er fuldt bevidste om jeres moralske kampe og åndelige vanskeligheder. De elsker mennesker, og der kan kun komme noget godt ud af dine forsøg på at forstå og elske dem.

38:2.2 (419.2) Selvom seraferne er meget kærlige og sympatiske væsener er de ikke væsener med seksuelle følelser. De er meget, som du vil være i mansoniaverdenerne, hvor du “hverken vil gifte dig eller blive gift men vil være som himlens engle.” For alle, der “bliver anset værdige til at nå frem til mansoniaverdenerne, hverken gifter sig eller bliver gift; de dør heller ikke mere, for de er lige som englene.” Ikke desto mindre er det vores skik i omgangen med sexvæsener at tale om disse væsener af mere direkte afstamning fra Faderen og Sønnen som Guds sønner, mens vi omtaler Åndens børn som Guds døtre. Engle er derfor almindeligvis betegnet med feminine pronominer på kønsplaneterne.

38:2.3 (419.3) Seraferne er skabt således, at de fungerer på både åndelige og konkrete niveauer. Der er kun få faser af morontia- eller åndelig aktivitet, som ikke er åbne for deres tjeneste. Mens engle i personlig status ikke er så langt fra mennesker, overgår serafer dem langt i visse funktionelle præstationer. De besidder mange kræfter, langt ud over menneskets fatteevne. For eksempel: Du har fået at vide, at “selve hårene på dit hoved er talte”, og det er sandt, men en seraf bruger ikke sin tid på at tælle dem og holde tallet opdateret. Engle besidder iboende og automatiske (det vil sige automatiske, så vidt man kan opfatte det) evner til at vide sådanne ting; man ville virkelig betragte en seraf som et matematisk vidunderbarn. Derfor udfører serafer mange opgaver, som ville være enorme opgaver for dødelige, med overordentlig stor lethed.

38:2.4 (419.4) Englene står over jer i åndelig status, men de er ikke jeres dommere eller anklagere. Uanset hvad dine fejl er, “vil englene, selvom de står højere i styrke og magt, ikke frembringe anklage mod dig.” Engle dømmer ikke menneskeheden, og den enkelte dødelige bør heller ikke dømme sine medskabninger på forhånd.

38:2.5 (419.5) Du gør klogt i at elske dem, men du ikke forgude dem; engle er ikke genstande for tilbedelse. Den store seraf, Loyalatia, sagde, da jeres seer “faldt ned for at tilbede for englens fødder,” “Se til, at du ikke gør det; jeg er en medtjener sammen med dig og dine racer, som alle er pålagt at tilbede Gud.”

38:2.6 (419.6) I natur og personlighedsbegavelse er seraferne kun en ubetydelighed foran de dødelige racer på skalaen for skabningernes eksistens. Når du befries fra din kødelige krop bliver du faktisk meget ligesom dem. I mansoniaverdenerne vil du begynde at påskønne seraferne, på konstellationssfærerne nyder i dem, mens de på Salvington vil dele deres hvilesteder og tilbedelse med dig. Gennem hele morontia- og den efterfølgende åndelige opstigning vil jeres broderskab med seraferne være ideelt; jeres kammeratskab vil være fremragende.

3. Uåbenbarede engle

38:3.1 (420.1) Talrige ordener af åndelige væsener fungerer overalt i lokaluniversets domæner, som ikke er åbenbaret for dødelige, fordi de på ingen måde er forbundet med den evolutionære plan for opstigning til Paradiset. I dette kapitel er ordet “engel” med vilje begrænset til betegnelsen af de serafiske og tilknyttede afkom af Universets Moderånd, som i så høj grad er optaget af driften af planerne for jordisk overlevelse. Der tjener i lokaluniverset seks andre ordener af beslægtede væsener, de ikke-åbenbarede engle, som ikke på nogen specifik måde er forbundet med de universaktiviteter, der vedrører de evolutionære dødeliges opstigning til Paradis. Disse seks grupper af englemedarbejdere bliver aldrig kaldt serafer, og de bliver heller ikke omtalt som tjenende ånder. Disse personligheder er helt optaget af administrative og andre anliggender i Nebadon, forpligtelser, som på ingen måde er relateret til menneskets progressive karriere med åndelig opstigning og opnåelse af fuldkommenhed.

4. Serafernes verden

38:4.1 (420.2) Den niende gruppe af syv primære sfærer i Salvingtons kredsløb er serafernes verdener. Hver af disse verdener har seks tilknyttede satellitter, hvorpå der er særlige skoler, som er helliget til alle faser af serafernes uddannelse. Selvom seraferne har adgang til alle de niogfyrre verdener, der udgør denne gruppe af Salvingtons sfæren, er det kun den første klynge på syv, der er forbeholdt dem. De resterende seks klynger er besat af de seks ordener af englemedarbejdere, der ikke er åbenbaret på Urantia; hver af disse grupper har hovedkvarter i en af disse seks primære verdener og udfører specialiserede aktiviteter på de seks tilhørende satellitter. Hver engleorden har fri adgang til alle disse syv forskellige gruppers verdener.

38:4.2 (420.3) Disse hovedkvartersverdener er blandt Nebadons storslåede riger; de serafiske ejendomme er kendetegnet ved både skønhed og storhed. Her har hver seraf et rigtig hjem, og “hjem” betyder et hjemsted for to serafer, de lever parvis.

38:4.3 (420.4) Selvom de ikke er mandlige og kvindelige som de Materielle Sønner og de dødelige racer, er seraferne negative og positive. I størstedelen af opgaver kræver det to engle at kunne udføre opgaven. Når de ikke er tilkoblet kredsløbene kan de arbejde alene; og de har heller ikke brug for at blive suppleret, når de er stationære. Normalt bevarer de deres oprindelige væsenkomplementer, men ikke nødvendigvis. Sådanne sammenslutninger er primært nødvendige på grund af funktion; de er ikke karakteriseret ved seksuelle følelser, selvom de er yderst personlige og virkelig kærlige.

38:4.4 (420.5) Udover bestemte hjem har seraferne også hovedkvarterer for grupper, kompagnier, bataljoner og enheder. De samles til genforeninger hvert årtusinde og er alle til stede i overensstemmelse med tidspunktet for deres skabelse. Hvis en seraf har et ansvar, der forbyder fravær fra tjenesten, deltager hun skiftevis med sin makker og bliver afløst af en seraf med en anden fødselsdato. Hver serafisk partner er således til stede mindst hver anden genforening.

5. Serafernes uddannelse

38:5.1 (420.6) Seraferne tilbringer deres første årtusinde som ikke-kommissionerede observatører på Salvington og dets tilknyttede verdensskoler. Det andet årtusinde tilbringer de på de serafiske verdener i Salvington-kredsløbet. Deres centrale uddannelsesskole styres nu af de første hundrede tusinde Nebadon-serafer, og deres ledere er den oprindelige og førstefødte engel i dette lokalunivers. Den først skabte gruppe af Nebadon serafer blev trænet af et korps på tusinde serafer fra Avalon; efterfølgende er vores engle blevet undervist af deres egne ældre. Melkisedekerne yder også en stor del af uddannelsen og undervisning af alle lokaluniversets engle—serafer, keruber og sanober.

38:5.2 (421.1) Ved afslutningen af denne uddannelsesperiode i de serafiske verdener i Salvington mobiliseres serafer i de konventionelle grupper og enheder i engleorganisationen og bliver tildelt en af konstellationerne. De er endnu ikke bemyndiget som tjenende ånder, selvom de er godt i gang med de faser af engletræning, der går forud for bemyndigelse.

38:5.3 (421.2) Serafer indvies som tjenende ånder ved at tjene som observatører i de laveste evolutionære verdener. Efter denne erfaring vender de tilbage til de tilknyttede verdener i hovedkvarteret for den anviste konstellation for at begynde deres avancerede studier og mere definitivt for at forberede sig til tjeneste i et eller andet bestemt lokalsystem. Efter denne generelle uddannelse bliver de forfremmet til tjeneste i et af lokalsystemerne. På de arkitektoniske verdener, der er forbundet med hovedstaden i et Nebadon-system, afslutter vores serafer deres uddannelse og bliver udnævnt til tidens tjenende ånder.

38:5.4 (421.3) Når først serafer er blevet bemyndiget, kan de bevæge sig rundt i hele Nebadon, selv Orvonton, på opgave. Deres arbejde i universet er uden grænser og begrænsninger; de er tæt forbundet med de materielle skabninger i verdenerne og er altid i tjeneste hos de lavere ordener af åndelige personligheder, og skaber kontakt mellem disse væsener i åndeverdenen og de dødelige i de materielle riger.

6. Serafernes organisation

38:6.1 (421.4) Efter det andet tusindårs ophold ved det serafiske hovedkvarter organiseres seraferne under ledelse i grupper på tolv (12 par, 24 serafer) og tolv sådanne grupper udgør et kompagni (144 par, 288 serafer) under en leders kommando. Tolv kompagnier under en kommandør udgør en bataljon (1.728 par eller 3.456 serafer), og tolv bataljoner under en leder udgør en serafisk division (20.730 par eller 41.472 individer), mens tolv divisioner underlagt kommando af en tilsynsførende bliver en legion som omfatter 258.832 par eller 497.664 individer. Jesus hentydede til en sådan gruppe af engle den nat i Getsemane have, da han sagde: “Jeg kunne selv nu bede min Fader, og han ville straks give mig mere end tolv legioner engle.”

38:6.2 (421.5) Tolv legioner engle udgør et hærkorps som omfatter 2.985.984 par eller 5.971.968 individer, og tolv sådanne hærkorps (35.831.808 par eller 71.663.616 individer) udgør den største operative seraforganisation: en englehær. Et serafisk hærkorps kommanderes af en ærkeengel eller af en anden personlighed med tilsvarende rang, mens englehærene ledes af de Strålende Aftenstjerner eller af andre af Gabriels nærmeste løjtnanter. Og Gabriel er den “øverste hærfører for himlens hære”, den øverste leder for Nebadons hersker “Herren, hærskarernes Gud.”

38:6.3 (421.6) Selvom de tjener under direkte overopsyn af den Uendelige Ånd, som personliggjort på Salvington, siden Mikaels overdragelse på Urantia, er serafer og alle andre lokalunivers ordener blevet underlagt Mestersønnens suverænitet. Selv da Michael blev født af kødet på Urantia, blev der udsendt en superunivers meddelse til hele Nebadon, som proklamerede: “Og lad alle englene tilbede ham”. Alle rækker af engle er underlagt hans suverænitet; de er en del af den gruppe som er blevet betegnet “hans mægtige engle”.

7. Keruber og sanober

38:7.1 (422.1) I alle væsentlige egenskaber ligner keruber og sanober serafer. De har samme oprindelse men ikke altid samme skæbne. De er vidunderligt intelligente, forunderlige effektive, rørende kærlige og næsten menneskelige. De er den laveste orden af engle og derfor endnu nærmere beslægtede med de mere progressive typer af mennesker i de evolutionære verdener.

38:7.2 (422.2) Keruberne og sanoberne er i sagens natur forbundne, funktionelt forenede. Den ene er en energipositiv personlighed, den anden en energinegativ. Den højre sides deflektor eller positivt ladede engel er kerub—den ældre eller bestemmende personlighed. Den venstre sides deflektor eller negativt ladede engel er sanob—væsenets komplement. Hver engletype er meget begrænset i sin enlige funktion; derfor tjener de normalt parvis. Når de tjener uafhængig af deres serafiske ledere, er de endnu mere afhængig af hinandens kontakt og fungerer da altid sammen.

38:7.3 (422.3) Keruberne og sanoberne er de trofaste og effektive hjælpere for de serafiske tjenere, og alle syv serafiske ordener har disse underordnede assistenter. Keruberne og sanoberne tjener på denne måde under lange tidsaldre, men de ledsager ikke serafer på opgaver udenfor grænserne af lokaluniverset.

38:7.4 (422.4) Keruberne og sanoberne udfører det rutinemæssige åndearbejdere i systemernes individuelle verdener. På en ikke-personlig opgave og i en nødsituation kan de tjene i stedet for et serafisk par, men de fungerer aldrig, selv ikke midlertidigt, som omsorgsfulde engle for mennesker, det er et eksklusivt serafisk privilegium.

38:7.5 (422.5) Når keruberne bliver tildelt en planet, går de i gang med de lokale uddannelseskursus, herunder et studie af planetens skikke og sprog. Tidens tjenende ånder er alle tosprogede og taler sproget i det lokale univers, de kommer fra, og sproget i deres oprindelige superunivers. Gennem studier i rigernes skoler lærer de sig yderligere tungemål. Keruberne og sanoberne er, ligesom serafer og alle andre ordener af åndelige væsener, konstant optaget af at forbedre sig selv. Kun de væsener, der er underordnet styrkekontrol og energistyring er ude af stand til at udvikle sig; alle væsener med faktisk eller potentiel personlighedsvilje søger efter nye opnåelser.

38:7.6 (422.6) Keruber og sanober er af natur meget tæt på morontianiveauets eksistens, og de viser sig at være mest effektive i grænsearbejdet mellem de fysiske, morontielle og åndelige domæner. Disse børn af lokaluniversets Moderånd er karakteriseret ved “fjerde skabninger” på samme måde som Havona servitalerne og de mæglende kommissioner. Hver fjerde kerub og hver fjerde sanob er kvasimaterielle og ligner meget klart det morontielle eksistensniveau.

38:7.7 (422.7) Disse fjerde englevæsener er til stor hjælp for seraferne i de mere konkrete faser af deres univers og planetariske aktiviteter. Sådanne morontiakeruber udfører også mange uundværlige grænseopgaver på de morontielle uddannelsesverdener, og de bliver i stort antal tildelt til tjeneste hos Morontia-ledsagerne. De er for morontiasfærerne omtrent hvad mellemvæsenerne er for de evolutionære planeter. På de beboede verdener arbejder disse morontiakeruber ofte sammen med mellemvæsenerne. Keruber og mellemvæsener er klart adskilte ordener af væsener; de har forskellig oprindelse, men de udviser som lighed i natur og funktion.

8. Kerubernes og sanobernes evolution

38:8.1 (423.1) Mange veje til en mere avancerede tjeneste er åbne for keruberne og sanoberne; de fører til højere status som yderligere kan forstærkes af den Guddommelige Ministers omfavnelse. Der findes tre store klasser af keruber og sanober med hensyn til evolutionær potentiale:

38:8.2 (423.2) 1. Opstigningskandidater. Disse væsener er af natur kandidater for serafisk status. Keruber og sanober af denne orden er højt begavet selvom de ikke i deres medfødte anlæg er jævnbyrdige med seraferne; men med flid og gennem erfaring er det muligt for dem at opnå fuld serafisk status.

38:8.3 (423.3) 2. Mellemfasekeruber. Alle keruber og sanober er ikke lige i deres opstigningspotentiale, og disse er de iboende begrænsede væsener af engleskabelserne. De fleste af dem vil forbliver keruber og sanober, selvom de mere begavede individer kan opnå begrænset serafisk tjeneste.

38:8.4 (423.4) 3. Morontiakeruber. Disse “fjerde skabninger” af engleordenen bevarer altid deres kvasimaterielle egenskaber. De vil fortsætte som keruber og sanober sammen med et flertal af deres brødre i mellemfasen, indtil det Højeste Væsens faktualisering er afsluttet.

38:8.5 (423.5) Mens den anden og tredje gruppe er noget begrænsede i tilvækstpotentiale, kan opstigningskandidaterne nå højderne af universel serafisk tjeneste. Mange blandt de mere erfarne af disse keruber er knyttet til de serafiske skæbnebeskyttere og er således placeret i direkte linje til forfremmelse til status som Mansoniaverdens Lærere, når de forlades af deres serafiske overordnede. Skæbnebeskytterne har ikke keruber og sanober som hjælpere, når deres dødelige protegéer, når frem til morontialivet. Og når andre typer af evolutionære serafer bevilges tilladelse til Serafington og Paradiset, må de forlade deres tidligere underordnede, når de passerer ud af Nebadons grænser. Sådanne forladte keruber og sanober omfavnes normalt af Universets Moderånd og opnår således et niveau svarende til niveauet for en Mansoniaverdens Lærere i opnåelsen af serafisk status.

38:8.6 (423.6) Når de en gang omfavnede keruber og sanober, som længe har tjent som Mansoniaverdens Lærere på morontiasfærerne, fra den laveste til de højeste, og når deres korps i Salvington er overfyldt, så kalder den Lysende Morgenstjerne disse trofaste tjenere til tidens skabninger til at vise sig i hans nærvær. De aflægger personlighedstransformationens ed; og derefter omfavnes disse avancerede og ældre keruber og sanober i grupper på syv tusinde igen af Universets Moderånd. Fra denne anden omfavnelse fremtræder de som fuldgyldige serafer. Fra nu af er en serafs fulde og komplette karriere, med alle dens muligheder i Paradis, åben for sådanne genfødte keruber og sanober. Sådanne engle kan tildeles som skæbnebeskyttelse for et eller andet dødelig væsen, og hvis den dødelige protegé opnår overlevelse bliver de berettiget til opflytning til Serafington og de syv kredsløb af serafisk opnåelige, endda til Paradis og Finalitetens korps.

9. Mellemvæsenerne

38:9.1 (424.1) Mellemvæsenerne har en trefoldig klassifikation. De er korrekt klassificeret med Guds opstigende Sønner; de er faktuelt grupperet med ordnerne for permanent borgerskab; mens de funktionelt regnes med tidens tjenende ånder, på grund af deres intime og effektive samvær med engleskarerne i arbejdet med at tjene det dødelige menneske i de individuelle verdener i rummet.

38:9.2 (424.2) Disse unikke skabninger optræder på størstedelen af de beboede verdener og findes altid på decimal- eller livseksperimentplaneterne, såsom Urantia. Mellemvæsenerne er af to typer—første gradens og anden gradens—og de fremkommer gennem følgende fremgangsmåde:

38:9.3 (424.3) 1. Første gradens mellemvæsener, den mere åndelige gruppe, er en noget standardiseret orden af væsener som er ensartet afledt af de planetariske prinsers modificerede opstigende dødelige medarbejdere. Antallet af første gradens mellemvæsener er altid halvtreds tusinde, og ingen planet som nyder deres tjeneste har en større gruppe.

38:9.4 (424.4) 2. Anden gradens mellemvæsener, den mere materielle gruppe af disse skabninger, varierer meget i antal på de forskellige verdener, selvom gennemsnittet er omkring halvtreds tusinde. De stammer på forskellig vis fra planetens biologiske opløftere, Adams og Evas, eller fra deres umiddelbare afkom. Der er ikke mindre end fireogtyve forskellige teknikker involveret i produktionen af disse anden gradens mellemvæsener i rummets evolutionære verdener. Oprindelsesmåden for denne gruppe på Urantia var usædvanlig og ekstraordinær.

38:9.5 (424.5) Ingen af disse grupper er en evolutionær tilfældighed; begge er væsentlige elementer i universarkitekternes forudbestemte planer, og deres tilsynekomst i de udviklende verdener på det rette tidspunkt er i overensstemmelse med de oprindelige retningslinjer og udviklingsplaner fra de overvågende Livsbærere.

38:9.6 (424.6) Første gradens mellemvæsener får deres intellektuelle og åndelige energi af engleteknikken, og er ensartede i deres intellektuel status. De syv hjælpende sindsånder har ingen kontakt med dem; og kun den sjette og syvende, tilbedelsens ånd og visdommens ånd, er i stand til tjene anden gradens gruppe.

38:9.7 (424.7) Anden gradens mellemvæsener bliver fysiske energiiseret af den adamiske teknik, åndeligt omsluttet af englene og intellektuelt udstyret med den morontielle overgangstype af sind. De er opdelt i fire fysiske typer, syv åndelige ordener og tolv niveauer af intellektuel reaktion på den fælles tjeneste fra de to sidste hjælpende sindsånder og morontiasindet. Disse forskelligheder bestemmer deres forskel i aktiviteter og planetarisk opgave.

38:9.8 (424.8) Første gradens mellemvæsener ligner mere engle end dødelige; anden gradens ordener ligner meget mere mennesker. Hver yder uvurderlig hjælp til den anden i udførelsen af deres mangfoldige planetariske opgaver. Første gradens ministre kan opnå samarbejde med både overvågerne af morontia- og åndeenergikontrollører og sindskredsløbere. Den anden gradens gruppe kan kun etablere arbejdsforbindelser med de fysiske kontrollører og af de materielle kredsløbsmanipulatorer. Men da hver orden af mellemvæsener perfekt kan synkronisere kontakten med den anden gruppe, så kan begge grupper dermed praktisk udnytte hele energispektret, der strækker sig fra den grove fysiske styrke af de materielle verdener op gennem overgangsfaserne af universets energier til de højere ånde-virkelighedskræfter i de himmelske riger.

38:9.9 (425.1) Kløften mellem de materielle og åndelige verdener er fuldkommen overbygget af den serielle forening af dødelige mennesker, anden gradens mellemvæsener, første gradens mellemvæsener, morontiakeruber, mellemfasekeruber og serafer. I den personlige oplevelse af en individuel dødelig er disse forskellige niveauer utvivlsomt mere eller mindre forenede og gjort personligt meningsfulde af den guddommelige Tankeretters ubemærkede og mystiske handlinger.

38:9.10 (425.2) I normale verdener opretholder første gradens mellemvæsener deres tjeneste som efterretningskorpset og som himmelske underholdere på vegne af Planetprinsen, mens anden gradens ministre fortsætter deres samarbejde med det adamiske regime for fremgang af den progressive planetariske civilisations sag. I tilfældet af Planetprinsen frafald og den Materielle Søns svigt, som det skete på Urantia, bliver mellemvæsenerne Systemherskerens protegéer og tjener under ledelse af planetens fungerende vogter. Men på kun tre andre verdener i Satania fungerer disse væsener fungerer disse væsener som én gruppe under forenet ledelse, ligesom de forenede mellemvæsentjenere på Urantia gør.

38:9.11 (425.3) Både første graden og anden gradens mellemvæseners planetariske arbejde er varieret og forskelligartet på de mange individuelle verdener i et univers, men på de normale og gennemsnitlige planeter er deres aktiviteter meget forskellige fra de opgaver, der optager deres tid på isolerede sfærer, såsom Urantia.

38:9.12 (425.4) Første gradens mellemvæsener er planetariske historikere, som fra Planetprinsens ankomst og til lysets og livets tidsalder er etableret, samler de historiske skuespil og designer skildringerne af planethistorien til udstillingerne af planeterne på systemhovedkvarterets verdener.

38:9.13 (425.5) Mellemvæsenerne forbliver i lange perioder på en beboet verden, men hvis de er tro mod deres tillid, vil de til sidst og helt sikkert blive anerkendt for deres livslange tjeneste med at opretholde Skabersønnens suverænitet; de vil blive behørigt belønnet for deres tålmodige tjeneste for de materielle dødelige på deres verden af tid og rum. Før eller senere vil alle akkrediterede mellemvæsener blive optaget i rækken af opstigende Guds Sønner og vil blive behørigt indviet i det lange eventyr med opstigningen til Paradis i selskab med de selvsamme dødelige af animalsk oprindelse, deres jordiske brødre, som de så nidkært vogtede over og tjente så effektivt under det lange planetariske ophold.

38:9.14 (425.6) [Præsenteret af en Melkisedek der handler efter anmodning fra lederen af Nebadons serafiske hærkorps.]