Hvordan startede livet på jorden?

   
   Paragraph Numbers: On | Off
Udskriv-egnet versionUdskriv-egnet version
Fall in the Tatoosh Wilderness, Mount Rainier National Park by Don Paulson

For 600.000.000 år siden ankom Livsbærernes kommission, udsendt af Jerusem, til Urantia og begyndte studiet af de fysiske forhold, som en forberedelse til at lancere livet på verden nummer 606:e i Satania systemet. ~ Urantia Bogen, 58:1.1 (664.2)

Det at vi kaldes Livsbærere bør ikke forvirre jer. Vi kan bringe liv til planeter, og gør det også, men vi bragte ikke noget liv til Urantia. Livet på Urantia er unikt, og har sin oprindelse på selve planeten. Denne klode er en verden for livsmodifikation; alt det liv som findes her, blev formuleret af os netop her på planeten, og der findes ingen anden verden i hele Satania, ikke engang i hele Nebadon, hvor livsformerne er helt nøjagtig de samme som dem på Urantia. ~ Urantia Bogen, 58:4.1 (667.5)

Satania Livsbærernes projekt gik ud på at etablere et natriumkloridbaseret livsmønster, derfor kunne der ingen skridt tages i retning af at plante det ind før havvandet var blevet saltholdig nok. Urantias protoplasmatype kan kun fungere i en passende salt opløsning. Alle oprindelige livsformer, flora såvel som fauna, udvikler sig i et saltholdigt miljø. Og ikke engang de højere udviklede landdyr ville kunne fortsætte med at leve, hvis ikke blodcirkulationen havde ført denne samme livsvigtige saltopløsning gennem deres kroppe for virkelig at bade, bogstavelig talt at oversvømme hver eneste lille levende celle i dette ”salte hav”. ~ Urantia Bogen, 58:1.3 (664.4)

Når Livsbærerne har planlagt livsmønstrene, efter at de har organiseret energisystemerne, må der yderligere indtræffe et fænomen; ”livets ånde” må tildeles disse livløse former. Guds Sønner kan konstruere livsformerne, men det er Guds Ånde som giver selve livsgnisten. ~ Urantia Bogen, 36:6.4 (404.2)

For 550.000.000 år siden vendte korpset af Livsbærere tilbage til Urantia. I samarbejde med åndelige kræfter og overfysiske kræfter organiserede og påbegyndte vi denne verdens egenartede livsmønstre og plantede dem ind i gæstfrie farvande som fandtes her. Alle planetariske liv (med undtagelse af de udenom planetariske personligheder) helt frem til Planetprinsen Caligastias tid havde sin ophav i vore tre oprindelige, identiske og samtidige marine livsimplantationer. Disse tre implantationer af liv har fået betegnelserne: den centrale eller eurasiske-afrikanske, den østlige eller den australsk-asiatiske og den vestlige som omfatter Grønland og samt Nord- og Sydamerika. ~ Urantia Bogen, 58:4.2 (667.6)

For 450.000.000 år siden indtræf overgangen fra planteliv til dyreliv. Denne metamorfose fandt sted i det lave vand i de beskyttede tropiske bugter og laguner langs de adskillende kontinenters udstrakte kystlinjer. Og denne udvikling, som i sin helhed lå indbygget i de oprindelige livsmønstre, opstod gradvis. Der var mange overgangsstadier mellem de ældste primitive plantelivsformer og de yngre veldefineret animalske organismer. Selv i dag lever overgangstidens skimmelsvamp fortsat i bedste velgående, og den lader sig næppe klassificere som hverken plante eller dyr. ~ Urantia Bogen, 58:6.1 (669.2)

Foundation Info

Udskriv-egnet versionUdskriv-egnet version

Urantia Foundation, 533 W. Diversey Parkway, Chicago, IL 60614, USA
Tel: +1-773-525-3319; Fax: +1-773-525-7739
© Urantia Foundation. All rights reserved